Aktstykke nr.
94
Folketinget 2019-20
Afgjort den 20. februar 2020
94
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 28. januar 2020.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2020 afholdes
udgifter på 10,0 mio. kr. til en kompensationsordning til torske- og sildefiskere i Østersøen.
Udgiften i 2020 på i alt 10,0 mio. kr. finansieres med 8,5 mio. kr. af de på § 24.33.02. Tilskud til
udvikling og demonstration og 1,5 mio. kr. af de på § 24.63.30. Tilskud inden for fiskerisektoren
med EU-medfinansiering opførte midler.
Der søges i 2020 etableret en kompensationsordning til torske- og sildefiskere i Østersøen. Formå-
let med ordningen er at afbøde indtjeningstabet for torskefiskere i den østlige Østersø samt torske- og
sildefiskere i den vestlige Østersø i 2020 som følge af de reducerede kvoter.
Torskekvoterne i den vestlige og østlige Østersø er i 2020 reduceret med hhv. 60 og 92 procent i
forhold til fiskerimulighederne i 2019. Derudover genindføres lukkeperioden i den vestlige Østersø.
Der er således tre forskellige lukkeperioder i fiskeriet (område 22-23: februar og marts, område 24:
juni og juli og område 25 -26: maj – august), hvilket begrænser fiskernes indtjening. I område 24 og
den østlige Østersø er direkte fiskeri forbudt hele året, mens der i område 24 vil være undtagelser for
fartøjer under 12 meter, der fisker med passive redskaber inden for 6 sømil. De mindre både er end-
videre undtaget de generelle lukkeperioder.
Sildefiskeriet bliver ligeledes kraftigt reduceret i 2020. Således er kvoten for sild i den vestlige
Østersø blevet reduceret med 65 procent.
Kompensationen ydes efter ansøgning om udbetaling, og der er tale om en tidsbegrænset ordning
til engangsforanstaltninger i 2020.
Ordningen skal yde kompensation til aktive erhvervsfiskere, der pr. 1. januar 2020 har fået tildelt
en licens med tilhørende kvoter til at fiske torsk i østlig Østersø og torsk og sild i vestlig Østersø i
2020. Ordningens midler fordeles efter en forholdsmæssig fordeling på baggrund af berørte fiskeres
licenser. Der fastsættes en bagatelgrænse for kompensation på 15.000 kr.
Ordningen skal overholde EU’s regler om de minimis, hvorfor støtten vil blive ydet inden for ram-
merne af Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel
107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri og
akvakultursektoren. Det indebærer, at den samlede de minimis-støtte ydet til en enkelt virksomhed i
b.
CK002369