Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 366
Offentligt
2152665_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål U
Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og
Energi har opdateret Rødlisten, der er
en liste over arter, som er i risiko for at uddø i
Danmark. Den viser, at antallet af truede
arter siden 2010 er steget med 1.300 og nu er
13.300 arter. Desuden er kun 2.5 pct. af
rødlistearterne i fremgang, hvorimod lidt over 15
pct. er i tilbagegang. Vil ministeren redegøre
for, hvilke initiativer ministeren vil igangsætte for
at vende denne udvikling til fremgang
for arterne, og vil ministeren samtidig oplyse,
hvor hurtigt initiativerne forventes
igangsat?
Svar
Tak for spørgsmålet, som jeg vil besvare i det
følgende.
Naturen er i krise globalt. En rapport udarbejdet
af
FN ’s Naturpanel
i 2019 viser, at en fjerdedel af
alle dyre- og plantearter er i fare for at forsvinde
på globalt plan.
1
Derfor bør verdenssamfundet stå sammen om at
forbedre vilkårene for vilde dyr og planter overalt
på planeten. Og derfor er det regeringens
ambition, at de nye globale naturmål, som skal
vedtages på Biodiversitetskonventionens COP15
til efteråret bliver ambitiøse.
Også Danmark oplever tilbagegang i
biodiversiteten.
Den danske Rødliste 2019 bekræfter, hvad vi
allerede vidste: naturen er i krise og en lang
række danske arter er i risiko for at uddø.
Lad mig benytte denne lejlighed til at udfolde
nogle af tallene bag rødlisten. Rødlisten for 2019
omfatter 13.300 arter. Heraf er der lavet en
egentlig rødlistevurdering af ca. 10.700 arter på
baggrund af internationale rødlistekriterier.
Af disse er ca. 42 % vurderet rødlistede. Det er
mere end 4.400 arter. Dette tal omfatter arter,
som er uddøde, arter som truede i forskellig grad,
arter, der er tæt på at være truede og arter, hvor
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/2-20 om rødlistearter, jf. MOF alm. del - samrådsspm. U
2152665_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
den eksisterende viden ikke er tilstrækkelig til at
henføre arten til de øvrige rødlistekategorier.
Samtidig er det eksperternes vurdering af
udviklingstendenser for rødlistede arter, at flere
arter er i tilbagegang end i fremgang. 2,5 % er i
fremgang, mens over 15 % er i tilbagegang.
Blandt de rødlistede arter er arter, som mange
danskere kender og holder af f.eks. viben og
sanglærken.
Opdateringen bekræfter andre rapporter om
naturens tilstand. I efteråret 2019 afrapporterede
Danmark til EU, at bevaringsstatus for
hovedparten af arter og naturtyper omfattet af
EU-direktiverne fortsat er ugunstig.
Det gælder f.eks. billen eremit og orkideen
mygblomst, der begge er rødlistede som truede.
En af de største årsager til tilbagegangen er ifølge
Miljøstyrelsen, at arternes levesteder forringes
eller forsvinder.
3
Ifølge FN’s Naturpanel har ændret
arealanvendelse haft den største negative
indvirkning på naturen på land siden 1970. Især
ændret arealanvendelse til landbrug, byer og
infrastruktur, presser naturen. I havet er det
hovedsagelig fiskeri, der har haft den største
påvirkning.
Det vi har gjort indtil nu har ikke været
tilstrækkeligt og opdateringen af Rødlisten sætter
to streger under behovet for en målrettet indsats,
som blandt andet kan komme de rødlistede arter
til gavn.
Den viden skal vi tage med i det kommende
arbejde for forbedring af naturen. Det betyder
f.eks., at vi fremover skal have øget
opmærksomhed på rødlistede arter, f.eks. en
række biller og svampe.
Derfor vil forbedring af vilkårene for rødlistede
arter indgå i forberedelsen af den natur- og
biodiversitetspakke, som regeringen har igangsat.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/2-20 om rødlistearter, jf. MOF alm. del - samrådsspm. U
2152665_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Natur og biodiversitet står højt på regeringens
dagsorden. Der skal være mere vild natur og
større sammenhængende naturområder.
Det blev understreget med finansloven fra 2020
og med Marienborgmødet i november 2019, hvor
statsministeren og jeg sammen med
miljøordførerne fra Radikale Venstre,
Enhedslisten og SF startede dialogen med en lang
række organisationer, forskere og andre
interessenter om en ambitiøs natur- og
biodiversitetspakke.
Jeg oplevede en enestående vilje på tværs af
organisationer og sektorer til at finde fælles
fodslag om at indgå i løsninger, der kan bringe os
i bedre balance med naturen. Den vilje skal
omsættes til konkrete handlinger, der kommer
naturen til gavn.
Regeringen har allerede med finansloven for
2020 afsat to milliarder kroner frem mod 2030
til at understøtte natur-, vandmiljø- og
5
klimaformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig
landbrugsjord.
Derudover afsætter vi 20. mio. kr. årligt fra 2020
til udlægning af urørt skov på statens arealer.
Endelig afsætter vi 100 mio. kr. til en skovfond.
Det er alle initiativer, som kan bidrage til et rigt
og varieret plante- og dyreliv.
Jeg har endvidere besluttet, at der skal
udarbejdes en bestøverstrategi, så vi kan få en
samlet plan for beskyttelsen af Danmarks bier og
andre bestøvere. Som eksempel kan jeg nævne, at
ud af de 244 som det har været relevant at
rødlistevurdere, er 44 % rødlistede.
Regeringen har derudover foreløbigt besluttet at
afsætte en samlet ramme på ca. 550 mio. kr. frem
mod 2027 til at forbedre de fysiske forhold i
vandløbene
–
og hermed gøre dem til bedre
levesteder for dyr, fisk og planter, f.eks. ålen.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/2-20 om rødlistearter, jf. MOF alm. del - samrådsspm. U
2152665_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Regeringen åbnede den 4. november 2019 en
hjemmeside, hvor alle har kunnet komme med
input til indholdet af en kommende natur- og
biodiversitetspakke.
Det har været en stor succes og vidner om det
store engagement, som mange danskere har i
naturen og om en vilje til at løfte i flok.
Jeg forstår og deler den utålmodighed som
kommer til udtryk i samrådsspørgsmålet. Men
før vi tager stilling til konkrete initiativer, skal vi
blandt andet se på de mere end 350 forslag, der
er kommet ind fra blandt andet grønne
organisationer, erhverv, friluftsorganisationer og
engagerede borgere.
Det næste skridt er et naturtopmøde, hvor
forslagene skal danne grundlag for drøftelser
mellem politikere, interessenter og eksperter om
status, dilemmaer og løsningsmuligheder.
Vi har ikke uanede midler. Også derfor er det
vigtigt, at vi tænker os godt om, før vi træffer
beslutning.
7
Nogle af indsatserne i en kommende natur- og
biodiversitetspakken vil det først være vores børn
og børnebørn, der kommer til at få den fulde gavn
af. Det, der er vigtigt, er, at vi kommer i gang nu,
og får bremset arternes tilbagegang, så vi kan
aflevere en mangfoldig natur til dem.
Med en fælles indsats er det fortsat muligt at
vende udviklingen i biodiversiteten fra
tilbagegang til fremgang.
8