Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 374
Offentligt
2154399_0001.png
Virum, d. 24/2 2020
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på et alvorligt og presserende problem i vores danske natur. Når
man kører (i Vestsjælland og andre steder), kan man notere sig, at stort set alle markskel er sløjfede.
Hvor der før var buske og småtræer, der delte markerne, har vi nu marker på størrelse med Fyn. Det virker
faktisk uhyggeligt på mig, da man ved, at hver en grøft og hvert et skel er et lille økosystem af bier,
sommerfugle og mange andre insekter, og dermed også har et rigt fugleliv. Det er levesteder for et rigt
dyreliv. Vi vil se store konsekvenser af at sløjfe disse levesteder, hvis ikke der bliver skredet til øjeblikkelig
handling.
Det er på tide nu, at landbruget begynder at tage medansvar for beskyttelse af vores klima og natur. Jeg
forstår ikke den friholdelse af landbruget, der finder sted. Man kan godt passe og pløje en mark, selvom der
er skel, også med moderne maskiner. Det er udtryk for en grådig optimering, at de allersidste kvadratmeter
skal med som mark
på naturens bekostning.
Nu skal der ikke tøves længere
ikke ventes med at gøre noget, til der ikke er bier til bestøvning af
afgrøder, eller at der ikke er en fugl at høre, når foråret kommer.
Der skal handles nu. Stil krav til landbruget nu. Vi skal have vores skel tilbage før, det er for sent.
Med venlig hilsen,
Karen Brunchmann
Skovledet 10, 2830 Virum
[email protected]