Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 376
Offentligt
2154815_0001.png
Arter og Naturbeskyttelse
Ref. MACHR
Den 17. januar 2020
Høringsnotat forvaltningsplan for mink, mårhund og
vaskebjørn
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn har været i høring i perioden
10. september til 22. oktober 2019. Der er modtaget i alt otte høringssvar:
a. Danmarks Jægerforbund (DJ)
b. Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes
Beskyttelse og Friluftsrådet (DOF, DN, DB og FR)
c. Foreningen af Danske Herregårdsjægere (DH)
d. Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
e. Landbrug & Fødevarer (LF)
f. Michael Møllgaard (MM)
g. Niels Erik Jørgensen, Bo Nielsen (NEJ og BN)
h. Simone Kristensen (SK)
I det følgende gennemgås de indkomne høringssvar. Bemærkninger er angivet
med forkortelse for høringspart og Miljøstyrelsens (MST) bemærkninger er anført
i kursiv. Høringssvarene er kun gennemgået i hovedtræk. For detaljerede
oplysninger om de enkelte høringssvar henvises til høringsportalen
(www.hoeringsportalen.dk).
Generelle bemærkninger:
DJ noterer, at det er afgørende, at der foreligger en forvaltningsplan, som giver
klare mål og rammer, der sikrer tilstrækkelige ressourcer og nødvendige
virkemidler. Forvaltningsplanen bør være adaptiv og bygge på nyeste viden. En på
forhånd fastlagt økonomisk ramme for den samlede indsats kan forringe mulighed
for opfyldelse af forvaltningsplanens målsætninger. DOF, DN, DB og FR angiver
tilsvarende, at det skal sikres, at ressourcerne modsvarer målsætningerne. DOF,
DN, DB og FR er positive i forhold til, at der med planen kommer en styrket
bekæmpelse under klare og bindende målsætninger, der forpligter
myndighederne, men skal ledsages af tilstrækkelige og relevante virkemidler i
respekt for dyreværnsmæssige hensyn. DOF, DN, DB og FR vurderer dog, at en
indsats, som alene bygger på at engagere frivillige, er utilstrækkelig i forhold til at
reducere udbredelsen nationalt og regionalt og at reducere den samlede bestand af
mink og mårhund væsentligt.
MST har noteret sig de overordnede kommentarer om behov for ressourcer for at
kunne gennemføre planen. MST er enig i, at forvaltningen skal være dynamisk,
så indsatsen løbende tilpasses til nyeste viden, hvilket også er forudsætningen i
planen. Nye reguleringsværktøjer vil kun blive taget i anvendelse, såfremt det, ud
over at styrke bekæmpelsen af mink, mårhund og vaskebjørn, også sikrer at
dyreværnsmæssige hensyn tilgodeses i forhold til de arter, der skal reguleres og
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
risikoen for skader på og forstyrrelser af andre arter minimeres.
Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i planen.
Bemærkninger om konkrete emner:
1. Estimering af bestandsstørrelse
DJ: Det er ikke tydeligt i forvaltningsplanen, hvilken bestand (af f.eks. mårhund på
30.000) der tænkes på i udkastet. En sommerbestand på 30.000 individer
forventes nået allerede i 2020, mens en ynglebestand på det niveau er vanskeligere
at forudsige. Konsekvenserne af en bestandsstørrelse bør fremgå meget tydeligt.
DOF, DN, DB og FR: Der er behov for bedre overvågning end
vildtudbyttestatistikken, der i dag reelt er den eneste måde, bestanden af mink
overvåges på. Det kunne fx dreje sig om systematiske optællinger og
indberetninger af trafikdræbte dyr.
LF: Der sættes ikke nogen steder i planen mål for, hvor stor en reduktion af
bestanden, der vurderes at skulle til for at opnå de ønskede mål. Det er således
vanskeligt at bedømme, om de midler, der afsættes til at realisere planen, er
dækkende for den ønskede indsats, idet bekæmpelse af individer er en helt central
del af planen.
MST deler synspunkterne omkring vigtigheden af at estimere bestandene af
invasive rovdyr. Det er et mål i forvaltningsplanen, at der udvikles metoder til
bestemmelse af bestandstætheden og til at vurdere betydningen af bestandens
størrelse i områder med sammenlignelige habitater. Der findes i dag ikke præcise
estimater af bestandsstørrelser, men vildtudbyttet udgør et brugbart
datagrundlag til at vurdere bestandsudviklingen på landsplan for mårhund og i
nogen grad for mink. Derfor er der også i forvaltningsplanen beskrevet
initiativer til at overvåge effekten af bekæmpelsen af invasive rovdyr gennem
registreringer af ynglefugle i sammenhæng med bestandstætheden og således
sikre, at vi kan måle en effekt af indsatsen.
Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i forvaltningsplanen.
2. Professionalisering af mårhundebekæmpelsen
DOF, DN, DB og FR: Miljøstyrelsen bør anmode DCE om at vurdere, om det er
muligt at udrydde mårhund i Danmark, og hvilke resurser det i givet fald vil kræve.
Og i givet fald at udarbejde en ”bekæmpelsesplan” for mårhund, som skal have til
formål at anvise et forløb med konkrete indsatser, der kan udrydde mårhund fra
Danmark.
DOF, DN, DB og FR: Professionalisering af indsatsen vil samtidig nødvendiggøre,
at der afsættes flere økonomiske resurser til bekæmpelsen.
DH: Bestanden af mårhund i Jylland er IKKE umulig at kontrollere
–
MEN det
kræver professionelle folk!
DH: Der bør være en selvstændig enhed under Miljøstyrelsen bestående af
professionelle reguleringsjægere. Vores vurdering er at 4-5 fuldtidsansatte
personer fordelt over landet vil kunne have ansvar og overblik over problemer med
både invasive og hjemmehørende arter og samtidig stå for rekruttering og
uddannelse at et netværk/korps bestående af 150-300 autoriserede, frivillige
reguleringsjægere, der får mulighed for at anvende metoder som almindelige
jægere IKKE bør få adgang til. De professionelle ansatte vil blive kolleger med
vildtkonsulenterne og kunne trække på den erfaring, der allerede ligger her.
DCE (2016) og DTU Veterinærinstituttet (2017) har foretaget vurdering af
bekæmpelsesindsatsen. Begge rapporter konkluderer, at med den nuværende
indsats, kan der kun imødeses en forsinkelse af bestandsstigningen. DCE (2016)
har vurderet, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at gennemføre en total
udryddelse af mårhund i Jylland. Erfaringer fra lokale mårhundegrupper, der
har haft succes med at udrydde mårhunden fra deres jagtområde, har vist, at der
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
er store omkostninger i såvel tidsforbrug som til transport og udstyr, men også
at det kræver opbakning i lokalområdet. MST vurderer ikke, at der på
nuværende tidspunkt er grundlag for en ny undersøgelse af muligheden for en
total udryddelse af mårhund og tilhørende økonomiske konsekvenser.
MST har hidtil løst opgaver med hurtig bekæmpelse af ikke-vidt udbredte
invasive arter gennem en kontrakt med Naturstyrelsen. Specifik ansættelse af
jægere med fokus udelukkende på mårhundebekæmpelsen, som det er set ved fx
rottebekæmpelsen, vil indgå i Miljøstyrelsens overvejelser om den fremadrettede
prioritering af indsatsen inden for den givne økonomiske ramme, men vurderes
ikke pt. muligt at imødekomme. Der blev på Finansloven 2019 afsat 11,0 mio. kr.
årligt til forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af alle invasive
arter i Danmark. Budgettet dækker blandt andet administration herunder
informationsaktiviteter, praktisk bekæmpelse, uddannelse, projektledelse, udstyr
til jægere, logistik og incitamenter til at deltage i bekæmpelsen. Kommentarerne
giver ikke anledning til ændringer i planen.
3. Bait og fælder
DJ: Bait er centralt for indsatsen, men adgangen til det er i praksis en hæmsko for
mange både logistisk og økonomisk.
DOF, DN, DB og FR: Det er meget vigtigt at undgå fældetyper og lokkemidler, der
kan medvirke til fangst af rovfugle og andre fredede arter.
DOF, DN, DB og FR: Redskaber og metoder bør undersøges nærmere og gerne
med inddragelse af erfaringerne fra Tyskland, og med inddragelse af de dyreetiske
hensyn, som påpeges i Dyreetisk Råds Udtalelse om jagt for så vidt angår
anbefalingerne om bekæmpelse af invasive arter. Det er afgørende, at risikoen for
fangst af rovfugle ikke forøges med ændrede fældetyper.
NEJ og BN: At fange mink på lovlig bait har vist sig stort set umuligt.
NEJ og BN: Mht. til ost har det vist sig yderst besværligt at fremskaffe dette. Der er
brug for, at der findes en løsning, der kan fungere overalt i det daglige.
NEJ og BN: Ny viden er som udgangspunkt godt at søge, men der er i planen
tydeligvis ikke ubegrænsede økonomiske midler. Der er allerede opbygget en stor
viden om fælder og effektiviteten af disse, blandt de der bruger dem i dag.
SK: Sæt penge af til et langt sejt træk til holdningsbearbejdning og
oplysningsvirksomhed for offentligheden, så der kan skabes forståelse for og
accept af nødvendigheden af en intensiv og vedvarende bekæmpelse af mink,
mårhund og vaskebjørn. Hvad hjælper det med jægere, skydestiger/-tårne,
baitpladser og fælder, hvis dele af befolkningen saboterer skydestiger/-tårne,
baitpladser og/eller fælder og lægger jægere for had som lystmordere, der ikke vil
naturens mangfoldighed og biodiversitet det godt?
MST er enig i, at det er vigtigt, at der findes gode typer af bait for at sikre, at
fælder kan fungere effektivt. Der skal imidlertid tages hensyn til andre regelsæt,
herunder regler om risiko for spredning af husdyrsygdomme. Der er løbende
dialog med Fødevarestyrelsen om såvel nødvendigheden af brug af bait, som
arbejdet med at identificere mulige typer af bait. Således blev der i sommeren
2019 åbnet op for brug af ost, trafikdræbt vildt og aquakulturfoder efter
bemyndigelse. Der er således i dag næsten 600 baitpladser med denne tilladelse.
MST har igangsat en afprøvning med aquakulturfoder hos en række frivillige
reguleringsjægere og NST, hvor der i en større skala laves forsøg med
anvendelse af denne type bait i foderautomater. Resultaterne af dette forventes i
første kvartal 2020.
MST har etableret kontakt til flere mejerier om udlevering af ost, der opfylder
betingelserne fra Fødevarestyrelsen for at kunne anvendes til bait. Ost kan
således afhentes direkte af mårhundejægerne fra visse mejerier allerede i dag.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
MST er enig i, at der allerede findes fældetyper, der er anvendelig til fangst af
mårhunde. Evalueringen af udstyrspuljen for 2018 viste imidlertid, at arbejdet
med fælder kræver oplæring og erfaringsudveksling mellem regulerings-
jægerne, da mårhunden er meget forsigtig og risikoavers.
Der har ikke tidligere været gennemført en systematisk undersøgelse af fælderne
mhp effektivitet, skade på fældefangede dyr og risiko for bifangst. Dette blev
gennemført i forbindelse med implementering af forvaltningsplan for mink i
2012. Der er indsat et mål i forvaltningsplanen om at gennemføre en afprøvning
af forskellige fældetyper, der anvendes til fangst af mårhund mhp vurdering af
skader og bifangst, således at effekten på de hjemmehørende arter og dyreetiske
aspekter kan inddrages i vurderingerne.
MST er enig i, at det er vigtigt at sikre, at oplysning og information ikke
udelukkende målrettes reguleringsjægere, men også til borgere generelt mhp at
give en forståelse for nødvendigheden af de implementerede tiltag. Derfor er
information også højt prioriteret i forvaltningen.
Det giver ikke anledning til ændringer i planen, men indgår i det videre arbejde,
som er skitseret i forvaltningsplanen.
4. Brug af hund
DJ: Muligheden for og effekten af at anvende hunde i indsatsen skal gælde de
gravsøgende såvel som stillende hunde.
MST er åben for at afprøve mulighederne for at anvende specialiserede hunde til
mårhundejagt. Det er allerede nævnt i forvaltningsplanen som et af de
initiativer, der skal undersøges og vil derfor ikke give anledning til ændringer i
planen.
5. Bekæmpelse på statslige arealer
DJ: Ud over statens, kommunernes og forsvarets arealer, bør der være
forpligtigelser til bekæmpelse af invasive rovpattedyr på offentlige arealer generelt.
MST har taget initiativ til, at alle offentlige lodsejere orienteres om kravene i
forordningen om invasive arter. Offentlige lodsejere er allerede i dag omfattet af
regelsættet i forordningen og deres forpligtigelser fremgår af denne. MST
skønner ikke, der er behov for at ændre i forvaltningsplanen.
6: Organisering
DJ: Der bør nedsættes en følgegruppe, der består af politiske personer fra DJ,
fagpersoner fra DJ samt personer, der aktivt deltager i bekæmpelsen af invasive
rovpattedyr.
NEJ og BN: Det afgørende for succes for denne plan vil være, at samarbejdet
mellem naboer og/eller lodsejere fungerer i det daglige
MST er enig i behovet for at følge op på initiativerne i forvaltningsplanen, samt
at der sikres samarbejde på tværs af interessegrupper.
MST vurderer, at behovet for organisationspolitisk deltagelse er dækket af
Vildtforvaltningsrådet.
I forvaltningsplanen er det angivet, at der skal nedsættes en følgegruppe for at
følge effekten af indsatserne i forvaltningsplanen. Følgegruppen skal udgøres af
faglige repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes
Beskyttelse, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
Ved evaluering af tilskudspuljen i 2018 om tilskud til kameraer og fælder, har
samarbejde mellem flere jægere vist at være den mest effektive måde at sikre
bekæmpelsen i lokalområderne. Tiltagene i forvaltningsplanen lægger op til, at
denne strategi understøttes og fortsættes, hvorfor det ikke giver anledning til
ændringer i planen.
7: Selvstændig lovgivning for invasive arter
DJ: De tre invasive rovdyrarter mink, mårhund og vaskebjørn bør tages ud af
vildtskadebekendtgørelsen og placeres i en særlig selvstændig bekendtgørelse om
bekæmpelse af invasive arter (måske sammen med invasive fuglearter som
amerikansk skarveand og nilgås m.v.). Derved kan der sættes særlig fokus på de
forpligtelser, som Danmark har i forhold til de invasive arter og en målrettet
indsats, ligesom det åbner mulighed for forsøg med nye bekæmpelsesmetoder,
fældetyper m.v.
DOF, DN, DB og FR: Det foreslås, at der under jagt- og vildtforvaltningsloven laves
en ny ”bekendtgørelse om bekæmpelse af invasive arter af pattedyr og fugle”. Heri
kan fastsættes bestemmelser om fangstmetoder m.m.
Der foretages løbende en vurdering af mulighederne for at øge overskueligheden
af regelsættet. MST vil sammen med Miljø- og Fødevareministeriets departement
vurdere, om det er muligt og hensigtsmæssigt at samle reglerne på området. Der
arbejdes videre med forslaget, men det vil ikke betyde ændringer i
forvaltningsplanen.
8: Frivillighed
DOF, DN, DB og FR:
Vores konklusion er, at om end vi har den dybeste respekt for
den enkelte frivilliges indsats, så er det ikke muligt at basere en ambitiøs,
forpligtende og målrettet bekæmpelse alene på frivillige.
Klare og bindende mål bør ledsages af resurser som modsvarer indsatsbehovet.
Det har ikke hidtil været muligt at nå forvaltningsmæssige mål alene via frivilliges
medvirken i bekæmpelsen
LF: Lodsejere er også målgruppe for Miljøstyrelsens indsats med at indføre
incitamenter til at indberette observationer og deltage i bekæmpelsesindsatsen.
Vigtigt at planen omfatter en indsats overfor og involvering af lodsejere, da det i
høj grad er dem, der færdes i naturen og har mulighed for fx at indberette
iagttagelser af dyr. Der mangler endvidere en konkret beskrivelse af, hvordan man
vil sikre en bedre inddragelse af frivillige, borgere og lodsejere.
NEJ og BN: I et specifikt område var der efter en koordineret indsats indtil 2015
ikke ynglende mårhund. Efter 2 �½ års ukoordineret indsats blev samarbejdet igen
optaget, og efter regulering af 170 mårhunde, er ynglebestanden tilsyneladende
igen under kontrol. Der reguleres løbende mange indvandrende dyr fra
omkringliggende områder hvor indsatsen er særdeles mangelfuld eller ikke
eksisterende.
NEJ og BN: Specielt ved få individer kan frivillige, som f.eks. DOF, bidrage
effektivt med registrering, da det er en ydelse de allerede udfører. Endvidere er det
vigtigt at holde sig for øje at succesgrad ikke opgøres i antal nedlagte dyr, men i
hvor få der er tilbage, og dermed lav prædation.
MST deler bekymringen for at kunne fastholde frivillige i arbejdet med at
opspore få individer, hvis bekæmpelsen har været en succes. MST bidrager med
indkøb af udstyr til overvågning af områderne, men det er også vigtigt, at andre
naturbrugere indgår i overvågningsarbejdet.
MST opfordrer fortsat alle lodsejere og naturorganisationer til at deltage i
forbindelse med overvågning og bekæmpelse af mink, mårhund og vaskebjørn.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
Fastholdelse af frivillige skal sikres gennem medinddragelse, information og
kommunikation. Der vil blive afholdt ERFA-møder på lokalt niveau.
Fastholdelsen af frivillige ved få individer af de invasive arter stiller store krav til
kommunikation for at fastholde engagementet.
MST vurderer fortsat, at frivillige er i stand til at løfte opgaven med bekæmpelse
af invasive rovdyr. Dette bekræftes af overstående eksempel indsendt af
høringspart NEJ og MB. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i
planen.
9: Skydepræmier
DLS: Hvis myndighederne vælger at udbetale skydepenge, bør der i de 98
kommuner oprettes en modtagested på genbrugspladsen, hvorefter der kvitteres
for modtagelsen, og udbetaling kan efterfølgende ske hos kommunen, mod
aflevering af genbrugspladsens kvittering.
LF: Indfør skydepræmier f. eks. pr. hale af mink/mårhund/vaskebjørn for at
motivere jægere til at komme ud at regulere vildt - eventuelt også præmier til dem,
der regulerer flest mink/mårhunde/vaskebjørne.
Skydepræmier har været anvendt ved såvel danske som udenlandske
bekæmpelser. Erfaringerne herfra viser ikke de ønskede resultater, og har ikke
medført udryddelse af den uønskede art. MST vurderer herudover, at udbetaling
af skydepenge vil medføre et tungt administrativt system med tilhørende
udgifter, og der er en betydelig risiko for snyd, hvor dokumentation af retmæssig
udbetaling vil være vanskelig. Eksempler på snyd kunne være import,
runddeling af dyr til skydepræmieberettigede, kassetænkning i overlevende kuld
etc. samt manglende motivation til regulering på andre årstider end den, der
kaster flest skydepenge af sig. Der er i forvaltningsplanen lagt op til andre
incitamenter for at fastholde jægernes engagement i bekæmpelse af invasive
rovdyr.
10. Mink
DJ: Der ønskes en tilgang af indsatsområder. Det bør fremgå, at 30% af de mink,
der fanges i Danmark, er undslupne individer fra minkfarme.
DOF, DN, DB og FR: Fuglebeskyttelsesområder med vandfugle og/eller
jordrugende fugle på udpegningsgrundlaget skal omfattes af en reel bekæmpelse af
mink, der tager sigte på fortløbende at holde mink fra at etablere sig i disse
fuglebeskyttelsesområder.
LF: Det markante fald i antallet af undslupne dyr er resultatet af minkindustriens
målrettede indsats gennem de seneste år.
De nuværende regler ved korrekt overholdelse sikrer, at ingen mink slipper ud.
Indsatsområder udpeges efter behov, men kræver samtidig, at det er muligt at
sikre frivillige til at varetage arbejdet i området. Det er vigtigt at fokusere på de
områder, hvor der kan sikres en aktiv og effektiv bekæmpelse. Gennem
informationsindsatsen udvides antallet af områder løbende, og MST opfordrer
alle med interesse i bekæmpelsen til at meddele sin interesse, herunder også
andre naturbrugere, der færdes i områderne.
MST kan bekræfte, at ved den seneste undersøgelse af mink fanget i naturen
udført i 2018 udgjorde andelen af farmmink 30%. MST har inkluderet resultatet
fra den undersøgelse, der blev gennemført på mink nedlagt i 2018.
11. Mårhund
DJ:
En effektiv overvågning for mårhund over store arealer med meget få dyr er en
lidet motiverende opgave for frivillige, og set i lyset af opgavens fortløbende
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
karakter synes der at være behov for et administreret ”finmasket” system, som
tager udgangspunkt i andre/nye muligheder for motivation og inddragelse af
lodsejere
–
evt. af mere forpligtende karakter. Derfor er det afgørende, at der i
særdeleshed på Fyn sker en massiv understøtning af arbejdet med bekæmpelsen.
MST er enig i betragtningerne og søger bl.a. i samarbejde med DJ løbende at
engagere jægerne til at deltage aktivt i overvågningen og bekæmpelsen på Fyn
og oplandet til Fyn. Initiativer er allerede inkluderet i planen.
12. Biologisk bekæmpelse
MM: I udkastet til forvaltningsplan synes der ikke at være gjort tanker om at
benytte de invasive dyrs naturlige fjender til at bekæmpe dem.
MST har noteret forslaget om brug af biologisk bekæmpelse af arter. Der er ikke
umiddelbart planer om at tage sådanne metoder i brug, da erfaringer fra bl.a.
Australien har dokumenteret store negative konsekvenser for hjemmehørende
arter og økosystemet.
13. Andre bemærkninger
DOF, DN, DB og FR: Nationale mål for bekæmpelsesindsatsen bør fokuseres på at
undgå spredning af mårhund til Fyn og øvrige øer. Den regionale indsats for mink
og mårhund bør koncentreres i indsatsområder (primært
fuglebeskyttelsesområder) og derefter udvides til mellemområder proportionalt
med de afsatte ressourcer.
MST er enig i denne prioritering af indsatsen, hvilket også fremgår af planen.
DJ: Foreslår at stille et opdateret fagligt reguleringskorps til rådighed for
kommunerne, således at støtte til indsatsen i sårbare naturområder og på
kommunernes egne arealer kan træffes ud fra et oplyst motiverende grundlag.
MST er enig i behovet for at støtte op om kommunernes tiltag ved bekæmpelse af
invasive rovdyr. Kommunerne kan således allerede i dag kontakte MST og NST
for information, råd og vejledning om bekæmpelse af invasive rovdyr.
Herudover har MST indgået en kontrakt med DJ, der sikrer information og
praktisk vejledning til frivillige, der indgår i bekæmpelsen. Kommunerne kan
derfor med fordel, via de kommunale jægerråd, skabe kontakt til frivillige i netop
deres kommune. MST ved, at dette samarbejde allerede er etableret med succes i
en række jyske kommuner. Kommentaren giver derfor ikke behov for ændringer i
forvaltningsplanen.
DLS: Forvaltningsplanen begrænser mulighederne for bekæmpelse ved at nævne
specifikke organisationer, som myndighederne ønsker at samarbejde med. I
Danmark er der ikke organisationstvang. Derfor bør møder/oplysning komme fra
landets 98 kommuners
naturafdelinger, fordi alle er “medlem” af en kommune.
MST har i dag en kontrakt, hvor DJ fungerer som rådgiver. Det fremgår af
kontrakten, at det er alle jægere, der skal tilgodeses med information og
rådgivning. Arbejdet med bekæmpelse af mårhunde er alle naturbrugeres
ansvar, og MST er enig i, at det ikke er betinget af et medlemskab af en specifik
forening.
SK: Indfør obligatorisk undervisning til jagttegnsaspiranter i opstilling/røgtning af
fælder/etablering af baitpladser.
MST er enig i, at de invasive arter skal være en naturlig del af uddannelsen af
jægere. De invasive arter indgår da også allerede i dag i pensum, men MST vil
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
vurdere mulighederne for at styrke indholdet i jagttegnsundervisning.
Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i planen.
SK: Lovliggør til reguleringsbrug relevant optik til jagt om natten (riffelkikkerter).
MST er enig i, at det er vigtigt løbende at vurdere mulighederne for at
effektivisere jagten på invasive arter. I forvaltningsplanen er der derfor tilføjet,
at der fortsat arbejdes på at effektivisere bekæmpelse af mårhund og vaskebjørn,
herunder at åbne for muligheden for at anvende lysforstærkende natsigtemidler
på jagtvåben.
SK: Internationalt samarbejde med f.eks. svenske/finske/tyske
jægerforbund om deres reguleringserfaringer: Hvad virker? Hvad virker ikke?
Hvordan kan vi støtte/lære af hinanden?
MST har etableret kontakt og er i dialog med en række nabolande mhp
erfaringsudveksling. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i
planen.
8