MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 411
Offentligt

Til

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarb., Mogens Jensen

Miljøminister Lea Wermelin

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget

23. marts 2020

Rådet for Grøn Omstilling: Kommentarer og anbefalinger i forbindelse med

rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

Det er glædeligt, at partnerskabet anbefaler 62% reduktion i landbrugs- og

fødevaresektoren (incl. skovbrug, akvakultur m.v.) i 2030 ift. 1990, 37% ift. i dag. Og de ser

et potentiale for at nå 72% incl. hvad der kan nås via forskning&udvikling.

Partnerskabet fremlægger en række tiltag i tilknytning til husdyrhold og husdyrgødning.

Men disse drejer sig kun om brug af nye teknologier

–

ikke om selve størrelsen af

husdyrholdet. Det er en væsentlig mangel, da hovedproblemet, den største kilde i

landbruget, netop er, at Danmark har verdens mest intensive husdyrhold.

Et enkelt tiltag, nr. 15 nedenfor, vedrører den store animalske andel i vores kost, nemlig at

kostrådene skal følges, f.eks. kostpyramiden

–

men her foreslås kun de traditionelle

virkemidler med oplysning til borgerne, som erfaringsmæssigt har ringe effekt. Der er også

brug for økonomiske virkemidler, se nedenfor.

Vi er enige i at pege på et virkemiddel som omlægning til græs og raffinering af græs til

produktion af bl.a. proteinfoder til erstatning for soja. Men Partnerskabet vil kun

gennemføre det på markedsvilkår. Herved slår det næsten kun igennem inden for

økologisk jordbrug. Der er brug for stærkere virkemidler, se nedenfor.

Endelig slutter vi med at fremlægge anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling til

nedbringelse af landbrugets klimagasser. Vi mener, at der er for lidt blik for synergi

–

at løse

klima, vandmiljø, luftforurening og mangel på natur i sammenhæng. Vi skal f.eks. ikke kun

udtage kulstofrige jorder af hensyn til klimaet. Der skal også tages jord ud af drift for at

beskytte drikkevand og natur, hindre tab af næringsstoffer til vandmiljøet og ifm

klimatilpasning. Med et sådant helhedssyn bliver potentialet for klimagas-reduktioner fra

landbrugssektoren langt større end Partnerskabets angivelser.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

Nedenfor er gennemgået Partnerskabets 15 vigtigste tiltag

–

ud af de i alt 22 tiltag.

Vigtigste tiltag i rapporten:

Drivhusgasreduktion i 2030 i 1.000 t CO

1.353

1.699

676

173

120

140

111

1.491

3.594

1.687

1. Udtagning af 47.400 ha lavbundsjord

Udtagning af ”yderligere” lavbundsjord –

størrelse ikke angivet

3. Tilskud til tilsætning af nitrifikationshæmmere til handels- og

husdyrgødning

–

til reduktion af lattergasudledning

4. Tilskud (EU søjle 2 midler) til hyppig udslusning af gylle samt hyppig

udmugning på husdyrbrug, mhp. reduktion af metanafdampning

5. Tilskud (EU søjle 2 midler) til gylleforsuring, mhp. reduktion af

metanafdampning

6. Tilskud til ændret fodring, mhp. metanreduktion

7. Flere pilotprojekter samt tilskud til mere græs i sædskiftet samt udbredelse

af græsraffinering mhp. indenlandsk produktion af proteinfoder

8. Individuelt klimaregnskab

9. Forøgelse af biogasproduktion med 20 PJ inden 2030

10. Udbredelse af vindmøller og solceller på landbrugsjord, vha. bedre

skatteforhold og regler, der kan sikre hurtigere godkendelse

11. Plantning af 5.600 ha ny skov årligt og anvendelse af træ i produkter

med lang levetid (bygninger)

12. Øget tilskud til energieffektivisering samt elektrificering, herunder

varmepumper, i fødevarevirksomheder

–

udover det der blev aftalt i

Energiaftale 2018.

13. Mere byggeri i træ

–

halvdelen af alt nybyggeri

14. Reduktion af madspild

15. Fremme af kostsammensætning efter kostrådene

409

206

218

380

Ad 1)

De 47.400 ha ser ud til at være taget fra AUs rapport fra september 2018 om

klimatiltag i landbruget. Men det er siden kommet frem, at AU undervurderede størrelsen

af lavbundsjordene -

https://ing.dk/artikel/regnefejl-undervurderede-landbrugets-co2-udslip-med-16-mio-ton-

231006

. Man må undre sig over, at Partnerskabet ikke har lagt AUs notat fra 6.12.2019 til

grund -

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/175/svar/1619436/2125707.pdf

. Her erkender AU at

lavbundsarealerne er betydeligt større. Men til gengæld vurderede de

klimagasreduktionen pr. hektar lavere. Desuden var de 47.400 ha beregnet som halvdelen

af lavbundsjordene ud fra en antagelse om at den anden halvdel blev brugt til

højværdiafgrøder og var forsynet med bygninger af høj værdi. Denne antagelse om

halvdelen ser også ud til at være overdrevet.

Ad 2)

Jfr. kommentaren til tiltag 1, foreslår Partnerskabet udtagning af yderligere jord

–

hvilket vi glæder os over. Her regnes med en højere jordrente, hvorved tiltaget bliver

dyrere. Men da vi som sagt mener at vurderingen af, at halvdelen af lavbundsjordene

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

bruges til højværdiafgrøder, er overdrevet, finder vi også prisen her overvurderet. Hertil

kommer, at der er andre jorde end lavbundsjordene, som bør udtages, bl.a. aht.

vandmiljø, natur og klimatilpasning. Derfor anser vi potentialet for større end her angivet.

Ad 3)

Brug af nitrifikationshæmmere er ikke et forsvarligt virkemiddel at anbefale i dag.

Partnerskabet anfører da også, at det ikke er tilladt i økologisk jordbrug samt at der ”er

behov for at sikre at hverken nitrifikationshæmmere eller deres nedbrydningsprodukter

udvaskes til grundvandet”. Dette problem er ikke løst.

Ad 5)

Gylleforsuring reducerer både fordampning af ammoniak og metan og gavner

dermed både klima, folkesundhed og biodiversitet. Ammoniak medvirker til dannelse af

skadelige partikler i luften. Der er umiddelbart en modsætning mellem gylleforsuring og

biogas, da man traditionelt bruger svovlsyre til forsuring, men biogas-bakterierne kan ikke

tåle svovl. Men dette kan løses ved at bruge gylleseparering, idet svovl havner i den tynde

fraktion, som spredes på markerne direkte, mens den tykke fraktion føres til biogasanlæg.

Samtidig er gylleseparering et synergi-virkemiddel, idet det muliggør at man kører

længere med den tykke fraktion, som indeholder langt det meste fosfor. Dermed undgår

man overgødning med fosfor nær husdyrbrugene, mens man giver planteavlere mulighed

for at bruge fosfor fra afgasset biomasse frem for at købe kunstgødning.

Ad 6)

Vi er enige i at man skal se på fodersammensætningen

–

forudsat at det ikke går

udover dyrevelfærden, f.eks. ved at give større forekomst af diarré. Vi ser særlige

perspektiver i at bruge tang, som udover måske at sænke metanudslip også ser ud til at

fremme husdyrsundhed, hvorved man kan sænke forbrug af antibiotika, zink og kobber.

Det sidste er dog særlig relevant for svin, mens det første har størst effekt på kvæg.

Ad 7)

Vi har medtaget dette virkemiddel, selv om Partnerskabet kun angiver en reduktion

på 75.000 t CO

e. Når effekten ikke anslås at være større skyldes det, at det forudsættes

gennemført ved frivillighed og uden økonomiske virkemidler. Dermed forventes det mest

at slå igennem i økologiske husdyrbrug, idet græsprotein forventes snart at kunne

konkurrere med importeret økologisk soja, men ikke med konventionel. Den medregnede

effekt dækker kun kulstoflagring som følge af at enårige foderafgrøder erstattes med

flerårigt græs. Herudover vil der være en effekt ved at vi undlader import af soja, som

dyrkes under stort klimagasudslip i Sydamerika, idet den ofte dyrkes på nyligt opdyrkede

naturarealer.

Vi finder dermed, at potentialet for klimaeffekt er langt større

–

det kræver blot at man

anvender andre virkemidler, i form af regulering med udfasning af sojaimport, eller afgift

på importeret soja. Hermed ville vi skulle omlægge langt større arealer til græs, hvilket ville

give større indenlandsk drivhusgasreduktion. Hertil kommer reduktion i Sydamerika

–

som

så ikke tæller i Danmarks officielle klimaregnskab.

Ad 8)

Klimatjek og handlingsplan på bedrifter giver alle landmænd mulighed for aktiv

medvirken i den grønne omstilling. Det er vigtigt, at klimaplanen både griber ind ud fra et

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

overordnet perspektiv, som fanger de centrale indsatser med den største effekt (f.ex.

udtagning af kulstofrige jorder), og at den samtidig giver den enkelte landmand en

central funktion ved udvælgelse af effektive virkemidler på den enkelte bedrift. Vi ved fra

vandmiljøindsatsen, at frivillige virkemidler i de fleste tilfælde har været en fuser

–

til

gengæld ved vi også, at det er nødvendigt at få landmændene ind som aktive

medspillere, hvis det skal lykkes at nå målsætningerne.

Ad 9)

Partnerskabet vil skabe rammevilkår for forøgelse af biogasproduktion med 20 PJ

inden 2030, oveni den kapacitet, som findes eller er under opførelse. Desuden vil de fjerne

afgiftsmæssige barrierer for anvendelse af biogas til transport. De vil udvikle bedre

teknologier til brug af halm i biogasanlæg samt tilførsel af fiberfraktion fra afgasset

biomasse til landbrugsjord

–

og de vil indføre incitamenter til udbredelse heraf. Selv om

det ikke anføres, har vi fået oplyst at den kapacitet biogasanlæg, som findes eller er

under opførelse ca. svarer til i alt 28 PJ. Dermed svarer forslaget om ekstra 20 PJ biogas i

2030 nogenlunde til partnerskabet for Energiforsyning, som foreslår 48 PJ biogas i 2030.

Hertil kommer, at potentialet på sigt kan øges med 40 PJ vha. Power-to-X teknologi, dvs.

produktion af metan på grundlag af brint baseret på vindstrøm, samt f.eks. CO

Vi finder, at med en målrettet satsning bør det være muligt at komme højere op end de

48 PJ biogas i 2030, bl.a. ved at flytte store mængder halm, som i dag brændes på

kraftvarmeanlæg og halmfyr, over til biogasanlæg. Desuden kan man tage hul på Power-

to-X, særligt ved at omdanne CO

fra biogas-opgraderingsanlæggene til metan, ved

hjælp af brint baseret på vindkraft. Denne CO2 frarenses allerede i dag fra den rå biogas,

men lukkes ud i atmosfæren. Dvs. det kræver ikke kompliceret teknologi som det vil gøre

at trække CO2 ud af skorstensrøg.

Ad 10)

Vindmøller og solceller på landbrugsjord er det af Partnerskabets forslag, som står

for det allerstørste reduktionsbidrag. Men det er slet ikke et landbrugstiltag

–

og overlapper

med forslagene fra Energiforsyning. Vi støtter fortsat udbygning med landvind, især i form

af at erstatte eksisterende møller med større og mere effektive. Men man skal være

varsom med at overvurdere potentialet her pga. den folkelige modstand, der mange

steder er mod landvind. Hvad angår solceller på mark foretrækker vi solceller på store

tage (fabrikker, stalde, idrætshaller etageboliger m.v.). Solceller kan i mindre omfang

placeres på mark, men i betragtning af den store kamp der allerede er om jorden

–

mellem landbrug, natur, by, infrastruktur osv. - bør det begrænses. Solcellerne bør ikke

placeres udelukkende med den ene hensigt at producere energi. Placeringen skal tjene

flere formål samtidig, f.eks. også beskyttelse af sårbare vandområder og

grundvandsboringer, i betragtning af jorden som en begrænset ressource.

Ad 11)

Partnerskabet forudsætter plantning af træsorter med stort årligt kulstofoptag, men

angiver ikke hvilke træsorter de lægger til grund for beregningen. De angiver

derimod ”øget brug af ammetræer”, som anvendes til biomasse, dvs. afbrænding.

Ammetræer bruges normalt kun i løvskov, hvor de beskytter de små løvtræer og fældes

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

efter 15-20 år, når løvtræerne er blevet store nok til at klare sig selv. Størstedelen af CO2-

effekten kommer fra kulstofbinding ved øget anvendelse af ammetræer i eksisterende

skove, mens kun en mindre del kommer fra ny skovrejsning. Partnerskabet angiver ikke, om

de har fratrukket CO2-udslip ved afbrænding af biomassen. Men jeg gætter på, at de

antager at denne afbrænding erstatter afbrænding af fossile brændsler, hvorfor de

regner den for CO2-neutral. Dette er dog ikke en rimelig antagelse, efterhånden som de

fleste kraftvarmeværker er biomassefyrede, samtidig med at der faktisk er mulighed for at

erstatte dette med egentlig vedvarende energi, som ikke indebærer afbrænding og

CO2-udledning.

Samtidig er det vigtigt, at vi får mere urørt skov, hvor biodiversiteten fremmes. Dette kan

ikke i tilstrækkelig grad ske i produktionsskov.

Ad 13)

Partnerskabet foreslår en dansk strategi for træbyggeri, med tilskud til

meromkostningerne ved træbyggeri, krav til byggematerialers klimaegenskaber samt en

løsning på brandreglernes diskriminering af træbyggeri. Vi støtter varmt fremme af

træbyggeri, og vi finder at potentialet for kulstoflagring her er langt større end angivet af

partnerskabet. Til gengæld foregiver Partnerskabet tilsyneladende, at alt træ i byggeri

kommer fra danske skove

–

indtil nu er det kun en meget lille del. F.eks. de udbredte CLT-

elementer (”limtræ”), som bruges i spær, etageadskillelser m.v., laves (endnu) slet ikke i

DK. Endelig er der fuldstændig sammenfald med et tilsvarende forslag fra partnerskabet

for Bygge&anlæg

–

så disse forslag kan i hvert fald ikke lægges sammen.

Ad 14 og 15)

Der skal udpeges virkemidler og drivende kræfter til action både ift

landbrugsproduktionen og fødevareforbruget

–

jf EU-Kommissionens

udspil om ’Farm to

Fork Strategien’.

I en dansk kontekst er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem produktion og forbrug,

da dansk landbrug i høj grad er og vil vedblive at være et udpræget eksporterhverv.

Derfor bør klimaplanen indeholde tiltag, som fokuserer på en bæredygtig og klimavenlig

landbrugsproduktion, samtidig med at der sættes ind for at ændre diæt og

forbrugsmønstre i relation til klimaaftryk og globale begrænsninger ift at brødføde en

voksende verdensbefolkning.

Produktionen skal således omstilles med respekt for tålegrænser for klima, miljø og natur

–

det fordrer en reduceret animalsk produktion og eksport af mælkeprodukter og svinekød,

samtidig med at der udvikles nye forretningspotentialer med plantebaserede fødevarer,

også til eksport.

På forbrugssiden er både reduktion af madspild og en ændret kostsammensætning

nødvendig. Men i Partnerskabets rapport foreslås alene bløde virkemidler som oplysning til

borgerne, dvs. hverken påbud/restriktioner eller afgiftsomlægninger. Det virker ikke

sandsynligt at målet kan nås med de foreslåede virkemidler. Vi foreslår derimod brug af

regulering samt økonomiske virkemidler, som kan give incitamenter til at mindske andelen

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

af animalsk kost i Danmark. Særligt et sænket kødforbrug vil samtidig forbedre

folkesundheden, idet danskerne spiser ca. dobbelt så meget kød som det sundhedsfagligt

anbefales.

Vi foreslår, at de økonomiske incitamenter både skal sigte på at sænke metanudslip fra

dyrehold (rettet mod produktionen) og sænke andelen af animalsk kost (rettet mod

forbruget). Det kan ske ved en kombination af en afgift på udledning i klimagasser i

landbruget, og en afgift på kød. De to typer afgift har hver sine fordele og ulemper. Afgift

på udslip af klimagasser giver incitament til den enkelte avler til at sænke sit udslip. Til

gengæld er det en ulempe, at importerede animalske produkter går fri og dermed stilles

bedre i konkurrencen med de danskproducerede. Omvendt med kødafgift: denne

ligestiller danskproduceret og importeret kød, men den giver ikke incitament til den

enkelte avler til at sænke sit udslip.

Der skal derfor findes en passende kombination af disse to typer afgift. Samtidig skal der

gives sociale kompensationer, så det ikke rammer socialt skævt, samt kompensation eller

målrettet støtte til landbruget, på en måde så incitamentet til at reducere klimagasudslip

opretholdes, samtidig med at danske landbrugsprodukter ikke generelt stilles ringere ift. de

importerede.

Anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling

En handlingsplan for landbrug og klima skal ses i sammenhæng med det pågående

arbejde med nye naturplaner til fremme af biodiversitet, Vandplaner til forbedring af

vandmiljøet, samt indsatser for folkesundheden, bl.a. i form af mindre luftforurening. Vi skal

via et helhedssyn udnytte mulighederne for synergi mellem disse hensyn.

Klimahandlingsplanen bør i forlængelse af ovenstående virkemidler især indeholde:

1. Mere udtagning af landbrugsjord med baggrund i en målrettet regulering med

specifikke hensyn til både vandmiljø, klima og natur:

Øget udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, også under AU’s

beregningsgrænse for denne type arealer

b. Målrettet udtagning af P-risikoarealer og udtagning ifm vandplaner

(næringsstoffer)

c. Udtagning til sikring af grundvand

d. Virkemidler langs åer med henblik på klimatilpasning og ophobning af vand

e. Udtagning målrettet hensyn til natur og biodiversitet

–

f.ex.

korridorer/bræmmer langs vandløb

f. Mere skov

–

både produktionsskov og urørt skov

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 18/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

2. Reduktion af husdyrhold, så vi selv kan dyrke alt foder til dyrene, også med de

indskrænkninger af landbrugsarealer, som følger af pkt. 1.

a. Udfasning af import af sojaprotein - erstattes med proteinkilder dyrket i

Danmark

b. Udtagning af særligt belastende husdyrbedrifter (forslag fra DN og L&F)

c. En regulering, så der ikke skal være flere husdyr, end vi selv kan dyrke foder til

på et reduceret foderareal som følge af ovennævnte udtagninger og en

øget dansk proteindyrkning.

3. Reduktion af tab af næringsstoffer:

a. Afgift på forbrug af kunstgødning

–

P-afgift

–

afgift på foderfosfat

b. Genindførelse af reducerede normer for gødningstilførsel

4. BAT-krav ved staldbyggerier

–

både ift næringsstoffer og klima. BAT-krav kan

kombineres med miljøteknologitilskud til implementering. Der er samtidig behov for

mere stabile rammevilkår for en i forvejen stærk miljøteknologi-sektor i Danmark

med store eksportpotentialer.

5. Øget brug af miljøteknologi som gylleforsuring, -separering og biogasanlæg

–

som

på én gang reducerer klimagasudslip, luftforurening og stopper overgødskning

med næringsstoffer. Gylleforsuring og -separering bør støttes via pulje finansieret

inden for EU's landbrugsstøtte (søjle 2)

–

hvorfor det er vigtigt at søjle 2 øges i forhold

til søjle 1.

6. Brug af diesel og andre fossile brændsler skal udfases til traktorer og andre

landbrugsmaskiner. Der skal indføres økonomiske incitamenter, der sikrer denne

udvikling. Som led heri skal landbrugets fritagelse for dieselafgift fjernes

7. Flere tiltag, som mindsker andelen af animalske fødevarer i kosten:

a. Brug af økonomiske virkemidler

b. Offentlige køkkener

–

kantiner, madudbringning (både det der drives

offentligt og det der sendes i udbud) - skal gå foran med mere

plantebaseret mad

Yderligere oplysninger:

Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver landbrug

Christian Ege, seniorkonsulent

Claus Ekman, direktør

Rådet for Grøn Omstilling

[email protected]

6136 5046

[email protected]

2858 0698

[email protected]

2728 4949

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376