Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 363
Offentligt
2151910_0001.png
Notat
J.nr. 19-1511-000052
Ref. CHPAWI/TOHOBA
Den 13. februar 2020
Notat om efterafgrødeordninger, alternativer
til efterafgrøder og forholdet til den udbragte
mængde gødning
Problemstilling
Følgende notat redegør for kvælstofreguleringen, efterafgrødeordningerne, fastsættelsen af
kvælstofkvoten, og hvordan efterafgrødekravet hænger sammen med anvendelse af gødning.
Virksomheder der reguleres
Virksomheder der har husdyravl, planteavl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal, hvis de
producerer eller modtager over visse mængder organisk gødning (husdyrgødning, forarbejdet
husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning), eller har et afgrødeareal med
en kvælstof- eller fosfornorm på over 10 hektar, være tilmeldt Landbrugsstyrelsens (LBST’s)
Register for Gødningsregnskab. Andre virksomheder, som ikke lever op til disse kriterier, kan
under visse andre betingelser frivilligt være tilmeldt. Er man tilmeldt registret, er
kunstgødningen afgiftsfri.
Fastsættelse af virksomhedens kvælstofkvote og forbrug af kvælstof
Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab,
må ikke forbruge mere kvælstofholdig gødning end deres kvælstofkvote tilsiger. Virksomhedens
kvælstofkvote opgøres på baggrund af de marker, som virksomheden råder over, hvor
markernes kvælstofkvote afhænger af bl.a. markens afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, jordtypen
og den mængde kvælstof, der er efterladt af den tidligere dyrkede afgrøde (forfrugt).
Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes herefter som summen af kvælstofkvoterne for
de enkelte marker.
Kvælstofnormerne, der er en central del af kvælstofreguleringen, har til formål at begrænse
udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse kvælstoftilførslen til marken.
Kvælstofnormerne, der fastsættes i gødskningsbekendtgørelsen for den enkelte planperiode (der
løber fra 1. august til 31. juli), er udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling og indstilles
af Aarhus Universitet på vegne af Normudvalget, hvor også bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet
(MFVM) og SEGES er repræsenteret. Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den
mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor
indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig
gødning. De tidligere reducerede normer, der lå omtrent 20 pct. under det økonomisk optimale,
blev udfaset med Fødevare- og landbrugspakken.
Landbrugsstyrelsen
•
Nyropsgade 30
•
1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
•
CVR 20814616
•
EAN 5798000877955
•
[email protected]
•
www.lbst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Som en del af forpligtigelserne i Nitratdirektivet justeres de økonomiske optimale normer ved
dyrkningssæsonen start (primo marts) på baggrund af jordens aktuelle kvælstofindhold (N-
min). I Danmark foretages denne årlige justering ved kvælstofprognosen. Jordens indhold af
kvælstof (N) er f.eks. ofte mindre i de år, hvor det har regnet meget. I sådanne år skal der
tilføres mere kvælstof. Modsat vil prognosen i de år, hvor nedbørsmængderne er små, betyde en
reduktion af den mængde kvælstof, der må tilføres, da jorden indeholder mere
plantetilgængeligt kvælstof end normalt. Kvælstofprognosen kan dermed medføre enten et
tillæg eller en reduktion til de økonomisk optimale kvælstofnormer. Kvælstofprognosen
beregnes på grundlag af en måling af det mineralske indhold af kvælstof (N-min) i rodzonen i
februar, hvor der tages jordprøver til analyse. Kvælstofprognosen beregnes som forskellen
mellem N-min indholdet i det aktuelle år og det gennemsnitlige N-min indhold i de forudgående
11 år. N-min indholdet i jorden bestemmes på baggrund af ca. 150 jordprøver, som omfatter en
lang række landbrugsarealer med forskellige jordtyper. I beregningerne indgår en række
klimatiske data; herunder middeltemperatur og nedbør.
Kvælstofprognosen udgør dermed ikke nogen særskilt foranstaltning ift. sikring af vandmiljøet,
men justerer alene det lovfastsatte gødskningsniveau (økonomisk optimale normer) på
baggrund af jordens aktuelle kvælstofindhold og som følge af forpligtigelser i Nitratdirektivet.
Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof (N), som virksomheden har til
rådighed til gødskning af virksomhedens arealer i planperioden. Virksomhedens forbrug af
kvælstof må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote, og virksomhedens
anvendelse af organisk gødning må ikke overstige 170 kg N pr. hektar, hvilket for så vidt angår
husdyrgødning følger af nitratdirektivets krav om harmoni mellem udbringningsarealets
størrelse og den udbragte mængde kvælstof. Over de 170 kg N anvendes der kunstgødning op til
normen.
Ved beregning af forbruget ses der bl.a. på, hvor stor en mængde kvælstof i gødning der er
blevet produceret og modtaget på virksomheden. Til beregning af den producerede mængde
kvælstof i husdyrgødning anvendes husdyrnormtal, som indstilles af Normudvalget. Afgrøderne
kan ikke udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning der anvendes, og der skal ved
beregningen af forbruget af kvælstof derfor tages højde for, hvor stor en del af kvælstofindholdet
i gødningen som afgrøderne kan udnytte (udnyttelsesprocent). Det betyder, at når
gødningsregnskabet gøres op, så er det ikke den fulde mængde af anvendt kvælstof fra organisk
gødning, der tæller med.
Hvorfor efterafgrøder (og alternativer hertil)
Kvælstof, der er tilført markens afgrøder, men som ikke er optaget, vil særligt efter høst og indtil
der etableres en ny afgrøde i efteråret eller i det følgende forår, kunne udvaskes fra marken. Når
man udbringer organisk gødning på sine marker, er det desuden ikke alt kvælstof, der vil være
tilgængeligt for planterne, når de skal bruge det, og derfor kan der senere være et overskud af
plantetilgængeligt kvælstof i jorden, hvor der ikke er afgrøder på marken til at optage
kvælstoffet.
For at den overskydende mængde kvælstof ikke ender i vandmiljøet, er det nødvendigt at
etablere modvirkende foranstaltninger. Efterafgrøder er et effektivt virkemiddel til at optage
overskydende kvælstof. Ved efterfølgende nedmuldning af efterafgrøderne frigives kvælstoffet
på ny til jorden til senere optag i afgrøderne. Af hensyn til fleksibiliteten for virksomhederne er
der endvidere i reguleringen indført alternativer til etableringen af efterafgrøder.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
De forskellige efterafgrødeordninger
I 2019 var der fem forskellige efterafgrødeordninger. De forskellige efterafgrødeordninger løfter
forskellige hensyn, der har ophæng i forskellige EU-regelsæt. Derfor er reglerne i de forskellige
efterafgrødeordninger ikke helt ens. For ordningerne gælder, at alle typer efterafgrøder skal
være veletablerede og fremstå dækkende for at kunne blive godkendt.
1. MFO-efterafgrøder
For virksomheder, der har et omdriftsareal på over 15 ha, skal 5 procent af arealet udlægges som
miljøfokusområder (MFO), for at virksomheden kan modtage den fulde grønne EU-støtte.
Økologer er undtaget dette krav, da de automatisk opfylder kravene til MFO og dermed får
udbetalt hele støtten. Virksomheden kan vælge at bruge efterafgrøder til at opfylde MFO-kravet
eller en række alternativer såsom bræmmer, brak og lavskov. De samme efterafgrøder kan
anvendes til både opfyldelse af MFO-krav og kravet i det pligtige efterafgrødesystem. Fsva.
alternativer hertil, kan de kun anvendes til enten opfyldelse af MFO-krav eller pligtigt krav.
Denne begrænsning er indført i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken med henblik på
at styrke kvælstofeffekterne ved reguleringen.
2. Pligtige efterafgrøder
Yderligere skal virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som
disponerer over et samlet areal på 10 hektar eller derover, i hver planperiode etablere pligtige
efterafgrøder. Kravet er enten 10 eller 14 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal
afhængigt af om de udbringer under eller over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar
harmoniareal i planperioden. Denne grænse skyldes, at øget anvendelse af organisk gødning
medfører mere kvælstof, der først bliver tilgængeligt efter høst og dermed skal samles op af
efterafgrøder eller alternativer for ikke at ende i vandmiljøet. Virksomheden kan vælge at
erstatte pligtige efterafgrøder med forskellige alternativer, eller virksomheden kan vælge at få
nedsat sin kvælstofkvote (helt eller delvist) i stedet for at så efterafgrøder eller udlægge ekstra
efterafgrøder, som kan opspares og benyttes til at opfylde kravet i senere planperioder.
3. Husdyrefterafgrøder
En virksomhed skal udlægge yderligere efterafgrøder i form af husdyrefterafgrøder, hvis
virksomheden udbringer over 30 kg N pr. hektar fra organisk gødning og har arealer i oplande
med stigende anvendelse af organisk gødning, der afvander til nitratfølsomme
habitatnaturtyper i Natura 2000-områder eller har arealer i kystvandoplande med et
indsatsbehov i vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrøderne er indført som opfølgning på
Fødevare- og Landbrugspakken og var tidligere en del af miljøgodkendelserne for husdyrbrug.
Husdyrefterafgrøderne udgør således et såkaldt afskæringskriterium, der kan afløse en konkret
vurdering i forbindelse med en godkendelse efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.
Husdyrefterafgrøderne er under indfasning fra 2017/2018 og frem til 2021/2022, hvor kravet
når det fulde niveau på som udgangspunkt 34.000 hektar på landsplan. Niveauet i 2020/2021
er sat til 30.750 ha. Økologerne er ikke underlagt krav om etablering af husdyrefterafgrøder,
idet den gennemsnitlige udvaskning fra økologiske arealer i forvejen er lav.
Der gælder de samme regler og alternativer for husdyrefterafgrøderne som for de pligtige
efterafgrøder.
4. Efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering
Den målrettede kvælstofregulering skal kompensere for, at det med Fødevare- og
Landbrugspakken blev muligt at gøde op til den økonomisk optimale tildeling. Ordningen skal
dermed sikre, at der ikke sker en forringelse af vandmiljøet. Målrettet kvælstofregulering består
af en frivillig tilskudsordning, hvor etablering af efterafgrøder eller en række alternativer til
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
efterafgrøder i områder med et særligt behov for en reduktion af udledningen af kvælstof til
vandmiljøet kompenseres. Hvis etableringen ikke sker frivilligt, kan der blive indført et
obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder, som ikke udløser tilskud.
4a. Frivillige efterafgrøder i Målrettet Kvælstofregulering
Virksomheder kan i 2020 søge om tilskud til marker, der ligger inden for såkaldte
kystvandopland med et indsatsbehov jf. Vandområdeplanerne. Tilskudssatsen er 500 kr./ha.
Ordningen finansieres fra 2020 under landdistriktsprogrammet. Landmændene kan anvende de
samme alternativer som i den pligtige regulering. Økologer er ikke underlagt krav om
målrettede efterafgrøder, idet den gennemsnitlige udvaskning fra økologiske arealer i forvejen
er lav.
4b. Obligatoriske efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering
Hvis der ikke frivilligt bliver udlagt nok efterafgrøder eller alternativer under den målrettede
kvælstofregulering til at sikre en tilstrækkelig kvælstofreduktion, kan ministeren beslutte at
indføre et obligatorisk krav om efterafgrøder, der vil blive meldt ud i de områder, hvor der
fortsat er et indsatsbehov. Ministeren kan træffe beslutningen pba. hvor mange efterafgrøder
der bliver etableret under den frivillige ordning, og hvor optimalt efterafgrøderne er placeret i
forhold til at forhindre udvaskning af kvælstof til grund- og kystvand.
I 2018/2019 var der et obligatorisk krav på knap 2.800 hektar efterafgrøder. I planperioden
2019/2020 blev der ikke udstedt et obligatorisk krav.
Fleksible frister for etablering af efterafgrøder
Ifølge Aarhus Universitet (AU) har tidspunktet for etablering af efterafgrøder under danske
forhold stor betydning for efterafgrødernes udvikling og dermed for hvilken effekt, der kan
forventes at blive opnået med efterafgrøderne. Fristen for etablering af efterafgrøder er som
udgangspunkt senest 1. august, dog kan visse arter af efterafgrøder etableres frem til den 20.
august. Vejrforhold kan dog betyde, at det ikke altid er lige nemt for virksomhederne at
overholde disse datokrav. Det er grunden til, at fristen for at etablere efterafgrøder i tidligere år
er blevet udskudt som følge af vejrforholdene, f.eks. sidste års tørke. Dette har dog betydning for
efterafgrødernes effekt, som ikke tidligere er kompenseret på anden vis.
For at imødekomme dette, har LBST i samråd med AU med virkning fra 2019 udviklet en
model, der omfatter en udvidet mulighed for såning af efterafgrøder i perioden fra den 20.
august til den 7. september mod en tilsvarende reduktion af kvælstofkvoten ved den senere
såning. Der gives med de fleksible frister mulighed for at benytte tre udskudte så-intervaller,
inden for hvilke kvotereduktionen samtidig differentieres.
Sammenhæng mellem efterafgrødeordningerne
Nogle efterafgrøder (ikke alternativer) kan tælle med til opfyldelse af krav i flere ordninger. Det
drejer sig om efterafgrøder udlagt som MFO, som også kan tælle med i den pligtige ordning eller
som husdyrefterafgrøder. For alle andre typer må der ikke være overlap.
Endvidere kan arealer med MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder
anvendes til opfyldelse af betingelsen om dyrkning af 80 pct. afgrøder med højt kvælstofoptag
og lang vækstsæson (som f.eks. roer, græsudlæg, græs eller græsefterafgrøder), som gælder ved
anvendelse af den såkaldte kvægundtagelse fra nitratdirektivets harmonikrav. Krav vedrørende
arter, destruktionstidspunkt m.v. for begge regelsæt skal dog overholdes, hvis et areal skal
kunne indgå i opfyldelsen af betingelsen i kvægundtagelsen og samtidig indgå i opfyldelsen af en
af de andre efterafgrødeordninger.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2151910_0005.png
Tabel 1: Sammenhæng mellem efterafgrødeordningerne
MFO-
efterafgrøder
Efterafgrøder
i Målrettet
kvælstof-
regulering
Eventuelle
obligatoriske
efterafgrøder i
Målrettet
kvælstofreguler
ing
Pligtige
Husdyr-
efterafgrøder efterafgrøder
Kan overlappe
med
Pligtige eller
husdyr
Ingen
Ingen
MFO
MFO
Krav om
blanding
Ja
(gælder ikke MFO-
græsudlæg)
Ja
(gælder ikke MFO-
græsudlæg)
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Krav om
efterfølgende
afgrøde
Udlæg med
bælgplanter
Mulige
alternativer
Ja, forårssået
afgrøde
Ja, forårssået
afgrøde
Ja, forårssået
afgrøde
Ja, forårssået
afgrøde
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
1)
Ja
2)
Ja
2)
Ja
2)
Ja
2)
1)
2)
Alternativerne til MFO-efterafgrøder/-græsudlæg er: MFO-bræmmer, GLM-elementer, MFO-brak og MFO-
lavskov
Alternativerne til pligtige efterafgrøder, målrettet kvælstofregulering og husdyrefterafgrøder er:
mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, tidlig
såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) samt nedsat kvælstofkvote.
Mulige alternativer til efterafgrøder
Virksomhederne kan i stedet for efterafgrøder vælge at anvende en række alternative
virkemidler. Nedenstående alternativer kan anvendes i stedet for pligtige efterafgrøder,
husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i Målrettet kvælstofregulering. Da alternativernes
kvælstofreducerende effekt varierer, er der for hvert alternativ udregnet en omregningsfaktor,
som angiver, hvor stort arealet med alternativet skal være for at opnå samme effekt som
efterafgrøder. I omregningsfaktoren er indregnet den såkaldte dødvægt, som tager højde for,
hvor store arealer der i forvejen var etableret med alternativet på landsplan, og dermed om det
reelt giver en netto kvælstofeffekt. En høj dødvægt (store arealer med alternativet) øger det areal
der skal etableres med alternativet for at opnå den fulde kvælstofreducerende effekt.
Tabel 2: Alternativer til efterafgrøder
Alternativ til efterafgrøde
Beskrivelse
Omregningsfaktor
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2151910_0006.png
Mellemafgrøder
Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres
før dyrkning af vintersædsafgrøder.
Mellemafgrøder skal bestå af olieræddike
og/eller gul sennep eller af frøgræs, der kan
fortsætte som mellemafgrøde efter høst.
Efter mellemafgrøden skal der etableres en
vintersædsafgrøde på arealet.
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg,
vinterrug og triticale kan anvendes som
alternativ til efterafgrøder. For at tælle med
som alternativ til efterafgrøder skal
vintersæden være sået senest 7. september
2019.
Braklagte arealer, der er etableret med græs
senest 1. januar 2019, kan erstatte
efterafgrøder. Arealet skal efterfølges af en
forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som
brak i 2020. Der må ikke gødskes,
afgræsses eller tilføres
plantebeskyttelsesmidler på arealet.
Braklagte arealer langs vandløb og søer kan
anvendes som alternativ til efterafgrøder,
hvis arealet er beliggende imellem
vandløbet/søen og et omdriftsareal.
2:1 (2 ha mellemafgrøder til 1
ha efterafgrøder)
Tidlig såning af visse
vinterafgrøder
2:1
Braklagte arealer
1:1
Braklagte arealer langs vandløb
og søer
1:4
Flerårige energiafgrøder
Følgende energiafgrøder kan anvendes som 0,8:1
alternativ til efterafgrøder: lavskov af
slægterne ask, el, hassel, pil og poppel, samt
pil, poppel, el, hassel, og elefantgræs. Forud
for etableringen af energiafgrøder skal
arealet have været i omdrift. Det samlede
areal med energiafgrøder skal desuden
overstige virksomhedens areal med
energiafgrøder i planperioden 2008/2009.
Reduktion af kvælstofkvoten
Virksomheden kan vælge frivilligt at
reducere den samlede kvælstofkvote til
rådighed på sin bedrift. Hvilken
planperiode, kvotereduktionen vil være
gældende for, afhænger af, hvilken ordning,
hvor landbrugeren vil gøre brug af
muligheden.
1) Mindre end 80 kg N
husdyrgødnings og anden
organisk pr. ha harmoniareal: 1
ha efterafgrøder = 93 kg N
2) Over end 80 kg N
husdyrgødnings og anden
organisk gødning pr. ha
harmoniareal: 1 ha
efterafgrøder = 150 kg N
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2151910_0007.png
Efterafgrødebanken
Der er i reguleringen mulighed for, at landmænd ved etablering af flere efterafgrøder end det
krav, de skal opfylde det enkelte år, kan opspare overskydende efterafgrøder til senere år i den
såkaldte efterafgrødebank. Landbrugere kan så i andre år bruge opsparede efterafgrøder fra
banken til at dække efterafgrødekravet. Denne mulighed kan være relevant, hvis det på grund af
f.eks. klimatiske forhold er vanskeligt at etablere efterafgrøder, eller hvor efterafgrøder er
vanskelige at indpasse i et sædskifte. Efterafgrødebanken tilbyder dermed landmændene en
fleksibilitet mellem årene i forhold til opfyldelsen af deres krav, hvilket har været værdsat af
erhvervet. Der ikke er mulighed for, at landmændene kan "skylde" efterafgrøder til banken.
Indestående i banken har de seneste år været stødt stigende til i dag at udgøre ca. 500.000 ha
(oktober 2019). Hvis der på et tidspunkt sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder, kan
det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i disse år, og derfor følger ministeriet
udviklingen i opsparingen og anvendelsen af de opsparede efterafgrøder. Muligheden for at lade
MFO-efterafgrøder (der ikke kan erstattes af bankefterafgrøder, men som skal være på marken
det enkelte år) overlappe med pligtige og husdyrefterafgrøder betyder, at anvendelsen af de
opsparede efterafgrøder i dag er begrænset.
Udvikling af nye alternativer til efterafgrøder
Erhvervet efterspørger nye alternativer til at opfylde reguleringens stigende efterafgrødekrav.
Derfor arbejder Landbrugsstyrelsen løbende på at udvikle nye virkemidler, der kan anvendes
som alternativ til efterafgrøder. I nedenstående beskrives de nye virkemidler som
Landbrugsstyrelsen i øjeblikket arbejder med.
Intelligente bufferzoner
Intelligente bufferzoner (IBZ’er) er et drænvirkemiddel, der i princippet fungerer som et
komprimeret vådområde. Gennem det flerårige forskningsprojekt BufferTech har forskere fra
bl.a. Aarhus Universitet (AU) vist, at IBZ’er kan reducere udvaskningen af kvælstof (N) og fosfor
(P) fra omdriftsarealer med hhv. 20 og 30 procent. Effekten varierer dog betydeligt afhængig af
f.eks. vandets opholdstid i IBZ’en, temperaturen, kvælstofindholdet i drænvandet og mængden
af vand (bl.a. fra nedbør), der løber i drænene. LBST udarbejder en særskilt sag til ministeren
omkring proces for implementering af IBZ'erne.
Præcisionslandbrug
I 2018 har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat et pilotprojekt om præcisionslandbrug med
inddragelse af 20 landmænd rundt om i landet. Pilotprojektet er endvidere forankret i
partnerskabet med Landbrug & Fødevarer om Præcisionslandbrug og smart regulering.
Formålet er at opnå erfaringer med, hvad der skal til for at gøre præcisionslandbrug til et
virkemiddel. I pilotprojektet gøres der anvendelse af data, gps-udstyr, remote- og on-board
sensorer og præcisionsudstyr mhp. at opnå en bedre kvælstofudnyttelse på bedriften.
Pilotprojektet var oprindeligt sat til at køre i 2018 og 2019, hvor det efterfølgende er besluttet at
forlænge projektet med et enkelt år til og med 2020. Forventningen er, at pilotprojektordningen
herefter, kan gøres til en permanent ordning som alternativ til pligtige- og husdyrefterafgrøder,
og i den målrettede kvælstofregulering. Dette er dog betinget af arbejdet med at kvantificere
miljøeffekten af ordningens fire tiltag.
Projekt biomasse
Landbrugsstyrelsen igangsætter i februar 2020 en helt ny pilotprojektordning. Formålet med
pilotprojektordningen om biomasse er at afprøve et nyt potentielt virkemiddel, hvor 10
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Notat om efterafgrødeordninger m.v., fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
landmænd får mulighed for at opfylde kravene om pligtige- og husdyr efterafgrøder i den
nuværende regulering, ved at opnå en fastsat NDVI-værdi på sin bedrift. Kravet om etablering af
efterafgrøder på bedriften bliver således erstattet af et krav om at opnå en given NDVI-værdi.
Pilotprojektet skal derudover bidrage med ny viden omkring sammenhængen mellem NDVI-
værdi og udvaskningsrisiko for forskellige afgrøder. NDVI (Normal Difference Vegetation
Index) er et indeks, som kan bruge data om planternes lysrefleksion fra håndholdte apparater
og satellitter til at sige noget om bl.a. planternes biomasse og kvælstofoptag.
8