Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 359
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og
plantesundhed m.v.
(Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private
aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
§1
I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 3, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 5
udgår »eller afprøvningsmateriale«.
3.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »foranstalter« til: »kræver«.
4.
§ 9, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Afprøvning af om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå
beskyttelse skal foretages af en privat juridisk person, der er udpeget hertil i medfør af § 5
a, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v.«.
5.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »Stk. 2« til: »Stk. 1«.
6.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren kan herunder fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion helt eller delvis
udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i
sekretariatsfunktionen kan træffe forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.«.
7.
I
§ 25, nr. 1,
udgår »samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk.
2,«.
8.
I
§ 28
ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.
§2
I lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v. foretages følgende ændringer:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 om godkendelse af sorter af
landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering
af planteformeringsmateriale, fastsætte regler om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn,
der er nedsat i medfør af § 22 i lov om plantenyheder.«
2.
Efter § 5 indsættes før overskriften:
Ȥ
5 a.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan udpege private juridiske personer, der
skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse og certificering i medfør af
regler fastsat efter § 5.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om
kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekeldelse og ophør af en
udpegning.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om en ordning, hvorefter private juridiske personer kan
udpeges til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.«
3.
I
§ 13
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Ministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om den private
juridiske persons opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 2.«
4.
I
§ 22
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge løsning af visse opgaver,
der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed, som følger af regler
fastsat i medfør af §§ 4, 5, 15 og 19, vedrørende autorisation og registrering af professionelle
operatører, godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på
optagelse på sortsliste og klassificering og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med
overholdelsen af disse regler og om offentliggørelse af kontrolresultater til en privat juridisk
person. Den private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til de opgaver,
som denne har fået henlagt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§3
Loven træder i kraft den 15. maj 2020.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne) MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udpegning af private juridiske personer til afprøvning til brug for sortslistegodkendelse
og kontroldyrkning til brug for certificering
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Udpegning af private juridiske personer til officiel prøvetagning og officiel avlskontrol
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Henlæggelse af afgørelseskompetencen i forbindelse med sortslistegodkendelse og
certificering af frø m.v. til Plantenyhedsnævnet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Henlæggelse af visse opgaver til en privat juridisk person
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Gebyrfinansiering i forbindelse med sager for Plantenyhedsnævnet og for opgaver, der
er henlagt til en privat juridisk person.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
1. Indledning
Lov om planter og plantesundhed, jf. lov nr. 58 af den 28. januar 2020 (herefter planteloven)
skal bidrage til at sikre et højt plantesundhedsniveau i Danmark i forbindelse med produktion
af og handel med planter. Det er med hjemmel i plantelovens § 5, at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling fastsætter regler om produktion og handel med planter, herunder om
afprøvning og godkendelse af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på
optagelse på sortsliste. Det er også med hjemmel i lovens § 5, at ministeren fastsætter regler
om certificering af planteformeringsmateriale af markfrø, sædekorn og grønsagsfrø.
Lov om plantenyheder, jf. lbkg. nr. 10 af 4. januar 2017, (herefter plantenyhedsloven)
regulerer den immaterielle beskyttelse af nye plantesorter. Loven skal dermed sikre, at
planteforædlere kan opnå immaterielle rettigheder over deres fremavlede (forædlede), nye
plantesorter, herunder begrænsning af brugen og betaling af licens for brug. Samtidig stiller
loven betingelser for, hvornår en sort kan anses for at være ny, og dermed opnå beskyttelse.
En række af de opgaver, der følger af planteloven og plantenyhedsloven, og som vedrører
certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration, er delegeret til
TystofteFonden i medfør af tekstanmærkning 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven.
Det er således TystofteFonden, der siden 2015 har forestået afprøvningen af sorter med
henblik på optagelse på den danske sortsliste. Det er også TystofteFonden, der som grundlag
for certificering af et parti af en given sort, foretager kontroldyrkning af udlægspartier og
kontrollerer marker, hvor der sker opformering af frø og sædekorn samt prøvetagning af de
færdige partier. Og endeligt er det TystofteFonden, der forestår værdiafprøvning af nye
plantesorter, officiel avlskontrol og stikprøvekontrol relateret til autoriseret avlskontrol og
laboratorieanalyse af partier af sædekorn og frø.
TystofteFonden er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet den 1. december 2014 af det
daværende Fødevareministerium sammen med otte fonde og virksomheder inden for frø- og
sædekornsbranchen.
Fonden har i henhold til vedtægterne til formål at drive og udvikle virksomhed med
sortsafprøvning, herunder dyrkning og afprøvning af sorter med henblik på bl.a. efterfølgende
myndighedsgodkendelse eller optagelse på sortsliste. Derudover kan fonden drive virksomhed
inden for certificering, certifikatudstedelse, audit og andre aktiviteter vedrørende afprøvning
og godkendelse af sorter og planteformeringsmateriale. Fonden kan i den forbindelse
gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter
Fondens bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra en bred kreds af branchen.
Bestyrelsen består iflg. vedtægterne af 5-7 medlemmer, der udpeges af Landbrug & Fødevarer
(ét medlem), Sammenslutningen af Danske Sortsejere (to medlemmer), Dansk
Frøhandlerforening (ét medlem) og medarbejderne (ét medlem). Derudover kan der udpeges
1-2 medlemmer af de ovenfor udpegede 5 medlemmer i forening.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
I forbindelse med uddelegeringen af opgaver til TystofteFonden er tekstanmærkning 167
blevet administreret således, at TystofteFonden har opkrævet betaling fra virksomhederne
efter priser, som TystofteFonden selv fastlagde, for udførelsen af nogle af de tildelegerede
opgaver. En sådan prisfastsættelse har ikke været hjemlet i det omfang, der er tale om
opgaver, der har karakter af en pligtmæssig ydelse.
For at rette op på dette, udstedte ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling d. xx. bkg. om
… Med bekendtgørelsen
blev samtlige opgaver, der med hjemmel i tekstanmærkning 167 til §
24 i finansloven er delegeret til TystofteFonden, gebyrbelagt.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at gebyrbelægge
samtlige ydelser, der er delegeret til TystofteFonden. Ministeriet finder i stedet, at der skal
etableres en mere permanent ordning, der på den ene side skaber de bedste muligheder for
en fleksibel prisstruktur for de opgaver, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, og på
den anden side sikrer statslig kontrol med prisfastsættelsen for de opgaver, der er
myndighedsudøvelse, og som virksomhederne pligtmæssig skal rekvirere hos den private
juridiske person, der har fået opgaven tildelegeret.
Lovforslaget muliggør derfor en model, hvor de myndighedslignende opgaver inden for
certificering kan delegeres til en privat juridisk person, der får hjemmel til at opkræve et gebyr
for løsningen. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.
Der henvises herved til pkt. 2.4 og 2.5.
Modellen muliggør endvidere, at ministeren kan udpege flere virksomheder til at varetage
opgaver vedrørende afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse og kontroldyrkning,
prøvetagning og avlskontrol til brug for certificering, og at disse som følge heraf frit og på lige
konkurrencevilkår kan fastsætte prisen for løsningen.
Der henvises herved til pkt. 2.1 og 2.2.
Da der med denne løsningsmodel kan være flere aktører, der konkurrerer på markedet for
afprøvning af nye sorter, og da TystofteFonden kan være én af disse aktører, rummer
lovforslaget også mulighed for, at ministeren, af hensyn til den lige konkurrence, delegerer
kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af sorter på sortslisten og certificering til
Plantenyhedsnævnet i stedet for TystofteFonden, der i dag har fået henlagt
afgørelseskompetencen.
Der henvises herved til lovforslagets pkt. 2.3.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udpegning af private juridiske personer til afprøvning til brug for sortslistegodkendelse
og kontroldyrkning til brug for certificering
2.1.1. Gældende ret
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Efter plantelovens § 5 fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om
produktion og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af
landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortsliste.
Efter plantelovens § 6, stk. 2, fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler
om en officiel fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og
grønsagsarter (sortslisten).
Af bemærkningerne til planteloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 78
følger, at det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at gennemføre de markedsdirektiver,
der bl.a. regulerer navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter og oprettelse af
officielle fortegnelser over godkendte sorter.
Det er derfor hensigten at fastsætte regler om betingelser for godkendelse af sortsnavne og
registrering af disse, anmeldelse og optagelse af sorter på sortslisten og anmeldelse og
optagelse af godkendte bevoksninger på kåringslisten.
Det følger endvidere, at det forventes, at opgaverne inden for sortsadministration af
landbrugs- og havebrugsplantearter fortsat henlægges til TystofteFonden, jf. tekstanmærkning
nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019.
Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan
herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den
juridiske person.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at
kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder
sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de
pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver,
der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person,
f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og
kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal
afprøve.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet i § 3 i bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en
fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter
(sortslisten) (herefter sortslistebekendtgørelsen), hvorefter TystofteFonden optager en sort på
sortsliste, hvis der på grundlag af en officiel afprøvning hos TystofteFonden eller hos en
tilsvarende akkrediteret institution i en anden EU medlemsstat, herunder især ved
prøvedyrkning, kan konstateres, at sorten er selvstændig, ensartet, stabil og har en
tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Bemyndigelsen i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret
2019 er endvidere udnyttet i forbindelse med certificering af frø i bekendtgørelse nr. 1365 af
11. december 2019 om markfrø (herefter markfrøbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1366
af 11. december 2019 om sædekorn (herefter sædekornsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 1367 af 11. december 2019 om grønsagsfrø (herefter grønsagsfrøbekendtgørelsen). Det
følger af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens § 24, stk. 1, og
grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når
det er certificeret. Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 12 skal en virksomhed, der ønsker et
frøparti certificeret, foranledige at en prøve, der er udtaget af partiet, efter bekendtgørelsens
§ 8, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i
bekendtgørelsens bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort. Denne
kontroldyrkning kan ifølge bekendtgørelsens § 12, stk. 3, foretages af TystofteFonden eller af
myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det
Europæiske Økonomiske Samarbejde. Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til
TystofteFonden senest den 15. august i det år, hvor resultatet foreligger, og indeholde
oplysninger som nærmere opregnet i bekendtgørelsens bilag 12.
Tilsvarende regler for kontroldyrkning findes i sædekornsbekendtgørelsens § 12 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.
TystofteFonden varetager således også opgaver vedr. certificering af
planteformeringsmateriale m.v. Som grundlag for certificeringen foretages kontroldyrkning af
udlægspartier, kontrol af marker, hvor der sker opformering af frø og sædekorn samt
prøvetagning af de færdige partier. Disse kontrolopgaver har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed. Væsentlige dele af denne kontrol varetages i dag af andre private
aktører.
Delopgaver udføres helt eller delvist af underleverandører til TystofteFonden. Officiel
prøvetagning af frø udføres af Baltic Control Certification A/S, som i sin tid har vundet opgaven
i et udbud fra Plantedirektoratet med overtagelse november 2011. Aftalen er siden forlænget i
to omgange med udløb november 2017. TystofteFonden har efterfølgende forlænget
kontrakten med Baltic Control Certification A/S.
Det drejer sig desuden om værdiafprøvning af nye plantesorter, officiel avlskontrol og
stikprøvekontrol relateret til autoriseret avlskontrol og laboratorieanalyse af partier af
sædekorn og frø. Værdiafprøvning sker i samarbejde med SEGES og forædlere, som stiller
forsøgsarealer til rådighed. Der er desuden et samarbejde med SEGES om gensidig adgang til
hinandens forsøgsresultater for værdiafprøvningen. Forædlerne kan dog frabede sig
offentliggørelse af forsøgsresultaterne. I forbindelse med værdiafprøvning udføres diverse
analyser ved andre laboratorier.
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til sortsafprøvning
som beskrevet i Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over
landbrugsplanter (herefter sortslistedirektivet) og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002
om handel med grøntsagsfrø, samt de til enhver tid gældende regler og praksis på området.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Endvidere føres der tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som
beskrevet i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter,
Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv
2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni
2002 om handel med grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel
med frø af olie- og spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om
fondens aktiviteter, som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.
Kravene til sortsafprøvning fremgår af § 3 i sortslistebekendtgørelsen, hvorefter en sort skal
være selvstændig, ensartet og stabil (SES) og have en tilfredsstillende dyrkningsværdi (VP eller
værdiafprøvning). Kravene for godkendelse af bevaringssorter og hobbysorter fremgår af
bekendtgørelsens §§ 7-8, hvorefter sorten bl.a. ved en identitetsafprøvning i tilstrækkelig grad
opfylder kravene i § 3 om selvstændighed, ensartethed og stabilitet.
Tekstanmærkningen supplerede § 3, stk. 1, i den tidligere lov om frø, kartofler og planter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2017, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kunne bemyndige offentlig- eller privatretlige juridiske og fysiske personer til på sine
vegne og på nærmere fastsatte vilkår at varetage nærmere angivne offentlige kontrol- og
tilsynsfunktioner i medfør af loven.
Denne hjemmel er ikke videreført i planteloven i samme form, idet muligheden for at
henlægge løsning af opgaver til private juridiske personer efter plantelovens § 22, stk. 1, er
begrænset til opgaver om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på
læggekartoffelområdet.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at opgaver i forbindelse med
sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale,
der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, fremadrettet kan løses af private juridiske
personer på baggrund af en fri prisfastsættelse.
Det drejer sig i det væsentlige om opgaver vedrørende sortsafprøvningen i forbindelse med
sortslistegodkendelse og kontroldyrkning i forbindelse med certificering af
planteformeringsmateriale m.v.
Den nugældende ordning, hvor TystofteFonden som privat juridisk person har fået tildelt
kompetencen ved lov, har navnlig sikret den fornødne tekniske ekspertise i aktiviteterne,
ligesom den har muliggjort udvikling og innovation i samspil med erhvervet. Erfaringerne har
vist, at det i høj grad opleves som en positiv ting i erhvervet, at afprøvningsaktiviteterne er
underlagt markedsmekanismer.
Den nuværende ordning, hvor sortsafprøvningen til brug for både sortslistegodkendelse,
plantenyhedsbeskyttelse og frøcertificering er henlagt til TystofteFonden i medfør af lov,
betyder imidlertid, at det ikke er muligt for andre aktører at udbyde ydelserne i Danmark. Det
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
gør det vanskeligt for TystofteFonden at fastsætte priserne på sortsafprøvning efter udbud og
efterspørgsel, hvilket igen vanskeliggør udvikling og innovation inden for området.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at indføre en
ordning, hvor officiel afprøvning i Danmark også kan foretages af andre private aktører end
TystofteFonden, som opfylder nærmere bestemte krav om bl.a. ekspertise og akkreditering
m.v. Sortsafprøvning og kontroldyrkning bør efter ministeriets opfattelse i videst muligt
omfang betragtes som en ydelse, der købes på markedet, og ikke som en opgave, der er
henlagt til én bestemt aktør.
Både sortslistedirektivet og markedsdirektiverne stiller imidlertid enslydende krav om, at SES-
afprøvning, værdiafprøvning og kontroldyrkning varetages som såkaldte officielle
foranstaltninger. Det betyder ifølge sortslistedirektivets artikel 2 bl.a., at foranstaltningen skal
træffes af en stats myndigheder eller på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige juridiske
personer. Dette krav indebærer efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det kun bør
tillades, at andre aktører foretager de nævnte former for afprøvning efter en særlig udpegning
og under periodisk tilsyn.
En ordning, hvor afprøvning og kontroldyrkning varetages af private juridiske personer efter
udpegning vil på den ene side understøtte, at afprøvningsaktiviteterne i højere grad end i dag
reelt får karakter af konkurrenceudsatte markedsydelser, mens den samtidig vil sikre, at
afprøvningsaktiviteterne stadig sker på statens ansvar i overensstemmelse med
sortslistedirektivet og markedsdirektiverne.
En sort kan beskyttes efter plantenyhedsloven, hvis den bl.a. er selvstændig, dvs. kan skelnes
fra enhver anden kendt sort, er tilstrækkelig ensartet og er stabil i sine særlige egenskaber
(SES-afprøvnind). Der er tale om en og samme afprøvning, uanset om en sort anmeldes til
sortslisteoptagelse eller plantenyhedsbeskyttelse. Den eneste forskel kan bero i størrelsen på
referencekollektionen, dvs. de sorter, som en anmeldt sort skal sammenlignes med, idet en
sort, der skal på sortsliste skal sammenlignes med kendte sorter i EU, hvorimod en sort, der
ønskes nyhedsbeskyttet, skal sammenlignes med alle kendte sorter. I praksis er der dog idag
tale om samme referencekollektion.
Det foreslås derfor med den foreslåede
§ 5 a, stk. 1,
at ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan udpege private juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug
for sortslistegodkendelse og certificering i medfør af regler fastsat efter § 5.
Udpegning som officiel sortsafprøver vil indebære, at den pågældende for det første får
beføjelse til at foretage afprøvning af, om en sort er selvstændig, ensartet og stabil, jf.
sortslistebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, litra a-c, samt om sorten har en tilfredsstillende
dyrknings- og nytteværdi, jf. samme bestemmelses litra d. For det andet får officielle
sortsafprøvere beføjelse til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12,
sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.
Det er ikke aktuelt hensigten at ændre på reglerne for selve udførelsen af de nævnte
afprøvningsaktiviteter. Der henvises herved til afsnit 2.1.1 om gældende ret.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Det forventes, at ministeren ved bekendtgørelse vil delegere kompetencen til at udpege
virksomheder efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, til Landbrugsstyrelsen.
I tilknytning til udpegningsordningen foreslås det i den foreslåede
§ 5 a, stk. 2,
at ministeren
kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om kriterier og vilkår for
udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse og ophør af en udpegning.
Det er tanken, at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte kriterier for
udpegning skal udnyttes på en måde, som sikrer et højt fagligt og teknisk niveau i
afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed af uvedkommende interesser. Der forventes
stillet krav om, at den pågældende virksomhed eller organisation har teknisk frø- og
sortsafprøvning som et vedtægtsmæssigt hovedformål. Det er videre tanken at fastsætte krav
om, at virksomheden eller organisationen ikke må være under bestemmende indflydelse fra en
anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af resultatet
af dyrkningsafprøvningen. Derudover forventes stillet krav om, at virksomheden eller
organisationen stiller afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår.
Endelig forventes bemyndigelsen udnyttet til at stille krav om, at virksomheden eller
organisationen har de fornødne akkrediteringer og kvalificeret personale m.v. til at foretage
både SES- og værdi-afprøvning samt kontroldyrkning. Samlingen af alle tre former for
afprøvningsaktivitet hos alle officielle sortsafprøvere sikrer den højeste fællesnævner for det
faglige og tekniske niveau i den forstand, at den pågældende virksomhed eller organisation til
enhver tid skal leve op til de strengeste af de krav, som stilles til henholdsvis SES-afprøvning,
værdiafprøvning eller kontroldyrkning. Det betyder bl.a., at en officiel sortsafprøver ikke kan
fravælge én af de tre former for afprøvning, da der er tekniske og faglige fordele ved at holde
disse opgaver samlet. Det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om akkreditering, og her
tænkes navnlig på CPVO-akkreditering for sortsafprøvning.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at ministeren for landbrug, fiskeri og ligestilling eller
den, ministeren bemyndiger hertil, fører periodisk efterfølgende tilsyn med officielle
sortsafprøvere. Det periodiske tilsyn skal bl.a. sikre, at den officielle sortsafprøver fortsat
overholder betingelserne for udpegningen og generelt har tilrettelagt afprøvningsaktiviteterne
i overensstemmelse med bl.a. de krav, der er omtalt i afsnit 2.1.1 ovenfor.
Vurderingen af om en konkret afprøvning eller en konkret kontroldyrkning udgør et
tilstrækkeligt grundlag for sortslistegodkendelse eller certificering træffes af
Plantenyhedsnævnet i forbindelse med dettes afgørelse i den konkrete sag.
Der vil som et kriterie for udpegning kunne fastsættes, at udpegede virksomheder i forbindelse
med anmeldelse af sorter med henblik på sortslistegodkendelse eller plantenyhedsbeskyttelse
skal fremsende en standardprøve af sorten, som stammer fra den prøve, der er anvendt af den
udpegede virksomhed til afprøvning af sorten.
Miljø- og fødevareministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen desuden kunne fastsætte
regler om ansøgningsproceduren og om perioden for udpegning. Det er tanken, at udpegning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
som officiel sortsafprøver sker indtil videre, idet en udpegning til enhver tid kan tilbagekaldes
med et varsel på forventeligt ét år, dog således at igangværende opgaver må afsluttes.
For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning med udpegning er det endvidere
tanken, at den nuværende ordning, hvor TystofteFonden varetager sortsafprøvningen, skal
fortsætte indtil det tidspunkt, hvor den første officielle sortsafprøver er udpeget. Det foreslås
på den baggrund, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved udnyttelse af
bemyndigelsen kan træffe nærmere bestemmelse om ikrafttrædelse af udpegningsordningen
og overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af den nugældende ordning, hvor
afprøvningsopgaverne er henlagt til TystofteFonden.
Endeligt foreslås det, efter den foreslåede nyaffattelse af
§ 9, stk. 2,
i plantenyhedsloven, at
afprøvning af om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå beskyttelse skal
foretages af en privat juridisk person, der er udpeget hertil i medfør af § 5 a, stk. 1, i
planteloven.
Bestemmelsen medfører, at afprøvningen i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse, på
samme måde som det er tilfældet for afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse,
fremover skal kunne foretages af en udpeget virksomhed. Det vil som følge af ændringen ikke
længere være Plantenyhedsnævnet, der foranstalter en anmeldt sort afprøvet, men
afprøvningen vil skulle foretages af en udpeget virksomhed.
Da SES-afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse er
en og samme afprøvning, foreslås det, at det er de virksomheder, der er udpeget efter den
foreslåede § 5 a, stk. 1, i planteloven, der kan forestå SES-afprøvning også i forbindelse med
plantenyhedsbeskyttelse.
2.2 Udpegning af private juridiske personer til officiel prøvetagning og officiel avlskontrol
2.2.1 Gældende ret
Efter Plantelovens § 5 fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om
produktion og handel med planter, herunder om dokumentation, egenkontrol, indførsel,
udførsel, pakning og mærkning samt regnskab over lager, køb og salg.
Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan
herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den
juridiske person.
Bemyndigelsen er udnyttet i forbindelse med certificering af frø markfrøbekendtgørelse,
sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
markfrøbekendtgørelsens § 26, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens § 24, stk. 1, og
grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når
det er certificeret.
Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 6 skal en virksomhed, der ønsker et frøparti certificeret,
foranledige, at arealer med frø kontrolleres i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne
er overholdt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at avlskontrollen foretages af
TystofteFonden. Dog kan arealer til avl af certificeret frø af 1. og 2. generation, foretages af
personer, som Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret hertil.
Indtil 31. december 2019 kunne avlskontrol af præbasis- og basisfrø udføres ved autoriserede
avlskontrollører. Der var tale om en forsøgsordning, der ikke kunne forlænges. Der er
drøftelser i gang i EU-Kommissionen i forhold til at vedtage en ny justeret forsøgsordning, som
kan træde i kraft med virkning fra den kommende vækstsæson. Hvis en ny forsøgsordning
vedtages, vil der ikke være behov for officiel avlskontrol, da alle kategorier af avl vil kunne
besigtiges af autoriserede avlskontrollører.
Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 8 skal TystofteFonden udtage prøver af frøpartier, der agtes
anmeldt til certificering, medmindre virksomheden benytter en autoriseret prøvetager.
Tilsvarende regler for avlskontrol og prøvetagning findes i sædekornsbekendtgørelsens §§ 6-8
og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 8, 10 og 12.
Delopgaver udføres helt eller delvist af underleverandører til TystofteFonden. Officiel
prøvetagning af frø udføres af Baltic Control Certification A/S, som i sin tid har vundet opgaven
i et udbud fra Plantedirektoratet med overtagelse november 2011. Aftalen er siden forlænget i
to omgange med udløb november 2017. TystofteFonden har efterfølgende forlænget
kontrakten med Baltic Control Certification A/S.
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som
beskrevet i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter,
Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv
2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni
2002 om handel med grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel
med frø af olie- og spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om
fondens aktiviteter, som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.
Kravene til avlskontrol er beskrevet i markfrøbekendtgørelsen og sædekornsbekendtgørelsens
§ 6 og bilag 3, og i grønsagsfrøbekendtgørelsens § 10 og bilag 3.
2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der indføres regler om, at officiel
prøvetagning og officiel avlskontrol
–
på samme måde som officiel afprøvning, jf. afsnit 2.1.2
ovenfor
–
vil kunne varetages af private aktører, som er udpeget hertil af miljø- og
fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at prøvetagning og avlskontrol på samme måde som
afprøvningsaktiviteterne har en karakter, der gør det mest hensigtsmæssigt, at de varetages
uden for Landbrugsstyrelsens regi og så tæt som muligt på erhvervet. Hvis forsøgsordningen
omtalt ovenfor i afsnit 2.2.1 bortfalder, vil der imidlertid være et krav efter
markedsdirektiverne, at avlskontrol for præbasis- og basisfrø udføres som officielle
foranstaltninger. Det betyder bl.a., at foranstaltningen skal træffes af en stats myndigheder
eller på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige juridiske personer. Der henvises til afsnit
2.1.2 ovenfor.
På samme måde som på området for officiel sortsafprøvning vil en udpegningsordning som
alternativ til lovbestemt delegation af officiel avlskontrol og prøvetagning til TystofteFonden
efter ministeriets opfattelse have den fordel, at officielle prøvetagere og officielle
avlskontrollører frit kan fastsætte priserne på aktiviteterne efter udbud og efterspørgsel,
hvilket vil muliggøre udvikling og innovation inden for området. Udpegningsordningen skal
altså også sikre, at officiel avlskontrol og prøvetagning i videst muligt omfang får karakter af
konkurrenceudsatte markedsydelser, mens den samtidig skal sikre, at afprøvningsaktiviteterne
stadig sker på statens ansvar i overensstemmelse med markedsdirektiverne.
Det foreslås derfor med den foreslåede
§ 5 a, stk. 3,
i planteloven, at ministeren kan fastsætte
regler om en ordning, hvorefter private juridiske personer kan udpeges til at udføre officiel
avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.
Det er alene hensigten at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol, hvis den
nuværende forsøgsordning, som tillader avlskontrol under officielt tilsyn, ikke videreføres eller
erstattes af en lignende forsøgsordning fremadrettet. Det er altså med andre ord hensigten at
genindføre en ordning med mulighed for avlskontrol ved avlskontrollører, som er autoriseret
hertil, hvis det er muligt efter en forsøgsordning, som på nuværende tidspunkt forventes at
træde i kraft i starten af vækstsæsonen i 2020. Det betyder, at avlskontrol af præbasis- og
basisfrø som udgangspunkt stadig skal kunne ske af autoriserede avlskontrollører som i dag,
hvis det fortsat bliver muligt efter en kommende forsøgsordning. I det tilfælde er der ikke
behov for at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol.
For at sikre muligheden for en hurtig tilpasning til et eventuelt krav om officiel avlskontrol
efter bortfald af forsøgsordningen, vurderes det dog hensigtsmæssigt at indføre en
bemyndigelse allerede på nuværende tidspunkt.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte nærmere kriterier for udpegning
som henholdsvis officiel prøvetager og officiel avlskontrollør. Udpegning kan ske for hver af
disse aktiviteter for sig. Kriterierne skal sikre et højt fagligt og teknisk niveau i
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed af uvedkommende interesser. Der vil således
også kunne stilles krav om f.eks. ISTA-akkreditering for officielle prøvetagere.
2.3. Henlæggelse af afgørelseskompetencen i forbindelse med sortslistegodkendelse og
certificering af frø m.v. til Plantenyhedsnævnet
2.3.1. Gældende ret
Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan
herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den
juridiske person.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at
kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder
sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de
pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver,
der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person,
f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og
kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal
afprøve.
Bemyndigelsen er udnyttet i § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen, hvorefter beføjelserne
til at træffe afgørelse om optagelse af plantesorter på den danske sortsliste, certificering af
planteformeringsmateriale m.v., er henlagt til TystofteFonden, dog således, at beføjelsen til at
træffe afgørelse om afvisning af optagelse af en sort på sortslisten, hvis dyrkningen heraf kan
medføre risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet, udøves af
direktøren for Landbrugsstyrelsen.
Sortslisteoptagelse sker i dag efter regler fastsat i sortslistebekendtgørelsen. Det følger af
sortslistebekendtgørelsens § 1, at sorter af frø af arter, der er omfattet af
sædekornsbekendtgørelsen, markfrøbekendtgørelsen eller grønsagsfrøbekendtgørelsen,
læggekartofler omfattet af bkg. nr. 584 af 28. maj 2018 omavl m.v. af kartofler og frugtplanter
omfattet af bkg. nr. 1134 af 18. november 2019 om planter kan optages på den nationale
sortsliste.
Efter sortslistebekendtgørelsens § 1 skal sorter, der ønskes optaget på sortslisten, anmeldes til
TystofteFonden af den eller dem, der er ansvarlig for vedligeholdelse af sorten
(vedligeholderen), eller af en repræsentant for denne. Efter sortslistebekendtgørelsens § 3
optager TystofteFonden en sort på sortsliste, hvis der på grundlag af en officiel afprøvning hos
TystofteFonden eller hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden EU medlemsstat,
herunder især ved prøvedyrkning, kan konstateres, at sorten er selvstændig, ensartet, stabil og
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark efter
bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsen. Desuden skal sorten have et godkendt sortsnavn
i henhold til bekendtgørelse nr. 942 af 11. august 2018 om plantesortsnavne.
Certificering af frø sker efter markfrøbekendtgørelsen, sædekornsbekendtgørelsen og
grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1,
sædekornbekendtgørelsens 24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af
sædekorn eller frø først må sælges, når det er certificeret. Efter markfrøbekendtgørelsens §
13, sædekornsbekendtgørelsen § 13 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 17 skal et parti, der
ønskes certificeret, anmeldes til TystofteFonden. TystofteFonden certificerer et parti, der
opfylder avlsnormerne og kvalitetsnormerne, jf. markfrøbekendtgørelsens §§ 14 og 15 og bilag
3 og 5, sædekornsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 og bilag 3 og 5 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens § 18 og bilag 2 og 3.
Som det fremgår ovenfor, så varetager TystofteFonden ligeledes opgaver vedr. certificering af
planteformeringsmateriale m.v. Certificering, der er en forvaltningsretlig afgørelse, er en
forudsætning for omsætning og eksport af planteformeringsmateriale og sker i henhold til
regler og retningslinjer udstedt af EU, OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling), og ISTA (Den internationale sammenslutning af frøanalyselaboratorier:
International Seed Testing Association).
Efter plantenyhedslovens § 22, stk. 1, nedsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
et nævn, Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3.
Plantenyhedsnævnet administrerer med hjemmel i bestemmelsen sager vedrørende
anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i Plantenyhedsregisteret. Plantenyhedsnævnet
foranstalter herunder afprøvning af sorten i fornødent omfang, jf. plantenyhedslovens § 9, stk.
1, og om sortens optagelse i registret, jf. plantenyhedslovens § 10, stk. 1. Nævnet træffer
endvidere beslutning om godkendelse af sortsnavnet til plantenyheder.
Ministeren fastsætter efter plantenyhedslovens § 22, stk. 2, nævnets sammensætning og
funktion i nævnets forretningsorden. Forretningsordenen er offentliggjort på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Plantenyhedsnævnet består iflg. forretningsordenen af 5 medlemmer, der udnævnes af
Landbrugsstyrelsen for en femårig periode. Landbrugsstyrelsen udpeger og udnævner nævnets
formand. Iflg. nævnets forretningsorden deltager endvidere formanden for Fagudvalget for
Sortsafprøvning i nævnet. Dette er aktuelt direktøren for TystofteFonden. De sidste 3
medlemmer udnævnes af Landbrugsstyrelsen efter indstilling fra Aarhus Universitet, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2 medlemmer) og Københavns Universitet, Skov og
Landskab (1 medlem).
Nævnet sekretariatbetjenes af TystofteFonden, jf. § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
2.3.2.1 Afgørelse om optagelse på sortslisten
Som det fremgår under afsnit 2.1 ovenfor, indebærer den foreslåede ordning, at det fremover
skal være muligt at udpege andre sortsafprøvningsinstitutioner end TystofteFonden. Disse
sortsafprøvere skal bl.a. kunne forestå officiel afprøvning af, om en sort er selvstændig,
ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i
Danmark efter bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsens § 3. Sortsafprøverne skal
herudover kunne forestå kontroldyrkning til brug for certificering af frøpartier efter
markfrøbekendtgørelsens § 12, sædekornsbekendtgørelsens § 12 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16. Der henvises herved til afsnit 2.1.2.
Muligheden for udpegning af andre sortsafprøvere kan efter Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse indebære, at TystofteFonden får en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, hvis fondens
nuværende afgørelseskompetence inden for sortslisteoptagelse og certificering opretholdes,
samtidig med at TystofteFonden kan udpeges som officiel sortsafprøver efter de foreslåede
regler. Et sammenfald af afgørelseskompetencen og afprøvningskompetencen kan således
efterlade det indtryk, at TystofteFonden har en særstilling i forhold til andre officielle
sortsafprøvere, hvis fonden som den eneste officielle sortsafprøver både kan forestå officiel
afprøvning og træffe den formelle forvaltningsafgørelse på baggrund af
afprøvningsresultaterne.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det fremover vil være mest hensigtsmæssigt at
henlægge den egentlige afgørelseskompetence for så vidt angår optagelse på sortslisten hos
Plantenyhedsnævnet.
Det foreslås derfor, med den foreslåede
§ 5, stk. 2,
i planteloven, at ministeren i regler fastsat
efter bestemmelsens stk. 1 om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter
med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale, kan
fastsætte regler om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn, der er nedsat i medfør af
§ 22 i lov om plantenyheder.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at Plantenyhedsnævnet fremover skal tillægges
kompetencen til at træffe de afgørelser, som TystofteFonden i dag træffer efter
bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsens kapitel 2 og 5. På denne måde sikres det, at de
endelige afgørelser baseret på afprøvningsresultaterne træffes af et i forhold til de officielle
sortsafprøvningsinstitutioner uvildigt organ, og at alle officielle sortsafprøvningsinstitutioner
dermed principielt er ligestillede.
Plantenyhedsnævnet påtænkes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fremover inden
for sortslistebekendtgørelsen at skulle træffe afgørelser om optagelse af sorter, jf. § 3, stk. 1,
optagelse af landracer eller sorter af landbrugsarter og grønsagsarter, hvis oprindelsesregion
omfatter Danmark, jf. § 5, stk. 1, optagelse af bevaringssorter, jf. § 7, optagelse af hobbysorter,
jf. § 8 og § 5, stk. 2, samt afgørelser om afvisning m.v. efter sortslistebekendtgørelsens § 9 og §
10. Herudover vil Plantenyhedsnævnet skulle træffe afgørelse om forlængelse af
godkendelsen, jf. § 14, og tilbagekaldelse efter § 16.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Plantenyhedsnævnets afgørelser på disse områder vil være omfattet af § 23 i planteloven,
hvorefter afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages
til Miljø- og Fødevarenævnet.
Det er alene tanken at henlægge de afgørelser, som direkte træffes på baggrund af bl.a.
resultater fra den officielle afprøvning, til Plantenyhedsnævnet.
På en række andre områder inden for frøcertificering er det tanken, at afgørelseskompetencen
skal forblive i Tystofte.
TystofteFonden vil således fortsat have afgørelseskompetencen på de områder, som ikke
indebærer en uhensigtsmæssig dobbeltrolle i forhold til andre officielle
sortsafprøvningsinstitutioner, dvs. på alle de områder, hvor afgørelserne ikke indebærer nogen
stillingtagen til officielle afprøvningsresultater. Det betyder, at det er tanken, at
TystofteFonden fortsat skal træffe afgørelser om f.eks. tilladelse til salg af partier anmeldt til
certificering efter markfrøbekendtgørelsens § 27, sædekornsbekendtgørelsens § 26 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens § 22. Herudover er det også tanken, at Tystofte skal bevare
kompetencen til at autorisere markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der
benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier, jf. bilag 4 til
markfrøbekendtgørelsen og sædekornsbekendtgørelsen samt bilag 5 til
grønsagsfrøbekendtgørelsen.
Det er endvidere ikke tanken, at henlæggelsen af afgørelseskompetencen til
Plantenyhedsnævnet skal være til hinder for fortsættelsen af den nuværende ordning, hvor
TystofteFonden udfører en række sekretariatsfunktioner for nævnet.
Det vil derfor også fortsat kunne være TystofteFonden, der, som led i sekretariatsbetjeningen
af Plantenyhedsnævnet, opkræver de gebyrer vedrørende anmeldelse og forlængelse mv. af
plantenyhedsbeskyttelse, der kan fastsættes regler om efter plantenyhedslovens § 25, nr. 1-3.
2.3.2.2 Afgørelser om certificering
Den foreslåede ordning med udpegning af officielle sortsafprøvere betyder som nærmere
beskrevet ovenfor i afsnit 2.1, at både TystofteFonden og andre private aktører end
TystofteFonden kan udpeges til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12,
sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.
For at undgå en uhensigtsmæssig dobbeltrolle for TystofteFonden vurderes det også på dette
område hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om certificering henlægges til
Plantenyhedsnævnet i stedet for TystofteFonden, som har fået tillagt kompetencen i dag.
Ministeren vil derfor med den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven ligeledes i regler fastsat efter
bestemmelsens stk. 1 om certificering af planteformeringsmaterialer, kunne fastsætte regler
om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn, der er nedsat i medfør af § 22 i lov om
plantenyheder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
På dette område bør der imidlertid i højere grad gives mulighed for, at Plantenyhedsnævnets
kompetence til at træffe afgørelse i størstedelen af afgørelserne delegeres til nævnets
sekretariat i Tystoftefonden. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at der er samme
betænkeligheder som beskrevet ovenfor ved at lade TystofteFonden træffe afgørelse om
certificering, selvom denne afgørelse bl.a. træffes på baggrund af resultaterne fra
kontroldyrkningen. Det skyldes, at afgørelserne om certificering i særlig høj grad har karakter
af ren ekspedition, hvor der kun helt undtagelsesvist foretages en konkret vurdering af en
kontroldyrkning. Afgørelserne, som på nuværende tidspunkt årligt tæller op til 15.000,
udstedes i dag i praksis ved at resultater fra avls- og partikontrol, herunder kontroldyrkning,
indtastes i TystofteFondens sagsbehandlings-system, som i praksis udsteder certificeringen ved
automatiseret sagsbehandling.
Det bør derfor være muligt at bestemme, at Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe
afgørelse om certificering og forlængelse af gyldighedsperioden for et certificeret parti efter
markfrøbekendtgørelsens §§ 14-17, sædekornsbekendtgørelsen §§ 14-16, § 18 og § 19 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 18 og 20, delegeres til nævnets sekretariat, der forventes at
blive TystofteFonden.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i
§ 22, stk. 2,
i plantenyhedsloven udvides, så ministeren
med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion helt eller delvis
udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i
sekretariatsfunktionen kan træffe forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om, at TystofteFonden
varetager nævnets sekretariatsfunktion, og at fonden kan træffe afgørelse om godkendelse af
certificering på nævnets vegne samt afslag på certificering i det omfang afgørelsen hviler på et
klart, ikke skønsmæssigt grundlag. I de undtagelsesvise tilfælde, hvor nævnets sekretariat i
TystofteFonden påtænker at afslå certificering som følge af formelle mangler ved selve
kontroldyrkningen, skal afgørelsen dog træffes i Plantenyhedsnævnet efter indstilling fra
sekretariatet.
For så vidt angår de opgaver, som forbliver hos TystofteFonden i henhold til lovbestemt
delegation, henvises til afsnit 2.4.
2.4. Henlæggelse af visse opgaver til en privat juridisk person
2.4.1. Gældende ret
Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan
herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at
kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder
sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de
pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver,
der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person,
f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og
kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal
afprøve.
De nærmere bestemmelser om sortsafprøvning og certificering af frø i forhold til afprøvning og
afgørelser fremgår af 2.1.1 og 2.2.1.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet i § 18 i sortslistebekendtgørelsen, hvorefter TystofteFonden
opbevarer alle oplysninger om sorten, resultatet af sortsafprøvningerne og en standardprøve
af alle godkendte sorter til brug for eventuel stillingtagen til, om en sort fortsat overholder
betingelserne for at være optaget på sortsliste.
Bemyndigelsen er desuden udnyttet i sortslistebekendtgørelsens § 16, hvorefter
TystofteFonden tilbagekalder en sort fra sortslisten, hvis det viser sig, at sorten ikke opfylder
betingelserne for sortslisteoptagelse eller vedligeholderen eller dennes repræsentant anmoder
om det.
Tilsvarende regler om registrering, standardprøve og slettelse af sorter, gælder for
plantenyheder og findes i bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017 af lov om plantenyheder.
Bemyndigelsen i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret
2019 er endvidere udnyttet i forbindelse med certificering af frø i markfrøbekendtgørelsen,
sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af
markfrøbekendtgørelsens § 2, at virksomheder, der producerer og handler med frø skal være
registreret ved TystofteFonden.
Bemyndigelsen er ligeledes udnyttet i markfrøbekendtgørelsens § 10, stk. 4, hvorefter
TystofteFonden kan godkende virksomheders produktionsafdelinger til at producere større
partier af græsser. Efter bekendtgørelsens § 8 skal autoriseret prøvetagning foregå i en
virksomhed eller afdeling, der er godkendt af TystofteFonden. Efter bekendtgørelsens § 9 skal
TystofteFonden godkende installationen, hvis prøvetagning skal ske med automatisk
prøvetager.
Bemyndigelsen er herudover benyttet i markfrøbekendtgørelsens §§ 7, 8 og 50, hvorefter
TystofteFonden autoriserer avlskontrollører, prøvetagere og frøanalyselaboratorier. Det
fremgår desuden af bekendtgørelsens §§ 8 og 50 samt bilag 4, del II og III, at TystofteFonden
foretager audit ved autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier.
Tilsvarende regler gælder for registrering af virksomheder, godkendelse af prøvetagningssted
eller -anlæg, autorisation af avlskontrollører, prøvetagere og frøanalyselaboratorier samt
stikprøvevis avlskontrol findes i sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til sortsafprøvning
som beskrevet i sortslistedirektivet og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel
med grøntsagsfrø, samt de til enhver tid gældende regler og praksis på området. Endvidere
føres der tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som beskrevet i
Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter, Rådets direktiv
66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni
2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med
grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og
spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om fondens aktiviteter,
som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.
Kravene relateret til sortslisten er beskrevet i sortslistebekendtgørelsens §§ 16 og 18.
Kravene relateret til certificering er beskrevet i markfrøbekendtgørelsens §§ 2, 7, 8, 10 og 50.
Tilsvarende regler findes i sædekorns- og grønsagsfrøbekendtgørelserne.
2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den nuværende ordning, hvorefter en
række beføjelser inden for sortsadministrationen er henlagt til TystofteFonden, har været
velfungerende, og at det har været oplevet som en succesfuld og god løsning i branchen.
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker derfor også, at ordningen videreføres med de foreslåede
justeringer, der følger af pkt. 2.1, 2.2 og 2.3, herunder bl.a. om udpegning af virksomheder til
afprøvning af sorter og kontroldyrkning.
Derved vil forvaltningen af området fortsat kunne henlægges til en organisation med stor
ekspertise på området tæt på det erhverv, der har glæde af den høje kvalitet af dansk frø og
sædekorn.
Den nuværende hjemmel til at delegere ministerens kompetencer inden for området til en
privat juridisk person følger af tekstanmærkning 167 til § 24 i finansloven. Idet det er
hensigten, at ordningen skal være af mere permanent karakter, bør hjemlen til at delegere
kompetencen til den private juridiske person i stedet være i planteloven.
Der er allerede en hjemmel til at delegere kompetencer efter loven til en privat juridisk person
i plantelovens §22, stk. 1, men denne hjemmel er begrænset til opgaver der har karakter af
faktisk forvaltningsvirksomhed og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 5 og 15 om
sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet.
For at videreføre den eksisterende ordning med henlæggelse af visse opgaver til
TystofteFonden, er der derfor behov for at supplere bemyndigelsen i plantelovens § 22, stk. 1.
Det foreslås derfor, med det foreslåede
§ 22, stk. 2,
til planteloven, at ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge løsning af visse opgaver, der har karakter af
faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed, som følger af regler fastsat i medfør
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
af §§ 4, 5, 15 og 19, vedrørende autorisation og registrering af professionelle operatører,
godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på
sortsliste og klassificering og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med overholdelsen
af disse regler og om offentliggørelse af kontrolresultater til en privat juridisk person. Den
private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle opgaver, som
denne har fået henlagt.
Det er hensigten med bestemmelsen fortsat at henlægge løsningen af en række opgaver til
TystofteFonden. Det drejer sig om de opgaver, som fonden varetager i dag, og som har
karakter af myndighedsopgaver. Det drejer sig f.eks. om opgaver med autorisation af
markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede
prøvetagere og frøanalyselaboratorier, der er fastsat med hjemmel i plantelovens §§ 4 og 5.
Det drejer sig også om afgørelsesvirksomhed i forbindelse med tilsyn og kontrol med
virksomheders overholdelse af betingelser for autorisation m.v., jf. plantelovens § 15 og om
offentliggørelse af kontrolresultater efter plantelovens § 19.
Afgørelser om tilbagekaldelse af autorisationer kan have meget indgribende karakter, og
ministeren kan derfor også i medfør af plantelovens § 4 fastsætte regler om, at adressaten for
en sådan afgørelse kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene af ministeren. Det
forventes på denne baggrund ikke, at kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse
af autorisationer bliver delegeret til den private juridiske person i medfør af den foreslåede §
22, stk. 2.
Opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning vil efter den foreslåede § 5 a i planteloven
kunne varetages af en udpeget virksomhed. Det er derfor ikke tanken med den foreslåede
bemyndigelse, at delegere disse opgaver til TystofteFonden. Hvis der med den foreslåede § 5
a, stk. 3, i planteloven, endvidere fastsættes en udpegningsordning for private aktører, der kan
udføre officiel prøvetagning og officiel avlskontrol på samme måde som officiel afprøvning, vil
disse opgaver endvidere ikke blive delegeret til TystofteFonden, men fonden kan efter
ansøgning blive udpeget som andre virksomheder.
TystofteFonden vil derudover i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven
varetage visse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og
afgørelsesvirksomhed på vegne af Plantenyhedsnævnet. Der henvises herved til pkt. 2.3.2.
TystofteFonden er allerede i dag underlagt bl.a. forvaltningslovens og offentlighedslovens
regler i forhold til de opgaver, der er delegeret til fonden i medfør af tekstanmærkning nr. 167
til § 24 i finansloven, og det er hensigten, at det fortsat skal gøre sig gældende. Det er derfor
hensigten, at der efter forhandling med justitsministeren, i medfør af forvaltningslovens § 1,
stk. 3, fastsættes regler om, at forvaltningslovens regler skal finde anvendelse på
administrationen af de opgaver, der påtænkes delegeret i medfør af bestemmelsen. Endvidere
vil offentlighedsloven, bortset fra bestemmelserne i dennes §§ 11 og 12 og §§ 15-17, finde
anvendelse for det arbejde, der udføres af den private juridiske person, der har fået
tildelegeret opgaven, idet der efter den foreslåede § 22, stk. 2, forventes delegeret
kompetence til at træffe afgørelse på statens vegne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
De afgørelser, der træffes af den private juridiske person, der får opgaven tildelegeret, vil
kunne påklages efter de almindelige regler, der følger af planteloven. Afgørelser vil derfor også
i medfør af plantelovens § 23, stk. 1, som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og vil dermed ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Den private juridiske person, der får tildelegeret opgaver med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse, vil være undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle de tildelegerede
opgaver. Ministeren vil kunne udøve sin tilsynsbeføjelse efter almindelige forvaltningsretlige
regler i de sagsområder, som henlægges efter bestemmelsen, men der vil ikke være
klageadgang over afgørelser, der er truffet af den private juridiske person til ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling.
Tilsynet vil således supplere den almindelige adgang for virksomheder til at klage til miljø- og
fødevareklagenævnet over de forvaltningsafgørelser, der træffes af den private juridiske
person, der har fået tildelegeret kompetencen,
2.5. Gebyrfinansiering i forbindelse med sager for Plantenyhedsnævnet og for opgaver, der
er henlagt til en privat juridisk person.
2.5.1. Gældende ret
Efter stk. 1 på tekstanmærkning 167 af 24.21.01 til § 24 på finansloven kan ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse til en privat
juridisk person. Ministeren kan herunder dels overlade til den private juridiske person at løse
opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at
træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.
Der er redegjort nærmere for udnyttelsen af delegationskompetencen i pkt. 2.4.1, hvortil der
henvises.
Endvidere fremgår det, af tekstanmærkningens stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om den private juridiske persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med afgørelser
vedrørende og løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Af anmærkningen til tekstanmærkning nr. 167 fremgår det for så vidt angår betaling for
opgaver, der er delegeret til den private juridiske person, at der ønskes hjemmel til at lade
TystofteFonden opkræve et gebyr for arbejdet med at træffe de forvaltningsafgørelser, som er
omfattet af delegationen, således at gebyret opkræves af fonden direkte hos sortsliste- og
certificeringsansøgere. Det fremgår endvidere, at den private juridiske person vil kunne
udpeges til at udføre rent praktiske opgaver, herunder de tekniske afprøvninger, der er
grundlaget for sortsafprøvningen, plantenyhedsbeskyttelsen mv. Der ønskes ligeledes
mulighed for at lade TystofteFonden opkræve betaling direkte hos ansøgere for løsning af alle
overdragne opgaver vedrørende faktisk forvaltningsvirksomhed.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Bemyndigelsen er udnyttet ved bkg. nr. xxx af yy. februar 2020 om zzz.
Efter plantelovens § 13, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte
regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger på
plantesundhedsområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige
ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser,
registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions
forordninger på plantesundhedsområdet.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side
82, fremgår det, at det er hensigten i forbindelse med fastsættelse af gebyrer fortsat at
anvende det overordnede princip, at myndighedsopgaver af generel karakter
–
f.eks.
internationalt arbejde, beredskab, overvågning, ministerbetjening m.v.
–
bevillingsfinansieres,
mens opgaver, som kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virksomheders
overholdelse af EU-krav omfattet af plantesundheds- og kontrolforordningerne og af
markedsdirektiverne, samt faglig og administrativ understøttelse heraf, inkl.
laboratorieanalyseomkostninger og ressourcer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og
teknisk opdatering af personale
–
gebyrfinansieres.
Om gebyr i forbindelse med sortslisteoptagelse af planteformeringsmateriale fremgår det
endvidere af bemærkningerne, at det er hensigten at videreføre gebyret for sortslisteoptagelse
uændret, og at gebyret forventes fastsat til ca. 700 kr. pr. sort til dækning af TystofteFondens
udgifter til administration og godkendelse m.m., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som
fremsat, side 88.
Endvidere fremgår det for så vidt angår certificering af planteformeringsmateriale, at det er
hensigten at videreføre gebyret for certificering af frø uændret, og at gebyret forventes fastsat
til ca.1.232 kr. for de første otte producerede partier inden for et kalenderår og et yderligere
gebyr på ca. 154 kr. pr. parti produceret ud over de første otte partier som betaling til dækning
af TystofteFondens udgifter til godkendelsen m.m., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som
fremsat, side 88.
2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Stk. 3 i tekstanmærkning nr. 167 til § 24 til finansloven indeholder en hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med
afgørelser vedrørende og løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver. I forbindelse med
uddelegeringen af opgaver til TystofteFonden er hjemlen blevet administreret således, at
TystofteFonden har opkrævet betaling af borgerne for udførelsen af visse af de tildelegerede
opgaver efter priser, som TystofteFonden selv har kunnet fastlægge.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
2150599_0025.png
Administrationen er således tidligere sket på grundlag af bekendtgørelse om betaling for
kontrol med planteformeringsmateriale, hvor der i forhold til betaling for visse opgaver inden
for certificering, optagelse på sortsliste eller beskyttelse som plantenyhed blev henvist til, at
betaling skulle ske i henhold til TystofteFondens prisliste.
I det omfang der herved blev fastsat bestemmelser om opkrævning af betaling efter
TystofteFondens prisliste, som indebar, at der opkrævedes betaling for opgaver med karakter
af myndighedsudøvelse, og som ville gå ud over omkostningerne forbundet med de
pågældende opgaver, har denne opkrævning været uhjemlet.
Ministeren oplyste Folketinget herom i forslag til lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 39.
Ministeren oplyste samtidig, at betalingen for de tildelegerede opgaver fremadrettet vil blive
opkrævet i form af omkostningsbestemte gebyrer, som fastsættes i overensstemmelse med
budgetvejledningens regler herom. Dette er sket ved. bkg. nr. xx af yy februar 2020.
Den nye organisering af opgaverne i forbindelse med godkendelse af sorter til
sortslisteoptagelse samt certificering af frø og korn, hvorefter opgaver, der har karakter af
klassiske myndighedsopgaver, delegeres, og øvrige opgaver kan varetages af virksomheder
efter udpegning, der er redegjort for i afsnit 2.1.2 og 2.4.2, giver mulighed for, at opgaver vedr.
SES-afprøvning, værdi-afprøvning og kontroldyrkning, der kan varetages af alle virksomheder,
der efter den foreslåede § 5 a er godkendt hertil, kan gennemføres ud fra princippet om fri
prisdannelse, hvor det er den enkelte virksomhed, der fastsætter en pris for sin afprøvning.
De opgaver, om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik
på optagelse på sortsliste og om certificering af frø, som efter den foreslåede § 5, stk. 2, kan
henlægges til Plantenyhedsnævnet, samt de opgaver, der efter den foreslåede § 22, stk. 2, i
planteloven kan henlægges til en privat juridisk person, vil udgøre pligtmæssige ydelser, som
virksomhederne ikke kan rekvirere fra andre aktører end henholdsvis Plantenyhedsnævnet og
den private juridiske person, der forventes tildelegeret opgaver efter den foreslåede § 22, stk.
2. Betaling for disse ydelser vil ikke kunne fastsættes ud fra fri prisdannelse, og betalingen for
disse opgaver vil skulle ske ved et gebyr fastsat ved bekendtgørelse.
Der er i § 13, stk. 1, i planteloven hjemmel til at fastsætte regler om betaling for omkostninger
ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og om
betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer,
godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der
ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Det vurderes, at der med hjemmel i denne bemyndigelse kan fastsættes regler om betaling
(gebyrer) for løsningen af de opgaver, der i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven,
forventes delegeret til TystofteFonden.
Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat et årligt gebyr på 500 kr.
for vedligeholdelse af en sort, der er optaget på sortslisten. Gebyret dækker bl.a.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
omkostninger til opbevaring og vedligeholdelse af plantemateriale i frøkammer og til at
administrereafmeldinger, udløb og forlængelser af sortslisteoptagelser.
Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse til at producere større partier af
græsser i forbindelse med certificering. Gebyret forventes fastsat til 1.500 kr., og det skal
dække omkostninger til sagsbehandling af ansøgning samt kontrol af, om virksomhederne
lever op til de formelle krav til at producere større partier.
Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af avlskontrollører på 600 kr. Gebyret skal
dække omkostninger i forbindelse med afholdelse af eksamen samt udstedelse af
autorisationsbevis.
Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af prøvetagere på 4.750 kr. Gebyret skal dække
omkostninger i forbindelse med afholdelse af teoretisk og praktisk eksamen, kørsel samt
udstedelse af autorisationsbevis.
Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse af prøvetagningssted eller automatisk
prøvetagningsanlæg og autorisation af laboratorier på 22.500 kr. Gebyret skal dække
omkostninger i forbindelse med ansøgningen, herunder en gennemgang af virksomhedens
dokumentation, kvalitetshåndbog, dens procedurer og faciliteter samt kørsel i forbindelse
hermed. Gebyret dækker også omkostninger i forbindelse med at der træffes afgørelse om
godkendelse/autorisation samt administration af opgørelse over godkendte
prøvetagningssteder.
Der forventes fastsat gebyrer for en årlig opfølgning og tilsyn med prøvetagningssteder
henholdsvis laboratorier på 14.000 kr. Gebyrerne dækker omkostninger til forberedelse og
gennemførelse af audit samt kørsel i den forbindelse. Dertil skal gebyrerne dække
omkostninger til administration af ordningerne.
Der forventes fastsat et gebyr på 100 kr. pr. anmeldt avlsparti. Gebyret skal dække
omkostninger forbundet med gennemførelse af den påkrævede 5 pct. stikprøvekontrol af
anmeldte avlspartier, der besigtiges af autoriserede avlskontrollører, herunder selve
kontrollen, efterbehandling og dokumentation og omkostninger ved indgåelse af kontrakter og
aftaler med stikprøvekontrollører.
Såfremt det på baggrund af de verserende forhandlinger med EU-kommissionen om en
forsøgsordning ikke vil være nødvendigt at fastsætte regler om en udpegningsordning i
forbindelse med avlskontrollen, jf. afsnit 2.2.2, og opgaven derfor vil skulle delegeres til
TystofteFonden i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven, vil den indgå i det
foreslåede gebyr.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne fastsættes gebyr for behandlingen af de
sager inden for plantelovens område, der efter den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven
henlægges til Plantenyhedsnævnet.
Det forventes, at der på dette område fastsættes et årligt gebyr for registrering af
virksomheder, der ønsker at gøre brug af certificering af partier af frø m.v. Gebyret forventes
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
fastsat til 500 kr., og det skal dække omkostninger til administration og vedligeholdelse af
listen over registrerede virksomheder samt kontrol af virksomhedernes oplysninger.
Der forventes dertil fastsat et gebyr på 20 kr. for certificering af et parti frø m.v. Gebyret
dækker omkostninger til sagsbehandlingen af en anmeldelse, afgørelse, evt.
klagesagsbehandling mv. Gebyret dækker også omkostninger til vedligeholdelse og udvikling af
de dele af det IT-system (FCS), der anvendes til automatiseret sagsbehandling af anmeldelser
om certificering.
Det forventes, at der vil blive fastsat et gebyr på 500 kr. for afgørelse vedrørende optagelse af
en sort på sortslisten. Et tilsvarende gebyr dækker afgørelse vedrørende dansk
plantenyhedsbeskyttelse. Gebyrerne skal dække omkostninger til behandlingen af
ansøgningen, herunder oplysning af sagen, høring af Fagudvalget for Sortsafprøvning,
forelæggelse af sag for Plantenyhedsnævnet, afgørelse og evt. klagesagsbehandling. Gebyret
dækker også omkostninger tilknyttet behandlingen af en sag, herunder f. eks. anmodning om
aktindsigt.
Gebyrer vil skulle fastsættes og eventuelt efterfølgende justeres, så det sikres, at der er
balance mellem indtægter og omkostninger over en 4-årig periode. Miljø- og
Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med budgetvejledningens afsnit 2.3.1.2 årligt
vurdere, om omkostninger skal reduceres, eller om gebyrsatser skal justeres for at sikre denne
balance.
Gebyrer i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse vil fortsat blive fastsat med hjemmel i
plantenyhedslovens § 25.
Der er i stk. 3 til tekstanmærkning nr. 167 til § 24 på finansloven hjemmel til, at en privat
juridisk person opkræver gebyrer, i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af
opgaver, der er delegeret i medfør af tekstanmærkningens stk. 1. Det drejer sig om opgaver
inden for certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og
plantenyhedsbeskyttelse.
Det er imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at
hjemlen til at fastsætte regler om opkrævning for de pågældende opgaver, fremover vil være
at finde i planteloven.
Det foreslås derfor, at der indsættes et
§ 13, stk. 4,
i planteloven, hvorefter ministeren i regler
fastsat efter bestemmelsens stk. 1 kan fastsætte nærmere regler om den private juridiske
persons opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af den foreslåede §
22, stk. 2.
Det er hensigten med bestemmelsen dels at lade den private juridiske person, der får
delegeret kompetencer efter den foreslåede § 22, stk. 2, opkræve betaling herfor, i det omfang
der er fastsat en sådan betaling efter plantelovens § 13, stk. 1.
Derudover vil der med hjemmel i plantelovens § 13, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at
Plantenyhedsnævnet opkræver betaling for de opgaver, der er henlagt til nævnet efter regler
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven. Sekretariatsfunktionen for
Plantenyhedsnævnet vil efter den foreslåede § 22, stk. 2, i planenyhedsloven kunne henlægges
til en privat juridisk person, og denne vil i medfør heraf også kunne opkræve betaling (gebyrer)
for de opgaver, der udføres.
Hvis en virksomhed har fået afprøvet en sort i et andet EU-medlemsland, vil
Plantenyhedsnævnet kunne indhente resultatet af denne afprøvning for anmelderen. Det vil
påhvile anmelderen at afholde udgifterne til myndighederne i det pågældende EU-
medlemsland, hvorimod omkostningerne til Plantenyhedsnævnets bistand er indeholdt i det
gebyr, som opkræves af nævnet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Der vil være mindre administrative konsekvenser for Landbrugsstyrelsen i forbindelse med
administration af de udpegningsordninger, der følger af lovforslaget. Det drejer sig om
omkostninger til behandling af ansøgninger og til efterfølgende tilsyn med udpegede
virksomheder.
[Landbrugsstyrelsens afgørelser vedrørende udpegning vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, der vil have omkostninger til behandling af eventuelle klager.
For så vidt angår lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning,
vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget ved at samle de beføjelser, der ved
tekstanmærkning nr. 167 til finansloven med de øvrige regler i planteloven, bidrager til en
mere klar og enkel regulering af området. Samtidig sker der med den foreslåede ny struktur en
klar sondring og opdeling mellem de opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og
certificering, der er myndighedsopgaver, og de opgaver, som virksomhederne fremover vil
kunne få løst ved udpegede virksomheder.
Planteloven understøtter allerede i dag obligatorisk digital kommunikation, jf. lovens § 20. Der
vil med hjemmel i denne bestemmelse også kunne fastsættes krav om obligatorisk digital
kommunikation i forbindelse med administrationen af de udpegningsordninger, der foreslås
med den foreslåede § 5 a i planteloven. Endvidere vil der med hjemmel plantelovens § 20, stk.
2, kunne stilles krav om brug af særlige it-systemer og særlige digitale formater, herunder brug
af Digital Post, digital signatur og evt. anvendelse af Miljø- og Fødevareministeriets
portalløsning Tast selv-service.
Særligt sagsbehandlingen på området omkring certificering af partier af frø mv. er i dag i høj
grad automatiseret ved TystofteFondens it-system. For bl.a. at fastholde muligheden for den
automatiserede sagsbehandling, når afgørelseskompetencen på området foreslås overført til
Plantenyhedsnævnet, er der med lovforslaget skabt mulighed for, at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling fastsætter regler om, at nævnets sekretariat kan træffe afgørelser på
nævnets vegne. Det vurderes at være relevant særligt i de tilfælde, hvor afgørelsen kan træffes
ved automatiseret sagsbehandling, og det vurderes at være i overensstemmelse med det
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
tredje princip om at muliggøre automatisk sagsbehandling. Endvidere skabes mulighed for
fortsat at anvende et eksisterende og velfungerende IT-system.
Der fastsættes ikke med lovforslaget nye indberetningskrav. Udpegningsordningen vil
indebære, at viden om afprøvningsaktiviteter vil blive oparbejdet blandt flere mulige aktører.
Der forventes som følge heraf fastsat kriterier for udpegningen, hvorefter en udpeget
virksomhed skal stille afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår, hvilket vil
muliggøre genbrug af data.
Den behandling af personoplysninger, som foretages i forbindelse med private juridiske
personers udførelse af de opgaver, der med lovforslaget foreslås skabt mulighed for delegation
af, vil i det hele være omfattet af de gældende databeskyttelsesretlige regler, dvs. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),
EU-Tidende 2016, nr. L 119, s. 1 (databeskyttelsesforordningen), og lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
IT-systemer, der anvendes i forbindelse med sagsbehandlingen, skal være udformet, så de er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom. Det gælder f. eks.
databeskyttelsesforordningens art. 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den
dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges, skal
gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med
henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende
databeskyttelsesprincipper. Derudover gælder databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1 og
2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende
risici.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men den
udpegningsordning, der foreslås indført, vil muliggøre, at opgaver, der i dag løses af
TystofteFonden efter delegation, vil kunne udføres af udpegede virksomheder, og at
finansieringen af opgaverne derfor vil kunne overgå fra gebyr til fri prisdannelse blandt de
konkurrerende udpegede virksomheder.
Det vurderes ikke, at der er administrative konsekvenser forbundet med bemyndigelsen til at
henlægge ministerens kompetencer efter loven til en privat juridisk person, idet de opgaver,
der påtænkes delegeret, allerede i dag varetages af TystofteFonden.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Tilsvarende vurderes det, at der ikke er administrative konsekvenser for erhvervet forbundet
med at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af sorter på sortslisten
og certificering til Plantenyhedsnævnet.
Med den foreslåede ordning, vil ministeren som noget nyt kunne udpege virksomheder til at
forestå afprøvning af sorter og kontroldyrkning samt til at kunne fastsætte regler om en
udpegningsordning for virksomheder til at foretage officiel avlskontrol og prøvetagning. Det
vurderes, at der er administrative konsekvenser for erhvervslivet knyttet til
udpegningsordningerne. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af
ansøgning om udpegning samt om omkostninger forbundet med efterfølgende
myndighedstilsyn med de udpegede virksomheder.
Udpegningen er en éngangsforanstaltning, idet den vil være gyldig indtil den måtte blive
tilbagekaldt med et givent varsel. Omkostninger i forbindelse med tilsyn vil være
tilbagevendende, idet der vil være tale om periodisk efterfølgende tilsyn.
Det vurderes, at der er få virksomheder, der vil gøre brug af muligheden for at blive udpeget,
og omkostningerne i forbindelse med ansøgning og tilsyn vurderes derfor også at være
væsentligt under 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal bidrage til implementeringen af de gældende EU-direktiver om produktion og
handel med frø og planteformeringsmateriale.
Følgende EU-direktiver omhandler krav forbundet med handel med frø og sædekorn:
Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter
Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn
Rådets direktiv 2002/53 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter
Rådets direktiv 2002/54/EF om handel med bederoefrø
Rådets direktiv 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø
Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
2150599_0031.png
Direktiverne om handel med frø opstiller visse krav, der skal være opfyldt, før frø og
planteformeringsmateriale må bringes i handlen, særligt krav til opformering af varen og til
kvalitet af det markedsførte formeringsmateriale. Det er bl.a. en betingelse for certificering af frø
efter de nævnte direktiver, at det ved officiel undersøgelse eller ved undersøgelse under officielt
tilsyn af en prøve af det pågældende parti er konstateret, at en række nærmere betingelser
relateret til frøets sortsægthed og spireevne m.v. er opfyldt.
Sortslistedirektivet stiller som betingelse for optagelse på sortslisten bl.a., at det ved officiel
undersøgelse er konstateret, at sorten er selvstændig, stabil og tilstrækkeligt ensartet og har
tilfredsstillende dyrknings- og brugsværdi.
Udtrykket "officielle foranstaltninger" er i direktiverne defineret som de foranstaltninger, der
træffes a) af en stats myndigheder, eller b) på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige
juridiske personer, eller c) når det drejer sig om hjælpeforanstaltninger ligeledes under en stats
kontrol, af autoriserede fysiske personer, på betingelse af, at de under litra b) og c) nævnte
personer ikke har personlig økonomisk fordel af resultatet af disse foranstaltninger, jf. f.eks. artikel
2 sortslistedirektivet.
Dette lovforslag giver miljø- og fødevareministeren kompetence til at udpege private aktører til at
foretage kontroldyrkning til brug for certificering efter direktiverne om handel med frø samt SES-
og værdiafprøvning til brug for optagelse af en sort på sortslisten efter direktivet om den fælles
sortsliste. Den særlige udpegningsordning skal sikre, at opgaverne stadig varetages som officielle
foranstaltninger på statens ansvar, selvom de udføres af privatretlige juridiske personer.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[…]
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgif
ter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Implementeringskonsekven
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgift
er (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
Ja, til administration af
udpegningsordning.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
2150599_0032.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
[Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering] /[Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering] (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ja, væsentligt mindre end 4
mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget
indeholder ingen EU-retlige aspekter«)
Ja
Nej
X
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
§ 3 i lov om plantenyheder, jf. lbkg. nr. 10 af 4. januar 2017 (herefter plantenyhedsloven),
vedrører anmeldelse af sorter med henblik på optagelse i Plantenyhedsregistret.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan Plantenyhedsnævnet afkræve anmelderen de oplysninger, der
anses for nødvendige for behandling af anmeldelsen, og nævnet kan fastsætte en frist herfor.
Nævnet kan efter plantenyhedslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., yderligere kræve materiale til brug
ved afprøvning, jf. § 9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.
Det foreslås, at plantenyhedslovens
§ 3, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Bestemmelsen har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. hvorefter
Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af sorten.
Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås § 9, stk. 1, 2. pkt. imidlertid ændret således, at det ikke er
Plantenyhedsnævnet, der i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en sort, men nævnet
kan i stedet kræve, at anmelderen sørger for afprøvning i fornødent omfang.
Da Plantenyhedsnævnet med den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 2. pkt., ikke selv vil skulle
foranstalte afprøvning af en sort, er bestemmelsen om fremsendelse af materiale til nævnet til
brug for nævnets afprøvning overflødig.
Til nr. 2.
Efter plantenyhedslovens § 5 kan Plantenyhedsnævnet slette en anmeldelse af dagbogen, hvis
anmelderen ikke fremkommer med oplysninger eller afprøvningsmateriale, som nævnet har
krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.
Det foreslås, at plantenyhedslovens
§ 5
ændres, således at "eller afprøvningsmateriale" udgår
af bestemmelsen.
Muligheden for at slette en anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med
afprøvningsmateriale, som nævnet har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist,
nævnet har fastsat, har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af sorten.
Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås § 9, stk. 1, 2. pkt. imidlertid ændret således, at det ikke er
Plantenyhedsnævnet, der i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en sort, men nævnet
kan i stedet kræve, at anmelderen sørger for afprøvning i fornødent omfang.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Da Plantenyhedsnævnet med den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 2. pkt., ikke selv vil skulle
foranstalte afprøvning af en sort, er bestemmelsen om fremsendelse af materiale til nævnets
brug for afprøvningen foreslået ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og som følge heraf er en
bestemmelse om konsekvenser af manglende fremsendelse af det pågældende materiale
ligeledes overflødig.
Med den foreslåede ændring, ændres der ikke i øvrigt på, at Plantenyhedsnævnet kan slette en
anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med oplysninger, som nævnet
har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.
De oplysninger, som Plantenyhedsnævnet kan kræve, omfatter også oplysninger om
afprøvning, herunder om afprøvning som nævnet har krævet efter den foreslåede ændring af §
9, stk. 1, 2. pkt.
Sådanne oplysninger kan også udgøre materiale, herunder fx standardprøve af sorten, som
stammer fra den prøve, der er anvendt af en udpeget virksomhed til afprøvning af sorten.
Til nr. 3.
Efter plantenyhedslovens § 9, stk. 1, skal Plantenyhedsnævnet, inden en anmeldt sort kan
opnå beskyttelse, jf. dog § 21, konstatere, om sorten kan anses at opfylde betingelserne
herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt i anmeldelsen. Efter
plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., foranstalter Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang
afprøvning af sorten til konstatering heraf.
Efter den gældende bestemmelse skønner Plantenyhedsnævnet, om afprøvning er nødvendig,
eller om foreliggende afprøvningsresultater tilstrækkeligt klart viser, at sorten må anses for at
opfylde betingelserne for beskyttelse.
Efter bestemmelsen vil Plantenyhedsnævnet derfor foranstalte afprøvning af sorten, såfremt
foreliggende afprøvningsresultater ikke vurderes tilstrækkelige.
En sådan behandling af sager om anmeldelse af sorter med henblik på optagelse i
Plantenyhedsregistret, hvorefter Plantenyhedsnævnet foranstalter en afprøvning af en sort,
harmonerer ikke med den ordning, der foreslås indført i forbindelse med afprøvning af sorter,
og hvor afprøvningen forestås af virksomheder, der er udpeget hertil. Der henvises herved til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2.
Det vurderes dog fortsat relevant, at Plantenyhedsnævnet kan kræve afprøvning af en sort i
fornødent omfang. Det vil fortsat være relevant i de tilfælde, hvor eksisterende
afprøvningsresultater vurderes utilstrækkelige til at vurdere, om sorten kan opnå
plantenyhedsbeskyttelse. Det drejer sig om afprøvning af, om en sort opfylder de krav for
beskyttelse, der fremgår af plantenyhedslovens § 1.
Det foreslås derfor, at plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. ændres således, at nævnet i
fornødent omfang kræver afprøvning af sorten til konstatering af, om sorten kan anses at
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
opfylde betingelserne for at opnå beskyttelse, herunder om den har de særlige egenskaber,
der er nævnt i anmeldelsen.
Ændringerne medfører, at Plantenyhedsnævnet som led i sagsbehandlingen kan kræve, at
anmelderen tilvejebringer yderligere afprøvning af sorten. Der vil med hjemmel i
plantenyhedslovens § 3, stk. 3, kunne fastsættes en nærmere frist for at anmelderen
fremsender afprøvningsresultater, og såfremt påkrævede afprøvningsresultater ikke
fremsendes inden fristen, vil nævnet efter plantenyhedslovens § 5 kunne slette en anmeldelse
af dagbogen.
Til nr. 4
Efter Plantenyhedslovens § 9, stk. 2, kan anmelderen afkræves et gebyr til dækning af nævnets
omkostninger ved en afprøvning.
Bestemmelsen har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. hvorefter
Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en anmeldt sort.
Idet plantenyhedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ændret, således
at Plantenyhedsnævnet ikke foranstalter en afprøvning af en sort, men i stedet kan kræve, at
en anmelder sørger for afprøvning af en anmeldt sort, vil Plantenyhedsnævnet ikke have
omkostninger til afprøvning. Der er derfor heller ikke behov for en hjemmel til at opkræve
gebyr for afprøvningen.
Baggrunden for, at nævnet fremover ikke skal kunne foranstalte en afprøvning men i stedet
kræve denne er, at udpegede virksomheder fremover skal kunne forestå afprøvningen af
sorter, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Udpegningsordningen efter § 2, nr. 2, omfatter bl.a.
afprøvning i forbindelse med sortslistegodkendelse, men da SES-afprøvningen i forbindelse
med sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse er en og samme afprøvning, vil det
også være relevant og hensigtsmæssigt, at afprøvningskompetencerne efter de to lovområder
ensrettes.
Det foreslås derfor, at plantenyhedslovens
§ 9, stk. 2,
nyaffattes således, at det bestemmes, at
afprøvning af om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå
plantenyhedsbeskyttelse skal foretages af en privat juridisk person, der er udpeget i medfør af
§ 5 a, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v.
Bestemmelsen medfører, at afprøvningen i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse, på
samme måde som det er tilfældet for afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse,
fremover skal kunne foretages af en udpeget virksomhed. Det vil som følge af ændringen ikke
længere være Plantenyhedsnævnet, der foranstalter en anmeldt sort afprøvet, men
afprøvningen vil skulle foretages af en udpeget virksomhed.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Ophævelsen medfører derfor, at det alene er virksomheder, der er udpeget hertil, der kan
foretage afprøvning af, om en sort opfylder de betingelser der stilles efter plantenyhedslovens
§ 1, for at en sort kan opnå plantenyhedsbeskyttelse.
Til nr. 5
Ved lov nr. 967 af 4. december 2002 (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri m.v.) blev bl.a. plantenyhedslovens § 19, stk. 1, ophævet, og § 19, stk. 2,
blev herefter til § 19, stk. 1. Ved en fejl blev der ikke ved ændringsloven foretaget
konsekvensrettelser af henvisningen til § 19, stk. 2, der blev til § 19, stk. 1, i
plantenyhedslovens § 19, stk. 3, der blev til § 19, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i plantenyhedslovens § 19, stk. 2 til plantenyhedslovens § 19, stk.
2, ændres, så den retteligt henviser til plantenyhedslovens § 19, stk. 1.
Der er tale om ændring af lovteknisk karakter.
Til nr. 6
Efter plantenyhedslovens § 22, stk. 2, fastsætter ministeren Plantenyhedsnævnets
sammensætning og funktion i nævnets forretningsorden.
Plantenyhedsnævnets forretningsorden er offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside,
og den indeholder bl.a. bestemmelser om, at nævnet sekretariatsbetjenes af
NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugsstyrelsen). Sekretariatsbetjeningen er dog delegeret til
TystofteFonden, jf. § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at plantenyhedslovens
§ 22, stk. 2,
suppleres, så det af bestemmelsen fremgår, at
ministeren fastsætter Plantenyhedsnævnets sammensætning og funktion i nævnets
forretningsorden, og at ministeren herunder kan fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion
helt eller delvis udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i
sekretariatsfunktionen kan træffe visse forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.
Baggrunden for, at bestemmelsen foreslås suppleret med en bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte regler om at nævnets sekretariatsfunktion kan udøves af en privat juridisk person,
er, at Plantenyhedsnævnet med lovforslagets § 2, nr. 1, kan tillægges opgaver med at træffe
afgørelser om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på
optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler
udstedt efter lov nr. 58. af den 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v. (herefter
planteloven).For så vidt angår Plantenyhedsnævnets opgaver med at administrere
bestemmelserne i plantenyhedslovens kapitel 2 og 3, påtænkes bemyndigelsen udnyttet til i
nævnets forretningsorden at fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion udøves af
TystofteFonden.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Det er ikke hensigten, at der som følge af bemyndigelsen ændres på den nuværende
kompetencefordeling mellem sekretariat og nævn for så vidt angår afgørelser efter
plantenyhedsloven. Det indebær også, at det fortsat vil være Plantenyhedsnævnet, der træffer
afgørelse om optagelse af en sort i Plantenyhedsregistret og om godkendelse af sortsnavne.
For så vidt angår de opgaver, som Plantenyhedsnævnet påtænkes tillagt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, er det ligeledes tanken, at nævnets
sekretariatsfunktion fortsat skal udøves af TystofteFonden.
På området omkring certificering af partier af frø mv. påtænkes der givet mulighed for at
Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe afgørelse i størstedelen af afgørelserne
delegeres til nævnets sekretariat i TystofteFonden.
Afgørelserne om certificering har i særlig høj grad karakter af ren ekspedition, hvor der kun
helt undtagelsesvist foretages en konkret vurdering af en kontroldyrkning. Afgørelserne, som
på nuværende tidspunkt årligt tæller op til 15.000, udstedes i dag i praksis ved, at resultater fra
avls- og partikontrol, herunder kontroldyrkning, indtastes i TystofteFondens sagsbehandlings-
system, som i praksis udsteder certificeringen ved automatiseret sagsbehandling.
Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor ikke, at der er betænkeligheder ved at lade
sekretariatet træffe afgørelse om certificering.
Det vil derfor være muligt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at bestemme, at
Plantenyhedsnævnest kompetence til at træffe afgørelse om certificering og forlængelse af
gyldighedsperioden for et certificeret parti efter markfrøbekendtgørelsens §§ 14-17,
sædekornsbekendtgørelsen §§ 14-16, § 18 og § 19 og grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 18 og
20, delegeres til nævnets sekretariat.
Muligheden for at delegere nævnets kompetence til at træffe afgørelse til sekretariatet vil
være begrænset til tilfælde, hvor afgørelsen hviler på et klart og ikke-skønsmæssigt grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 7
Efter plantenyhedslovens § 25, nr. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
fastsætte bestemmelser om gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser,
jf. § 3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12, stk. 2, samt til hel
eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk. 2.
Det foreslås, at "samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk. 2,"
udgår.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter plantenyhedslovens § 9, stk.
2, foreslås ophævet. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Til nr. 8Ved lov nr. 1086 af 20. december 1995 om ændring af lov om plantenyheder blev
plantenyhedslovens § 19, stk. 1, ophævet, og § 19, stk. 2-4, blev herefter til § 19, stk. 1-3. Ved
en fejl blev der ikke ved ændringsloven foretaget konsekvensrettelse af henvisningen til § 19,
stk. 3, der blev til § 19, stk. 2, i plantenyhedslovens § 28.
Ved lov nr. 967 af 4. december 2002 (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri m.v.) blev bl.a. plantenyhedslovens § 19, stk. 1 ophævet, og § 19, stk. 2,
blev herefter til § 19, stk. 1. Ved en fejl blev der heller ikke ved denne ændringslov foretaget
konsekvensrettelse af henvisningen til plantenyhedslovens § 19 i plantenyhedslovens § 28.
Det foreslås, at henvisningen i plantenyhedslovens § 28 til plantenyhedslovens § 19, stk. 3,
ændres, så den retteligt henviser til plantenyhedslovens § 19, stk. 1.
Der er tale om ændring af lovteknisk karakter.
Til § 2
Til nr. 1
Efter plantelovens § 5, stk. 1, fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler
om produktion og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af
landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortsliste og af
formeringsmateriale af slægter og arter af træer med henblik på optagelse på kåringslisten, om
klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet
og behandling, om dokumentation, egenkontrol, indførsel, udførsel, pakning og mærkning
samt regnskab over lager, køb og salg.
Bestemmelsen rummer bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om godkendelse af sorter af
landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om
certificering af planteformeringsmateriale.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et stk. 2, hvorefter ministeren i regler fastsat
efter stk. 1 om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på
optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale, kan fastsætte regler
om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn, der er nedsat i medfør af § 22 i lov om
plantenyheder.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås en ordning, hvorefter det skal være muligt at udpege
private juridiske personer til at kunne foretage afprøvning af sorter til brug for
sortslistegodkendelse og certificering. Der henvises herved til bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Muligheden for udpegning af andre sortsafprøvere kan efter Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse indebære, at TystofteFonden får en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, hvis fondens
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
nuværende afgørelseskompetence inden for sortslisteoptagelse og certificering af frø m.v.
opretholdes, samtidig med at TystofteFonden kan udpeges som officiel sortsafprøver og
kontroldyrker efter de foreslåede regler.
Et sammenfald af afgørelseskompetencen og afprøvningskompetencen kan således efterlade
det indtryk, at TystofteFonden har en særstilling i forhold til andre udpegede virksomheder,
hvis fonden som den eneste udpegede virksomhed både kan forestå officiel afprøvning,
kontroldyrkning og træffe den formelle forvaltningsafgørelse på baggrund af
afprøvningsresultaterne.
Det vurderes derfor at være mest hensigtsmæssigt at henlægge den egentlige
afgørelseskompetence for så vidt angår optagelse på sortslisten og certificering hos
Plantenyhedsnævnet.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at Plantenyhedsnævnet fremover skal tillægges
kompetencen til at træffe de afgørelser, som TystofteFonden i dag træffer efter
bestemmelserne i kapitel 2 og 5 i sortslistebekendtgørelsen.
Det drejer sig om afgørelser om optagelse af sorter, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, optagelse
af landracer eller sorter af landbrugsarter og grønsagsarter, hvis oprindelsesregion omfatter
Danmark, jf. § 5, stk. 1, optagelse af bevaringssorter, jf. § 7, optagelse af hobbysorter, jf. § 8 og
§ 5, stk. 2, samt afgørelser om afvisning m.v. efter sortslistebekendtgørelsens § 9 og § 10.
Herudover påtænkes bemyndigelsen udnyttet til at tillægge Plantenyhedsnævnet
kompetencen til at træffe afgørelse om forlængelse af godkendelsen, jf. § 14, og
tilbagekaldelse efter § 16.
I forhold til området vedr. certificering af partier af frø mv. påtænkes de afgørelser, der i dag
træffes af TystofteFonden vedr. certificering og forlængelse af gyldighedsperioden for et
certificeret parti efter §§ 14-17 i markfrøbekendtgørelsen, §§ 14-16, § 18 og § 19 i
sædekornsbekendtgørelsen og §§ 18 og 20 i grønsagsfrøbekendtgørelsen tillagt
Plantenyhedsnævnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse i
lovforslagets § 1, nr. 6, kan fastsætte regler om, at nævnet sekretariatbetjenes af en privat
juridisk person, og at den private juridiske person som led i sekretariatsbetjeningen kan træffe
visse forvaltningsafgørelser på nævnets vegne. Sekretariatsfunktionen påtænkes aktuelt tillagt
TystofteFonden, og TystofteFonden forventes tillagt kompetencen til at træffe visse afgørelser
vedrørende certificering. For en nærmere redegørelse om bemyndigelsens omfang henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2.
Der foreslås indsat en § 5 a. Bestemmelsen er ny, og den indeholder den regulering, der er
nødvendig for etablering af udpegningsordninger vedrørende afprøvning af sorter til brug for
sortslistegodkendelse og kontroldyrkning, prøvetagning og avlskontrol til brug for certificering.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven kan ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan
herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den
juridiske person.
Bemyndigelsen er udnyttet til at henlægge opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning
i Danmark til TystofteFonden.
Efter § 3 i sortslistebekendtgørelsen, optager TystofteFonden en sort på sortsliste, hvis der på
grundlag af en officiel afprøvning hos TystofteFonden eller hos en tilsvarende akkrediteret
institution i en anden EU-medlemsstat, herunder især ved prøvedyrkning, kan konstateres, at
sorten er selvstændig, ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret
ved prøvedyrkning i Danmark.
Det følger endvidere af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens §
24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må
sælges, når det er certificeret. Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 12 skal en virksomhed, der
ønsker et frøparti certificeret, foranledige at en prøve, der er udtaget af partiet, efter
bekendtgørelsens § 8, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder
normerne i bekendtgørelsens bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort. Denne
kontroldyrkning kan ifølge bekendtgørelsens § 12, stk. 3, foretages af TystofteFonden eller af
myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det
Europæiske Økonomiske Samarbejde.
Tilsvarende regler for kontroldyrkning findes i sædekornsbekendtgørelsens § 12 og
grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.
Henlæggelsen af kompetencen til at foretage afprøvning og kontroldyrkning i Danmark til
TystofteFonden foreslås erstattet af en udpegningsordning.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan udpege private
juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse og
certificering i medfør af regler fastsat efter § 5.
Baggrunden for forslaget er, at Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering af planteformeringsmateriale,
der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, fremadrettet også kan løses af private juridiske
personer på baggrund af en fri prisfastsættelse. Tilsvarende gør sig gældende vedr.
plantenyhedsbeskyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det drejer sig i det væsentlige om opgaver vedrørende sortsafprøvningen i forbindelse med
sortslistegodkendelse og kontroldyrkning i forbindelse med certificering af
planteformeringsmateriale m.v.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Udpegning som officiel sortsafprøver vil indebære, at den pågældende for det første får
beføjelse til at foretage afprøvning af, om en sort er selvstændig, ensartet og stabil, jf.
sortslistebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, litra a-c, samt om sorten har en tilfredsstillende
dyrknings- og nytteværdi, jf. samme bestemmelses litra d. For det andet får officielle
sortsafprøvere beføjelse til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12,
sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.
Det forventes, at ministeren ved bekendtgørelse vil delegere kompetencen til at udpege
virksomheder efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1,
herunder om kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse
og ophør af en udpegning.
Det er tanken, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte kriterier for udpegning skal
udnyttes på en måde, som sikrer et højt fagligt og teknisk niveau i afprøvningsaktiviteterne
samt uafhængighed af uvedkommende interesser.
Der forventes stillet krav om, at den pågældende virksomhed eller organisation har teknisk frø-
og sortsafprøvning som et vedtægtsmæssigt hovedformål. Det er videre tanken at fastsætte
krav om, at virksomheden eller organisationen ikke må være under bestemmende indflydelse
fra en anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af
resultatet af dyrkningsafprøvningen. Derudover forventes stillet krav om, at virksomheden
eller organisationen stiller afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår.
Endvidere forventes bemyndigelsen udnyttet til at stille krav om, at virksomheden eller
organisationen har de fornødne akkrediteringer og kvalificeret personale m.v. til at foretage
både SES- og værdi-afprøvning samt kontroldyrkning. Samlingen af alle tre former for
afprøvningsaktivitet hos alle officielle sortsafprøvere sikrer den højeste fællesnævner for det
faglige og tekniske niveau i den forstand, at den pågældende virksomhed eller organisation til
enhver tid skal leve op til de strengeste af de krav, som stilles til henholdsvis SES-afprøvning,
værdiafprøvning eller kontroldyrkning. Det betyder bl.a., at en officiel sortsafprøver ikke kan
fravælge én af de tre former for afprøvning, da der er tekniske og faglige fordele ved at holde
disse opgaver samlet. Det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om akkreditering, og her
tænkes navnlig på CPVO-akkreditering for sortsafprøvning.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller
den, ministeren bemyndiger hertil, fører periodisk efterfølgende tilsyn med officielle
sortsafprøvere. Det periodiske tilsyn skal bl.a. sikre, at den officielle sortsafprøver fortsat
overholder betingelserne for udpegningen og generelt har tilrettelagt afprøvningsaktiviteterne
i overensstemmelse med bl.a. de krav, der er omtalt i afsnit 2.1.1 ovenfor.
Vurderingen af om en konkret afprøvning eller en konkret kontroldyrkning udgør et
tilstrækkeligt grundlag for sortslistegodkendelse eller certificering træffes af
Plantenyhedsnævnet i forbindelse med dettes afgørelse i den konkrete sag.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestiling vil med hjemmel i bemyndigelsen desuden kunne
fastsætte regler om ansøgningsproceduren og om perioden for udpegning. Det er tanken, at
udpegning som officiel sortsafprøver sker indtil videre, idet en udpegning til enhver tid kan
tilbagekaldes med et varsel på forventeligt ét år, dog således at igangværende opgaver må
afsluttes.
For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning med udpegning er det endvidere
tanken, at den nuværende ordning, hvor TystofteFonden varetager sortsafprøvningen, skal
fortsætte indtil det tidspunkt, hvor den første officielle sortsafprøver er udpeget. Det foreslås
på den baggrund, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved udnyttelse af
bemyndigelsen kan træffe nærmere bestemmelse om ikrafttrædelse af udpegningsordningen
og overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af den nugældende ordning, hvor
afprøvningsopgaverne er henlagt til TystofteFonden.
Det foreslås i
stk. 3,
at ministeren kan fastsætte regler om en ordning, hvorefter private
juridiske personer kan udpeges til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af
regler fastsat efter § 5.
Baggrunden for bemyndigelsen er, at Miljø- og Fødevareministeriet på samme måde som
officiel afprøvning finder det hensigtsmæssigt, at der indføres regler om, at officiel
prøvetagning og officiel avlskontrol vil kunne varetages af private aktører, som er udpeget
hertil af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Det er dog alene hensigten at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol af
præbasis- og basisfrø, hvis den nuværende forsøgsordning, som tillader avlskontrol under
officielt tilsyn, ikke videreføres eller erstattes af en lignende forsøgsordning fremadrettet. Det
er altså med andre ord hensigten at genindføre en ordning med mulighed for avlskontrol ved
avlskontrollører, som er autoriseret hertil, hvis det er muligt efter en forsøgsordning, som på
nuværende tidspunkt forventes at træde i kraft i starten af vækstsæsonen i 2020. Det betyder,
at avlskontrol og prøvetagning af præbasis- og basisfrø som udgangspunkt stadig skal kunne
ske af autoriserede avlskontrollører som i dag, hvis det fortsat bliver muligt med EU-
kommissionens kommende gennemførelsesafgørelse. I det tilfælde er der ikke behov for at
indføre en udpegningsordning.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte hjemmel til udpegning samt de
nærmere kriterier for udpegning som henholdsvis officiel prøvetager og officiel avlskontrollør.
Udpegning vil kunne ske for hver af disse aktiviteter for sig. De kriterier, der vil skulle
fastsættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, skal sikre et højt fagligt og teknisk
niveau i afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed af uvedkommende interesser. Der vil
således også med hjemmel i bestemmelsen kunne stilles krav om f.eks. ISTA-akkreditering for
officielle prøvetagere.
Til nr. 3.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
Efter plantelovens § 13, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte
regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige ydelser
og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer,
tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af loven.
Det foreslås, at der i plantelovens § 13 indsættes et
stk. 4,
hvorefter ministeren i regler fastsat
efter stk. 1 kan fastsætte nærmere regler om private juridiske personers opkrævning af gebyr i
forbindelse med opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 2.
Baggrunden for bestemmelsen er, at opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver
vedrørende certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og
plantenyhedsbeskyttelse, der har været løst af en privat juridisk person, hidtil har været
fastlagt med hjemmel i tekstanmærkning 167 ad 24.21.01 til § 24 til finansloven.
Der er i stk. 3 til tekstanmærkningen hjemmel til, at en privat juridisk person opkræver
gebyrer, i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af opgaver, der er delegeret i
medfør af tekstanmærkningens stk. 1.
Det er imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at
hjemlen til at fastsætte regler om opkrævning for de pågældende opgaver fremover vil være at
finde i planteloven.
Det er hensigten med bestemmelsen dels at lade den private juridiske person, der får
delegeret kompetencer efter den foreslåede § 22, stk. 2, opkræve betaling herfor, i det omfang
der er fastsat en sådan betaling efter plantelovens § 13, stk. 1.
Derudover vil der med hjemmel i plantelovens § 13, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at
Plantenyhedsnævnet opkræver betaling for de opgaver, der er henlagt til nævnet efter regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven. Sekretariatsfunktionen for
Plantenyhedsnævnet vil efter den foreslåede § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven kunne
henlægges til en privat juridisk person, og denne vil i medfør heraf også kunne opkræve
betaling (gebyrer) for de opgaver, der udføres.
Til nr. 4.
Der foreslås indsat et
§ 22, stk. 2,
hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
henlægge løsning af visse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og
afgørelsesvirksomhed, som følger af regler fastsat i medfør af lovens §§ 4, 5, 15 og 19,
vedrørende autorisation og registrering af professionelle operatører, godkendelse af sorter af
landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og klassificering
og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med overholdelsen af disse regler og om
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
offentliggørelse af kontrolresultater til en privat juridisk person. Den private juridiske person er
undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle opgaver, som denne har fået henlagt.
Bestemmelsen er ny i planteloven, og den vil afløse delegationsbemyndigelsen i stk. 1 til
tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven, hvorefter ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge opgaver inden for certificering af
planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse til en privat
juridisk person. Ministeren kan herunder dels overlade til den private juridiske person at løse
opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at
træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det er Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at den nuværende ordning, hvorefter en række beføjelser inden for
sortsadministrationen, der er henlagt til TystofteFonden, har været velfungerende, og at det
har været oplevet som en succesfuld og god løsning i branchen.
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker derfor også, at ordningen videreføres med de justeringer
vedrørende udpegningsordninger, der følger af lovforslaget. Idet det er hensigten, at
ordningen skal være af mere permanent karakter, bør hjemlen til at delegere kompetencen til
den private juridiske person overføres til planteloven.
Det er hensigten med bestemmelsen fortsat at henlægge løsningen af en række opgaver til
TystofteFonden. Det drejer sig om de opgaver, som fonden varetager i dag, og som har
karakter af myndighedsopgaver. Det drejer sig f.eks. om opgaver med autorisation af
markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede
prøvetagere og frøanalyselaboratorier, der er fastsat med hjemmel i plantelovens §§ 4 og 5.
Det drejer sig også om afgørelsesvirksomhed i forbindelse med tilsyn og kontrol med
virksomheders overholdelse af betingelser for autorisation m.v., jf. plantelovens § 15 og om
offentliggørelse af kontrolresultater efter plantelovens § 19.
Afgørelser om tilbagekaldelse af autorisationer kan have meget indgribende karakter, og
ministeren kan derfor også i medfør af plantelovens § 4 fastsætte regler om, at adressaten for
en sådan afgørelse kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene af ministeren. Det
forventes på denne baggrund ikke, at kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse
af autorisationer bliver delegeret til den private juridiske person i medfør af den foreslåede
bemyndigelse.
Opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning vil efter den foreslåede § 5 a i planteloven
kunne varetages af en udpeget virksomhed. Det er derfor ikke tanken med den foreslåede
bemyndigelse, at delegere disse opgaver til TystofteFonden. Hvis der med den foreslåede § 5
a, stk. 3, i planteloven, endvidere fastsættes en udpegningsordning for private aktører, der kan
udføre officiel prøvetagning og officiel avlskontrol på samme måde som officiel afprøvning, vil
disse opgaver endvidere ikke blive delegeret til TystofteFonden, men fonden kan blive udpeget
som andre virksomheder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 359: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v. (Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)
TystofteFonden er allerede i dag underlagt bl.a. forvaltningslovens og offentlighedslovens
regler i forhold til de opgaver, der er delegeret til fonden i medfør af tekstanmærkning nr. 167
til § 24 i finansloven, og det er hensigten, at det fortsat skal gøre sig gældende. Det er derfor
hensigten, at der efter forhandling med justitsministeren, i medfør af forvaltningslovens § 1,
stk. 3, fastsættes regler om, at forvaltningslovens regler skal finde anvendelse på
administrationen af de opgaver, der påtænkes delegeret i medfør af bestemmelsen. Endvidere
vil offentlighedsloven, bortset fra bestemmelserne i dennes §§ 11 og 12 og §§ 15-17, finde
anvendelse for det arbejde, der udføres af den private juridiske person, der har fået
tildelegeret opgaven, idet der efter den foreslåede § 22, stk. 2, forventes delegeret
kompetence til at træffe afgørelse på statens vegne.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. maj 2020.
Det bemærkes, at loven ikke vil kunne gælde for Færøerne og Grønland, da hverken
planteloven eller plantenyhedsloven gælder for Færøerne og Grønland.
Parallelopstilling: Udestår