Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 418
Offentligt
2168809_0001.png
6. december 2019
SCREENING AF FORSKNINGSINDSATS I
2019 - STATUS FRA Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS)
Forskningsaktiviteter inden for allergi, hormonforstyrrende stoffer og kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Centerets hovedaktiviteter og finansiering
Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS) er finansieret af
’Ny
Fælles kemiindsats 2018-21’ med formålet at
indsamle og opbygge viden målrettet myndighedernes forebyggende arbejde inden for området hormon-
forstyrrelser og hormonforstyrrende stoffer. CEHOS er et murstensløst, tværfagligt samarbejde mellem Afdeling for
Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet ( DTU) og Biologisk
Institut ved Syddansk Universitet (SDU). Der er i perioden igangsat 17 projekter i Centret, hvoraf ni af projekterne er
enten afsluttede eller under afslutning. Projekterne har bidraget med nye data for befolkningens udsættelse for en
række hormonforstyrrende stoffer, afdækning af nye virkningsmekanismer, hvorigennem kemikalier er hormon -
forstyrrende, og udvikling og forbedring af testmetoder til undersøgelse af kemikaliers hormonforstyrrende
egenskaber.
CEHOS er i både national og international sammenhæng en unik konstruktion, der fungerer som bindeled og
koordinator imellem myndigheder og forskningsgrupper indenfor human sundhed og miljø. Centerets tætte
samarbejde mellem myndigheder og forskere har muliggjort en meget effektiv anvendelse af de nyeste forsknings -
resultater både i forhold til EU's regulering af hormonforstyrrende kemikalier og i forhold til oplysning af borgere
om kemikaliesikkerhed. I mange år har CEHOS medvirket til at udbygge viden om kemikaliers hormonforstyrrende
effekter og befolkningens udsættelse for kemikaler med hormonforstyrrende egenskaber, samt til udvikling af
værktøjer til at identificere hormonforstyrrende stoffer og vurdere deres farlighed. Det tværfaglige arbejde i CEHOS
har været en direkte forudsætning for, at det danske initiativ om at forbyde 4 ftalater i EU endeligt kunne vedtages i
2018.
Identificerede problemstillinger og mulige indsatser overfor specifikke stoffer/stofgrupper
Stof/stofgruppe 1: Azoler (brugt som svampemidler)
Baggrund
Azoler er vigtige midler til at bekæmpe svampeinfektioner både i mennesker og fødevarer, men kan udgøre en
sundhedsmæssig risiko for mennesker og dyr. Det er tidligere påvist, at visse azoler kan virke hormonforstyrrende,
og Fødevareinstituttet, DTU har for nyligt i et projekt under CEHOS vist, at de to azolfungicider flusilazol og
triticonazoler er hormonforstyrrende. Resultatet fra projektet er netop publiceret:
”Flusilazole and triti onazole
have dissimilar effects on reproductive parameters in
i o, ut oth sho endo rine disrupting a ti ities.”
Draskau et al (2019),
Environ Pollut
255(Pt 2): 113309. https://doi.org/10.1016/j.envpol.2019.113309.
Triticonazol er p.t. ved at blive klassificeret, så resultaterne fra CEHOS-projektet og artiklen er delt med
Miljøstyrelsen.
Mulig indsats
Ny viden om azol-fungicidernes virkningsmekanismer, der ligger til grund for deres reproduktions skadelige effekter,
er centralt at frembringe. Det er vigtigt, dels for bedre at kunne kortlægge den sundhedsmæssige risiko forbundet
med eksponering til disse svampemidler, og dels for at forbedre mulighederne for at forudsige deres
reproduktionseffekter på basis af in vitro metoder. Azoler er også mistænkt for at have skadelig virkning på padder,
og generelt er pesticider mistænkt for at udgøre en af de væsentligste årsager til tilbagegangen i paddepopulationer
verden over. Ny viden om virkningsmekanismerne vil også kunne bidrage til en bedre beskyttelse af padder , idet
hormonsystemet hos alle hvirveldyr i store træk er ens.
Stof/stofgruppe 2: Organofosfat flammehæmmere
Baggrund
Flammehæmmere er en gruppe kemikalier, der anvendes til at modvirke at brande starter og spreder sig. I takt med
at nogle grupper af flammehæmmere er blevet begrænset og udfaset, grundet deres bioakkumulative, persistente
og toksikologiske effekter, er andre flammehæmmeres produktion og anvendelse steget. Dette gælder for gruppen
af organofosfat flammehæmmere. Spørgsmålet er, om disse kemikalier er gode alternativer. Fødevareinstituttet på
DTU har i et projekt under CEHOS undersøgt 11 organofosfat flammehæmmere for deres hormonforstyrrende
potentiale i cellebaserede systemer og fandt at næsten alle stofferne kunne blokere den mandlige kønshormon-
receptor blandt andre effekter.
Mulig indsats
Cellebaserede resultater kan ikke stå alene, men kan give en indikation af, hvorvidt kemikalier potentielt kan påvirke
hormonsystemet i den hele organisme. Resultaterne for organofosfat flammehæmmer e er bekymrende, men der er
behov for flere studier, for at kunne drage konklusioner for hele stofgruppen samlet.
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren
2168809_0002.png
6. december 2019
Evt. yderligere områder hvor der er identificeret problemstillinger og forslag til mulig indsats
Område 1: Afdækning af nye virkningsmekanismer, der medfører hormonforstyrrelser m.h.p udvikling af nye
screeningstests.
Baggrund
Efter flere års forsinkelse tager EU nu hormonforstyrrende kemikalier alvorligt og er begyndt at regulere dem i
større skala. Ifølge den opdaterede lovgivning skal alle pesticider og biocider nu undersøges for mulige hormon -
forstyrrende effekter i mennesker og såkaldte non-target organismer (dyr man ikke ønsker at ramme med
sprøjtemidlerne f.eks. padder).
Der findes i dag en række testmetoder, som benyttes til screening for kemikaliers hormonforstyrrende egen-
skaber. Disse tests er vigtige redskaber for risikovurdering af stoffer; både af de kemikalier, som allerede er i brug,
og i udvikling af nye kemikalier for at undgå, at der udvikle nye kemikalier med hormonforstyrrende egenskaber.
Langt hovedparten af disse tests er baseret på kendte og velbeskrevne virknings mekanismer for hormonfor-
styrrelse, f.eks. via kemikaliernes interaktion med de naturlige hormoner eller hormonreceptorer.
Vi har i projekter i CEHOS også fokus på mindre velundersøgte virkningsmekanismer, som kemikalier kan virke
hormonforstyrrende igennem, herunder binding/aktivering af mindre undersøgte hormonfølsomme receptorer og
regulering af gener, som er vigtige for udvikling og funktion af de hormonproducerende kirtler i mennesker og dyr.
E øget vide o disse ” ye” virk i gs eka is er er basis for
i fremtiden at kunne udvikle tests, som supplerer de
eksisterende, og dermed giver en bedre dækning i screening af kemika lier for forskellige hormonforstyrrende
egenskaber. Denne viden, der genereres i CEHOS, får derfor stor betydning, idet der under udviklingen af de nye EU-
krav er afsløret mangler i både viden og testmetoder vedr. hormonforstyrrende stoffer, som medfører usikkerhed i
vurderingen af kemikaliers hormonforstyrrende effekter.
Mulig indsats
Forskning i hormoners biologi og hvordan kemikalier forstyrrer hormonsignaler er et område, hvor Danmark står
stærkt, og bør også være et indsatsområde fremover. De screeningstests vi har i dag, bygger på mange års
forudgående forskning i hormoner og hormonforstyrrende stoffer. Den forskning vi udfører i dag, vil således danne
basis for fremtidens tests.
CEHOS kan med dets mangeårige erfaring og tværfaglige tilgang og samarbejde bidrage til at hullerne i tests af
hormonforstyrrende kemikalier lukkes eller mindskes.
Der mangler, som nævnt ovenfor, følsomme testmetoder til at afsløre effekter af flere typer hormonforstyrrende
kemikalier samt forskning i virkningsmeka nismer (Adverse Outcome Pathways (AOP)), kombinationseffekter og
risikovurdering af hormonforstyrrende kemikalier. Forskningsgrupperne i CEHOS har et stort internationalt netværk,
der skaber synergi med OECD, EU og flere EU-finansierede forskningsprojekter, der arbejder med lignende
problemstillinger.
Område 2: Skadelige effekter af kemikalier der forstyrrer skjoldbruskkirtelhormoner (thyreoideahormoner)
Baggrund
Flere CEHOS-projekter (indenfor både sundhed og miljø) arbejder med kemikalier, der forstyrrer skjoldbrusk-
kirtelhormoner. Balance i dette hormonsystem er afgørende for hjerneudviklingen hos hvirveldyr herunder
mennesker, og det er vist, at ubalance i dette hormonsystem kan medføre nedsat intelligens og
adfærdsforstyrrelser hos børn. En lovende model til hurtigere screening af stoffer for denne type effekter, end de
traditionelt anvendte dyreforsøg, er thyreoideacellekulturer (ex vivo). I disse cellekulturer kan det undersøges
hvornår og hvor meget forskellige gener udtrykkes, samt hvordan disse gener påvirkes af forskellige stoffer, som
mistænkes for at forstyrre skjodbrus kkirtelhormonbalancen.
Korrekte niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner er også afgørende for udviklingen fra haletudse til voksen frø.
Kemikalier der forstyrrer skjoldbruskkirtel hormoner undersøges i nuværende CEHOS-projekter på padder
(frøer)
,
og i et litteraturprojekt afsøger vi mulighederne for at genfinde dele af dette hormonsystem hos hvirvelløse dyr med
fokus på at bruge disse organismer i tests , for at identificere tidlige markører for alvorlige hormonforstyrrende
effekter. Paddestudierne undersøger hvor følsom en af vores naturlige danske paddearter er i forhold til den
afrikanske art (afrikansk sporefrø), der bruges i godkendte OECD testguidelines. Viden om følsomheden hos danske
padder er yderst vigtig da 20% af de danske paddearter er udrydningstruede (Ifølge IUCN er 40% af paddearterne på
verdensplan rødlistede).
Mulig indsats
I det igangværende ex-vivo projekt bliver der videreudviket modeller til undersøgelse af hormonforstyrrelse af
skjoldbruskkirtelhormoner i cellekulturer fra rotter. Første trin er at kortlægge en tidslinje for , hvornår hvilke gener
spiller en vigtig rolle, samt at undersøge kønsforskelle i forskellige aldre i skjoldbruskkirtel fra ueksponerede dyr.
Herefter kan modellen bruges til at undersøge, hvordan forskellige kemikalier påvirker cellekulturene, og det skal
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren
2168809_0003.png
6. december 2019
ligeledes undersøges, om der er artsforskelle mellem ex vivo rottemodellen og dyrkede humane
skjoldbruskkirtelceller efter udsættelse for det kendte threoideahæmmende lægemiddel propylthioural.
I det igangværende projekt i danske padder bliver padder testet for deres følsomhed overfor de modelkemikalier
for skjoldbruskkirtel -hormonforstyrrelser, der blev brugt under udviklingen og valideringen af OECD test guidelines
med den afrikanske sporefrø. Næste trin for at beskytte vores padder er, at undersøge nogle af de pesticider, der
benyttes i Danmark og er mistænkt for en del af nedgangen i danske og europæiske paddepopulationer.
3