Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 376
Offentligt
2154814_0001.png
Forvaltningsplan
for mink, mårhund
og vaskebjørn
i Danmark
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
1
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0002.png
Udgivet af Miljøstyrelsen
Februar 2020
1. Oplag /500 stk.
Copyright © Miljøstyrelsen
Redaktion: Miljøstyrelsen
Grafisk opsætning:
Danielle Brandt Design
2
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
Indhold
1. Indledning.................................................................................................................................. 5
2. Biologi ........................................................................................................................................ 7
2.1. Mink
(Neovison vison)
...............................................................................................................................................................8
2.2. Mårhund
(Nyctereutes procyonoides)
................................................................................................................10
2.3. Vaskebjørn
(Procyon lotor)
...............................................................................................................................................12
3. Hidtidig forvaltning af mink, mårhund og vaskebjørn
i Danmark ................................................................................................................................ 15
3.1. Mink ............................................................................................................................................................................................................15
3.2. Mårhund ............................................................................................................................................................................................. 16
3.3. Vaskebjørn ......................................................................................................................................................................................... 17
4. Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn ................................................ 19
4.1 Mål og indsatsplan for forvaltningen af mink, mårhund og vaskebjørn ...........................20
Effektiv/målrettet bekæmpelsesindsats ...............................................................................................................22
Begrænse yderligere spredning ..................................................................................................................................23
Understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen ..............................................................................................23
Udbygge viden om arternes adfærd og effekt på biodiversiteten og
om bekæmpelsesmetoder ................................................................................................................................................24
4.2 Økonomi ..............................................................................................................................................................................................25
5. Aktører i forvaltningen .......................................................................................................27
6. Evaluering ............................................................................................................................... 31
7. Referencer ...............................................................................................................................33
Bilag 1: Lovgrundlag for forvaltningen af mink, mårhund og vaskebjørn ............. 34
EU-forordning om invasive arter ......................................................................................................................................... 34
Nationale regler ......................................................................................................................................................................................35
Naturbeskyttelsesloven .........................................................................................................................................................35
Jagt- og vildtforvaltningsloven .......................................................................................................................................35
Regler vedr. mink......................................................................................................................................................................... 36
Bilag 2: Overblik over indsatser ........................................................................................... 38
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0004.png
VASKEBJØRN
4
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0005.png
1. Indledning
I Danmark forekommer de tre invasive
rovpattedyr: Mink, mårhund og vaskebjørn.
Mårhund og vaskebjørn er optaget på
EU-listen over ikkehjemmehørende arter,
som er problematiske på EU-plan under
EU-forordning om ikkehjemmehørende
invasive arter. Forordningen foreskriver,
at landene skal træffe en række foranstalt-
ninger med henblik på at begrænse
arternes skadelige indvirkning i naturen.
Handlingsplan mod invasive arter
beskriver den
nationale strategi for håndteringen af alle invasi-
ve arter i Danmark. Planen opstiller 36 konkrete
handlinger, og to af disse omhandler specifikt
bekæmpelse af arterne i denne forvaltningsplan.
Det drejer sig om handling 21 strategi for bekæm-
pelse af mink og mårhund og handling 25 om
udvidede muligheder for jagt på og regulering af
invasive arter. Mink, mårhund og vaskebjørn er i
handlingsplanen vurderet som nogle af de mest
skadelige invasive arter i Danmark. Den hidtidige
indsats mod de invasive rovdyr har baseret sig på
tæt samarbejde med frivillige og deres store aktive
indsats.
Der er behov for at opdatere de eksisterede
forvaltnings- og indsatsplanplaner for mink og
mårhund fra 2012 og 2010, da arterne stadigvæk
er vidt udbredte i den danske natur og udgør en
trussel mod truede dyrearter. Bestanden af mink
er reduceret, men udgør stadig en trussel mod
især jordrugende fugle. Udbredelsen af mårhund
er endnu begrænset til Jylland, men bestanden
er i vækst. Vaskebjørnen er en ny art i Danmark,
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0006.png
og der er behov for at etablere et beredskab, da
vaskebjørn vil kunne øge presset på truede arter.
Formålet med denne forvaltningsplan for mink,
mårhund og vaskebjørn er at fastlægge mål
og rammer for den fremtidige forvaltning af de
invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn med
implementering af foranstaltninger for at begræn-
se arternes skadelige indvirkning i naturen i over-
ensstemmelse med reglerne i EU-forordningen
om invasive arter. Én fælles forvaltningsplan for de
tre arter er hensigtsmæssig, da de invasive rovdyr
overordnet forvaltes på samme måde, metoderne
til regulering har mange fællestræk, samt at de tre
arter i vidt omfang findes på de samme levesteder.
Den overordnede strategi for mink og mårhund
er bekæmpelse, at minimere udslip af mink samt
at reducere risiko for yderligere spredning af mår-
hund til områder, hvor den endnu ikke er etableret.
Vaskebjørn er endnu ikke etableret i Danmark,
så fokus for arten er på forebyggelse og hurtig
udryddelse. Overvågning og bekæmpelse af de
invasive arter kræver fortsat en aktiv deltagelse
af lodsejere, frivillige og organisationer. Derfor er
disse interessenter centrale for forvaltningspla-
nens succes, og der er lagt vægt på at informere,
engagere og inddrage borgere og organisationer
i planens mål og indsatser. For at følge effekten
af indsatserne i forvaltningsplanen nedsættes en
følgegruppe til forvaltningsplanen bestående af de
relevante aktører på området, og planen evalueres
senest i 2022 for evt. at kunne justere indsatserne.
Forvaltningsplanen henvender sig til myndighe-
der, lodsejere, frivillige og organisationer, der har
konkrete roller i relation til forvaltningen af mink,
mårhund og vaskebjørn.
Definitioner
I denne forvaltningsplan anvendes definitionerne fra ”Handlingsplan mod invasive arter” fra 2017 som er ens-
lydende med de internationale definitioner anvendt i EU-forordningen for invasive arter, herunder:
Ikkehjemmehørende art:
enhver levende enhed af en art, underart eller lavere systematisk enhed af dyr, plan-
ter, svampe eller mikroorganismer, der er introduceret uden for dens naturlige udbredelsesområde, inklusiv en
hvilken som helst del, kønsceller, sæd, æg eller spredningslegemer fra en sådan art, samt en hvilken som helst
hybrid, underart eller race, som kan overleve og efterfølgende reproducere sig.
Invasiv ikkehjemmehørende art:
ikkehjemmehørende art, hvis introduktion eller spredning er konstateret at
være en trussel mod eller have skadelig indvirkning på biodiversiteten og de relaterede økosystemtjenester.
”Invasiv art” vil i denne forvaltningsplan blive anvendt synonymt med ”invasiv ikkehjemmehørende art”.
6
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0007.png
2. Biologi
For at en bestand får succes til at etablere
sig og udvikle sig til at være udbredt, er
følgende faktorer af afgørende betydning
og dermed også betydende for forvalt-
ningen af arten: dyrenes reproduktions-
potentiale, fødegrundlaget, dyrenes evne
til at overleve og sygdomme, der kan være
begrænsende for en bestands udvikling.
Med henblik på at vurdere en bestands
udvikling kan disse faktorer samlet beskrives
som en bestands turnover.
Ved turnover forstås en værdi, der angiver
balancepunktet mellem populationstilvækst og
populationstilbagegang. Hvis en bestand af dyr
producerer mere afkom, end der dør, vil bestanden
øges, og hvis der omvendt dør flere, end der fødes,
vil bestanden mindskes. For at beregne turnover-
værdien, skal man have kendskab til artens
gennemsnitlige reproduktion (det gennemsnitlige
antal unger en hun føder), og andelen af fødende
hunner i populationen. Bestandstilvækst kan end-
videre ske ved tilførsel f.eks. migration eller udslip
fra farme og ulovlige hold.
Eksempel på beregning af turnover for
mårhund med data indsamlet i 2016:
Mårhunden føder i gennemsnit 11 hvalpe og 73 pct. af hunnerne føder unger hvert år. Det vil sige, at mårhundens
potentielle forplantningskapacitet er 8 (11x73/100), og der vil være 4 nye hvalpe pr voksen mårhund hvert år.
Hvert år vil hver voksen mårhund (både hun og han) i gennemsnit få 4 hvalpe og dermed vil hver mårhund ”blive
til” 5 individer (4 hvalpe og 1 voksen=5). Det betyder, at mårhundebestandens turnover kan beregnes til ca. 80
pct. (4/5=0,80). Med et groft overslag betyder dette, at dødeligheden (mortaliteten) i mårhundebestanden, der i
2016 blev anslået til mellem 2.000 og 3.500 mårhunde i Jylland, skal være mellem 1.620 og 2.430 mårhunde før
bestanden går tilbage. Dødeligheden i mårhundepopulationen i Danmark er under 70 pct. I mortaliteten indgår
summen af ungedødelighed, jagt/regulering, trafikdrab, sygdomme mm.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
7
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0008.png
Amerikansk
mink hører til
mårfamilien.
2.1. Mink
(Neovison vison)
INTRODUKTION:
Amerikansk mink er hjemmehørende i Nordame-
rika. Mink blev indført som husdyr i Danmark i
1930’erne, hvor arten blev opdrættet på minkfar-
me til pelsproduktion. Ifølge Centralt Husdyrbrugs-
register (CHR) er der pr. juni 2019 1353 CHR-numre
med minkfarme. Et CHR-nummer knytter sig til
matrikelnummeret, dvs. det afhænger af den
geografiske placering i modsætning til CVR, som
knytter sig til ejeren.
BESTAND:
Mink kan undslippe minkfarme i forbindelse med
hærværk eller ved skader på hegn, åbne låger/
porte, eller udsætning f.eks. ved havne til rotte-
bekæmpelse. Disse dyr har etableret fritlevende
bestande i Danmark og findes i det meste af landet
med undtagelse af en række mindre øer. Antallet
af mink i den danske natur kendes ikke.
Vildtudbyttet steg kraftigt i slutningen af 1980’erne,
samtidig med en stigning i antallet af minkfarme.
Vildtudbyttet er de senere år faldet igen, og i 2018
blev der nedlagt 1.638 mink. Udslip af mink fra
minkfarme medvirker til at opretholde en bestand
i naturen og øger behovet for regulering, hvis en
reduktion af bestanden skal sikres.
8
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0009.png
Antal
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Vildtudbytte for
mink, 1990-2018.
Vildtudbyttet
følger jagtsæsonen,
og f.eks. 2010
dækker således
fra 1. april 2010
til 31. marts 2011.
År
PÅVIRKNING:
Minken, der typisk har sit territorie langs vandløb,
er fødegeneralist og æder små pattedyr, fisk, fugle,
frøer og krebsdyr. Ved bredder af vandløb, søer, på
småøer, i vådområder kan mink gøre stor skade
på kolonier med jordrugende ynglefugle - særligt
på øer, hvor der tidligere har været ingen eller få
rovdyr.
REPRODUKTION:
Mink parrer sig i perioden mellem februar og april,
og fødslen finder sted i april eller maj. Den gen-
nemsnitlige kuldstørrelse er 6,5 hvalpe pr. fødende
tæve, og andelen af reproducerende hunner er 52
pct. Det giver et turnover på 62 pct. (hvert år fødes
3,4 hvalpe pr. voksen).
Kilde: Vildtudbyttestatistikken.
ÅRSHJUL: MINK
Drægtige: 40 75 dage
december
november
januar
februar
Årscyklus for mink.
Parring
For yderligere informa-
tion henvises til
mink
i
artsleksikonet på Miljø-
styrelsens hjemmeside.
oktober
marts
september
april
Ungerne
overlades til
sig selv
august
juli
juni
maj
Ungerne
fødes
Unger
åbner øjne
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
9
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0010.png
Mårhund hører
til hundefamilien.
2.2. Mårhund
(Nyctereutes procyonoides)
INTRODUKTION:
Mårhunden stammer fra Østasien. I Danmark blev
den første mårhund registreret ved Vejle i 1980, og
først fra 1995 blev der igen registreret mårhunde.
DNA-analyser af den danske bestand af mårhunde
har vist, at den består af afkom fra undslupne dan-
ske pelsdyr og indvandrede individer fra Tyskland.
BESTAND:
Fra 2016 er vildtudbyttet steget væsentligt, hvilket
tyder på en tilsvarende udvikling i bestanden.
Mårhunden er i dag vidt udbredt i Jylland og
enkelte øer tæt ved den jyske kyst, men er endnu
ikke etableret øst for Lillebælt.
Heat map over
nedlagte mårhunde
i 2018. Der er
nedlagt flere
mårhunde i gule
områder end i røde.
Kilde: Danmarks Jægerforbund.
10
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0011.png
Antal
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Vildtudbytte for
mårhund. Vildt-
udbyttet følger
jagtsæsonen, og
f.eks. 2010 dækker
således fra 1. april
2010 til 31. marts
2011.
År
Kilde: Vildtudbyttestatistikken.
PÅVIRKNING:
Mårhunden er altædende, og væsentlige fødekil-
der er smågnavere, fugle, fugleæg, ådsler, padder
og insekter, samt frugter og korn (især majs).
Mårhunden er udpræget nataktiv og foretrækker
vådområder.
REPRODUKTION:
Parringen finder sted i perioden februar til marts.
Mårhunden er drægtig i 60 dage, og hvalpene
fødes fra april til juni. Han og hun danner par og
opfostrer hvalpene i fællesskab. Inden for de første
seks uger efter hvalpenes fødsel opholder hannen
sig ved graven eller lige i nærheden, mens hunnen
fouragerer. Herefter øger hannen sin daglige akti-
onsradius fra graven og har hvalpene med. I Dan-
mark er kuldstørrelsen på gennemsnitlig 11 hvalpe
pr. fødende tæve, og andelen af reproducerende
hunner er 73 pct. Både kuldstørrelse og andelen
af reproducerende hunner stiger med hunnernes
alder. De fleste hvalpe i et kuld overlever under
danske forhold. Det giver et turnover på ca. 80 pct.
(hvert år fødes 4 hvalpe pr. voksen).
ÅRSHJUL: MÅRHUND
Drægtige: ca. 60 dage
Årshjul for
mårhund.
For yderligere
information henvises
til
mårhund
i arts-
leksikonet på Miljø-
styrelsens hjemmeside.
Kuldet
splittes op
december
november
januar
februar
Parring
oktober
marts
september
april
august
juli
juni
maj
Ungerne
fødes
Hvalpe
forlader grav
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
11
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0012.png
Vaskebjørn
hører til halv-
bjørnefamilien.
Vaskebjørnens
tværstribede
hale er karakte-
ristisk og gør
den let genken-
delig.
2.3. Vaskebjørn
(Procyon lotor)
INTRODUKTION:
Vaskebjørnen er hjemmehørende i Nordamerika.
Der har i perioden 1993-2005 været enkelte fund
af vaskebjørne i hele Danmark. Disse vurderes at
være undsluppet fra privat hold eller dyreparker.
Bestanden i Slesvig-Holsten er stigende, og der
må forventes en indvandring af vaskebjørne fra
Tyskland. Dette støttes af flere observationer af
vaskebjørn tæt ved den dansk-tyske grænse i de
seneste år.
BESTAND:
I 2012/13 optrådte vaskebjørne for første gang
i den danske vildtudbyttestatistik med i alt 21
vaskebjørne. Der er årligt indrapporteret mellem
5-30 vaskebjørne til vildtudbyttestatistikken i de
seneste 6 år.
12
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0013.png
PÅVIRKNING:
Vaskebjørnen foretrækker vådområder og gamle
løvtræsskove med hule træer nær vand. Vaske-
bjørnen er dog i stand til at tilpasse sig mange
forskellige habitater og trives også i dyrkede
områder og byområder. Arten er altædende, og
væsentlige fødekilder er bl.a. muslinger, krebsdyr,
fisk, padder, småpattedyr, fugle, fugleæg, frugt, åd-
sler og husholdningsaffald. Vaskebjørn kan påvirke
hjemmehørende populationer af fugle og padder
og udkonkurrere hjemmehørende rovdyr. Vaske-
bjørn kan bære spolormen
Baylisascaris procyonis,
der er en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker,
der kan spredes gennem indtagelse af uvaskede
bær eller ved kontakt med afføring.
REPRODUKTION:
Vaskebjørne lever i familiegrupper og kan opholde
sig flere sammen i ét bo. De får gennemsnitligt fra
2,0 til 4,8 unger alt efter leveområde, men kan få
op til 7 unger afhængig af hunvaskebjørnens vægt.
Turnover er ikke fastlagt for danske forhold, men
vurderes til mellem 40-60 procent (hvert år fødes
1,0 til 2,4 unger pr voksen).
ÅRSHJUL: VASKEBJØRN
Drægtige: 63 65 dage
Årshjul for
vaskebjørn
For yderligere infor-
mation henvises til
vaskebjørn
i arts-
leksikonet på Miljø-
styrelsens hjemme-
side.
december
januar
februar
Ungerne
klarer sig
selv
Parring
november
oktober
marts
september
april
august
juli
juni
maj
Ungerne
fødes
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
13
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0014.png
AMERIKANSK MINK
14
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
3. Hidtidig forvaltning
af mink, mårhund og
vaskebjørn i Danmark
3.1. Mink
(Neovison vison)
I 2006 påbegyndtes et projekt om en koordineret
forvaltning af mink i naturen i Danmark med del-
tagelse af frivillige, samt afprøvning af slagfælder
som supplement til fælder, hvor minken fanges
levende. Projektet blev afsluttet med en evaluering
i 2010. Det blev bl.a. konkluderet, at bekæmpelses-
indsatsen skulle prioriteres i fuglebeskyttelsesom-
råder, relevante vildtreservater og ynglereservater
for koloni- og jordrugende fugle, samt øvrige rele-
vante naturområder for at sikre effektiv anvendelse
af ressourcerne til bekæmpelse i de områder, hvor
minken gør mest skade.
På den baggrund udarbejdede Naturstyrelsen i
2012 en forvaltningsplan for mink med målsæt-
ning om at forbedre forholdene for populationer
af primært koloni- og jordrugende fuglearter
og sekundært mindre pattedyr og padder, i de
prioriterede områder gennem en reduktion af
bestanden af fritlevende mink. Det vurderedes ikke
at være hverken praktisk eller økonomisk muligt at
udrydde mink, og der blev ikke opstillet konkrete
reduktionsmål, da der ikke forelå en bestandsop-
gørelse over antallet af mink i naturen.
På baggrund af forvaltningsplanen, er der i alt ble-
vet udpeget 70 særlige indsatsområder, hvor der
ultimo 2017 er rekrutteret ca. 175 frivillige minkre-
guleringsjægere, der har gennemgået et opstarts-
forløb med bl.a. kurser om anvendelse af effektive
bekæmpelsesmetoder. Der er etableret lokale
grupper, der har lånt en pakke med slagfælder,
almindelige fælder med sms-moduler, der giver
sms-besked ved fangst. Der er udpeget lokale tov-
holdere, og det vurderes, at omkring 100 frivillige
løbende er aktive i bekæmpelsesindsatsen.
Nationalt center for miljø og energi ved Aarhus
Universitet (DCE) har evalueret bekæmpelsesind-
satsen i 2017 og konkluderet, at projektet har nået
et tilfredsstillende omfang og aktivitetsniveau,
men at det afhænger af engagement af frivillige
i lokalområderne. Dialog med projektledelsen og
mulighed for erfaringsudveksling bidrager til at
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
15
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
engagere og fastholde minkfangerne. Der var ikke
tilstrækkeligt datagrundlag til at konkludere, om
den nuværende bekæmpelsesindsats vil reducere
minkbestanden så meget, at der sker en mærkbar
forbedring af forholdene for jordrugende fugle.
Danmark har siden 1999 haft krav om hegning
af pelsdyrhold for at undgå udslip. DCE vurde-
rede i 2017, at indførelsen af hegningsreglerne
har reduceret antallet af utilsigtede udslip til et
minimum og at antallet af mink i naturen er faldet
væsentligt. I perioden 1999 til 2018 er der set en
nedgang i vildtudbyttet af mink fra 7913 til 1638
mink årligt. Overholdelse af hegningsreglerne
bliver kontrolleret i forbindelse med Fødevare-
styrelsens besætningskontrol af dyrevelfærd og
hegnsregler. I 2010 blev der udført kontrol i alle
minkbesætninger og i 2011 og 2012 i halvdelen af
besætningerne. Herefter har der frem til 2017 væ-
ret kontrol af dyrevelfærd og hegnsbestemmelser
i 50-100 besætninger årligt, svarende til 3-6 pct.
af besætningerne. Fødevarestyrelsen har mulig-
hed for at tilpasse denne kontrolfrekvens alt efter
behov. I 2017 var regeloverholdelsen ved Fødeva-
restyrelsens hegnskontrol knap 96 pct. I 2015/2016
er der desuden gennemført en kontrolkampagne
specifikt vedrørende regler om hegning.
Brancheorganisationen Kopenhagen Fur har
etableret en beredskabsplan for at sikre en hurtig
og effektiv indgriben i tilfælde af, at et større antal
mink undslipper fra en minkfarm i forbindelse
med hærværk eller stormskade. Planen indebærer
bl.a., at der gennem telefonkæder sikres en hurtig
indgriben med etablering af indfangningshold
bestående af personer med kendskab til mink og
deres adfærd. Det indgår i planen, at Fødevaresty-
relsen informeres, når et større antal mink und-
slipper fra en farm. Udslip fra minkfarme i større
omfang er set i forbindelse med aktivistudslip, som
blev registreret i perioden 1999 – 2011. Disse udslip
var i størrelsesordenen ca. 2000 – ca. 14.000
mink. Siden 2012 er der ikke registreret udslip fra
farme som følge af aktivistudslip. Når mange mink
undslipper samtidig, vil de fleste formentlig ikke
overleve i naturen på grund af begrænset adgang
til føde og dyrenes store behov for føde som følge
af deres store kropsvægt.
DTU Veterinærinstituttet undersøgte i 2018 oprin-
delsen af mink nedlagt i naturen og vurderede, at
ca. 30 pct. af disse var udslip fra minkfarme. I en
tidligere undersøgelse fra 2005 blev det vurde-
ret, at ca. 80 pct. af de undersøgte mink, der var
fanget i naturen, var undslupne fra en minkfarm.
I lighed med faldet i vildtudbyttet (se kapitel 2),
tyder undersøgelsen fra 2018 således på, at der
er sket et fald i antallet af mink, der undslipper
minkfarme, men at der til stadighed er udslip, der
bør nedbringes. Bekæmpelse af mink i indsatsom-
råderne har vist, at et højere jagttryk kan udrydde
mink i naturen fra et område, men genindvandring
er mulig, såfremt der fortsat undslipper mink fra
nærliggende minkfarme.
3.2. Mårhund
(Nyctereutes procyonoides)
I 2010 blev der vedtaget en indsatsplan mod
mårhund med det formål at udrydde mårhund
inden 2015. Ved mårhundeprojektets start i 2010
var der fokus på brug af GPS-mårhunde, hvor
mårhundenes stærkt pardannende adfærd blev
udnyttet. Naturstyrelsen koordinerede denne
indsats. I regi af Danmarks Jægerforbund blev der
uddannet og tilknyttet ca. 25 frivillige mårhunde-
reguleringsjægere, der skulle håndtere borger-ob-
servationer af mårhunde, indsamle trafikdræbte
mårhunde, støtte arbejdet med GPS-mårhunde og
foretage bekæmpelse på private arealer. Projektet
arbejdede med udvikling af effektive bekæmpel-
sesmetoder og forbedring af jægernes muligheder
for regulering af mårhund. Der blev bl.a. afprøvet
forskellige fældetyper, arbejdet med gravjagt og
givet mulighed for natjagt. Fokus har været på at
inddrage frivillige jægere i bekæmpelsesindsatsen
gennem information, uddannelse, udlån af eller
tilskud til fælder og vildtkamera.
Cowi evaluerede indsatsplanen i 2015 og konklu-
derede, at målet ikke var nået, men at indsatsen
utvivlsomt havde bragt den ynglende bestand
under kontrol og hindret en spredning uden for
Jylland, dog uden at det var lykkedes at hindre
spredning nord for Limfjorden eller indvandring fra
Tyskland. DCE konkluderede i 2016, at bestanden
16
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0017.png
var vokset, og at der ingen grund var til at antage,
at væksten kunne stoppes med den nuværende
indsats.
DTU Veterinærinstituttet konkluderede i 2017, at
reguleringen bør prioriteres i naturbeskyttelsesom-
råder med sårbare arter af jordrugende fugle og
padder, og målrettes i den sidste del af vinteren og
det tidlige forår før yngletiden. Da mårhunde har
et stort reproduktionspotentiale, skal der nedlæg-
ges ca. 80 pct. af mårhundebestanden før den
reduceres, og dette er tilsyneladende flere end der
er opnået ved den hidtidige indsats.
DCE vurderede i 2016, at anvendelsen af GPS-mår-
hunde i den tidlige bekæmpelsesfase har forsinket
mårhundens etablering, men ikke standset artens
spredning og etablering flere steder i Jylland.
GPS-mårhunde har været anvendt på Fyn til op-
sporing af enkeltdyr, der har spredt sig fra Jylland
over Lillebælt. Denne metode har vist sig effektiv i
svært fremkommelige områder som moser og rør-
skove, men kræver erfarent personale og hunde til
at udføre arbejdet.
Erfaringer fra mårhundebekæmpelsen og den
frivillige indsats fra især jægerne har vist, at det er
muligt at bringe bestanden under kontrol gennem
koordineret lokal indsats over et større område.
For eksempel er bestanden af mårhunde bragt
ned ved Vest-Stadil fjord og på Juelsmindehalvøen.
Vurdering af ressourceforbruget for at komme der-
til, kan danne grundlag for tilpasning af indsatsen
og understreger vigtigheden af at sikre en fælles
indsats i et område.
GPS-Mårhunde
Mårhunde har en stærk pardannelse, hvilket betyder, at når en enlig han og en enlig hun mødes, vil de ofte danne
par. Ved at forsyne en steriliseret mårhund med en GPS-sender og lukke den ud i naturen, vil man således have en
mårhund, der med daglige GPS-positioner viser, hvor den færdes.
Når den GPS-mærkede mårhund finder en mage, vil dens bevægelsesmønster typisk ændres, således at den
bliver mere stedfast. Det kan aflæses på GPS-positionerne, hvorefter man kan lokalisere dyrene, indfange dem
og fjerne det ikke-mærkede dyr.
3.3. Vaskebjørn
(Procyon lotor)
Der har ikke tidligere været en forvaltningsplan
for vaskebjørn i Danmark. Hold af vaskebjørn
blev forbudt i 2014. Risikoen for udslip fra private
hold forventes reduceret i takt med udfasning af
vaskebjørne hold etableret før forbuddet. Da der
ikke er registreret ID-mærkede dyr i naturen, må
det antages, at spredningen til naturen i Danmark
enten sker fra Tyskland eller ved udslip fra ulovlige
hold.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
17
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0018.png
MÅRHUNDEHVALP
18
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
4. Forvaltningsplan for
mink, mårhund og
vaskebjørn
I det følgende beskrives mål, strategi og
indsatser for bekæmpelsen af de tre invasive
rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn.
4.1. Mål og indsatsplan for forvaltningen
af mink, mårhund og vaskebjørn
Målet for forvaltning af mink, mårhund og vaske-
bjørn i Danmark er at reducere skader forvoldt
af de tre invasive rovdyr primært på populatio-
ner af kolonirugende og jordrugende fuglearter
og sekundært på mindre pattedyr og padder i
indsatsområderne, som primært ligger indenfor
Natura2000-områder.
Målet søges opnået ved:
– at reducere bestanden af fritlevende mink og
mårhund med særlig prioritering af naturfølsom-
me områder og disses oplande,
– at undgå spredning af mårhund fra Jylland, samt
– at hindre etablering af en bestand af vaskebjørn.
Indsatsen skal udmøntes under hensyntagen til
gældende lovgivning, dyrevelfærd, samt inden for
accepterede samfundsnormer gennem fastholdel-
se af de frivillige, der allerede foretager bekæmpel-
se af mink og mårhund, samt aktivering af nye fri-
villige til bekæmpelse i udpegede indsatsområder.
For at nå denne målsætning arbejdes med ind-
satser i kategorierne ”Effektiv/målrettet bekæm-
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
19
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
pelsesindsats”, ”Begrænse yderligere spredning”,
”Understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen” og
”Udbygge viden om arternes adfærd og effekt på
biodiversiteten og om bekæmpelsesmetoder”. I
hver kategori opstilles indsatserne, og de relateres
til om de er fælles for alle de tre invasive arter eller
gældende for én af arterne. Indsatserne er uddy-
bet efterfølgende inden for hver af kategorierne.
Effektiv/målrettet bekæmpelsesindsats
FÆLLES
– Øge informationen til lodsejere, jægere og andre
naturbrugere om behovet for at indrapportere
observationer af mink, mårhund og vaskebjørn
samt behovet for at nedlægge dyrene. Der
arbejdes løbende på at gøre indberetningen
af invasive arter, herunder mink, mårhund og
vaskebjørn nemmere via indberetningsportalen
for invasive arter.
– Understøtte kommunernes bidrag i bekæmpel-
sesindsatsen.
– Fokus på udvikling og afprøvning af nye bekæm-
pelsesmetoder og forbedring af eksisterende
metoder.
– Miljøstyrelsen koordinerer overvågning og
bekæmpelse af mink, mårhund og vaskebjørn.
– Naturstyrelsen overvåger og foretager bekæm-
pelse af mink, mårhund og vaskebjørn på egne
arealer.
– Der arbejdes for en ændring af vildtskadebe-
kendtgørelsen med henblik på at give adgang
til at anvende lysforstærkende natsigtemidler til
regulering af mårhund og vaskebjørn.
MINK
– Fortsættelse af indsatsen gennem facilitering af
frivillige i indsatsområderne og ved at stille udstyr
til rådighed for at begrænse minkens skadelige
indvirkning på biodiversiteten. Dette med særligt
fokus på Natura 2000-områder og andre særligt
sårbare naturområder, hvor jordrugende fugle og
padder kan være udsat for prædation fra mink.
– Udpegning af et antal indsatsområder med
forskelligt biotopgrundlag med henblik på at
afprøve metoder og organisering af frivillige til
udryddelse af mink i et geografisk afgrænset
område.
– Dynamisk udpegning af nye indsatsområder
mod mink, herunder rekruttering af nye frivillige
til disse områder.
MÅRHUND
– Mårhund skal bekæmpes generelt, men med
særlig fokus på at målrette bekæmpelsesindsat-
sen af mårhund i Jylland i Natura 2000-områder
og de tilgrænsende oplandsarealer, andre særligt
følsomme naturområder med jordrugende fugle
og padder, samt den østlige del af Jylland, der
grænser op mod Lillebælt.
– Øget fokus på at understøtte bekæmpelse af
voksne individer i vinterperioden.
– Understøttelse af den frivillige bekæmpelses-
indsats i form af udlån af og tilskud til udstyr,
samt information og vejledning om mest effek-
tive metoder, ”best practise” og øvrige lokale
incitamenter.
– Anvende GPS-halsbånd på diegivende tæver
til at opspore hvalpe.
– Vurdere mulighederne for at kunne garve og
anvende skind fra nedlagte mårhunde.
VASKEBJØRN
– Vaskebjørn bekæmpes, når de observeres i
naturen på såvel statslige som private arealer.
– Der arbejdes for en ændring af vildtskade-
bekendtgørelsen med henblik på at tillade
regulering af vaskebjørn uden forudgående
tilladelse i alle døgnets 24 timer.
Mink, mårhund og vaskebjørn kan blive antruffet
i forbindelse med jagt eller regulering af andre
arter. Det er derfor vigtigt, at jægere generelt er
opmærksomme på de invasive arter i forbindelse
med anden jagtlig aktivitet, således at regulering
af invasive arter udføres af jægere, som en naturlig
del af revirplejen. Jægere skal årligt indberette ned-
lagte dyr til Miljøstyrelsen som en del af vildtudbyt-
teindberetningen. Sammen med oplysninger om
trafikdræbte dyr kan dette medvirke til at udpege
lokaliteter med større bestande og dermed give
grundlag for at intensivere indsatsen i de områder.
Der arbejdes fortsat på at effektivisere bekæm-
pelse af mårhund og vaskebjørn, herunder vil der
blive set på muligheden for at anvende natsigte-
midler på jagtvåben i den samlede afvejning af
effektive bekæmpelsesmidler.
20
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0021.png
Markering af
indsatsområder
for bekæmpelse
af mink, april 2019.
Kilde: Naturstyrelsen
Bestanden af mink i naturen ønskes reduceret
kraftigt, men det vurderes ikke muligt at udrydde
minken helt i Danmark, da den er vidt udbredt. Ind-
satsområderne er blevet etableret i naturfølsomme
områder, hvor det har været muligt at etablere
et korps af jægere, der ønsker at engagere sig i
bekæmpelsen. Indsatsen skal fortsat fokuseres på
særlige indsatsområder (se kort). Det skal løbende
vurderes, om der er behov for oprettelsen af nye
indsatsområder for mink.
Mårhunden er vidt udbredt i Jylland og udryddelse
vurderes ikke at være mulig. Derfor skal indsatsen
have fokus på at begrænse mårhundens skadelige
virkning i de områder, hvor den vurderes at påføre
størst skade. Særlig fokus vil være på Natura
2000-områder og andre sårbare naturområder
med jordrugende fugle og padder, der kan være
udsat for prædation fra mårhund. Da mårhunden
er meget mobil og let bevæger sig 10-15 km på én
nat, skal indsatsen suppleres med en bekæmpelse
i de tilgrænsende oplandsområder. Indsatsområ-
der vil blive udpeget i samarbejde med frivillige
aktører, der organiseres i lokale ERFA-grupper, hvor
f.eks. vildtkameraer og fælder stilles til rådighed.
Det er vigtigt, at alle store private og offentlige are-
alforvaltere gør en aktiv og vedholdende indsats
for at bekæmpe mårhund, når den forekommer på
arealet. Det er centralt at sikre en bekæmpelse af
voksne dyr før de får hvalpe, da det har en større
effekt på bestandsudviklingen. Endvidere vil dette
betyde færre forstyrrelser i yngletiden i naturføl-
somme områder.
Mårhunde i vinterpels er et produkt, der kan
anvendes af jægeren selv eller sælges. I dag er det
vanskeligt at finde et garveri, der kan forarbejde
skindet for en rimelig pris. Derfor skal det under-
søges, om der er mulighed for at understøtte for-
arbejdning og/eller afsætning af mårhundeskind,
så det bliver lettere tilgængeligt for jægerne. For at
der er økonomi i at anvende skindet, skal det sikres
at der ikke er huller efter skrabningen og at den rå
hud saltes ned umiddelbart efter skrabning før det
garves. I dag omsættes der skind fra regulerede
mårhunde fra andre lande, men det bør vurderes
om de danske mårhunde kvalitetsmæssigt kan
anvendes og dermed bidrage til finansiering af
omkostningerne for regulering.
Det må forventes, at mange af bekæmpelsesme-
toderne udviklet til mårhund, også kan bruges til
vaskebjørn f.eks. brug af fælder og vildtkameraer.
Det er i dag tilladt at regulere mårhund med sky-
devåben hele døgnet uden forudgående tilladelse.
Både vaskebjørn og mårhund er nataktive og
forekommer i samme biotoptyper, hvorfor indfør-
sel af samme mulighed for vaskebjørn forventes at
effektivisere bekæmpelsen.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
21
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
Begrænse yderligere spredning
FÆLLES
– Etablere samarbejde med myndighederne i
Slesvig-Holsten med henblik på en særlig be-
kæmpelsesindsats i grænselandet for at begræn-
se indvandring af mårhund og vaskebjørn fra
Tyskland.
MINK
– Minimere udslip fra minkfarme gennem øget in-
formation til producenterne om effektiv hegning,
opsætning af fælder som krævet i området inden
for hegnet, sikring af porte og låger samt kontrol
af overholdelse af hegningsreglerne.
– Fødevarestyrelsen vil se på muligheden for at
indarbejde krav om fælder uden for hegnet i
lovgivningen om husning af mink og hegning af
minkfarme, da undslupne mink ofte observeres
løbende rundt lige uden for hegnet.
– Gennem overvågning af den fritlevende bestand
kan andelen af undslupne mink bestemmes og
dermed kan effektiviteten af hegning af minkfar-
me løbende evalueres.
MÅRHUND
– Fortsat early warning gennem citizen science via
Miljøstyrelsens indberetningsportal for invasive
arter.
– Fortsat fokus på at forhindre etablering af
mårhund i områder uden for Jylland gennem
brug af GPS-mærkede mårhunde til opsporing af
enkeltindivider.
– Sikre adgang til udstyr (f.eks. fælder, vildtkamera)
til brug for overvågning på arealer, hvor der er
er rapporteret om nye fund af mårhund, f.eks. på
Fyn.
VASKEBJØRN
– Forhindre etablering af en ynglende bestand af
vaskebjørne i Danmark ved at etablere en inten-
siv overvågning i Sønderjylland med et bered-
skab for hurtig udryddelse.
– Fortsat early warning gennem citizen science via
Miljøstyrelsens indberetningsportal for invasive
arter.
– Informationskampagne omkring indberetning
af vaskebjørne med henblik på hurtig bekæm-
pelse.
I Slesvig-Holsten findes der også mårhunde og
vaskebjørne, der kan passere grænsen. Selv en lille
tilførsel af mårhunde fra Tyskland har betydning
for den danske bestandsudvikling. Bestanden af
vaskebjørne i Tyskland er stigende, hvorfor der er
behov for særlig fokus på indvandring af arten. Der
skal sikres et samarbejde med myndighederne i
Slesvig-Holsten for løbende at vurdere behovet for
indsats i grænselandet. Det vil blive undersøgt, om
der, i samarbejde med de tyske myndigheder og
Naturstyrelsen, kan opsættes vildtkameraer langs
grænsen med henblik på at målrette bekæmpel-
sen til områder med mange indvandrende mår-
hunde eller fund af vaskebjørne. Sverige anvender
vildtkameraer med succes langs den svensk/
finske grænse, og disse erfaringer skal inddrages i
arbejdet. Der er mulighed for formelt at koordinere
et sådant regionalt samarbejde igennem EU-for-
ordningen for invasive arter.
Bestemmelserne i bekendtgørelse for husning og
hegning af mink har til formål at undgå udslip af
mink. En dansk undersøgelse fra 2018 af regulere-
de mink fra naturen viste, at ca. 30% var undslupne
fra minkfarme. Fødevarestyrelsen vil gennem
dialog med branchen tilskynde, at beredskabspla-
ner for udslip holdes opdateret, samt at minkav-
lerne fortsat fokuserer på korrekt indhegning og
overholdelse af reglerne. På den baggrund har
Kopenhagen Fur i 2019 gennemført en informa-
tionsindsats, hvor alle producenter oplyses om
reglerne vedrørende husning af mink og hegning
af minkfarme. Denne informationsindsats vil blive
gennemført fremadrettet med henblik på at fast-
holde fokus på vigtigheden af intakt hegn.
Fødevarestyrelsen tilpasser kontrolfrekvensen af
minkfarmenes overholdelse af hegnsreglerne efter
behov. Som opfølgning på en rapport fra DTU Ve-
terinærinstituttet om andelen af undslupne farm-
mink blandt mink i naturen, har Fødevarestyrelsen
i 2020 til hensigt at udføre en kontrolkampagne,
som forventes at omfatte et betydeligt antal mink-
farme med fokus på reglerne om husning af mink
og hegning af minkfarme.
Der er risiko for at mårhunde kan etablere sig på
Fyn og øerne i det sydfynske øhav ved at krydse
Lillebælt, men de kan også etablere sig på mindre
øer. Der er kun registreret få fund af mårhund i
Danmark uden for Jylland. Når der observeres
mårhund uden for Jylland, iværksættes der en
22
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0023.png
Foto: Svend Erik Lembcke
målrettet regulering og udryddelse ved brug af
GPS-mærkede mårhunde.
Brug af GPS-mærkede mårhunde er vurderet til at
være altafgørende for mårhundeindsatsen og til at
være særligt fordelagtig, når bestanden er lav og
dyrene meget lokalt udbredt. Data fra GPS-mær-
kede mårhunde kan også bidrage med væsentlig
viden om mårhundens færden, udbredelse, døgn-
rytme mv.
Anvendelse af GPS-dyr kan ikke stå alene, men skal
følges op af frivillige mårhundegrupper, der sikrer
brug af kamera og fælder til bekæmpelsen.
Mårhund krydser
Skjern å ved
Lønborggaard
Understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen
FÆLLES
– Fortsat afholde lokale eller regionale ERFA-mø-
der, hvor frivillige kan udveksle erfaringer om
fangstmetoder.
– Udvide muligheden for udlån af fælder og
vildtkameraer inkl. simkort til grupper af jægere
eller andre frivillige, der ønsker at bidrage til at
bekæmpelsen.
– Udvikle og afprøve incitamenter til jægere og an-
dre frivillige i bekæmpelsesindsatsen f.eks. udlån
af udstyr og deltagelse i seminarer.
– Videreudvikling af indberetningsportalen for
invasive arter som en del af den kommende
artsportal.
I samarbejde med Danmarks Jægerforbund afhol-
der Miljøstyrelsen ERFA-møder for mårhunde- og
minkjægere om effektiv organisering, samarbejds-
former, metoder, lokkemidler, fældeplaceringer,
vildtkameraer m.v. Sådanne ERFA-møder med
erfaringsudveksling har stor effekt på at fastholde
jægernes engagement.
For at sikre en effektiv bekæmpelsesindsats
skal lodsejere, jægere, lokale og landsdækkende
foreninger, kommuner og borgere inddrages.
Hidtil har det i de fleste områder været muligt
at engagere frivillige til indsatsområderne. For
at sikre fremdrift, er det vigtigt at få identificeret
ildsjæle, der kan stimulere de frivillige lokalt, samt
at rekruttere nye frivillige i de indsatsområder, hvor
opnormering er nødvendig for at sikre en robust
bekæmpelsesindsats.
Miljøstyrelsen vil indføre incitamenter, der kan
engagere jægere og andre borgere til at indbe-
rette observationer samt til at deltage i bekæm-
pelsesindsatsen. Incitamenter til at bekæmpe
mink, mårhund og vaskebjørn skal sikre en øget
bekæmpelse og målrette bekæmpelsen til peri-
oder og lokaliteter, hvor indsatsen vil give størst
effekt. Incitamenterne kan være alt fra udlån af grej
til anerkendelse af bekæmpelsesindsatsen af de
enkelte arter. Udvikling og afprøvning af forskel-
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
23
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
lige incitamenter vil blive drøftet i følgegruppen
til forvaltningsplanen. Muligheden for at indføre
incitamentsordninger, f.eks. til særligt ihærdige
jægere eller observatører, undersøges og afprøves
nærmere. På baggrund af danske og udenlandske
erfaringer med brug af skydepræmier, har Dan-
marks Jægerforbund og Miljøstyrelsen vurderet,
at skydepræmier er svære at målrette f.eks. til
optimale årstider for regulering. En skydepræ-
mieordning er skattepligtig og administrativ tung,
da der skal sikres dokumentation. Endelig kan en
skydepræmie give utilsigtede bivirkninger i be-
kæmpelsesindsatsen, da der kan være økonomisk
incitament for at opretholde en bestand.
Brug af forskelligt grej, herunder vildtkameraer,
men også f.eks. fælder og lys til belysning af foder-
plads m.v., er vigtige i den praktiske bekæmpelse.
Miljøstyrelsen vil indkøbe relevant udstyr, som kan
udlånes til grupper af jægere eller andre aktive i
bekæmpelsen. Det vil typisk være Naturstyrelsen
eller Danmarks Jægerforbund, der står for kon-
takten til lokale jagtforeninger og andre frivillige,
herunder distribution af udstyret og dokumentati-
on af anvendelsen.
Miljøstyrelsen kan udbyde tilskudspuljer, hvor det
f.eks. er muligt at støtte jagtforeninger og grupper
af jægere til indkøb af vildtkameraer og fælder.
Miljøstyrelsen vil løbende evaluere effekten af
tilskudspuljer med henblik på at sikre den bedste
anvendelse af midlerne til udstyr.
Information, undervisning og inddragelse af frivilli-
ge jægere vil fortsat være et vigtigt element i ind-
satsen. Miljøstyrelsen informerer generelt om de
invasive arter og deres skadelige virkning gennem
artsleksikonet, information på websiden og via
kampagner. Der vil også ske en målrettet kommu-
nikation og formidling til jagtforeninger mm. hvor
jægere informeres om arternes skadesvirkninger
på faunaen og praktiske råd om, hvordan f.eks.
mårhund bekæmpes med henblik på at aktivere så
mange jægere som muligt i bekæmpelsesindsat-
sen. Miljøstyrelsen vil udarbejde informationsmate-
riale om bekæmpelse af mårhund samt informati-
onsmateriale målrettet lodsejere, som også vil have
en nøglerolle i forhold til at sikre bekæmpelse.
Miljøstyrelsen udsender regelmæssigt nyhedsbre-
ve til alle interesserede jægere, der skal være med
til at fastholde interessen i bekæmpelsesarbejdet
og gennem historier fra andre jægeres bekæmpel-
sessucceser og fastholde engagementet.
Udbygge viden om arternes adfærd
og effekt på biodiversiteten og om
bekæmpelsesmetoder
FÆLLES
– Sikre og udbygge erfaringsopsamlingen fra de
forskellige bekæmpelsesmetoder, herunder eksi-
sterende og nye fældetyper.
– Igangsætte undersøgelser om effektivitet for de
enkelte fældetyper og fangstmetoder samt heraf
følgende skader på de nedlagte dyr. Erfaringsop-
samlingen skal foregå på en sådan måde, at ind-
samlede data kan bearbejdes i en videnskabelig
analyse og dermed være generelt anvendelige.
– Fortsat løbende indsamling af erfaring om
bekæmpelse af invasive rovdyr fra undersøgelser
udført i andre lande.
– Der igangsættes projekt til udvikling af meto-
der til estimering af bestanden af mårhund og
mink med det formål løbende at kunne vurdere
bekæmpelsesindsatsen.
– Sundhedstilstanden hos de invasive rovdyr følges
gennem obduktion og diagnostik.
MINK
– Undersøge minks påvirkning af biodiversiteten
med særligt fokus på jordrugende fugle.
MÅRHUND
– Undersøge mårhunds påvirkning af biodiversite-
ten.
– Afsøge muligheden for og effekten af at anvende
og uddanne hunde til bekæmpelse af mårhunde.
24
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0025.png
VASKEBJØRN
– Indsamle erfaringer fra andre lande om vaske-
bjørns biologi, reproduktion, fødevalg samt de
mest effektive bekæmpelsesmetoder.
Miljøstyrelsen fortsætter med at opsamle erfarin-
ger fra den frivillige indsats i Danmark og fra andre
lande vedrørende bekæmpelsesmetoder, samt
effektivitet af de forskellige metoder med henblik
på at anvende dem under danske forhold.
Nye bekæmpelsesmetoder skal tages i brug under
hensyntagen til dyrevelfærden og inden for de
accepterede samfundsnormer. Indførelse af nye
metoder vil ske på baggrund af en konkret vurde-
ring. Metoder, der vurderes at påføre dyr smerte,
lidelse, angst eller varigt mén, skal vurderes efter
reglerne om dyreforsøg, inden det kan anvendes i
bekæmpelsen.
Med henblik på at overvåge effekten af øget
bekæmpelse og eventuelle udslip af mink, vil Miljø-
styrelsen løbende foretage evaluering af turnover
for mink i naturen. Dette kan give et bedre fagligt
grundlag for at fastholde eller justere den fremtidi-
ge indsats. Områder med solide og længerevaren-
de registreringer af ynglefugle kan danne basis for
en før og efter-monitering i forhold til regulering af
mink. Lignende undersøgelser fra udlandet påviser
en positiv sammenhæng mellem en reduceret
forekomst af vilde mink og jord- og kolonirugende
fugles ynglesucces.
Miljøstyrelsen vil iværksætte undersøgelser, som
belyser mårhundens samspil med andre arter. I
Danmark er adgangen til føderessourcer større
end i mange af de områder, hvor der tidligere er
foretaget undersøgelser. Der er ingen dokumente-
ret undersøgelse fra Danmark, hvorfor størrelse/
omfanget af betydningen for jordrugende fugle
bør kortlægges. Det kan sikre fokus på bekæmpel-
sen i de rigtige områder. Bestandstætheden er en
vigtig parameter for at sikre vi kan måle en effekt
af indsatsen.
Undersøgelser af mårhundens påvirkning af
biodiversitet er vanskelige at gennemføre, men
med udvikling af metoder til bestemmelse af
bestandstætheden, vil det være muligt at vurdere
betydningen af mårhundebestandens størrelse i
områder med sammenlignelige habitater.
Miljøstyrelsen vil iværksætte undersøgelser, som
belyser muligheden for at anvende specialiserede
jagthunde til mårhundejagt.
Flydeplatform
med Gävleborg-
fælde
Kilde: Naturstyrelsen
4.2. Økonomi
Der blev på Finansloven (2019) afsat 11,0 mio. kr.
årligt til forebyggelse og håndtering af introduktion
og spredning af invasive arter i Danmark.
Budgettet dækker blandt andet administration her-
under informationsaktiviteter, praktisk bekæmpelse,
uddannelse, projektledelse, udstyr til jægere, logi-
stik og incitamenter til at deltage i bekæmpelsen.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
25
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0026.png
MÅRHUND
26
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
5. Aktører i forvaltningen
Samarbejde mellem aktører er afgørende
for indsatsen mod mink, mårhund og
vaskebjørn jf. bilag 2, der giver en oversigt
af indsats og aktører.
FRIVILLIGE
Lodsejere, jægere, lokale foreninger og andre
borgere, der færdes i naturen, har en uvurderlig
rolle i bekæmpelsesindsatsen f.eks. ved at indbe-
rette observationer og fund af invasive rovdyr og
de inddrages om muligt i bekæmpelsesindsatsen.
Bekæmpelsen sker typisk gennem regulering
og jagt, hvilket bl.a. kræver gyldigt jagttegn. Ved
bekæmpelsen spiller lodsejerne en stor rolle ved
enten selv at forestå reguleringen eller ved at give
andre adgang til at udføre reguleringen på deres
ejendom.
DANMARKS JÆGERFORBUND OG LOKALE
JAGTFORENINGER
Lokale jagtforeninger bidrager til bekæmpelse
af mink og mårhund ved at samarbejde om op-
sætning og eftersyn af fælder og ved at målrette
jagten på de invasive rovdyr.
Danmarks Jægerforbund har indgået en aftale
med Miljøstyrelsen for 2020-2021, der skal sikre
formidlingen af bekæmpelsesmetoder og motivere
nye og erfarne jægere i indsatsen mod mink, mår-
hund og vaskebjørn. Danmarks Jægerforbund kan
via netværket af lokale jagtforeninger være kultur-
bærer i forhold til at inkorporerer bekæmpelsen af
de invasive rovdyr i jægernes vanlige revirpleje.
KOMMUNER OG LANDSDÆKKENDE JAGT-
OG NATURORGANISATIONER
For at sikre tidlig opsporing af invasive rovdyr i et
område, er kommunerne og landsdækkende jagt-
og naturorganisationer som bl.a. Danmarks Natur-
fredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening
en vigtig brik i kortlægningen af, hvor de invasive
arter findes. Endvidere kan de indgå direkte i arbej-
det med bekæmpelsen ved f.eks. tilsyn af fælder.
UNIVERSITETER
Forskere skal bidrage til at sikre videnskabelig
dokumentation for effekten af de tiltag, der iværk-
sættes samt til faglig vurdering af nye bekæmpel-
sesmetoder.
NATURSTYRELSEN
Naturstyrelsen har i 2019 indgået en 3-årig aftale
med Miljøstyrelsen om bekæmpelse af invasive
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
27
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
rovdyr på Miljø- og Fødevareministeriets arealer.
Derudover skal Naturstyrelsen vejlede og motivere
jægere og andre frivillige om bekæmpelsen af
de invasive arter, således at der sker en effektiv
overvågning og bekæmpelse i de områder, hvor
dyrene forekommer i Danmark.
Naturstyrelsen har specifikt ansvaret i forhold til
indsatsen med brug af GPS-mærkede mårhunde.
Naturstyrelsen skal jf. samarbejdsaftale mellem Mil-
jøstyrelsen og Naturstyrelsen om hurtig bekæm-
pelse af invasive arter endvidere varetage forpligti-
gelsen om hurtig udryddelse på et tidligt stadium
af introduktion af invasive arter på egne arealer
og, efter aftale med lodsejer, på private arealer.
Naturstyrelsen har enheder i hele landet og har
kompetencer og erfaring inden for praktisk artsfor-
valtning, herunder bekæmpelse af alle artsgrupper
omfattet af EU-forordningen om invasive arter.
MILJØSTYRELSEN
Miljøstyrelsen har ansvar for forvaltningen af mink,
mårhund og vaskebjørn samt de øvrige invasive
arter som en del af implementeringen af EU-forord-
ningen om invasive arter og den nationale lovgiv-
ning. Dette inkluderer ansvaret for igangsætning af
indsatser i forvaltningsplanen, herunder informa-
tionskampagner, håndtering af nationale og EU
forbud mod invasive arter, tilladelser og godken-
delser, grænsekontrol, overvågning, rapportering,
bekæmpelsesindsatser og håndteringsforanstalt-
ninger. Miljøstyrelsen har ansvar for at opdatere
viden om de invasive arter og mulighederne for
at bekæmpe dem, samt ansvar for at indsatserne
bliver evalueret for at sikre en effektiv bekæmpel-
se. Som en del af denne opgave er Miljøstyrelsen
ansvarlige for projektledelsen af bekæmpelse
af mink, mårhund og vaskebjørn sammen med
indsatsen mod de øvrige invasive arter.
28
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0029.png
AMERIKANSK MINK
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
29
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0030.png
MÅRHUNDELATRIN
Foto: Peder Jensen
30
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
6. Evaluering
Evalueringen kan få betydning for, om der
f.eks. er behov for øget indsats i særligt
følsomme områder, samt fokusering af ind-
satsen på effektive bekæmpelsesmetoder.
Miljøstyrelsen vil løbende evaluere forvaltningspla-
nens indsatser med henblik på at sikre den mest
effektive bekæmpelse af de invasive rovdyr:
– Der gøres årligt status ud fra bestandsestimater
samt vildtudbyttestatistikkens opgørelse af antal-
let af nedlagte mink, mårhunde og vaskebjørne
for at vurdere, om der kræves ændringer
i forvaltningen.
– Der skal løbende foretages evaluering af brugen
af forskellige fældetyper ift. effektivitet og risiko
for bifangst.
– Årlig evaluering af tilskudspuljer til indkøb af
fælder og vildtkameraer til indsatsen mod mår-
hunde.
– Hvis ny viden giver anledning til at ændre
adgangen til aktuelle bekæmpelsesmetoder, vil
det blive undersøgt, om det er muligt at justere
nationale regler i overensstemmelse hermed.
Senest i 2022 gennemføres en evaluering af for-
valtningsplanens samlede indsatser med henblik
på at tilpasse indsatsen i forvaltningen. Evaluerin-
gen kan f.eks. inddrage:
– Oprindelse af mink i naturen for at kunne fastslå
om andelen af undslupne mink fra minkfarme er
faldet yderligere.
– Løbende evaluering af jagttrykket ved at un-
dersøge aldersfordelingen af vildtlevende mink,
mårhund og vaskebjørn.
– Vurdering af overvågningsdata på arter, der
er truet af prædation fra mink, mårhund eller
vaskebjørn.
– Vurdering af behovet for at udpege nye indsats-
områder.
– Ny viden om skånsomme og/eller mere effektive
bekæmpelsesmetoder.
For at følge effekten af indsatserne i forvaltnings-
planen nedsætter Miljøstyrelsen en følgegruppe til
forvaltningsplanen. I følgegruppen inviteres faglige
repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovfor-
ening, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse,
Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
31
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0032.png
VASKEBJØRN
32
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0033.png
7. Referencer
Danish free-ranging mink populations consist mainly
of farm animals: Evidence from microsatellite and
stable isotope analyses. Mette Hammershøj, Cino
Pertoldi, Tommy Asferg, Thomas Bach Møller, Niels
Bastian Kristensen. Journal for Nature Conservation,
vol13, 4, 2005, pp 267-274.https://doi.org/10.1016/j.
jnc.2005.03.001
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.
1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og
håndtering af introduktion og spredning af invasive
ikkehjemmehørende arter.
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator
for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af
visse invasive arter. Notat fra DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi. Tommy Asferg & Jesper Madsen, 2014.
Naturstyrelsens evaluering af indsatsplan mod mår-
hund. Steffen Brøgger-Jensen, Birgitte Martens, Niels
Kanstrup. COWI, 2015.
Bestandsudvikling af mårhund i Danmark 2009-2016
i relation til nutidig og fremtidig bekæmpelsesindsats.
Peter Sunde, Morten Elmeros. DCE, 2016.
Handlingsplan mod invasive arter. Miljøstyrelsen, 2017.
Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende
mink i Danmark. Notat fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi. Tommy Asferg, 2017.
Evaluering af bekæmpelsesindsatsen mod fritlevende
mink i Danmark. Notat fra DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi. Tommy Asferg, 2017.
Modelled population growth based on reproduction
differs from life tables based on age determination
in Danish raccoon dogs (Nyctereutes
procyonoides)
Sussie Pagh, June Buxbom, Mariann Chriél, Cino Per-
toldi, Jes Søe Pedersen & Mette Sif Hansen. Mammal
Research 1feb2020 DOI 10.1007/s13364-020-00479-x
Population genomics of the raccoon dog (Nyctereu-
tes procyonoides)
in Denmark: insights into invasion
history and population development. Nørgaard,
Louise Solveig; Mikkelsen, Dorthe Malene Götz;
Elmeros, Morten; Chriél, Mariann; Madsen, Aksel Bo;
Nielsen, Jeppe Lund; Pertoldi, Cino; Randi, Ettore; Fick-
el, Joerns; Brygida, Slaska; Ruiz-Gonzáles, Aritz. Biol
Invasions 19, 1637–1652 (2017). https://doi.org/10.1007/
s10530-017-1385-5
Mårhund – risikovurdering, biologi og erfaringsgrund-
lag for en ”best practice” i forhold til regulering Sussie
Pagh, Mariann Chriél. DTU Veterinærinstituttet, 2017.
Danish mink in nature. Sussie Pagh, Cino Pertoldi,
Heidi Huus Petersen, Trine Hammer Jensen, Mette
Sif Hansen, Mariann Chriél. DTU Veterinærinstituttet,
2018.
Methods for the identification of farm escapees in
feral mink (Neovison
vison)
populations. Sussie Pagh,
Cino Pertoldi, Heidi Huus Petersen, Trine Hammer
Jensen, Mette Sif Hansen, Sussi Madsen, David
Chr. Evar Kraft, Niels Iversen, Peter Roslev, Mariann
Chriel. 2019. PLoS ONE 14(11): e0224559.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0224559
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
33
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0034.png
Bilag 1:
Lovgrundlag for
forvaltningen af mink,
mårhund og vaskebjørn
EU-forordning om invasive arter
EU-FORORDNING OM INVASIVE ARTER
I 2014 blev
forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22.
oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af
introduktion og spredning af invasive ikke hjem-
mehørende arter
vedtaget. Forordningens centrale
omdrejningspunkt er en række forbud mod de
mest skadelige invasive arter på EU-plan.
Til forordningen er knyttet en liste over invasive
ikkehjemmehørende arter, som anses for at være
problematiske på EU-plan (EU-listen). Denne liste
opdateres løbende, og når en art er blevet optaget
på listen omfattes arten af forordningens bestem-
melser, herunder forordningens forbud.
Nedenstående er en overordnet gennemgang
af nogle de væsentligste bestemmelser i forord-
ningen. For en mere uddybende gennemgang
henvises til
”Handlingsplan mod invasive arter”
(Miljøstyrelsen, 2017).
I henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, gælder
der en række forbud bl.a. mod hold og avl af de
omfattede arter.
I henhold til forordningen er det afgørende, hvor-
vidt en art optaget på listen er vidt udbredt eller ej.
Såfremt en art er vidt udbredt er medlemsstaterne
i henhold til artikel 19 forpligtede til at indfører
effektive foranstaltninger til håndtering af arten.
Håndteringsforanstaltningerne består af dødbrin-
gende eller ikke-dødbringende foranstaltninger til
bl.a. udryddelse. Mårhund er vidt udbredt, og der
vil derfor skulle anvendes håndteringsforanstaltnin-
ger mod den.
Såfremt en art på EU-listen bliver tidligt opdaget i
henhold til artikel 16, og arten ikke er vidt udbredt,
er medlemsstaterne i henhold til artikel 17 forpligtet
til hurtigt at iværksætte udryddelsesforanstalt-
ninger af arten. Vaskebjørn anses ikke for vidt
udbredt, og der skal derfor anvendes udryddelses-
foranstaltninger mod den.
Mink er ikke optaget på EU-listen og behandles
derfor ikke i dette afsnit.
OVERGANGSREGLER
Efter forordningen gælder nogle overgangsregler
34
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0035.png
når en art bliver optaget på EU-listen. Det betyder
blandt andet, at hvis man holder en art som kæle-
dyr på tidspunktet, hvor den optages på EU-listen,
må man, under visse betingelser, beholde den til
den dør.
Endvidere gælder også nogle særlige overgangs-
regler for erhvervsmæssigt salg af arter, der
optages på listen. I henhold til artikel 32 følger det
bl.a., at levende eksemplarer af arten, under visse
betingelser, må sælges eller overdrages til ikkeer-
hvervsdrivende i ét år efter optagelse på EU-listen.
Nationale regler
Naturbeskyttelsesloven
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 31, stk.
1 (senest
lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts
2019),
at dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i
Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljø-
og fødevareministerens tilladelse.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens § 31a
fastsat regler, der gør det muligt at vedtage en liste
over invasive arter, der anses for problematiske på
nationalt plan. Den nationale liste fremgår som bi-
lag til
bekendtgørelse nr. 1285 af 12. november 2018
om forebyggelse og håndtering af introduktion og
spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på
EU-listen og om en national liste med handelsfor-
bud m.v. over for invasive arter.
Den nationale liste behandles ikke nærmere her,
idet hverken mårhund, vaskebjørn eller mink er
optaget på listen.
Jagt- og vildtforvaltningsloven
Det følger af lov om jagt og vildtforvaltnings (se-
nest
lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019)
§ 6, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om udsætning af vildt. I
bekendtgørelse nr.
1652 af 19. december 2017 om udsætning af vildt,
jagtmåder og jagtredskaber
er der i § 14 fastsat
regler om, at vildt ikke må udsættes i naturen uden
Miljøstyrelsens tilladelse.
Bekendtgørelsen om forbud mod udsætning i
naturen har alene direkte betydning for mink, idet
mårhund og vaskebjørn er optaget på EU-listen
over invasive arter, og derfor er omfattet af EU-for-
ordningens forbud mod udsætning (jf. ovenfor).
Endvidere følger det af lovens § 37, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om regu-
lering af vildt, herunder regler der skal være med
til at beskytte flora og fauna.
I vildtskadebekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr.
971 af 27. juni 2018 om vildtskader)
er der fastsat
regler i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2 om, at henholdsvis und-
slupne pelsdyr, herunder mink og arter optaget på
den til enhver tid gældende EU-liste over invasive
arter, kan reguleres hele året.
Arter omfattet af § 8 stk. 1, må reguleres i tids-
rummet fra 1�½ time før solopgang til 1�½ time efter
solopgang, jf. § 8, stk. 2.
Endvidere følger det af § 8, stk. 2, at for arterne
omfattet af § 8, stk. 1, må der bl.a. anvendes fælder
og kunstigt skjul, og der kan anvendes glatløbet
haglgevær fra skydestiger og skydetårne.
Yderligere gælder at arter omfattet af § 8 stk. 1, må
reguleres ved foderpladser, og at der må anvendes
kunstig lys, spejle og andre indretninger til belys-
ning af målet jf. § 8, stk. 2.
For mårhund gælder særligt, at denne art bl.a.
må jages hele døgnet, jf. § 8, stk. 3, og der kan
anvendes glatløbet haglgevær fra skydestiger og
skydetårne.
Foruden ovenstående regler om regulering gælder
jagttidsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1074
af 27. august 2018)
bestemmelser om jagttid for
mink, mårhund og vaskebjørn.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
35
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0036.png
Regler vedr. mink
Alle farme med mere end 20 mink individer skal
være registreret i Det Centrale Husdyrbrugs
Register (CHR) under Miljø - og Fødevareministe-
riet. Farmene skal årligt opdatere/indberette antal
hundyr og det samlede antal mink i CHR.
Lov om hold af dyr
administreres af Fødevaresty-
relsen og i medfør heraf er der fastsat en
bekendt-
gørelse om husning og hegning af minkfarme.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der
tager sigte på at mink ikke undslipper fra farme og
der stilles krav til minkbure, hegnshøjde og –place-
ring, indretning af haller, porte/døre/låger, dræn, og
opstilling af fælder på farmen til fangst af undslup-
ne dyr på farmområdet. Fødevarestyrelsen fører
tilsyn med minkhegn jf.
Vejledning om hegnskon-
trol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger
med pelsdyr.
Der er yderligere fastsat dyrevelfærdsmæssige
bestemmelser
(bekendtgørelse nr. 1553 af 11.
december 2015 om beskyttelse af pelsdyr),
der
finder anvendelse på dyr, som hovedsageligt
anvendes til produktion af pels. Bestemmelserne
indebærer blandt andet krav til, at pelsdyr skal
passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har
de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer
og den relevante faglige viden, således at dyrene
kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt, ligesom
der stilles krav til indhegninger, bygninger, bure og
udstyr, herunder, at bure skal holdes i forsvarlig
stand. Yderligere bestemmelser, der regulerer hold
af mink, findes i bekendtgørelse om obligatorisk
sundhedsrådgivning i minkfarme
(bekendtgørelse
nr. 1650 af 18. december 2018)
og bekendtgørelse
om uddannelse m.v. af personer, der er ansvarli-
ge for driften af minkfarme, samt uddannelse af
personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af
pelsdyr i pelsdyrfarme
(bekendtgørelse nr. 1319 af
23. november 2018).
36
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0037.png
AMERIKANSK MINK
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
37
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
Bilag 2:
Overblik over indsatser
Alle indsatser er nærmere beskrevet i kapital
4 i forvaltningsplan for mink, mårhund
og vaskebjørn. Ansvaret for udmøntning
af indsatserne varetages af Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
38
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0039.png
EFFEKTIV/
MÅLRETTET
BEKÆMPELSES-
INDSATS
BEGRÆNSE
YDERLIGERE
SPREDNING
UNDERSTØTTE
FRIVILLIG
INDSATS I
BEKÆMPELSEN
UDBYGGE VIDEN OM
ARTERNES ADFÆRD,
EFFEKT PÅ BIODIVER-
SITETEN OG BEKÆM-
PELSESMETODER
• Erfaringer med
bekæmpelsesmetoder.
• Effektiviteten af
fældetyper og fangst-
metoder.
• Erfaring fra udlandet.
• Metoder til estimering
af bestande.
• Følge sundheds-
tilstanden.
FÆLLES
• Indrapporter fund
af invasive rovdyr.
• Kommunal bekæm-
pelsesindsats.
• Udvikling og afprøv-
ning af bekæmpelses-
metoder.
• Koordineret overvåg-
ning og bekæmpelse.
• Indsats på Natur-
styrelsens arealer.
• Adgang til at anvende
lysforstærkende
natsigtemidler til
regulering af mårhund
og vaskebjørn.
• Samarbejde med
myndigheder i
Slesvig-Holstein.
• ERFA-møder.
• Udlånsbank (fælder
og vildtkameraer).
• Udvikle og afprøve
incitamenter til jægere
og andre frivillige.
• Videreudvikling af
indberetningsportalen.
MINK
• Fastholde indsats-
områderne.
• Udpege indsats-
områder, hvor mink
forsøges udryddet.
• Udpege nye indsats-
områder.
• Minimere udslip
fra minkfarme.
• Undersøge mulighed
for nyt krav om fælder
uden for hegnet.
• Evaluere effekt af
hegning.
Se under ”Fælles”
• Minks påvirkning af
biodiversitet.
MÅRHUND
• Indsats i Jylland i
Natura2000-områder.
• Bekæmpelse af voks-
ne individer i vinter-
perioden.
• Understøtte frivillige.
• Opspore hvalpe via
diegivende tæver.
• Undersøge mulighed
for at anvende skind.
• Fortsat early war-
ning gennem citizen
science.
• Opspore enlige
mårhunde uden for
Jylland med GPS-
mårhunde.
• Adgang til udstyr
i områder med nye
fund.
Se under ”Fælles”
• Mårhunds påvirkning
af biodiversiteten.
• Undersøge mulighed
for at anvende specia-
liserede jagthunde.
VASKEBJØRN
• Bekæmpes ved fund.
• Tillade regulering
af vaskebjørn uden
forudgående tilladelse
i alle døgnets 24 timer.
• Forhindre etablering af
en ynglende bestand.
• Fortsat early war-
ning gennem citizen
science.
• Informationskam-
pagne.
Se under ”Fælles”
• Samle erfaring fra
udlandet.
Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark
39
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 376: Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn efter høring, fra miljøministeren
2154814_0040.png