Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 369
Offentligt
2153494_0001.png
Kvælstofreguleringen
og den nye vurdering af
kvælstofindsatsen
Teknisk gennemgang for
Miljø- og Fødevareudvalget
18. februar 2020
1/ Miljø- og Fødevareministeriet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0002.png
Kvælstofreguleringen
i Danmark 2020
Miljø- og fødevareudvalget, 18.
februar 2020
Louise Piester, vicedirektør i
Landbrugsstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0003.png
Kvælstofkredsløbet
Luften
Kunstgødning
Husdyrgødning
Kvælstof er afgørende for landbruget
Baggrundsudledning
3/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0004.png
Hvorfor er der en
kvælstofudfordring?
Det er en svær balance mellem
behov og forbrug
4/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0005.png
Hvordan reguleres forbruget
af kvælstof?
I Danmark har vi
økonomisk
optimale kvælstofnormer
Afgrøden
Jordtypen
Eftervirkning af
tidligere afgrøder
Der er tale om et
landsgennemsnit, så for nogen
passer normen, for nogen er den
for lav og andre bruger den ikke
fuldt
Kvælstofnorm
(beregnes for
hver mark)
Kvælstofprognosen
(beregnes årligt)
Virksomhedens forbrug af
kvælstof
må ikke
overstige
virksomhedens samlede
kvælstofkvote, og
virksomhedens anvendelse af
organisk gødning
må ikke
overstige 170 kg N pr. hektar
Kvælstofkvote =
virksomhedens samlede
kvælstofbudget
5
/ Landbrugsstyrelsen /Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0006.png
Hvad indgår der i
gødningsregnskabet?
Hvad indgår der i opgørelsen af
forbruget af kvælstof
Register for
gødningsregnskab
er et
register over alle de
bedrifter der
skal
indberette
gødningsregnskab.
Herved dækkes over 95 %
af landbrugsarealet i
Danmark af
kvælstofreguleringen
Produceret
husdyrgødning
Modtaget/afsat
husdyrgødning
Modtaget/afsat
anden organisk
gødning
Modtaget/afsat
kunstgødning
Modtaget/afsat
afgasset
biomasse
Specifikke
produktions-
forhold
6/ Landbrugsstyrelsen / Titel på præsentation
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0007.png
Hvordan reduceres
kvælstofudvaskningen?
•
Efterafgrøder
er effektive til at
optage overskydende kvælstof i
jorden efter høst og indtil der
etableres en ny afgrøde
Efterafgrøder
Efterafgrøder er det primære
virkemiddel i
kvælstofreguleringen
4. Efterafgrøder i
målrettet regulering
•
Frivillige (tilskud)
•
Obligatoriske
1. MFO-efterafgrøder
(Miljøfokusområder)
2. Pligtige
efterafgrøder
Beskytte og
forbedre
biodiversiteten på
landbrugsarealerne
3. Husdyrefterafgrøder
Af hensyn til
forbedring af
vandmiljøet
Der er 4
efterafgrødeordninger som
løfter 4 forskellige hensyn
Af hensyn til en
generel beskyttelse
af vandmiljøet
Af hensyn til
nitratfølsomme
habitatnaturtyper
7/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0008.png
Hvordan ser efterafgrøder
ud?
8 / Landbrugsstyrelsen / Titel på præsentation
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0009.png
Hvilke alternative virkemidler
er der til efterafgrøder?
•
Der er
6 godkendte
alternativer
til efterafgrøder,
som landmanden kan
anvende i stedet for pligtige
og husdyrefterafgrøder samt
efterafgrøder i målrettet
regulering
De 6 godkendte alternativer
til efterafgrøder har hver
deres omregningsfaktor
2:1
1:1
2:1
•
Alternativernes
kvælstofreducerende
effekt pr. hektar varierer,
og de har derfor en
omregningsfaktor for at opnå
samme effekt som
efterafgrøder
Tidligt såning
Brak
Mellemafgrøder
Tidlig såning
0,8:1
Reduceret
kvælstofkvote
Energiafgrøder
1:4
Brak langs
vandløb og søer
9/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0010.png
Målrettet regulering
HVORFOR MÅLRETTET REGULERING?
En ordning bestående af en
frivillig
og en
obligatorisk
del
Anbefalet af Natur- og
Landbrugskommissionen
GENEREL REGULERING
MÅLRETTET REGULERING
Nuværende indsats
Fremtidigt indsats hvis man kun
fortsætter med generel regulering
Fremtidig indsats med målrettet regulering
10/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0011.png
Hvordan når vi i mål?
HVIS LANDMÆND IKKE FRIVILLIGT ETABLERER EFTERAFGRØDER
RISIKERER DE ET OBLIGATORISK KRAV
Frivilligt med tilskud til
etablering
Evt.
Manglende
indsats
Obligatorisk krav
11/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0012.png
Kollektive virkemidler
Skovrejsning
Minivådområder
Udtagning af
lavbundsjorde
Vådområder
Billede: Altinget 6. september 2017
12/ Landbrugsstyrelsen / Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0013.png
Udvikling af nye virkemidler
til øget fleksibilitet i
kvælstofreguleringen
Pilotprojekt om
præcisionslandbrug
igangsat i 2018
Alternativt virkemiddel
til efterafgrøder
Erhvervet efterspørger
mere
fleksibilitet
i reguleringen
og dermed flere alternativer
til efterafgrøder
Pilotprojekt om projekt
biomasse
Netop sat i gang i 2020
Mere fleksible
efterafgrøde-regler
13/ Landbrugsstyrelsen /Teknisk gennemgang af kvælstofreguleringen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0014.png
Historik
14 / Miljø- og Fødevareministeriet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0015.png
Elementer i
vurderingen af
kvælstofindsatsen
Klima-
normalisering
Baseline
AU
MFVM
MFO-
arealer
NLES 5
Kollektive
Akvakultur
virkemidler
15 / Miljø- og Fødevareministeriet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0016.png
Baseline
–
opgørelse af udledningseffekt.
•
Aarhus Universitet har udarbejdet rapport om opdateringen
af baseline 2021. Rapporten præsenterer
udvaskningseffekten
af baselineelementerne.
Miljø- og Fødevareministeriet har omregnet til
udledning til
kystvandene.
Ministeriet har endvidere korrigeret med effekten af
vådområdeindsatsen fra den tidligere vandplansperiode,
forsinkelseseffekter i områder med særlig geologi, m.m.
Det sikrer, at man kan sammenligne effekten af baseline fra
Fødevare- og landbrugspakken med den opdaterede
baseline.
•
•
•
Samlet viser opgørelsen, at effekten af baseline ligger i
spændet mellem
en forøget kvælstofudledning på 600 t
kvælstof og en reduceret udledning på 1.800 t i 2021.
16 / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0017.png
Baseline 2021
Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience
Jørgen E. Olesen, Institut
for
Agroøkologi
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0018.png
Kvælstofudvaskning
og udledning
BASELINE VIRKEMIDLER
•
Energiafgrøder
•
Økologi
•
Slæt/afgræsning
•
Biogas
•
Deposition
•
Husdyrgodkendelser
•
Øget gødningsnorm
•
Øgede udbytter
•
Nedgang i dyrket areal
IKKE MEDTAGET
•
MiljøFokusOmråder (efterafgrøder og brak)
•
Målrettede efterafgrøder
N-udledning til kystvande
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
Baseline opdatering 2020
Beskriver effekt af hidtil vedtagne
virkemidler for
2013-2021
på N-udvaskning
indenfor en
tidshorisont på 5-10 år.
Ændringer som følge af Fødevare-
og
landsbrugspakken:
•
Effekt af mergødning ved at
ændre til økonomisk optimal norm
indgår.
•
Effekt af målrettede efterafgrøder
Tidligere rapporter: 2014, 2016.
og
MiljøFokusOmråder
indgår
derimod ikke.
Opdatering skal bl.a. ses i lyset af, at
Det er vanskeligt at adskille disse
de seneste udledningstal
for kvælstof
effekter fuldstændig fra øvrige
ikke
viser det forventede fald i
landbrugsforhold. F.eks. vil MFO brak
udledningen.
medføre en mindre gødningsnorm.
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AU
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0020.png
Baseline 2021
Rapport 2020 versus 2016
Mindre N-udvaskning
•
Mere økologi
•
Lavere for normstigning
Øget N-udvaskning
•
Mindre effekt af biogas
•
Manglende reduktion af
deposition
785 t N mindre udvaskning
vurderet i 2020 end i 2016.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0021.png
Opdateret baseline
2018 til 2021
Yderligere reduktioner
•
Mere økologi
•
Lavere deposition
•
Udbyttestigninger
Væsentlige usikkerheder
•
Økologi
•
Deposition (fra udland)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0022.png
Nedgang i dyrket areal og øget økologi
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0023.png
Udvikling i
gødningsnormer
Afgrøder
•
•
Søjle 1: Økonomisk optimal norm
Søjle 2: Grundnorm (før FLP: reduceret norm)
Afgrøder har forskellig
økonomisk optimal norm
Stor årsvariation i areal fx
vårsæd kontra vintersæd
giver variation i
gødningsnormen
Øget gødningsnorm over tid
•
•
Øget udbyttepotentiale
Ændret korrektion for værdi
af protein i korn
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0024.png
Mer-gødning
for konventionelle bedrifter
ved at udfase underoptimale normer
(1.000 ton N)
Aktuel reduceret grundnorm
Økonomisk optimal norm
Reduktionspct.
2
2011
391
464
16
74
4,8
69
2012
380
446
15
66
4,5
62
Mergødning, Øk. opt. minus grundnorm
Økologers ikke forbrugt mer-gødning
Mer-gødning konventionelle bedrifter
Konventionelle bedrifter
Øget ikke-anvendt norm fra 2015-2017
Forventet anvendt mer-gødning
Ændring i
Ikke-anvendt
norm indgik
ikke i baseline
vurdering fra
2016.
9,5
59
9,5
52
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0025.png
Udvikling i udbytter og
økonomisk optimal norm
Stigninger i normer
•
•
Øget produktivitet øger kvælstofbehovet
Ændret proteinkorrektion i korn fra 50% til
75% vægt øgede normen med 3,5 kg N/ha
Stigninger i udbytter
•
•
Skyldes især bedre genetik (sorter)
Stor årsvariation (fx 2018)
Stigning estimeret til 0,4-0,6
kg N/ha/år
Effekt på udvaskning
•
•
Forskel på ændring i udbytter og norm giver
en forskel i kvælstofoverskud
•
Effekt af ændret overskud på udvaskning:
22-32%
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
Tidsforsinkelse
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0027.png
Strømningsveje for kvælstof
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0028.png
Tidsforsinkelse
–
fra mark til kyst
Alder af iltholdigt og nitratbærende grundvand,
der strømmer til vandløb
Forsinkelse i omsætning af
kvælstof i rodzonen
Effekt inden for 5-10
år.
Naturgivne strømningsveje giver
forsinkelse.
Den vurderede effekt vil komme
efter år 2021 med en vis år-til-år
variation.
75 pct. er til strømmet.
90 pct. er til strømmet
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0029.png
Udvikling i afstrømningsvægtet nitrat og total-N
Figuren viser kvælstof til
kystvande i målte oplande
Store regionale forskelle i
udvikling og år-til-år variation
i afstrømningsvægtet nitrat
og total N koncentration.
Der kan ikke måles år til år
effekt af baselinevirkemidler.
Ændring fra 2012-2015
er
lille og overskygges af
klimaeffekter.
Mørk farve er målte oplande
ø
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0030.png
Baseline 2021
konklusion
Lidt mindre udvaskning i
2021, men usikkert om
nedgang i deposition på
ca. 2.000 t N nås i 2021.
Effekt vurderet med en
tidshorisont på 5-10 år.
Plus forsinkelse mellem
mark og fjord.
Rapport
2016
Baseline2021
2020
Baseline2021
Forskel
2020
Baseline2018
min
-4.300
-5.310
-8.640
max
350
2.930
-3.300
midel
-1.975
-1.190
785
-5.970
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0031.png
AU
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
KLIMANORMALISERING AF
KVÆLSTOFTILFØRSLEN TIL
HAVET
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0033.png
BAGGRUND FOR PROJEKTET
Miljøstyrelsen (MST) har ønsket en vurdering af de forskellige metoder til klimanormalisering
af kvælstofudledningen fra land via vandløb.
Samt især en vurdering af om der er andre klima elementer der kan indgå i
klimanormaliseringen end vandafstrømningen.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0034.png
FORMÅL MED KLIMANORMALISERING
For
bedre at kunne analysere effekten af de miljøforbedrende
tiltag normaliserer man den
diffuse næringsstoftilførsel til
kystvande for
at søge at fjerne
betydningen
af år-til-år
variationer i vandafstrømningen.
Diffus næringsstoftilførsel er fra landbrug og natur, altså uden direkte udledning fra
punktkilder.
Klimanormalisering af kvælstofudledningen har til formål at synliggøre den menneskelige
(antropogene)
indvirkning på miljøet.
Når den klimaskabte variation er minimeret eller helt fjernet så kan udviklingstendenser
evalueres statistisk med en større styrke.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0035.png
KLIMANORMALISERING
Kvælstoftransporten i vandløb er stærkt koblet til vandafstrømningen.
Og vandafstrømningen er koblet til nedbørsmængden.
Klimanormalisering er
baseret på en
empirisk statistisk metode.
•
Empirisk: Baseret på målte data
•
Statistisk: Modelparametre estimeret ved statistisk optimering
Anvendes på en tidsserie af målte data og resultatet er en ny tidsserie,
hvor noget eller det meste af
variationen fra klima udsving er fjernet.
Tidsserien af de normaliserede data
har derfor en reduceret år til år variation i forhold til
variationen i de reelt målte
data.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0036.png
FORHOLD NORMALISERINGEN IKKE
DÆKKER
Det bemærkes, at den anvendte normaliseringsmetode ikke tager højde for alle effekter af
vejret/klimaet på dyrkningen og den heraf afledte effekt på kvælstoftilførslen til havet.
Der
kan fx ikke normaliseres for effekten af dårlig høst som følge af tørke eller for effekten
af manglende såning af- eller misvækst af- efterafgrøder pga. en våd periode efter høst.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0037.png
ÆNDRING I SAMMENHÆNGEN OVER TID
Periode 1: 1990-1999 (sort)
Periode 2: 2000-2008
(blå)
Periode 3: 2009-2017
(rød)
Det er ikke tilstrækkeligt at anvende
den samme relation for hele periode.
Relation mellem afstrømning og
total N udledning ændres over tid.
Afstrømningen stiger lidt og
har ændret fordeling på måneder.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0038.png
RESULTAT
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
15. NOVEMBER 2019
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0039.png
RESULTAT AF ANALYSER
Vi har analyseret betydningen af
afstrømning, nedbør, temperatur og antal af frostdøgn
Vandafstrømningen er generelt den bedste forklarende variable, dog forklarer nedbør
næsten lige så meget af variationen.
Hverken
temperatur
eller
antallet af frostdøgn
bidrager væsentligt og signifikant i lineære
regressioner.
Vigtigt at den normaliserede TN afstrømning i gennemsnit er den same som den
oprindelige set over hele tidsserien. Derfor bliver biasen korrigeret
væk.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0040.png
FORSLAG TIL METODE
Lineær
regression med glidende
(lineære)
hældningsestimater.
Anvendt logaritme til Total N og logaritme til
afstrømningen.
Som udgangspunkt bør man gennemføre
normaliseringen på månedlige data.
Årlige data bør kun anvendes, hvis man ikke har
tilgang til de månedlige.
Målte diffus Total N udledning:
Sort
kurve
Ny klimanormalisering:
Rød
kurve
Tidligere klimanormalisering:
Grøn
kurve
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Klimanormaliseringen tager ikke højde for alt
klimavariation f.eks. forskelle i høstudbytter.
NORMALISERING AF KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL HAVET
18. FEBRUAR 2020
SØREN E.
LARSEN
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0041.png
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0042.png
NLES5
Professor Jørgen E. Olesen
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0043.png
NLES: Empirisk statistisk model for nitratudvaskning
Nitratudvaskning
•
Årlig udvaskning af nitrat til under 1 m dybde (ca. rodzone)
•
Typisk måling af nitratindhold i jordvand med
sugeceller
•
Udvaskning opgjort fra målinger af nitrat og modeller for vandbalance
Empirisk og statistisk model
•
Empirisk: Baseret på målte data
•
Statistisk: Modelparametre estimeret ved statistisk optimering
Forklarende variable
•
•
•
•
•
N-input:
Gødning, biologisk N fiksering, N afsat fra dyr
Vegetation: Afgrøder, vinterafgrøde (efterafgrøde),
forfrugt
Jord: Jordtype, N i jordens organiske stof
Klima: Afstrømning fra rodzonen
Trend: Udvikling over tid (teknologi)
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0044.png
NLES5: Kalibrering og validering
Datasæt
•
Verdens formentlig største datasæt på nitratudvaskning
•
Moniteringsdata fra Landovervågningen (LOOP)
•
Data fra målinger i markforsøg (AU, SEGES, SLU)
Kalibrering
•
Hele modellen: Data fra 1991-2017 (2053 obs.)
•
Marginaludvaskning: Data fra 1976-2017 (235 obs.)
Validering
•
•
Krydsvalidering på kalibreringsdata
Validering på uafhængige data (856 obs.)
I NLES5 indgår målinger fra 27 danske lokaliteter
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0045.png
Afgrøder og deres rækkefølge er afgørende for nitratudvaskning
Året forud
Udvaskningsåret fra april til marts
Kvælstof kan ophobes i planter f.eks. græs
Kvælstof kan frigives fx ved pløjning eller omsætning i planterester
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0046.png
NLES4 kontra NLES5
NLES4
Afgrøder
6 hovedafgrøder
5 vinterafgrøder
4 forfrugter
5 vinterforfrugter
N effekt
5 års N niveau
NLES5
Afgrøder
13 hovedafgrøder (også sekvenser)
8
vinterafgrøder
4 forfrugter
10 vinterforfrugter
N effekt
2
års N niveau
Effekt af gødskning af vinterafgrøde
Data
Kalibrering: 2057 obs. (1991-2017)
Validering: 856 obs. (2005-2017)
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
NLES5 fanger at udvaskning fra
vinterkorn
varierer afhængig af
forfrugt
og vinterdække
Data
Kalibrering: 1467 obs. (1972-2004)
Validering: ingen
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0047.png
NLES5 rammer udvaskningen godt for LOOP på sted og år
Udvaskning per sted
Udvaskning per år
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0048.png
Beregnet gennemsnitsudvaskning
Gennemsnitlig udvaskning (kg N/ha)
N leaching [kg N/ha]
< 20
21 - 40
41 - 60
61 - 80
> 80
Spredning på udvaskningen (model-usikkerhed)
(kg N/ha)
Standard deviation N leaching [kg N/ha]
<3
3.1 - 4.0
4.1 - 5.0
5.1 - 6.0
6.1 - 7.0
7.1 - 8.0
8.1 - 9.0
>9
Gennemsnitlig udvaskning på 61 kg N/ha
(67 kg N/ha for NLES4)
Modelusikkerheden på udvaskningen er ca. 6 kg N/ha eller 10%
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0049.png
Beregnet marginaludvaskning
Gennemsnitlig marginaludvaskning (%)
Marginal N leaching [%]
< 10
10.1 - 12.0
12.1 - 14.0
14.1 - 16.0
16.1 - 18.0
18.1 - 20.0
20.1 - 22.0
> 22
Spredning på marginaludvaskningen (model-usikkerhed)
(%)
Standard deviation Marginal N leaching [%-point]
<1.0
1.1 - 1.5
1.6 - 2.0
2.1 - 2.5
2.6 - 3.0
3.1 - 3.5
3.6 - 4.0
>4
Modelusikkerheden på marginaludvaskningen er ca. 2,6 %-point
eller 15%
Marginaludvaskning på landsplan: 17%
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0050.png
NLES5 konklusion
Veldokumenteret model
•
Kalibreret på verdens største datasæt
•
Valideret på uafhængige data
•
Usikkerhedsberegninger
Udvaskningsniveau på landsplan
•
Udvaskningsniveau er lidt lavere i NLES5 end NLES4
•
Usikkerheden på udvaskningen er ca. 10%
Marginaludvaskning på landsplan
•
•
•
Marginaludvaskningen er på samme niveau i NLES5
(17%) som i NLES4 (18%)
Usikkerheden på marginaludvaskningen er ca. 2,6
%-point (15%)
På 10-års plan vil marginal udvaskningen være ca. 3
%-point
højere, altså ca. 20 %
AARHUS
UNIVERSITY
DEPARTMENT OF AGROECOLOGY
JØRGEN EIVIND OLESEN
18 FEBRUARY 2020
ACT. HEAD OF DEPARTMENT, PROFESSOR
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0051.png
AARHUS
UNIVERSITY
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0052.png
Miljøfokusområder
•
Jf. kvælstofregnskabet bag Fødevare- og
landbrugspakken skal MFO sikre en
kvælstofreducerende indsats på
867 tons.
•
En række forhold har formindsket effekten:
•
Nye efterafgrødeordninger
•
Ændring af EU-regler
Umiddelbart må det forventes, at effekten af MFO må
nedjusteres med
ca. 700 tons
kvælstofreduktion pr. år.
Forudsætninger:
•
Effekt af fortsat MFO-opfyldelse efter randzonelovens
ophævelse og afskæring af muligheden for at benytte
visse MFO-elementer som alternativ til efterafgrøder.
•
Effekten er estimeret ud fra antagelser om landmandens
ageren.
•
52 / Miljø- og Fødevareministeriet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0053.png
Kollektive virkemidler
Nuværende situation:
•
Ca. 720 t
kvælstofreduktion
•
Svarer til ca. 29 % af
reduktionsmålet i 2021.
Forventninger til 2021:
•
Ca. 1.500 t
kvælstofreduktion
•
Svarer til ca. 62 % af
reduktionsmålet i 2021
•
•
Markant forbedret
fremdrift ift. primo 2019
Initiativer er igangsat
for at forbedre
fremdriften
Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside
53 / Miljø- og Fødevareministeriet
Aktuel målopfyldelse for de kollektive virkemidler
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0054.png
Akvakultur
•
Med Fødevare- og landbrugspakken blev der
skabt et ”kvælstofråderum” til vækst i
akvakultursektoren på i alt 423 tons N.
Som følge af regeringens ”stop for havbrug” i
august 2019 blev den resterende pulje til de
eksisterende havbrug, svarende til 23 tons N, i
forlængelse heraf fjernet med Aftale om
kvælstofindsatsen i 2020.
Tilpasning af den målrettede regulering 2020
betyder, at indsatsen i den målrettede
regulering er blevet reduceret bl.a. på Samsø
og i området ved Kalundborg
•
•
54 / Miljø- og Fødevareministeriet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af kvælstofreguleringen og kvælstofudvalgets afrapportering 18/2-20
2153494_0055.png
Sammenfatning
For flere elementer ser vi betydelige usikkerheder om den
reelle effekt i forhold til kvælstofindsatsen i 2021:
•
Usikkerheder om den forventede baselineeffekt i 2021,
bl.a. grundet forudsætninger om nabolandes reduktion i
emissioner fra nabolande.
Prognose for målopfyldelse på de kollektive virkemidler
indikerer en delvis målopfyldelse i 2021 i forhold til det, der
var forudsat.
Effekten af MFO-arealer må ventes at være betydeligt
lavere end antaget.
•
•
Øvrige elementer
–
klimanormalisering, akvakultur og den nye
NLES5-model
–
ændrer ikke på det overordnede billede.
55 / Miljø- og Fødevareministeriet