MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 418
Offentligt

NOTAT

Kemikalier

Ref. LMK

Den 27 . februar 2020

Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under

Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Ifølge aftalen af 1 7 . november 2017 om ny Fælles Kemiindsats 2018-21 skal der årligt udarbejdes en

kort redegørelse for status over aftalen.

Status for planens gennemførelse - generelt

Størstedelen af initiativerne i Kemiindsatsen har et flerårigt sigte, og en række af aktiv iteterne kører i

hele planperioden 2018-2021. De årlige redegørelser har i det ly s primært fokus på v æsentlige

konkrete resultater og indsatser i det forløbne år.

Status for initiativ erne er inddelt efter Kemiindsatsens fem overordnede områder:

1. Oply ste

forbrugere, 2. Fair v ilkår, 3. De fem skadev irkninger i fokus, 4. Forskning og

v idensopbygning

5. Kontrol og ov ervågning.

Herudover indeholder aftalen en

EU-strategi.

I det følgende redegøres for status på hovedindsatserne under de fem områder samt på EU-strategien.

Kemikalieindsats 2018-21 kan læses på

https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-

regler/handlingsplaner/kemiindsats-2018-2021/

Oply ste forbrugere

Hov edindsats:

Forbrugerinformation og kampagner

Informationsindsatsen til forbrugerne i 201 9 kan på Miljøsty relsens område opdeles i en basispakke

og særlige informationsaktiviteter. Spredningen af handlingsrettede råd og v iden om kemi sker

primært gennem hjemmeside og sociale medier (basispakke), men også gennem større

forbrugerinformations-kampagner.

Særlige informationsaktiviteter:

”

Du stinker for godt

”

–

informationskampagne til unge om parfumeallergi (efterår 2019). Målgruppe:

Drenge og piger mellem 1 3-17 år. Fokus på at få de unge til at skifte et eller to produkter ud med

parfumefri produkter, og dermed sænke risikoen for hudallergi. Øge bev idstheden om parfumeallergi.

Understøtter målsætningen i Kemiindsatsen samt allergistrategien

om ”Færre

danskere med

hudallergi 2021”.

Der blev samarbejdet med 21 kommercielle og ikke -kommercielle partnere.

Kampagnen er endnu ikke ev alueret.

Mi l jø-

og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

”Gå efter god kemi” –

informationskampagne til småbørnsforældre om sikker e -handel.

Målgruppe: Børneforældre. Sætter fokus på den gode kemi, når v i handler på nettet til børnene,

specielt fra webshops uden for EU, der ikke skal lev e op til sikkerhedskravene i EU. Understøtter

målene om øget import kontrol, idet der er tale om en forebyggende kontrolindsats, fordi den faktiske

håndhæv else er v anskelig. Kampagnen er ikke ev alueret, men afrapporteringen på kanaler v iser , at

kampagnen samlet har ramt 2,3 millioner mennesker og har en meget høj engagement -rate, hvilket er

positiv t. Samarbejde med i alt 1 6 partnere, herunder aktører i Kemikalieforum. Kampagnens

hjemmeside kan ses her

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/tema-

net-handel-og-boern/.

Informationsindsats målrettet bilejere om kølemidlet R1 34A

Informationsindsats til bilejere om den stærkt klimaskadelige F-gas R1 34A, som bl.a. bruges i bilers

aircondition. Baggrunden for indsatsen v ar, at Kemikalieinspektionen v ia sin kontro lkampagne på F-

gas området i 201 9 har fundet en del illegal privat handel med F-gasser, især til brug i air-kondition

anlæg i biler. Engangsbeholdere med fluorholdige drivhusgasser har v æret forbudt i EU siden 2007 , og

det er også forbudt for private at påfy lde f-gassen. Formålet med indsatsen er at oplyse privat

personer om de gældende regler og sanktioner og dermed begrænse overtrædelserne, og i sidste ende

de uhensigtsmæssige konsekvenser for klimaet. Bilejere mødte bl.a. informationerne fra kampagnen

på sociale medier, og i bilklubber og bilfora online, ligesom bilbranche-organisationer som FDM og

Autobranchen hjalp med at sprede budskabet. Kampagnens hjemmeside kan ses her

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/tema-bilens-aircondition/

Udv ikling af app

Miljøsty relsen er sammen Forbrugerrådet Tænk Kemi inv olveret i et stort EU-projekt (LIFE

AskREACH,) sammen med 1 3 andre lande. I projektet er der blevet udviklet en ny smartphone app

inspireret af den danske app Tjek Kemien. Den ny e app dækker hele EU og har til formål at gøre det

lettere for forbrugerne at få v iden om særligt problematiske stoffer (stoffe r på kandidatlisten) i de

v arer, man køber. Projektets hjemmeside kan ses her

https://www.askreach.eu/.

Appen er lanceret i

Danmark i januar 2020 med deltagelse fra miljøminister Lea Wermelin og formand for Forbrugeråd et

Anja Philip. 201 9 er gået med forberedende arbejde, eksempelvis udvikling og test af app'en samt

v irksomhedskontakt.

Øget samarbejde med eksterne parter

Der er i 201 9 lagt en særlig indsats i at sty rke og målrette både indhold og udbredelse af

informationerne v ed at inv olvere både kommercielle og ikke -kommercielle eksterne partnere i

formidlingen. Der er etableret partnerskaber med både organisationer, myndig heder og kommercielle

aktører. Der har v æret stor effekt af samarbejdet i de konkrete aktiviteter. Kampagnen til unge om

parfumeallergi blev lanceret sammen med 21 eksterne partnere, i kampagen om sikker e-handel v ar

der 1 6 partnere, og i projektet om F-gassen R1 34a v ar der 1 2 partnere.

Herudov er har Miljøstyrelsen bidraget til udvikling o g indholdet på hjemmesiden

Nethandel

–

helt

sikkert,

der giv er en samlet indgang til information om, hvordan man handler sikkert på nettet.

hjemmesiden drives af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, og 1 3 myndigheder er inv olveret i

arbejdet. Hjemmesiden kan ses her

https://www.forbrug.dk/nethandel/

Basis informationsaktiviteter:

Sociale medier og hjemmeside

Der er hen ov er året givet konkrete råd v ia sociale medier og hjemmesider om, hv ordan man lettere

nav igerer i v alget af hv erdagsprodukter med hensyn til hv erdagens kemi. Målgrupperne for den faste

og løbende information er fastlagt ud fra hensy net til at beskytte ufødte, børn og unge, men rummer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

også information til andre parter. En særlig v igtig strategisk kanal er facebookkanalen

Hverdagskemi,

som v ed udgangen af 201 9 havde 37 .800 følgere, en stigning p å 3.500 siden udgangen af 2018. En

række af informationskampagnerne

–

både til v irksomheder og til forbrugerne

–

har ov er året brugt

Hverdagskemi

som platform, ligesom siden bruges til at formidle ny aktuel v iden om kemi i

forbrugerprodukter.

Forbrugerinformation fra Fødevarestyrelsen udbredes bl.a. via sociale medier (Facebook, Instagram,

LinkedIn) og v ia hjemmesiden KendKemien.dk. Kend Kemien er en platform, hvis formål er at stille

let tilgængelig, relevant, aktuel og opdateret information om kemi i både forbrugerprodukter og

fødev arer til rådighed for den interesserede borger. Siden bygger bro over Fødevarestyrelsen og

Miljøsty relsens hjemmesidetekster om kemi i mad og forbrugerprodukter, og borgeren kan linke

v idere ud til sider på begge styrelsers hjemmeside, alle med en samlet grafisk identitet.

I 201 9 er der udviklet ca. 200 opslag om kemi i fødev arer, der er lanceret på Fødevarestyrelsens

platforme på sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn). Facebook platformene

”Fødevarestyrelsen” og ”Mad Med Mindre Kemi” har henholdsvis ca. 27 .000 og ca. 55.000 følgere.

Opslagene giv er tips og konkrete råd til, hv ad du bør v ære opmærksom på, hvis du v il spare dig selv og

dine børn for uønsket kemi i fødev arer. Fx genbruge mademballage rigtigt, fravælge rovfisk til børn og

grav ide, eller lade være med at opbevare portvin i bly holdige krystalkarafler. Opslagene om kemi i

fødev arer er nogle af dem, der har haft mest trafik og udbredelse af alle Fødevarestyrelsens samlede

opslag på sociale medier.

I 201 9 er der derudover udviklet 6 film om kemi i fødev arer, der fokuserer på v ejledning til sårbare

grupper som gravide og børn. Filmene er udviklet til sociale medier og v il blive vist på Facebook og

Instagram. Målrettet annoncering af opslag på Facebook i 201 9 har ramt 67 4.432 forskellige personer,

som har resulteret i 2.444.617 visninger, hv ilket vidner om stor interesse for opslagene. På tv ærs af

kampagnerne har der v æret 52.251 videre klik til hjemmesiden www.KendKemien.dk. Der har v æret

knap 6.000 interaktioner fordelt mellem kommentarer, reaktioner, delinger mv.

Hov edindsats:

V iden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet

Der er i 201 9 igangsat udarbejdelse og offentliggørelse af faktaark til mst.dk omhandlende

biocidbehandlede artikler og afskrækningsmidler, in-situ genererede biocidprodukter og aktivstoffer .

Derudov er er forberedelsen af en kampagne igangsat omkring bundm aling til ly stbåde, sikker

anv endelse og alternativer. Kampagnen planlægges gennemført i begyndelsen af 2020. Der arbejdes

med to led i kampagnen 1 ) materiale til mst.dk og informationsmateriale til at lægge hos forhandlere,

således at forbrugere bliver oplyst om hv ilke produkter der er lovlige benytte. 2)

Informationskampagne målrettet privat anvendelse af bundmaling. Kampagnen forventes lanceret på

mst.dk, i bådmagasiner og udsendes via foreningen af ly sbådehavne i Danmark.

Udv iklingen af bekæmpelsesmiddeldatabasen er omfattet af den politiske aftale og er blevet prioriteret

i 201 9. Her skal en række tiltag bl.a. understøtte, at det bliver nemmere at fremsøge, hvilke produkter

der er lov ligt på markedet. Databasen forventes idriftsat i 2020.

Hov edindsats:

Allergistrategi

Miljø- og Fødev areministeriet lancerede i oktober 2018 en ny allergistrategi med en række initiativer,

som skal sikre, at færre danskere får hudallergi i fremtiden. Strategien er inddelt i fem fokusområder:

V iden om effekt og eksponering, V urdering af kemikaliers allergifremkaldende egenskaber,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Information og regulering, Særligt problematiske kemikalier og Samarbejde med Interessenter og

andre my ndigheder.

Status ov er arbejdet 2018-2019 er beskrevet i en midtv ejsrapport, som kan findes

https://mfvm.dk/publikationer/publikation/pub/vis/publication/faerre-danskere-med-hudallergi-

midtv ejsrapport-for-allergistrategi-2018-2021/.

Hov edindsats:

Miljømærker

Målet med miljømærkeindsatsen er at inspirere forbrugere til at efterspørge miljømærkede produkter

og øge udbuddet der, hv or der er et lille udbud af produkter.

1 ) Øge efterspørgslen efter miljømærkede varer:

Miljømærkning Danmark etablerede i 201 8 et koncept med forbrugerrettede temasider på ecolabel.dk.

Målet med temasiderne er at give gode råd om god kemi i hv erdagen og inspirere til en mere bæredygtig

hv erdag. De første temasider i 201 8 ”Børn og Grav ide” og ”Pas på dig selv ” (målrettet kv inder med børn

i alle aldre), er i 201 9 efterfulgt af y derligere 8 temasider om bl.a. ”Bæredygtig livsstil”, ”Mode & Tekstil

og ”Hus & Hav e”. Indhold fra de mere end > 60 artikler er over hele året distribueret v ia PR,

sociale

medier og ny hedsbreve. Derudover udvikledes to forbrugerkonkurrencer samt 3 små animationsfilm

(bl.a. med fokus på kemikalier), som ligeledes er kommunikeret v ia sociale medier (> 1 ,1 mio. video

v iews). Miljømærkning Danmarks forbrugersektion har i 2019 haft >40.000 besøgende og har på sociale

medier >50.000 følgere.

2) Øge udbuddet af miljømærkede v arer

–

målrettet markedsdialog:

Miljømærkning Danmark understøtter kommuners indkøb af miljømærkede produkter og v areydelser.

I 201 8 v ar der fokus på miljømærket legetøj, som i 2019 har resulteret i en sv anemærket cykelserie til

skoler og institutioner. I 2019 er der afholdt markedsdialogmøde inden for tekstilbranchen med fokus

på kommuners indkøb af let arbejdsbeklædning (fx kitler, t -shirts og bukser). Miljømærkning Danmark

afholdt

–

sammen med offentlige indkøbere (bl.a. Københavns Kommune), Partnerskab for Offentlige

Grønne Indkøb og brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil

–

møde med tekstil-

producenter/leverandører om miljømærkede tekstiler. På mødet deltog også producenter der fremstiller

fibre at genanv endt plast. Markedsdialogen er fulgt op på LinkedIn og v ia ny hedsbreve.

3) Tilskudsordning:

Miljøsty relsen gennemførte i 2018 en miljømærketilskudsordning, der gav tilskud til virksomheder med

henblik på, at de skal undersøge muligheden for at opnå licens til tøj-/tekstil-/babyprodukter, legetøj,

børne-/ungemøbler og parfumefri make-up produkter til unge. De enkelte projekter er startet op i 2019,

og de første ansøgninger om miljømærkelicens forventes i 2020 som resultat af tilskudsordningen. Der

er giv et tilskud til 8 v irksomheder, men det kan ikke forv entes, at alle når i mål i form af en ansøgning

om miljømærke.

2. Fair v ilkår

Hov edindsats:

REACH og CLP

Hov edindsatsen REACH og CLP dækker ov er en lang række aktiv iteter, herunder kontrol af

v irksomhedernes REACH registreringer, stofvurderinger af konkrete stoffer, hvor der er mi stanke om

beky mrende effekter, udarbejdelse af konkrete reguleringsforslag, Danmarks deltagelse i en lang

række EU-komiteer og ekspertgrupper under REACH og CLP og informationsaktiviteter over for

danske v irksomheder.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Kontrol af v irksomhedernes REACH registreringer

Miljøsty relsen arbejder aktivt med at forbedre kv aliteten af v irksomheders registreringer under

REACH. Miljøsty relsen kommenterer både på udkast til afgøre lser, som er udarbejdet af ECHA

v edrørende dossiervurdering (kontrol af registreringso plysninger samt industriens testforslag), og

udkast til afgørelser, som er udarbejdet af andre lande i forbindelse med stofvurderinger.

Miljøsty relsen har haft hov edfokus på at forbedre beslutningsudkast for de principielt vigtigste sager

v edrørende specielt bekymrende stofegenskaber (miljøfarlighed (PBT), kræft, skader på

arv eanlæg/DNA (mutagenicitet), skader på forplantning og udv ikling samt hormonforstyrrende

effekter), og hv or der er særligt stort potentiale for, at de påkrævede oplysninger kan lede til en bedre

risikohåndtering og derved reduceret påvirkning af mennesker og miljø. I 2019 har Danmark indsendt

42 ændringsforslag til sådanne beslutninger, hvilket har ført til 1 8 ændringer i 201 9 i beslutningerne

på baggrund af de danske kommentarer.

I den forbindelse bør det nævnes, at 20 af de 42 ændringsforslag omhandlede sager, for hv ilke der v ar

en igangv ærende principiel diskussion v edrørende strategi for testning af mutagene stoffer, der skader

arv eanlæggene, under dossiervurdering. Hv is ikke Danmar k hav de lav et disse ændringsforslag, ville

diskussionen af de konkrete sager ikke hav e v æret mulig. Danmark opnåede således at få sat et

principielt v igtigt emne på dagsordenen. Ses der bort fra disse 20 ændringsforslag samt tre

ændringsforslag, der behandles i medlemskomiteen i 2020, har Danmark fået medhold i over 90% af

ændringsforslagene.

Danske stofv urderinger under REACH

Danmark udfører

–

som andre EU medlemslande - stofv urderinger under REACH. Dette v irkemiddel

er rettet mod en række prioriterede stoffer, hvor der er mistanke om, at udsættelsen kan medføre en

risiko for mennesker og/eller miljø. Stofvurderingen har til hensigt at sikre, at der er tilstrækkelige

oply sninger til at afklare bekymringen og afgøre, om der er behov for y derligere reguleri ng af stofferne,

som for eksempel klassificering, optag på kandidatlisten og/eller begrænsningsforslag.

I 201 9 har Miljøstyrelsen arbejdet med stofvurderinger for en række stoffer:



OAPP: Danmark v urderede i 2019, at der på baggrund af de udførte test var yderligere

uafklaret beky mring om stoffets v irkning i miljøet, og derfor indsendes udkast til beslutning

om y derligere testning af stoffet. Stoffet anv endes bl.a. til coatings og som bindemiddel.



Propoxyleret bisphenol A: Miljøstyrelsen har i 201 9 v urderet de test for

reproduktionsskadende og hormonforstyrrende v irkning, som blev krævet i den første

beslutning fra 201 5, og konkluderet, at der ikke er grundlag for at kræv e nye undersøgelse for

stoffet, og at y derligere regulering af stoffet ikke er relev ant på nuv ærende tidspunkt. Stoffet

bruges bl.a. i blæk og tonere.



Fire ftalater: V urderingerne har v ist, at der for disse højtonnagestoffer mangler flere

standardoplysninger i forhold til de i REACH fastsatte registreringskrav, bl.a. mht.

information om v irkning med længere tids udsættelse, skader på forplantningsevnen og på

udv iklingen, hvorfor en v urdering af stoffernes mulige reproduktionsskadende og

hormonforstyrrende virkning ikke er mulig. Miljøstyrelsen har i 201 9 arbejdet på at sikre et

stærkt faglig grundlag for ECHAs udkast til beslutning er under dossiervurdering, der v il

pålægge registranterne at iv ærksætte testning mhp. at de lev er op til registreringskravene. Det

forv entes, at de fremkomne tests, når de foreligger, v il muliggøre risikovurdering , og at mulig

regulering kan iv ærksættes derefter, såfremt dette er relevant. Stofferne anv endes som

plastblødgørere.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren



For flere stoffer: Bisphenol A diglycidyl ether (BADGE), 2,3-epoxypropyl neodecanoate

(EPDA) og for tetraglycidyl methylenedianiline (TGMDA ), samt for en femte ftalat under

dansk stofv urdering er opfølgningsarbejdet forsinket af, at der er afv igelser, forsinkelse eller

udebliv else af de undersøgelser, registranterne er blevet pålagt i de v edtagne ECHA

beslutninger. BADGE og EPDA beny ttes bl.a. som bindemiddel, og TGMDA anv endes som

reaktionsprodukt i epoxybaseret lim/fuge.

A ppelsagen om beslutningen fra 2017 v edrørende krav om at teste ziram for effekter på

hjernen, der kan lede til udv ikling af Parkinsons sy gdom er afgjort ved Board of Appeal.

Danmark har ikke fået medhold i krav et om at teste for udviklingen af Parkinson.

Miljøsty relsen har v æret ansvarlig for at udarbejde stofvurderingen med det faglige grundlag

for beslutningen, der nu er underkendt, og Miljøstyrelsen er i øjeblikket v ed at v urdere den

v idere håndtering af sagen. Ziram anv endes bl.a. som pesticid.

EU-retten har i 201 9 afgjort, at beslutningen fra 2013 om at kræv e triclosan undersøgt bl.a. for

påv irkning af hjernens udvikling var berettiget, og at beslutningsprocessen v ar korrekt.

Danmark og Holland, der v urderede stoffet i fællesskab, har indgivet et ”Failure to Respond”

dokument med henblik på håndhævelse over for registranten fra de ty ske myndigheders side ,

idet v irksomheden har hjemme i Ty skland. Triclosan er bl.a. blevet brugt i tandpasta og

deodoranter.

Danske reguleringsforslag

I 201 9 har Danmark indsendt klassificeringsforslag for stofferne Benzophenon og Cumene som

kræftfremkaldende. Benzophenon anvendes bl.a. i parfume og maling, og Cumene anv endes primært

som intermediat til produktion af phenol og acetone. Danmark har endv idere indsendt

klassificeringsforslag v edrørende Cinnamaldehyde som allergifremkaldende. Stoffet anvendes bl.a.

som parfumestof i kosmetiske produkter. Forslagene er nu i proces v ed det europæiske

Kemikalieagentur, og det er forventningen at et eller flere af disse v il bliv e behandlet i RAC i løbet af

2020. Desuden blev det danske klassificeringsforslag om DBMC behandlet i 2019, og RAC har i sin

anbefaling tilsluttet sig det danske forslag om, at stoffet skal klassificeres som reproduktionstoksisk

(kat 1 B). DBMC anv endes bl.a. som bindemiddel og som smøremiddel.

I 201 9 har Danmark endv idere arbejdet på klassificeringsforslag for st offet EPDA. Der er indsendt

Registry of intention (RoI) til ECHA, og forslaget, som omhandler allergi, forventes endelig indsendt

til ECHA 1 . halv år 2020. Der er tale om et stof, som Danmark også v urderer som led i en

stofv urdering. Danmark har endvidere arbejdet på klassificeringsforslag for stoffet PFBA som

reproduktionstoksisk, og forslaget forventes indsendt til ECHA i løbet af 2020. Stoffet er et

nedbrydningsprodukt fra andre polyfluorerede stoffer.

Det danske klassificeringsforslag for bly har v æret genstand for drøftelse i CARACAL. Forslaget er

returneret til ECHA til genov ervejelse af, om der skal sondres mellem pulverform/massiv og til

v urdering af et ny t studie.

Deltagelse i komiteer og ekspertgrupper

Derudov er deltager Miljøstyrelsen aktiv t i en række ekspertgrupper, herunder ekspertgruppen for

hormonforstyrrende stoffer, ekspertgruppen for særligt miljøskadelige stoffer (PBT) og

ekspertgruppen for risikohåndtering af problematiske stoffer. En lang række stoffer er behandlet i

disse ekspertgrupper, og v ed aktiv deltagelse i dette arbejde har Miljøstyrelsen ikke kun påv irket EU's

kemikaliepolitik v ia de forslag, som udarbejdes af Danmark, men også v ed at kommentere på forslag ,

som udarbejdes af andre EU medlemslande samt ECHA og Kommissionen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Informationsaktiviteter om REACH og CLP

I 201 9 har Miljøstyrelsen gennemført en informationsindsats til v irksomheder om indberetning af

oply sninger til brug ved forgiftning, jf. CLP-Forordningen. Formålet med informationsindsatsen har

v æret at gøre især små og mellemstore v irksomheder opmærksomme på pligten til at indberette

ensartede sammensætningsoplysninger i alle de EU-lande, hv or en kemisk blanding markedsføres. For

at støtte danske virksomheder har Miljøstyrelsen udarbejdet et v ejledningsmateriale om de ændrede

regler og spredt det gennem relevante kanaler. Eksempelvis annoncer, sociale medier og

samarbejdspartnere, eksempelvis Dansk Erhv erv og farvelak-industrien

Se information her

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/okt/ny -vejledning-saadan-

indberetter-du-oplysninger-til-eu-s-giftinformationscentre/

Herudov er har Miljøstyrelsen haft fokus på drift af REACH og CLP Helpdesken, hv or v irksomheder

kan få sv ar på spørgsmål om regler inden for de to store EU-forordninger.

Hov edindsats:

Cirkulær økonomi og plast samt PV C-indsats

I 201 9 er der gennemført to y derligere PV C-projekter fra det projektkatalog, som har været i høring

hos aftaleparterne.

I det første projekt blev der lavet en kortlægning og analyse for uønskede additiver i PV C-produkter

importerede over nettet. Der blev indkøbt 7 6 produkter fra internet markedspladser uden for

Danmark inden for en lang række forskellige produktkategorier, eksempelvis legetøj, elektronik, hobby

artikler, sportsudstyr, tasker, presenninger, haveudstyr og byggevarer. Disse er blev et analyseret for

stabilisatorer baseret på cadmium og bly og endvidere blødgørere af ftalattypen og kortkædede

klorparaffiner (SCCP). Rapporten v il blive udgivet i foråret 2020.

I det andet projekt blev udvalgt to PV C-baserede produktgrupper inden for byggematerialeområdet:

gulv belægninger samt kabler og ledninger. For disse to produktområder er det undersøgt, hvilke

alternativer der er på markedet, og alternativernes tekniske, økonomiske, miljø - og sundhedsmæssige

fordele og ulemper er sammenfattet. Det er desuden undersøgt, hv ilke forhold der er af betydning for

følgende tre grupper af slutbrugeres valg af materialer: Offentlig e sektor (kommuner, regioner og stat),

priv ate professionelle bygherrer og private husstande.

Den indsamlede viden skal anv endes som udgangspunkt for det efterfølgende 2020 projekt fra

projektkataloget, som skal v urdere, hv ordan man i praksis kan igangsætte substitution af PV C.

Miljøsty relsen deltager endvidere i en ny startet OECD-ekspertgruppe, som skal v idereudvikle

designkriterier for bæredygtig plast ud fra et kemikalieperspektiv.

Hov edindsats:

Innovation i kemi

Substitutionsindsatsen, Center for Cirkulær Kemi, havde opstart i januar 2019 med det overordnede

formål at understøtte virksomheders arbejde med at erstatte uønsket kemi i deres produktion og

udv ikle produkter med mindre sundheds- og miljøskadelige alternativer.

Under dette formål arbejder Center for Cirkulær Kemi for at fremme en cirkulær økonomi uden

tilstedeværelse af sundheds- og miljøskadelige stoffer og fokuserer sin indsats på nogle af de sektorer,

der er udpeget i anbefalinger fra regeringens Advisory Boar d for Cirkulær Økonomi: emballage,

by ggeri og fødevare/proces.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

I 201 9 har Center for Cirkulær Kemi udført følgende aktiviteter:

- Afholdelse af årskonference i december 2019 med ca. 1 00 deltagere og derudover løbende

deltagelse på messer, konferencer, seminarer etc. for at sætte fokus og skabe dialog med

industrien og øvrige interessenter om skadelige kemikalier i den cirkulære økonomi.

- Konceptudvikling for konkret rådgivning af v irksomheder samt rådgivning udført for enkelte

v irksomheder.

- Website etableret, som fungerer som v idensportal og platform for centerets arrangementer.

- Analy ser, v idensindsamling og afrapportering af, hv ordan myndigheder og virksomheder i

andre lande inden for EU arbejder for at erstatte skadelige kemikalier i produktion og i

produkter.

- Analy ser, v idensindsamling og afrapportering, som dannede grundlag for anden del af

Miljøsty relsens redegørelse for, hvordan det undgås, at sundheds - og miljøskadelige

kemikalier udgør en barriere for cirkulær økonomi. Første del blev udarbejdet og ov ersendt til

aftaleparterne i 2018, og anden del blev udarbejdet og oversendt til aftaleparterne i december

201 9.

Hov edindsats:

Information til v irksomheder om og tilskud til biocider

Der har i 201 9 v æret fokus på sikker drift af biocid-helpdesken, hv or ansøgere kan få juridisk og

teknisk bistand om biocider, forordningen og ansøgningskrav.

Der blev i 201 9 afholdt en tilskudsrunde til v irksomheder, der ønsker at udv ikle mindre belastende

biocider og har brug for støtte til produktgodkendelse efter den markant mindre

omkostningskrævende og forenklede godkendelsesprocedure, der samtidig giver nemmere adgang til

de øv rige EU-landes markeder eller til godkendelse af mindre belastende aktivstoffer. Der v ar afsat 1

million kroner, og Miljøstyrelsen modtog 3 ansøgninger, hvilket resulterede i to tilsagn og et afslag.

Herudov er har Miljøstyrelsen deltaget i en række forskellige arrangementer hos forskellige

brancheorganisationer for at fortælle om forordningens krav og relevante problemstillinger.

Hov edindsats:

V ejledning til v irksomheder om kemi i fødev arer

Fødev arestyrelsen har afholdt møder med branchen og holdt indlæg til medlemsmøder i

brancheforeninger om relevante og aktuelle emner inden for de forskellige kemiske

lov givningsområder fx om tilsætningsstoffer, fødevarekontaktmaterialer og kemiske forureninger som

fx akry lamid, dioxin, pyrrolizidinalkaloider mv .

Der udarbejdes løbende nye vejledninger samt opdatering og digitalisering af eksisterende

v ejledninger. I 2019 er fv st.dk bleve t opdateret om tilsætningsstoffer (bl.a. fødevarelisten med

indplacering af konkrete produkter i fødevarekategorier). Kemi Tjeklisten, som ligger på fv st.dk, er

også blev et opdateret.

3. De fem skadev irkninger i fokus

Hov edindsats:

Globale konventioner

På det globale område v ar der i 201 9 særligt fokus på partsmøder under Rotterdam-, Stockholm- og

Minamatakonv entionerne. Desuden på arbejdet med at udvikle anbefalinger til en ramme for det globale

arbejde med kemikalier og affald efter 2020, der skal v idereføre arbejdet under den globale

kemikaliestrategi, SAICM, og bidrage til opfy ldelsen af 2030 -agendaen og de globale

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

bæredygtighedsmål. Under SAICM v ar fokus blandt andet på, at rammen efter 2020 skal sikre en bred

inv olvering af interessentgrupper og forde le ejerskabet og implementeringen på tv ærs af sektorer,

herunder i den priv ate sektor. Derudover at udvikle ambitiøse, realistiske mål og milepæle for at kunne

v urdere fremdriften af aftalen. To ny e stoffer , herunder PFOA, som er et af de meget skadelige

fluorstoffer, blev optaget under hhv . Rotterdam- og Stockholmkonventionen og dermed globalt

reguleret, og en ov erholdelsesmekanisme blev v edtaget under Rotterdamkonventionen. Under

Minamatakonv entionen v ar fokus på at få igangsat en proces, der faciliterer at få flere produkter, der

indeholder kv iksølv, optaget under konventionen og dermed forbudt globalt. Ud ov er de faste bidrag til

konv entionerne bidrog Danmark økonomisk til FN Miljø s arbejde med at implementere

Minamatakonv entionen og til processen under SAICM, der skal udv ikle anbefalinger til det globale

kemikalie- og affaldssamarbejde efter 2020.

Danmark deltog som medlem i det 1 5. møde i den tekniske komité under Stockholmkonventionen

(POPRC-1 5), hv or anbefalinger om optagelse af det organiske fluorstof PFHx S under konventionen blev

v edtaget til beslutning på næste partsmøde under konv entionen i 2021 . Danmark v ar formand for

arbejdsgruppen, der sammen med New Zealand og Norge v ar ansvarlige for udarbejdelsen af forslaget.

Stockholmkonventionen implementeres i EU v ed POP-forordningen. I 2019 blev omarbejdningen af

POP-forordningen v edtaget. Omarbejdningen medfører en række tilpasninger af forordningen,

herunder blandt andet at komitologiprocedurerne tilpasses Lissabontraktaten, bilagene opdateres med

ny e POP-stoffer optaget under konventionen, og Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA , inddrages

i og tildeles opgaver i det administrative, tekniske og videnskabelige arbejde for at bistå Kommission.

Hov edindsats:

Biocider

Miljøsty relsen har i 201 9 fortsat deltaget aktivt i EU-forv altningskomitéer med at v urdere aktivstoffer.

Der er truffet 1 4 beslutninger om aktivstoffer i EU med dansk deltagelse, heraf et optag, syv ikke -optag

og seks forlængelser. Miljøstyrelsen har desuden færdiggjort to vurderinger af aktiv stoffer, som der efter

planen v il bliv e taget beslutninger om i 2020. Antallet af trufne EU -beslutninger i 201 9 er lav ere end i

årene før 2018. Dette skyldes især, at kriterierne for hormonforstyrrende egenskaber for biocider trådte

i kraft 7 .juni 2018. Efter denne dato skal der først v ære foretaget en v urdering af aktiv stoffet i forhold til

disse kriterier, før der kan tages beslutning om godkendelse af et aktiv stof, hv ilket har medført en

længere beslutningsproces. Danmark færdiggjorde som de t første medlemsland en v urdering af et

aktiv stofs hormonforstyrrende egenskaber i 201 9, og det er med til at sætte et markant aftry k på,

hv orledes fremtidige aktiv stoffer skal v urderes. Kommissionen har stor fokus på, at fremdriften for

aktiv stofbeslutninger igen øges, og antallet af beslutninger forventes at stige i 2020.

Miljøsty relsen har desuden bidraget til risikovurdering af produkter mhp. EU-godkendelse og der blev

i 201 9 truffet otte beslutninger om EU-godkendelse af produkter i EU. Miljøsty relsen har i alle sagerne

v æret enige i den endelige v urdering. De godkendte produkter er alle desinfektionsmidler. EU-

godkendte produkter kan markedsføres i hele EU uden specifik national risikovurdering. Det er derfor

v igtigt, at Miljøsty relsen bidrager til EU-risikov urderingen af produkterne for at sikre et højt

besky ttelsesniveau samt hensyn til særlige danske forhold, f.eks. resistens, kvalitetskrav, anvendelses-

og miljøforhold. Antallet af EU-godkendelser forventes at stige i de kommende år .

Hov edindsats:

Forberede regulering af CMR, hormonforstyrrende, neurotox, allergi og PBT/POP

Miljøsty relsen har, som led i allergistrategien, i 2019 igangsat et projekt, hvor der udvikles en ny

QSAR-model for forudsigelse af hudallergi. Et af

fokusområderne i allergistrategien er ”Vurdering af

kemikaliers allergifremkaldende egenskaber”.

Ved at udvikle en ny QSAR-model

for hudallergi

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

fremmes mulighederne for v urdering af allergifremkaldende egenskaber samt brugen af non -test

metoder. Projektet, som løber frem til 2021, v il gøre det muligt både at forudsige, hvorvidt et stof har

allergifremkaldende egenskaber eller ej men også at forudsige potensen af stoffet og dermed, om det er

et stærkt allergen.

Hov edindsats:

Nano

Miljøsty relsen deltager aktivt i Nordisk Nanogruppe, som er en arbejdsgruppe under Nordisk

Ministerråd. Med DHI som lev erandør har Nordisk Nanogruppe i 201 9 stået bag udviklingen af e-

REACHNano, som er et ny t webværktøj udviklet til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med

information om nanomaterialer til brug i forbindelse med REACH-registreringer.

Ligeledes deltager Miljøstyrelsen i OECD's Working Party on Manufactured Nanomaterials, hvor de

gældende testmetoder løbende bliver opdateret til også at kunne anv endes til test af nanomaterialer.

Endelig deltager Miljøstyrelsen aktivt i ECHA 's ekspertgruppe for nanomaterialer.

Der er nu indberettet for 5. år til det danske nanoregister, men kun få v irksomheder har indberettet et

mindre antal forbrugerprodukter med nanomaterialer, som kan frigiv es fra produkterne.

For at kortlægge årsagen til de få indberetninger i det danske register, blev der gennemført et nabotjek.

Nabotjekket skal kortlægge årsagen til de få indberetninger i det danske register, men høje antal

indberetninger i andre landes registre, herunder, at mange produkter er undtaget fra

indberetningspligten i det danske register, som for eksempel kosmetiske produkter, pigmenter i

maling og produkter til (udelukkende) professionel brug. Rapporten forventes g rundet forsinkelse af

data modtaget fra de franske my ndigheder først publiceret i foråret 2020.

De gennemførte aktiviteter, herunder også indberetningerne til det danske nanoproduktregister, har

ikke giv et grundlag for at træffe konkrete foranstaltninger for at beskytte miljø eller sundhed i

Danmark

4. Forskning og v idensopbygning

Hov edindsats:

Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på

effekter hos mennesker

Center for Hormonforstyrrende Stoffers formål er at indsamle og opbygge v iden målrettet

my ndighedernes forebyggende arbejde inden for området hormonforstyrrelser og hormonforstyrrende

stoffer. I aftalen er afsat 34,3 mio. kroner til at sty rke v idensopbygningen og forskningen i

hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos mennesker.

Centret har igangsat flere projekter, som tilsammen adresserer v igtige fokusområder med det

ov erordnede formål bedre at kunne beskytte befolkningen og miljøet mod hormonforstyrrende

effekter i fremtiden. Projekterne har bidraget med nye data for befolkningens udsættelse for en række

hormonforstyrrende stoffer, afdækning af ny e v irkningsmekanismer, hvorigennem kemikalier er

hormonforstyrrende, og udv ikling og forbedring af testmetoder til undersøgelse af kemikaliers

hormonforstyrrende egenskaber.

Centerets årlige informationsdag blev afholdt den 30. oktober 2019. I den igangværende fireårsperiode

afholdes også en såkaldt intern forskerworkshop én gang årligt. I 2019 afholdtes denne den 1 5.

nov ember på Rigshospitalet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

./.

Der henv ises endvidere til notat fra CeHoS, der er v edlagt som bilag til Fødevarestyrelsens og

Miljøsty relsens notat om årlig screening af forskningsindsatsen/status for 2019.

Hov edindsats:

Allergicenter

V idencenter for Allergi har som overordnet formål at fortsætte den målrettede v idenopbygning om

allergifremkaldende stoffer til understøttelse af my ndighedernes forebyggende arbejde, herunder

særligt at danne et v idenskabeligt grundlag for regulering og kommunikationsindsatser.

V idencenter for Allergi har i 201 9 haft en bev illing fra Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 på 4,7 mio. kr.

til sine aktiv iteter. Herudover har v idencenteret haft y derligere bevillinger fra forskellige fonde, så

budgettet har været på c a. 9 mio. kr.

201 9 status notatet fra V idencenteret har fokus på følgende områder:

En af de mest anv endte akrylater i negleprodukter er HEMA. V idencenter for Allergi har i et ny t

studie opgjort hy ppigheden af allergi over for HEMA hos patienter på Gentofte Hospital de sidste

2�½ år. Ca. 2,4% af de testede havde allergi overfor HEMA, heraf er 40% af de relev ante tilfælde

arbejdsbetingede (negleteknikere) og 60% v ar forbrugere. Andelen af tilfælde, som sky ldtes

negleprodukter, steg fra 50% i 2017 til 1 00% i 201 9 (1 . halvdel).

Den v idenskabelige komité for forbrugerprodukter har anbefalet, at anvendelsen af de hy ppigste

allergifremkaldende parfumestoffer, som f.eks. Limonene, bliver begrænset. Yderligere data til

understøttelse af dette fremgår af ph.d. afhandling fra V idencenter for Allergi, der blev forsvaret i

201 9.

De to parfumestoffer: Cy clamen aldehyde og 2-methyl-3-(3,4-methylenedioxyphenyl)-propanol

(MMDHCA/Helional) har tidligere kun v æret påvist som allergifremkaldende over for dy r.

V idencenter for Allergi har i et ny t studie påv ist, at de også er allergifremkaldende over for

mennesker. Det er et problem i (risiko)vurderingen af disse stoffer, at de ikke er

deklarationspligtige, så udsættelsen ikke kan dokumenteres.

I et samarbejde med sv enske forskere og av ancerede kemiske analyser har V idencenter for Allergi i

201 9 for første gang påv ist farvestoffet CI solv ent yellow 1 4 i plast som årsag til allergi fra

brillestænger. Det er umuligt at få oply sninger om indholdsstoffer i briller, hv ilket gør, at mange

allergitilfælde ikke bliver påvist, samt at det er v anskeligt at finde produkter, man kan tåle, hv is

allergien er opstået.

V idencenter for Allergi har i 201 9 publiceret 23 videnskabeligt artikler i internationale tidsskrifter om

allergi, risikofaktorer og forebyggelse. Der er afsluttet 3 ph.d. -studier. Ud over forskningsaktiviteten

har centeret en stor formidlingsaktivitet med mange v idenskabelige og populære foredrag,

ny hedspresse og drift af hjemmeside.

./.

Der henv ises endvidere til notat fra V idencenter for Allergi, der er v edlagt som bilag til

Fødev arestyrelsen og Miljøstyrelsens notat om årlig screening af forskningsindsatsen/status for 201 9.

Hov edindsats:

Forskningsprojekter mellem DTU Fødev areinstituttet og Fødevarestyrelsen

Den Ny Fælles Kemiindsats indeholder forskning omkring kemi i fødev arer. Fokus er beskrevet i fire

delprojekter v edrørende henholdsvis:



Kombinationseffekter



Målrettede screeningsmetoder



Risk-benefit-v urderinger.



Påv irkning og betydning af tarmens mikrobiota.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

De tre øv erste projekter, er er en delv is videreførelse af de tre projekter under Fødevareforlig 3 fra

201 5-18.

I projektet om kombinationseffekter undersøges kombinationseffekter af kemikalier samt

anv endeligheden af biomarkører for hormonforstyrrende (specifikt anti-androgene) effekter, især i

dy reforsøg. Desuden fokuseres på en særlig kemikalieklasse, de fluorerede kemikalier, som giver

anledning til beky mring, da de er sv ært nedbrydelige stoffer med effekter på bl.a. fødselsvægt og

kolesterolniveauer.

Projektet om udvikling af målretttede screeningsmetoder har til formål at udv ikle metoder, hvor flere

grupper af kemiske forureninger inkluderes i samme analy se , samt metoder til at bestemme såkaldte

fingerprint

eller kemiske fingeraftryk. Fokus er på papir og pap til fødev areemballage, hv or det øgede

genbrug af disse materialer stiller y derligere krav til udvikling af metoder til v urdering af migration af

kendte, fx perfluorerede, forbindelser og ukendte (potentielt sundhedsskadelige) kemiske forbindelser

fra emballagen til fødevarerne. Desuden er fokus på udv ikling af metoder til påvisning af N-

nitrosaminer og polycykliske aromatiske hydrokarboner og heterocykliske aminer i nitritkonserverede

kødprodukter. Det er stoffer, som er potentielt kræftfremkaldende. Derfor udvikles der generiske

metoder til bestemmelse af flere af stofgrupperne samtid ig, hvilket kan bidrage til en helhedsvurdering

af de kendte kemiske risikoparametre ved forarbejdet kød. Den første del af projektet handler om N -

nitrosaminer.

Projektet om risk-benefit-vurderinger er inddelt i fire delprojekter, hvor det første delprojekt er at

v urdere sundheden af en bæredy gtig kost. Den bæredygtige kost v il enten v ære én, der er defineret på

forhånd, som ”Planetary Health Diet” eller en bæredygtig kost sammensat ud fra danske indtagsdata.

Som noget ny t i v urdering af bæredygtige kostty per v il DTU også se på kemikaliebelastningen og

derv ed være i stand til udføre en helhedsvurdering. Det andet delprojekt handler om

kemikaliebelastningen i grupper af personer. Disse grupper er blevet identificeret og sammensat ved

”machine learning” baseret

på data om liv sstil og kostindtag. Formålet er at estimere sy gdomsbyrden

af ernæringsmæssige risikofaktorer for de forskellige grupperinger. I det tredje delprojekt bestemmes

den økonomiske byrde af nogle udvalgte sundhedsskadelige kemiske stoffer. Dett e skal ses som et

supplement til den sundhedsmæssige byrde som allerede er blevet beregnet i DALY ( Disease-Adjusted

Life Y ears). I projektet v il der blive estimeret både direkte og indirekte omkostninger. I det fjerde

delprojekt integreres usikkerhedsberegninger

(”Uncertainty”), som anbefalet af EFSA, på sy stematisk

v is som en fast bestanddel i DTU’s helhedsvurderinger.

Formålet med projektet om tarmens mikrobiota er at opnå en bedre v urdering af personificeret

respons på eksponering for kemiske stoffer v ed hjælp af inddragelse af de kemiske stoffers mikrobiota-

forsty rrende effekt og tarmmikrobiotaens rolle for optag og omsætning af kemiske stoffer. Kemiske

stoffer i maden kan potentielt påvirke menneskers sundhed v ia deres mikrobiota -forstyrrende effekt.

Endv idere kan toksiciteten af stoffer fra fødevarer ændres af tarmens mikrobiota, idet sammen-

sætningen af tarmbakterier kan hav e indflydelse både på tarmvæggens gennemtrængelighed og på

stoffernes biologiske aktivitet. Udvalgte kemiske stoffers påvirkning af udv algte mikroorganismer

undersøges, og senere udføres studier i dy remodeller og i mikrobielle samfund fra menneskers tarm.

Der henv ises endvidere til notat fra DTU Fødev areinstituttet, der vedlægges som bilag til Fødevare -

sty relsens og Miljøstyrelsens notat om årlig screening af forskningsindsatsen/status for 2019.

.//.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

5. Kontrol og ov ervågning

Hov edindsats:

Kontrol i forhold til REACH og CLP

REACH

REACH registrering - FORUM Ref 7

–

projekt:

Kemikalieinspektionen gennemførte i 201 9 en kontrol

af pligten til at registrere stoffer, der importeres eller produceres i EU i mængder ov er et ton pr.

kalenderår. Kontrollen gennemførtes som et led i den sy vende koordinerede REACH-kontrol i EU,

kaldet REF 7 (REACH enforcement project). Formålet med REF 7 er at sikre, at der gennemføres en

bred kontrol af registreringspligten på tv ærs i EU. Resultaterne forventes offentliggjort i 3. kv artal af

2020, da det skal koordineres med de andre deltagende lande.

CLP

Importører og forhandlere af gifte til erhvervsmæssig anvendelse:

Kemikalieinspektionen udførte i

201 9 kontrol hos 23 virksomheder, som har meddelt til Miljøstyrelsen, at de importerer og/eller

v ideresælger meget giftige og giftige stoffer og blandinger til erhvervsmæssig brug. Kontrollen hav de

fokus på at kontrollere, at giftige stoffer og blandinger håndteres i ov erensstemmelse med de gældende

regler om opbevaring og v ideresalg. Resultaterne forventes offentliggjort i inspektionens Årsrapport

for 201 9.

To og flere- komponenters faremærkning i byggemarkeder og w ebshops:

Som en del af et

forbrugerprojekt, har Kemikalieinspektionen i 2019 kontrolleret klassificering, mærkning og

emballering af ”gør det selv i hjemmet” byggevareprodukter (til indendørs anvendelse).

Resultaterne

forv entes offentliggjort i 2. kv artal af 2020 .

Hov edindsats:

Kontrol i forhold til biocidforordningen

Kontrolanalyser af aktivstoffer i biocider:

Der er også i 201 9 udført analytisk kemiske kontrol af

biocidprodukter på det danske marked for at v erificere, om indholdet af de respektive aktivstoffer er i

ov erensstemmelse med produktspecifikationen og det deklarerede indhold. Resultaterne forventes

offentliggjort i 2. kv artal af 2020.

Forhandlere af biocider:

Det er kontrolleret, om bekæmpelsesmidlerne (biociderne) er godkendte

inden markedsføring, og om produkterne opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, således at

bekæmpelsesmidlerne ikke er til fare for børn, dy r og miljø, samt at giftige og meget giftige

bekæmpelsesmidler opbevares under lås, og at forhandleren har tilladelse til at sælge giftige og meget

giftige bekæmpelsesmidler. Resultaterne forventes offentliggjort i 2. kv artal af 2020.

Behandlede artikler (biocid)

–

BEF 1 :

Kemikalieinspektionen har deltaget i det fælleseuropæisk

projekt, hv or inspektionen kontrollerede biocidbehandlede artikler, hv or markedsføringen retter sig

mod anv endelse til børn og ammende kvinder. Kontrollen fokusere de på, at de anv endte aktivstoffer er

tilladt at anv ende, samt om mærkningen af de behandlede artikler lever op til biocidforordningens

krav . Resultaterne forventes offentliggjort i 3. kv artal af 2020, da det skal koordineres med de andre

deltagende lande.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Hov edindsats:

Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol

Legetøj

Slimlegetøj og lignende produkter

Kemikalieinspektionen har i 201 9 gennemført en kontrolkampagnen omkring migration af kemiske

stoffer fra legetøjsprodukter - (slim, sæbebobler og modellervoks), hvilket er produkter, der typisk er

produceret i asien. Der er udført analy ser omkring tungmetaller og organisk tin på 81 delprøve r (58

produkter), hvoraf der er fundet overskridelser for bor i otte prøver. Risikovurderingen v iste, at fem af

de otte slimprodukter kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for børn v ed længere tids påvirkning,

hv orfor de blev tilbagekaldt fra forbrugeren:

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/jul/testresultater -skadelig-kemi-fundet-i-

legetoej/

Kemikalieinspektionen har stået for håndhævelsesdelen i et af Miljøsty relsens forbrugerprojekter,

hv or 27 slim-produkter er blevet analyseret for bl.a. bor og allergifremkaldende stoffer. Til

analy seprojektet blev der indkøbt produkter både inden for og uden for EU samt udtaget produkter i

Danmark. Der blev fundet 1 3 overtrædelser omkring for højt indhold af bor, primært i produkterne

indkøbt uden for EU (o tte ud af ni produkter), herunder seks slimprodukter der kan udgøre en alv orlig

sundhedsrisiko for børn ved længere tids påvirkning, hv orfor de blev tilbagekaldt fra forbrugeren:

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/aug/skadelig-kemi-atter-fundet-i-slim-legetoej/

Endelig har Kemikalieinspektionen deltaget i et fælles EU - projekt CASP 201 9 Slime (Coordinated

Activities on the Safety of Products). Alle 29 medlemslande deltog. Der er indsendt 1 99 produkter, og

fundet en ov ertrædelsesprocent på ca. 20. Inspektionen har bidraget med indkøb af fem slimprodukter

fra tredie landes e-handelsplatforme - resultatet af analy serne er to overtrædelser, to slimprodukter

v ar ok, og én der ikke er blev et analyseret.

Det skal bemærkes, at der gennem RAPEX (EU’s

Rapid Ex change of Information Sy stem on non-food)

er blev et anmeldt 294 legetøjsprodukter med alvorligt ulovligt indhold af kemiske stoffer, herunder 69

legetøjsprodukter med meget for højt indhold af bor (det er ty pisk slim -legetøjsprodukter).

Kosm etik

MI-indhold i Rinse-off kosmetikprodukter:

Kemikalieinspektionen har i 2019 kontrolleret 53

produkter for, om reglerne i kosmetikforordningen overholdes for konserveringsmidlet

methy lisothiazolinone (MI) i kosmetiske rinse -off produkter. Der er fundet fem ov ertrædelse, der

efterfølgende skal håndhæves overfor.

Fællesnordisk e-handelsprojekt 2019:

Kemikalieinspektionen havde fokus på kontrol af

brintoverilteniveau i tandblegemidler fra nettet. Ud over kontroldelen, skal projektet munde ud i en

fællesnordisk manual med anbefalinger til kommende e-handelskontrol. Resultaterne forventes

offentliggjort i 3. kv artal af 2020, da det skal koordineres med de andre deltagende nordiske lande

(Sv erige, Norge og Finland).

GMP kosmetikproducenter:

Kontrollen omhandler god fremstillingspraksis (GMP), og tager

udgangspunkt i v irksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsv arlig kosmetikproduktion , jf.

en anbefalet standard. Det er et fokusområde fra EU-Kommissionen. Inspektionen gennemførte i 2019

to kontroller, og fandt ingen overtrædelser. Resultaterne forventes offentliggjort i inspektionens

Årsrapport for 2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Klim agasser

Kølemidler, import, illegal handel og/eller installation:

Kølemidlerne

–

HFC, PFC og SF6

–

(fluorholdige drivhusgasser, betegnet F-gasser) er alle drivhusgasser og er uønskede i miljøet. F-

gasserne er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Derfor er der

begrænsninger på brugen af kølemidler og ny ere lovgivning på området foreskriver bl.a. , hvordan

salget af F-gasser skal begrænses via kv oter. Kemikalieinspektionen har i 2019 gennemført en række

kontroller med fokus på henholdsvis ulovligt salg/import. Her har inspektionen i samarbejde med

TOLD-sty relsen bl.a. beslaglagt ca. 7 0 engangsbeholdere med kølemidlet R1 34A. Det andet fokus

område v ar kontrol af godkendelser og autorisationer. V ed anvendelse og håndtering af F-gasser

kræv es der autorisation/godkendelse. Kemikalieinspektionen har derfor kontrolleret en række

v irksomheders godkendelser og autorisationer landet over, og sammenholde disse oplysninger med de

registrerede oplysninger hos Kølemontørernes Miljøorganisation (KMO). Resultaterne forventes

offentliggjort i inspektionens Årsrapport for 2019.

Indberetninger

Kemikalieinspektionen modtog i 2019 808 indberetninger mod 415 i 201 8. Mest markant er

stigningen i beslaglæggelser i samarbejde med TOLD-sty relsen. Her kan næv nes ca. 350 blysager

(ulov lig import af bly holdigt fiskegrej), 97 indberetninger om kosmetik (bl.a. om ulovligt indhold af

CBD (canabidiol)) og ca. 7 0 sager om HFC-gasser (ulovlig import af engangsbeholdere med

fluorholdige drivhusgas R1 34A til påfy ldning af bilers aircondition anlæg - er en del af

kontrolkampagnen omkring Kølemidler, import, illegal handel og/eller installation (se ov enfor)).

Hov edindsats:

Undersøgelse af forbrugerprodukter

Miljøsty relsen har i 201 9 offentliggjort fire undersøgelser om kortlægning og risikovurdering af

kemikalier i forbrugerprodukter. Undersøgelserne v edrører krom V I og kobolt i lædervarer, migration

af monomerer (afgivelse af de moleky ler, der udgør byggestenene i plast) i legetøjsmaterialer og 3D

penne. Der, hv or der er set overtrædelser af lov givningen, har Kemikalieinspektionen håndteret dem.

Desuden anv endes oplysningerne som baggrund til at v urdere, om der eventuelt er behov for

regulering af nogle kemiske stoffer. Endv idere er der offentliggjort en kortlægning af indholdsstoffer i

rengøringsmidler.

Miljøsty relsen har igangsat yderligere fire ny e undersøgelser i 201 9 om kemikalier i

forbrugerprodukter, som forventes publiceret i 2020. Det drejer sig om kortlægning og risikovurdering

af slimlegetøj, risikovurdering af afgasning af

”v olatile organic compounds”

V OC fra PUR

skumprodukter, risikovurdering af afgasning fra

”gør det selv i hjemmet” byggevareprodukter (til

indendørs anvendelse), kortlægning og risikovurdering af silox aner i kosmetiske produkter samt

v urdering af alternativer til bisphenolA i fremkaldere i termopapir.

I de projekter, der er igangsat i 20 1 9, har Miljøstyrelsen i udtagelsen af produkter til undersøgelse lagt

v ægt på, at der skal indhentes produkter fra nethandel både uden for og inde n for EU samt fra danske

forhandlere. Målet er at kunne redegøre for , om der er et klart billede eller kan ses en tendens til en

forskel på sikkerheden v ed produkterne afhængig af salgs stederne.

Undersøgelserne af forbrugerprodukterne v urderer som udgangspunkt , om der er produkter på

markedet, som udgør en risiko for forbrugernes sundhed på grund af deres indhold af kemikalier, og

som ikke er reguleret i dag. Projekterne igangsat i 201 9 har endvidere koblet kont roldelen på, således

at de udtagne produkter også er blevet kontrolleret for indhold af allerede regulerede stoffer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Hov edindsats:

Kontrol og kompetenceudvikling af tilsy nsførende mv.

Fødev arestyrelsens tilsynsførende undervises, så de opnår de nødvendige kompetencer til at

kontrollere kemi i forbindelse med kontrolbesøgene i fødevarevirksomhederne. Dette sker fx i

forbindelse med afholdelse af

’roadshows’

i Fødevarestyrelsens fødevareenheder. Der er afholdt

’roadshows’

om fødevarekontaktmaterialer, naturlige toksiner og tilsætningsstoffer.

Der er desuden afholdt kurser for de tilsynsførende om fødevarekontaktmaterialer, grundkurser og

udv idet kursus om tilsætningsstoffer samt kursus o m kemiske forureninger og pesticidrester i

fødev arer.

Fødev arestyrelsen har gennemført kontrolkampagner om biocider og tilsætningsstoffer, hv or de

tilsy nsførende instrueres særligt forud for hver kampagne. I denne forbindelse er der udarbejdet

kontrolguides for kontrol af forebyggende foranstaltninger til reduktion af dannelse af akry lamid og

informationsfilm med præsentation af kontrolguides for at understøtte en ensartet kontrol og øge

v idensniveauet om akrylamid. Der er ligeledes udarbejdet kontrolguides til de tilsy nsførende til brug

for kontrollen af fødevarekontaktmaterialer i fødevarevirksomheder og i

fødev arekontaktmaterialevirksomheder.

I tre erfa-grupper inden for områderne fødevarekontaktmaterialer, kemiske forureninger og

tilsætningsstoffer drøftes løbende kontrolrelevante emner med de tilsynsførende.

Hov edindsats:

Ny kontrol af biocidrester i fødevarer

Fødev arestyrelsen gennemførte i efteråret 2019 en kontrolkampagne i 1 25 fødevarevirksomheder, hvor

der blev kontrolleret, om v irksomhederne anvendte godkendte desinfektionsmidler, og om

anv isningerne blev fulgt. Derudover blev der kontrolleret , om midlerne var mærket korrekt jf.

mærkningskravene i bekendtgørelsen om godkendelse af desinfektionsmidler (BEK 1 34/2013 eller

BEK 854/2019). Resultaterne fra kampagnen vil blive offentliggjort i april 2020.

Kampagnen fortsætter i 2020 og udv ides til kontrol af både pattedypningsmidler og

desinfektionsmidler i mælkeleverende besætninger. Der v il udtages mælkeprøver fra besætningerne

for at kontrollere, om der er rester af pattedypningsmidler i mælk.

EU-strategi

Hov edindsats:

Ftalater i fokus

Der henv ises til statusredegørelsen fra 2019 over aktiviteter gennemført i 201 8.

Hov edindsats:

Strategi for, hvilke stoffer der skal sættes ind over for

Fødev arestyrelsen og Miljøsty relsen v il med udgangspunkt i notat fra februar 2020 om årlig screening

af forskningsindsatsen

–

status for 201 9 med bilag 1 -3 prioritere arbejdet med en række konkrete

stoffer/områder i 2020 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere periode. Notatet med

bilag er v edlagt denne statusredegørelse.

Ov erordnet resultat af screeningen

Det ov erordnede resultat af tilbageme ldingerne fra centrene har sammenholdt med øvrigt input

sammenfattende og helt overordnet betydet følgende prioriterede indsats i sty relserne, jf. nedenfor:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

På hormonområdet v il Miljøstyrelsen i 2020 bl.a. fortsætte det påbegyndte arbejde med at v urdere

behov og muligheder for y derligere regulering. Herunder at v urdere grundlaget for udarbejdelse af

forslag til REACH Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer samt udarbejdelse af forslag til

denne Kandidatliste. Dette forventes særligt at gælde følgende udvalgte stoffer: Bisphenol AF og

Buty lparaben.

På allergiområdet arbejder Miljøstyrelsen fremadrettet med v alget af y derligere stoffer til udarbejdelse

af ny e klassificeringsforslag, faglige input til støtte for arbejdet med regulering af akry late r brugt af

neglesaloner, temamøde for interessentkredsen inden for nikkel allergi og forundersøgelse af analyse

mulighederne for de allergifremkaldende parfumestoffer Limonene og Linalool.

På fødev areområdet v il Fødevarestyrelsen prioritere arbejdet med fluorerede stoffer i fødev arer og

fødev areemballage, skærpe reguleringen af bly og cadmium i keramik til kontakt med fødevarer, indføre

lav ere grænseværdier for dioxin og PCB’ i fødev arer og foder samt iv ærksæ

tte en v urdering og evt.

regulering af naturlige toksiner.

Baggrund

Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS), V idencenter for Allergi og DTU har udarbejdet de

ov ennævnte notater, som redegør for deres forskningsindsatser under Kemiindsatsen. Kemiindsatsen

blev v edtaget ultimo 2017, og 2019 er andet år af en fir eårig indsats for CeHoS og V idencenter for Allergi.

Projekterne på DTU Fødev areinstituttet blev påbegyndt i 201 9, da de politisk prioriterede indsatser på

DTU i 201 8 v ar afslutningen af aktiv iteterne under det tidligere Fødevareforlig 3. Resultaterne af den

igangsatte forskning v il løbende blive offentliggjort i hele perioden.

DTU Fødevareinstituttet arbejder i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen med at udv ikle og

indarbejde ny e metoder til risikov urdering af kemiske stoffer i fødev arer. Der er igangsat fire

forskningsprojekter:



Profilix : analy tisk screening for mange kemiske stoffer på én gang. Der er særlig fokus på

fødev arekontaktmaterialer og nitrit/nitrosaminer i forarbejdet kød.



Microbelix: Forskning i tarmmikrobiotaens rolle for optag og omsætning af kemiske stoffer fra

fødev arer.



Feminix : Forskning i kombinationseffekter af anti-androgene kemikalier. Undersøgelse af

anv endeligheden af biomarkører med særligt fokus på fluorerede kem ikalier.



Metrix : Kv antificering af positive og negative sundhedseffekter v ed indtag af fødev arer samt

inddragelse af andre aspekter som bæredygtighed, økonomi, usikkerhed og relev ans for

udv algte befolkningsgrupper.

På hormonområdet udspringer arbejdet med konkrete stoffer bl.a. af at CeHoS den 31 . oktober 2018

offentliggjorde en rapport med det faglige baggrundsmateriale til at kunne udarbejde en liste over

hormonforstyrrende stoffer. Udarbejdelsen af dette materiale v ar igangsat under den tidligere

Kemikalieindsats 2014-17, men blev afsluttet under den nuværende indsatsperiode. Arbejdet bidrager

blandt andet til, at Danmark kan gå v idere med udv iklingen af en fælles EU -hjemmeside om

hormonforstyrrende stoffer, og primo 201 9 begy ndte Miljøsty relsen derfor at kigge nærmere på

stofferne. Dette med henblik på at v urdere behovet for (y derligere) regulering af stofferne samt at

udarbejde konkrete forslag til EU-regulering for stoffer, hv or det v urderes nødvendigt. Miljøstyrelsens

arbejde i 2020 v il også tage udgangspunkt i denne rapport.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

Prioritering af fremtidig indsats

Fødev arestyrelsen og Miljøsty relsen v il med udgangspunkt i ov enstående prioritere arbejdet med en

række konkrete stoffer/områder i 2020 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere periode.

Arbejdet v il omfatte fokusering i EU-forhandlinger, målrettet kontrol og information til erhv erv og

forbrugere. Med tilv ejebringelse af ny v iden om stoffernes risiko og udvikling af ny e vurderingsmetoder

v il prioriteringslisten løbende blive tilpasse t.

Ud ov er resultater og v iden som genereres i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen, modtager

sty relserne løbende input til, hv ilke konkrete kemiske stoffer, der er behov for at v urdere og håndtere.

Inputtet består fx af EU's v urderinger og v iden fra EU's v arslingssystemer, samt den rådgiv ning

forskningsinstitutioner y der i forbindelse med regeltilblivelse og rekv irerede risikov urderinger.

Resultater fra den løbende kontrol indgår også i prioriteringen.

Udv ælgelsen af stoffer på prioriteringslisten sker ud fra v iden om stoffernes toksicitet og

eksponeringsrisiko. Den samlede vurdering og prioritering foregår årligt med deltagelse af styrelserne

samt forskningsinstitutionerne DTU Fødev areinstituttet, CeHoS og V idencenter for Allergi.

På baggrund af en screening, herunder CeHoS rapporten fra 201 8, v il Miljøstyrelsen fortsætte arbejdet

i 2020 med følgende stoffer på hormonområdet med henblik på at v urdere behov og muligheder for

y derligere regulering:

Det drejer sig primært om følgende stoffer



Bisphenol AF (udarbejdelse af forslag til REACH Kandidatlisten over særligt problematiske

stoffer i samarbejde med Sv erige).



Buthy lparaben (indsendelse af endeligt forslag til REACH Kandidatlisten over særligt

problematiske stoffer).

CeHoS har endv idere identificeret problemstillinger over for de specifikke stofgrupper, herunder

azoler (sv ampemidler) og organofosfat flammehæmmere. Miljøstyrelsen screener disse og v il vurdere

behovet for y derligere v urdering. Det skal hertil næv nes, at Miljøstyrelsen allerede har igangværende

aktiv iteter inden for disse stofgrupper. Bl.a. har Miljøstyrelsen udvalgt organofosfat

flammehæmmeren TCPP til stofv urdering under REACH, og der er etablereret et samarbejde med

ECHA om at udarbejde et EU begrænsningsforslag for de tre stoffer TCPP, TCEP og TDCP. Begge disse

aktiv iteter er dog udsat, da der afv entes ny e data fra de amerikanske myndigheder, der er i gang med

at teste TCPP. De azoler, der er pesticider og/eller biocider, er under v urdering i forhold til de

gældende kriterier for hormonforstyrrende stoffer eller allerede v urderet. Miljøstyrelsen forventer at

aflev ere vurdering af Tebuconazol i efteråret 2020.

Miljøsty relsen finder det også relevant at v urdere behovet for yderligere vurdering af stofferne Butylated

hy droxyl-anisole; BHA, Ethy lhexyl methoxycinnamate; OMC og Octamethylcyclo -tetrasiloxane; D4.

Desuden er en analy se v edrørende behov for y derligere regulering af solfiltret 4 -MBC under

udarbejdelse, hv orefter Miljøstyrelsen v il vurdere behovet for y derligere tiltag.

På allergiområdet v il følgende initiativer på de udv algte stofområder blive prioriteret:



Miljøsty relsen v il i 2020 se nærmere på de stoffer, som V idencenter for Allergi henleder

opmærksomheden på, og overveje eventuel klassificeringsforslag, hvis det v urderes

hensigtsmæssigt.



Miljøsty relsen v il bidrage med faglige input og v idereformidling af resultaterne fra

V idencenter for Allergi’s arbejde med henblik på at

støtte arbejdet med regulering af

akry laterne HEMA og di-HEMA TMHDC i negleprodukter på EU niv eau i den grad, det er

relev ant.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren



V idencenter for Allergi har længe fremhævet Nikkel kontaktallergi, som en af de hy ppigste

allergiformer. Tema for første møde i det ny startede Allergiforum for allergiinteressenter v il

v ære Nikkel allergi. Det planlægges at inv itere eksterne oplægsholdere fra eksempelvis

smy kkeindustrien og tekstilbranchen.

Miljøsty relsen påtænker at lav e et pilotprojekt, som afsøger analysemuligheder for den

ox iderede form af parfume stofferne Limonene og Linalool. Såfremt resultatet fra

pilotprojektet er positivt, v il det blive overvejet at lav e et forbrugerprojekt i 2021, hv or

indholdet af disse parfumestoffer vil blive kortlagt i kosmetik produkter på det danske

marked.

På baggrund af screeningen fra DTU, resultater i Fødevarestyrelsens kontrolresultater, virksomheders

egenkontrol, andre medlemslandes indberetninger i EU's v arslingssystem RASFF, samt v urderinger fra

EFSA finder Fødev arestyrelsen det relevant at prioritere arbejdet med fluorerede stoffer i fødev arer og

fødev areemballage og at skærpe reguleringen af bly og cadmium i keramik til kontakt med fødevarer .

På baggrund af en skærpet v urdering fra EFSA (201 8) forhandler Fødev arestyrelsen i EU -

Kommissionen om ny e lavere grænseværdier for dioxin og PCB i fødev arer og foder.

Y derligere er der et behov for vurdering og evt. regulering af naturlige toksiner. Særl igt tilstedeværelsen

og sammensætningen af my kotoksiner i fødev arer forventes at ændre sig i takt med ændrede klimatiske

v ækstbetingelser.

Hov edindsats:

Indspil til non-toxic environment og opfølgning på REACH Rev iew

I december 2019 sendte REACH-UP ministre fra Belgien, Lux embourg, Frankrig, Nederlandene, Norge,

Spanien, Sv erige, Ty skland, Østrig og Danmark et brev til den ny e Kommission, hvori de bød den ny

Kommission v elkommen og samtidig udtrykte seriøs bekymring omkring den manglende fremdrift i en

nødv endig og påkræv et v idereudvikling af EU's kemikaliepolitik, herunder opfølgning og

implementering af REACH Rev iew og den manglende strategi for et giftfrit miljø, hvilket blandt andet

er nødv endigt for at opnå en cirkulær økonomi og en bæredygtig anv en delse af kemikalier. Samtidig

sendte ministre fra Belgien, Lux embourg, Sv erige, Norge og Danmark i december 2019 et brev til den

ny e Kommission (med støtte fra Ty skland, Finland, Østrig og Italien på embedsmandsniveau) med en

opfordring til at udv ikle en EU-strategi for hele gruppen af fluor stoffer på tv ærs af sektorer.

Nederlandene, Danmark, Ty skland, Sv erige, Norge v il udarbejde et forslag til forbud mod alle ikke -

essentielle anvendelser af fluorstoffer i EU.

Det forv entes, at Kommissionen under den eur opæiske grønne pagt (European Green Deal) vil

udarbejde en strategi for bæredy gtig brug af kemikalier, der v il adressere nogle af de udestående

elementer på kemikalieområdet.

Hov edindsats:

Mulighederne for afholdelse af en europæisk/international kemiko nference afsøges

Miljø- og Fødev areministeriet afholdt i samarbejde med Kommissionen en fælles high -level

konference om fremtidens kemikaliepolitik i Brux elles den 27 .-28. juni 2019 med deltagelse af

omkring 300 interessenter og mere end 50 talere og bid ragsydere. Resultaterne fra konferencen er

publiceret i en konferencerapport. Den 26. juni 201 9 offentliggjorde Komm issionen resultatet af deres

analy se af den eksisterende kemikalieregulering, på nær REACH (non -REACH Fitness Check).

Opfølgning på resultaterne af analy sen ligger hos den ny Kommission. Danmark arbejder blandt andet

for, at der blandt REACH-UP landende identificeres fælles prioriteter , der kan bidrage til at udv ikle

EU's fremtidige kemikaliepolitik på tv ærs af alle relevante sektorer for at sikre et forsat højt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren

besky ttelsesniveau af mennesker og miljø, herunder som tiltag under den forventede strategi for

bæredygtig brug af kemikalier, jf. ov enfor.