Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 40
Offentligt
2091043_0001.png
NOTAT
Vand og Hav
Ref. OLRIE
Den 9. oktober 2019
Notat om fosfor til Miljø- og Fødevareudvalget
Fosfors egenskaber
Fosfor er et essentielt næringsstof for planter og tilføres markerne for at øge udbyttet af de dyrkede
afgrøder. Det fosfor, som ikke optages af planterne, bindes primært til jordens partikler eller opløses i
vand i jorden. Fosfor binder sig som udgangspunkt nemt i jorden (men kan genopløses), og adskiller
sig herved fra kvælstof, som er mere letopløselig og dermed hurtigere transporteres ud i vandmiljøet.
Fosfor kan transporteres videre til vandløb, søer og kystvande med jordpartikler eller på opløst form.
Ved store fosfortilførsler kan væksten af alger øges i vandmiljøet, og ophobes i sø- og havbunden, som
på sigt kan give udfordringer med iltsvind. Fosfor anvendes herudover i industrien og udledes gennem
spildevand fra renseanlæg, virksomheder og spredt bebyggelse.
Kilder til fosfortilførsel til vandmiljøet
Den samlede tilførsel af fosfor til vandmiljøet opgøres på baggrund af udledning fra diffuse kilder og
punktkilder. De diffuse kilder omfatter landbrugs- og baggrundsbelastning, og punktkilder omfatter
spildevand fra spredt bebyggelse, spildevand fra renseanlæg, regnbetingede udløb, akvakultur og
industri.
Siden 1990 er der sket et markant fald i den samlede tilførsel af fosfor til kystvandene. I 1990 var den
samlede udledning
af fosfor ca. 6000 tons, mens den samlede udledning i 2016-2017 var faldet til ca.
2500 tons. Udledningen af fosfor fra
spildevand (punktkilder)
er faldet fra omkring 4.900 tons fosfor i
1990 til et niveau på 700-1.000 tons fosfor de seneste år, (se eventuelt seneste NOVANA
overvågningsrapport
1
). Fosfortilførslerne fra landbrug og andre diffuse kilder har derved fået relativt
større betydning. De varierer fra år til år primært med variationerne i den årlige vandafstrømning, så
hvis der er mere regn, ses der generelt også en øget tilførsel af fosfor til vandområderne.
Miljøstyrelsen har foretaget en national kildeopsplitning af fosforudledningen til vandmiljøet, se figur
1 baseret på de seneste NOVANA overvågningsrapporter. Heraf fremgår, at fosforbelastningen
primært stammer fra diffuse kilder (primært landbrugsbidrag og baggrundsbelastning) på 63%, mens
spildevandsudledning fra renseanlæg står for 14 %, regnbetingede udløb udgør 13%, spredt bebyggelse
6%, akvakultur 3 % og endelig udgør industri 1%. Fordelingen på de forskellige kilder opgøres både på
baggrund af målinger, og ved modelberegninger og anvendelse af enhedstal, der beskriver hvor meget
fosfor, der udledes fra f.eks. en husstand. Anvendelse af mindre fosfor i f.eks. vaskemidler kan påvirke
bl.a. enhedstallene. Enhedstallene for fosfor er under revision i disse år, hvilket kan ændre
kildefordelingen i mindre grad.
1
https://dce2.au.dk/pub/SR309.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Notater om vandløb og fosfor som opfølgning på miljøintrodagen den 30. september med udvalget
2091043_0002.png
Renseanlæg;
14%
Regnbetinge-
de udløb; 13%
Diffus
(landbrug og
baggrund);
63%
Industri; 1%
Spredt
bebyggelse;
6%
Akvakultur;
3%
Figur 1. Kildefordeling af udledning af fosfor for 2017.
Kilde: NOVANA vandløbsrapport 2017 og NOVANA Punktkilder 2017.
Håndtering af fosfor
I de nugældende vandområdeplaner (VP2), som løber fra 2015-2021, er fosfor identificeret som den
væsentligste årsag til, at søer ikke har god økologisk tilstand. Derfor fokuserer indsatsprogrammet i
VP2 primært på fosforreduktion til søer. I forhold til kystvande, fastsætter den regionale
havkommission for Østersøen, HELCOM udledningslofter for fosfor i Østersøhandlingsplanen. Ingen
HELCOM-lande overholder udledningslofterne for fosfor til fulde. Danmark overholder loftet for
Kattegat og for Bælthavet, men ikke for den Centrale Østersø, hvor der udestår at reducere 46 tons
fosfor om året.
Virkemidler til at reducere fosfortilførslen i de kommende vandområdeplaner, som løber fra 2021-
2027, vil være baseret på viden om tabsvejene af fosfor og kortlægning af arealer med risiko for højt
fosfortab til vandområder, der er fosforfølsomme. På den måde skabes der et grundlag for bedre at
kunne målrette brugen af virkemidler overfor fosfor. Virkemidler til at reducere tabet af fosfor fra
diffuse kilder fokuserer bl.a. på reduktion af fosfortabet fra marker og dræn samt etablering af
lavbunds- og vådområder. Med hensyn til punktkilder fokuserer virkemidlerne på at begrænse
fosforudledningen fra renseanlæg og overløb.
2