NOTAT
Til Miljø- og fødevareudvalget
Landbrug
Den 16. marts 2020
Vedr. kvælstofprognosen 2020
Årets kvælstofprognose viser, at kvælstofnormerne øges med i alt 10.000 tons kvælstof på landsplan. Det
sker, fordi nedbør henover vinteren har udvasket plantetilgængeligt kvælstof til et niveau under det
gennemsnitlige. Til sammenligning blev normerne i 2019 reduceret med 10.000 tons efter en relativt tør
vinter. Den samlede, årlige mængde udbragt kvælstof er ca. 430.000 tons kvælstof.
Nitratdirektivet anviser, at der skal tages højde for jordens indhold af kvælstof forud for tildeling af gødning
til afgrøderne. Det gør vi i Danmark med en forpligtelse i gødskningsloven om udarbejdelse af
kvælstofprognosen. Samtidigt sikres mulighed for at nå op på økonomisk optimale kvælstofmængder i de år,
hvor jordens indhold er lavere end gennemsnitlige år. Kvælstofprognosen er udarbejdet hvert år siden 1995.
Det er AU, der indstiller prognosen til Landbrugsstyrelsen på baggrund af en faglig indstilling fra
Normudvalget, og ministeren følger denne indstilling.
Kvælstofprognosen udgør ikke en særskilt foranstaltning ift. sikring af vandmiljøet, men justerer alene det
lovfastsatte gødskningsniveau på baggrund af jordens aktuelle kvælstofindhold. Skulle de økonomisk
optimale mængder kvælstof tildeles uden viden om jordens indhold af kvælstof, kunne man risikere en
tildeling af større mængde kvælstof, end planterne havde behov for. Dvs. i de år hvor jorden i forvejen
indeholdt meget kvælstof, ville der ikke blive taget højde herfor.
Baggrund
Afgrøderne optager kvælstof både fra jordens pulje og fra udbragt kvælstof. Den mængde kvælstof, der findes
i jorden, afhænger af flere, varierende parametre: bl.a. mængden af organisk kvælstof i jorden efterladt af én
afgrøde, som den næste afgrøde kan udnytte (forfrugtsværdi), samt temperaturen henover vinteren.
Sidstnævnte har betydning for, hvor hurtigt kvælstoffet i jorden mineraliseres og for, om nedbør falder som
regn eller sne og dermed for udvaskningen af kvælstof.
Jordens indhold af kvælstof er f.eks. ofte mindre i de år, hvor det har regnet meget. I sådanne år er der behov
for at tilføre mere kvælstof. Modsat vil prognosen i de år, hvor nedbørsmængderne er små, betyde en
reduktion af den mængde kvælstof, der må tilføres, da jorden indeholder mere plantetilgængeligt kvælstof
end normalt. Kvælstofprognosen kan dermed medføre enten et tillæg til eller en reduktion af
kvælstofnormerne.
Det mineralske indhold af kvælstof måles i rodzonen i februar, og kvælstofprognosen beregnes som
forskellen mellem kvælstofindholdet i det aktuelle år og det gennemsnitlige kvælstofindhold i de forudgående
11 år. Kvælstofindholdet i jorden bestemmes på baggrund af ca. 150 jordprøver, som omfatter en lang række
landbrugsarealer med forskellige jordtyper. I beregningerne indgår en række klimatiske data; herunder
middeltemperatur og nedbør.