Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 378
Offentligt
2155663_0001.png
Lavbundsjord - klimabelastning
Professor Jørgen E. Olesen
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0002.png
Lavbundsjord er vandlidende jord som dækker 15% af arealet
Lavbundsjord
Arealer med højt grundvandspejl
Ådale, moser, marsk og hævet
havbund
Højmoser (fx Store Vildmose)
Organisk jord
Organisk jord, >6%
Tørvejord, >12%
Dannelse af tørvejord
I vandmættede miljøer bremses nedbrydningen af
organisk stof (mangel på ilt). Der ophobes organisk
materiale
Ved dræning af arealerne nedbrydes det ophobede
organiske stof
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0003.png
Mosetyper
Højmoser (fødes af nedbør)
Næringsfattige
Vegetation domineres af sphagnum
Moser og kær i ådale (fødes af grundvand)
Ofte næringsrig
Stor variation afhængig af næringsstoffer i det
vand, der strømmer ind i mosen
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0004.png
Kulstofindholdet stiger med dybden i organisk jord
På mineraljord findes halvdelen
af kulstoffet topjorden (øverste 30
cm)
I organisk jord er kulstofindholdet
ofte konstant i hele dybden ned til
den underliggende mineraljord
Organisk kulstof
(ton C / ha)
Organisk jord
Mineral Jord
Jord dybde (m)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0005.png
Global udbredelse af tørvejord
Tørvejord
Høje breddegrader (lav fordampning)
Våde troper (høj nedbør)
Opgørelse af klimagasser
IPCC Wetland Supplement
International kun for tørvejord, >12%
I Danmark også organisk jord, >6%
Dannelse af tørvejord
I vandmættede miljøer bremses
nedbrydningen af organisk stof
(mangel på ilt).
Tørvejord lagrer dobbelt så meget
kulstof som alle verdens skove (ofte
meget dybe lag tørv)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
PEATMAP: Xu et al. (2018)
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0006.png
Tørvejord i EU
Tørvejord
Skandinavien og Britiske Øer
Holland, Tyskland, Polen, Estland
Tørvejord i landbrugsmæssig dyrkning
Varierer mellem landene
Ofte kun ringe beskyttelse
Drænet tørvejord er ofte meget
produktiv (høje udbytter, god kvalitet)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0007.png
Organisk jord i dyrkning i Danmark
Dyrkede marker (under hektarstøtte) med mere end 6% C
Størst udbredelse i Nord- og Vestjylland
Også jord med under 6% C bidrager til udledninger
Kulstof (%C)
3-6
6-12
>12
I alt
Areal (ha)
62.960
98.080
73.523
234.563
Potentiel CO
2
udledning
(mio. ton CO
2
)
24.0
69.2
64.5
157.6
De potentielle udledninger fra kulstof i dyrket organisk jord
over grundvandsdybde svarer til godt 3 gange Danmarks
samlede årlige udledninger
› Årlige udledninger i 2017: 5,8 Mt CO
2
-ækv.
Udtagning af hele arealet reducerer 4,4 Mt CO
2
-ækv. (76%)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
Marker med organisk jord
I alt ca. 171.000 ha med over 6 %C
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0008.png
Dræning af dansk landbrug og opdyrkning af tørvejord
Dræning
Omkring halvdelen af det danske landbrugsareal er
drænet – en stor del er drænet mineraljord
Dræning er afgørende for gode
landbrugsproduktion (både korn og foder)
Dræning af tørvejord
Dræning af tørvejord fandt især sted i 1900-tallet
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0009.png
Historisk udvikling i Store Vildmose
Højde over havet
Overfladen i 1880
Overfladen i 2008
Mineraljord
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0010.png
Vandstand regulerer drivhusgasser fra tørvejord
Drænet organisk jord
På drænet tørvejord er der store
udledninger af CO
2
og lattergas som
følge af den mikrobielle nedbrydning
af organisk stof under påvirkning af
ilt
(O
2
)
(CO
2
)
(N
2
O)
Stop af dræning
Ved høj vandstand mindskes
iltadgangen, som stort set fjerner disse
udledninger, men i stedet giver
udledning af metan, som dog er af
mindre betydning klimamæssigt
CH
4
Vand
fyldt
Drænet
Udrænet
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0011.png
Opgørelse af CO
2
udslip fra landbrugsjord under LULUCF
Mineraljord
Dynámisk
model
Veldokumenteret
Testes mod Kvadratnet
Organisk jord (6-12%C)
Tørvejord (>12%C)
Skøn for emissionsfaktorer Baseret på danske målinger
Meget usikre (nok for lave)
Afhænger af vandstand
Udslip, ca. ton C/ha/år
8,4
11,5 ton/ha
10
4,2
5,9 ton/ha
Fast udslipsfaktor
per ha
5
Ca. -0,5
0,5 ton/ha
CTOOL
dynamisk model
0
3
6
Fast udslipsfaktor
per ha
0
12
% OC
Metoden til opgørelse afhænger af kulstofindhold (mineraljord kontra organisk jord)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0012.png
Klimagasser fra dyrket organisk jord
Fra 2010 er opgørelserne baseret på faktisk placering på markkort
8000
7000
6000
kt CO
2
-ækivvalenter/år
5000
4000
3000
2000
Lavbundsprofiler målt i SINKS projektet 2010
Kulstof
(%C)
<3
3-6
6-12
12-24
>24
2015
1000
0
1990
Perm. græs, >12%
Uden for markkort
Omdrift, 6-12%
1995
2000
Perm. græs, 6-12%
Omdrift, >12%
Dybde til
grundvand (cm)
91
80
74
68
57
Kulstof over
grundvand (t C/ha)
112
216
305
353
415
2005
2010
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0013.png
Synergi med næringsstofindsatser og biodiversitet?
Vådlægning af organisk jord
Udtagning af organisk jord kræver vådlægning (ophør med dræning og lukning af grøfter)
Projekterne kan formentlig billiggøres ved store projekter, men vil også omfatte mineraljord
Kvælstofudledning til vandmiljøet
Retablering af vådområder i ådale fjerner kvælstof i drænvand fra omliggende landbrugsareal
Retablering af vådområder i højmoser har ingen effekt på kvælstofudledningerne
Fosforudledning til vandmiljøet
Vådlægning kan mobilisere jern-bundet
fosfor i jorden
– og øget udledning af fosfor
Nye resultater viser, at også drænet organisk jord kan udlede betydelige mængder fosfor
Biodiversitet
Vådlægning vil ikke nødvendigvis fremme biodiversitet.
Nogle drænede organiske jorder er pt. under Naturbeskyttelseslovens §3
beskyttelse.
Vådlægning af større områder kan give mere sammenhængende natur.
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Præsentationer fra den tekniske gennemgang 19/2-20 om lavbundsjord
2155663_0014.png
Vidensbehov: klima-
og miljømæssig effektiv udtagning
Emissionsfaktorer for drænet organisk jord
God evidens for >12%C, dog bør effekt af
vandstand kvalificeres
Mangler helt for jord med 6-12% C
Metanudledninger
efter vådlægning
Omsætteligt organisk stof er en kilde til metan
Usikkerhed om styrende faktorer
Afværgeforanstaltninger
Fosforudledninger efter vådlægning
Ved vådlægning mobiliseres mineralsk fosfor
Afværgeforanstaltninger
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
19 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR