Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 383
Offentligt
2156894_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. februar 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed redegørelse for fejl i data fra Københavns Universitet om
mængden af dødt ved i skovene.
Miljø- og Fødevareudvalget fik den 20. november 2019 oversendt Skovstatistik 2020 (MOF alm. del
bilag 148). Efterfølgende har jeg i besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 181 af 2. december 2019
kommenteret på data fra Skovstatistik 2018 om en faldende mængde af dødt ved i skovene.
Københavns Universitet har netop orienteret Miljøstyrelsen om, at de har opdaget en fejl i mængden af
dødt ved i Skovstatistik 2018. Det oprindelige tal for dødt træ i opgørelsen var 3,4 kubikmeter per
hektar for perioden 2014-2018. Det korrekte tal er imidlertid 6,1 kubikmeter. De nye tal viser, at
mængden af dødt ved er svagt stigende, som den har været gennem de seneste ca. 10 år, men at
mængden stadig er på et meget lavt niveau.
Jeg er ærgerlig over, at det har været nødvendigt for forskerne at korrigere tallene. Men det ændrer
ikke ved, at vi står midt i en naturkrise, som vi skal have gjort noget ved. Miljøstyrelsen har oplyst, at
de vil drøfte med Københavns Universitet, hvordan den type fejl kan undgås i fremtiden.
Jeg er blevet oplyst om, at Købehavns Universitet vil udgive en revideret udgave af Skovstatistik 2018
som konsekvens af den nye beregning. Jeg vil naturligvis fremsende den reviderede udgave til Miljø-
og Fødevareudvalget, så snart Miljø- og Fødevareministeriet har fået den tilsendt.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk