Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 385
Offentligt
2157939_0001.png
Den 2. marts 2020
Notat om genudbud vedr. miljøskibe
På baggrund af en fejl i udbudsmaterialet var Miljøstyrelsen nødsaget til at aflyse EU-udbud af
ombygning af miljøskibene Sif og Frigg den 10. februar 2020. Kammeradvokaten har påtaget sig
ansvaret for denne fejl.
Efter aflysningen har Miljøstyrelsen sammen med Kammeradvokaten som juridisk rådgiver og Odense
Maritime Technology (OMT) som teknisk rådgiver forberedt et nyt udbud af projektet. I denne
forbindelse har advokatfirmaet Gorrissen Federspiel gennemgået og kvalitetssikret hele materialet
(’second opinion’).
Kammeradvokaten har udarbejdet, gennemgået og kvalitetssikret det samlede udbudsmateriale, inkl.
bemærkningerne fra Gorrissen Federspiel. Kammeradvokaten og Gorrissen Federspiel har skriftligt
over for Miljøstyrelsen bekræftet kvaliteten af udbudsmaterialet, og at det er egnet til gennemførelse af
et nyt udbud.
Det tekniske materiale, som OMT har rådgivet om, er alene gennemgået af Kammeradvokaten og
Gorrissen Federspiel med fokus på de juridiske forhold.
Udbudsmaterialet er i forhold til det aflyste udbud tilpasset på følgende områder:
Kontraktudkast samt bilag (herunder bestemmelser vedr. betalingsplan og garantier) har gen-
nemgået konkrete forbedringer og tilpasninger med henblik på at sikre, at udbudsmaterialet er i
fuld overensstemmelse med alle udbudslovens bestemmelser og er attraktivt for værfterne uden
at kompromittere Miljøstyrelsens interesser. Specifikt er krav vedr. anfordringsgarantier bragt i
overensstemmelse med standarder og dermed gjort betydeligt mindre byrdefulde for de bydende
værfter.
Kravspecifikationen (beskrivelsen af ombygningsopgaven) er gennemgået grundigt med henblik
på at sikre korrekte og letforståelige kravformuleringer. Kravspecifikationen er i store træk
indholdsmæssigt uændret.
Det samlede materiale er gennemgået og forbedret i forhold til stringent sprogbrug og en for
værfterne logisk opbygning.
EU-udbud af ombygningen er offentliggjort mandag den 2. marts 2020.