MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 19/2-20 om konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for lavbundsjorde

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 370
Offentligt

TALEPAPIR

”Det

talte ord

gælder”

MOF alm. del

Samrådsspørgsmål S

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder

sig til konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for

lavbundsjorde og af de formentligt ændrede

gennemsnitlige udledninger fra lavbundsarealer samt for,

hvilke initiativer ændringerne giver regeringen anledning

til?

Spørgsmålet er stillet af René Christensen (DF),

udvalgsformand, på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget.

1. Indledning

På samrådet d. 9. januar fik vi jo talt relativt lidt om den

faglige substans om udtagning af lavbundsjorder. Jeg er

glad for at vi, på dette møde, kan komme lidt mere i

dybden.

2. Ny viden som vi skal bruge

–

to spor

Allerførst vil jeg gerne slå fast, at når vi taler om

lavbundsjorder, så taler vi om to forskellige ting, som altså

kører i to forskellige spor.

Den ene ting, vi taler om, er projekterne i

lavbundsordningen. Altså de konkrete arealer ude på

markerne, hvor vi allerede er i gang med at udtage

lavbundsjorder, på baggrund af stedsspecifikke målinger

og konkrete klimaberegninger.

Her er det vigtigt at slå fast, at vi i dag, med den nye viden,

kan tage jorder ud med absolut ligeså god klimaeffekt som

de jorder, vi tog ud før vi fik ny viden.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 19/2-20 om konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for lavbundsjorde

TALEPAPIR

Faktisk har den nye viden gjort, at vi nu kan være endnu

mere sikre på klimaeffekten ved udtag af de her konkrete

jorder. For nu er vi, og de teknikere, der står for

opmålingerne ude på markerne, endnu mere

opmærksomme på, at vi skal have fat i de arealer, der er

drænede, og som derfor har en høj klimabelastning.

Den anden ting, vi taler om, er det forskningsmæssige.

Aarhus Universitet har fundet ud af, at lavbundsjorderne

er vådere end hidtil antaget. Og det har betydning for

opgørelsen af de gennemsnitlige klimaudledninger fra

lavbundsjorderne

–

det, forskerne kalder

emissionsfaktorer.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får styr på, hvor meget

lavbundsjorderne udleder, så vi fx kan indberette det til

FN, og så den hér viden kan indgå i udviklingen af

regeringens klimapolitik.

Men gennemsnitsudledningerne har altså ikke direkte

betydning for at opnå en god klimaeffekt

–

hverken når vi

udtager jorder gennem lavbundsordningen, eller når vi

skal til at tage jorder ud ved hjælp af de 10 gange 200 mio.,

der er afsat på Finansloven. For de jorder vil

–

ligesom vi

allerede gør i lavbundsordningen

–

blive underlagt

konkrete undersøgelser inden de bliver udtaget, så vi, så

vidt muligt, udtager de arealer, der giver den største

klimaeffekt.

Så for at samle op: Ja, der er ny viden om

lavbundsarealerne. Arealet er opskrevet af Aarhus

Universitet til 171.000 hektar. Og man vurderer, at en

større andel end tidligere er vådere end hidtil antaget.

Men betyder det så, at udtagning af lavbundsarealer er en

dårlig ide, eller at vi mangler viden til at handle? Nej, det

gør det bestemt ikke, men vi skal selvfølgelig inddrage den

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 19/2-20 om konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for lavbundsjorde

TALEPAPIR

nye viden og tænke os om, når vi beslutter, hvilke arealer

der konkret skal udtages.

Generelt skal vi indstille os på, løbende at blive klogere på

lavbundsjorderne. Dvs. handling, ny viden, justering af

handling osv.

3. Spor 1: Vi skal bruge den nye viden når vi

handler konkret.

Lad os tale om vores handlingsmuligheder her og nu

–

fra den nye viden.

Det er ikke et problem at køre videre med den nuværende

lavbundsordning, når bare vi inddrager den nye viden i

forhold til konkrete arealer. Det gør vi ved at forbedre

klimaberegningerne i de projektspecifikke vurderinger ude

på marken.

Det er heller ikke et problem at begynde at bruge de 200

mio. over ti år, som vi har afsat på Finansloven.

Vi skal som sagt bare gøre det klogt

–

vi skal, så at sige,

som hovedregel

udtage fra ”den tørre ende”, der giver

anledning til de største udledninger. Og dem er der

foreløbig nok af.

Jeg vil senere præsentere aftaleparterne for en mulig

udmøntning af midlerne.

Og så skal vi huske på, at det kan anslås, at de 10 gange

200 mio. kr., som regeringen og støttepartierne har afsat

på Finansloven, vil række til at udtage op til ca. 15.000 ha.

lavbundsjord.

Så selvom lavbundsarealet nu er større end først antaget,

og en andel allerede er våde, så er der altså stadig et godt

stykke vej til de 171.000 ha. Og så længe vi konkret

prioriterer de arealer hvor udtagningseffekten er god

–

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 19/2-20 om konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for lavbundsjorde

TALEPAPIR

dvs. primært de tørre jorder

–

så giver det rigtig god

mening.

– I praksis vil jorderne nok, i et vist omfang, være ”blandet

sammen”, så man ikke kan nøjes

med udelukkende at

udtage tørre arealer.

–

Men med Finansloven kan vi i hvert fald komme godt i

gang med udtagningen.

Men vi har travlt. For hver dag der går, udledes der

klimagasser fra de dyrkede og tørre lavbundsjorder, som

dermed

er ”tabt”.

Vi skal altså i gang hurtigst muligt. Dels gennem den

nuværende lavbundsordning og dels gennem de nye 200

mio. kr. om året.

4. Spor 2: De tekniske gennemsnitsberegninger

Det andet spor er som sagt fastlæggelse af de såkaldte

emissionsfaktorer. Altså de tekniske beregninger, som

Aarhus Universitet foretager, for at finde ud af, hvor meget

de danske lavbundsjorder udleder i gennemsnit

–

dermed hvor meget udledningerne fra lavbundsjorder

fylder i det samlede danske klimaregnskab. Det er

Klimaministeriets område.

Det, universitetet nu har fundet ud af, er, at der er flere

lavbundsjorder med et relativt lavt kulstofindhold, og at en

del af lavbundsjorderne er vådere end hidtil antaget.

Derfor er de gamle emissionsfaktorer ikke længere

repræsentative.

Den hér nye viden om at nogle af jorderne er vådere vil

betyde, at arealerne i gennemsnit per hektar kan have en

mindre klimaudledning, end vi har antaget hidtil. Men som

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 19/2-20 om konsekvenserne af opjusteringen af arealtallet for lavbundsjorde

TALEPAPIR

Jørgen også var inde på, så kan nogle af jorderne også have

en højere udledning end vi tidligere har regnet med.

Den første konsekvensberegning af emissioner fra

lavbundsjorderne, efter at arealet blev opjusteret, peger på

en merudledning på 1,6 mio. tons CO2. Men det er altså

ved brug af de gamle emissionsfaktorer, som er usikre.

Når Aarhus Universitet har fået vurderet nye

emissionsfaktorer, så kan tallet meget vel ændre sig.

Det skal vi selvfølgelig have styr på. Derfor vil Aarhus

Universitet nu finde ud af, hvilke emissionsfaktorer vi bør

bruge fremover. Det arbejde følger Klimaministeriet og mit

eget ministerium meget tæt.

5. Afrunding: Der skal handles nu

Som I kan høre, har vi gode muligheder for at handle på

den nye viden.

Universitetet vil også lave en opsamling af den nuværende

viden om lavbundsarealer

–

den såkaldte videnssyntese

–

som vi også vil inddrage i den videre indsats med

lavbundsjorderne.

Jeg er som sagt ikke i tvivl om, udtagning af de veldrænede

lavbundsjorder er et helt centralt klima-, miljø- og

naturvirkemiddel.

Og det er både mit ministeries og Aarhus Universitets

vurdering, at arbejdet med at etablere viden om

gennemsnitsudledninger ikke står i vejen for at udtage

lavbundsjorder på kortere sigt. Så lad os komme i gang

