NOTAT
Kemikalier
J.nr. 2020 - 1490
Ref. LALOR
Den 19. februar 2020
Notat om resultaterne af massescreening af grundvandet
Miljøstyrelsen har på baggrund af tillægsaftalen til pesticidstrategi 2017-21 foretaget en
massescreening af grundvandet for 415 stoffer. Der foreligger nu resultater heraf.
Der er blevet taget prøver fra 248 overvågningsindtag og 15 drikkevandsboringer, i alt 263 boringer,
fordelt over hele landet. Screeningen omfatter i alt 415 stoffer.
Der er i alt fundet 33 stoffer ud af de 415 der er analyseret for, og der er fund i 20 % af de analyserede
boringer. 10 pesticidstoffer er fundet over kravværdien i drikkevand på 0,1 µg/l. To af disse stoffer er
fundet over kravværdien i to prøver, mens de otte andre stoffer er fundet over kravværdien i hver én
prøve. Disse stoffer er også fundet under kravværdien i enkelte andre prøver. Der er i alt fundet stoffer
over kravværdien i syv ud af de 263 boringer svarende til 3%. De resterende 22 stoffer er fundet under
kravværdien i mellem en og seks boringer.
Tre af de 10 stoffer, der er fundet over kravværdien, er nedbrydningsprodukter fra pesticider, der
aldrig har været godkendt i Danmark, så fundene indikerer, at der kan være tale om ulovlig
anvendelse. De tre stoffer er fundet i mellem to og fire boringer. Det drejer sig om stofferne
Metazachlor ESA, Metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid, hvor de to førstnævnte hver er fundet to
gange over kravværdien. De syv andre stoffer fundet over kravværdien har tidligere været godkendte i
Danmark, men er ikke længere tilladte. Der er otte af de 22 stoffer med fund under kravværdien, som
er godkendte i dag.
Metazachlor ESA og Metazachlor OA samt fire andre af de 1o stoffer, der er fundet over kravværdien,
indgår allerede på listen over stoffer, som vandværkerne skal kontrollere for. Af de 22 stoffer med fund
under kravværdien er yderligere 3 stoffer omfattet af listen over stoffer, som vandværkerne skal
kontrollere for, desuden er 3 stoffer testet i VAP og 1 stof har tidligere været testet i GRUMO og i
vandværkernes boringskontrol, men dette stof er tidligere fjernet fra listen.
De 15 drikkevandsboringer er prøvetaget i forbindelse med aktiviteter under
grundvandskortlægningen. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider
over kravværdien i disse boringer. Der er dog fundet et andet stof - cholin-chlorid, det er ikke et
pesticidstof, men et hjælpestof og bruges desuden som vækstfremmer i bl.a. kyllingeproduktion.
Stoffet er fundet over 0,1 µg/l, men der er ikke fastsat en kravværdi for dette stof.
Der er således i alt fundet 11 stoffer over 0,1 µg/l i syv af de 263 boringer. For de 10 stoffer er
vurderingen med den nuværende viden, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko forbundet med de
konkrete fund over kravværdien. Et enkelt stof, amitrol, vurderes til at have hormonforstyrrende
egenskaber. Amitrol er fundet i fem analyser, en enkelt gang over kravværdien på 0,1 µg/l. Den højeste
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk