Faktaark: Synspunkter fra træindustrien
Klima og biodiversitet:
Skove, skovdrift og træforbrug har en unik evne til at løse
udfordringerne med både biodiversitet og klimaændringer. For os er det vigtigt, at tiltag for at
forbedre biodiversiteten sker med en balanceret tilgang, hvor hensynet til biodiversitet og
klimavenlig træproduktion går hånd i hånd. Indsatsen for at fremme biodiversiteten skal derfor
gøres smart, så det ikke går ud over skovens klimaeffekt. Den er størst ved aktiv skovdrift, hvor der
sikres mest mulig CO2-optag, når den løbende tilvækst i skovens træer udnyttes bæredygtigt til at
fortrænge klimatunge materialer i møbler, emballage, byggeri og i samfundet generelt.
Træ er verdens mest klimavenlige råstof og er en fornyelig ressource, der vokser op på solenergi og
luftens kulstof. Træ giver ikke affald, men CO2-neutral energi, når det brændes efter brug. Træet
lagrer CO2 og holder det ude af atmosfæren, og hvis det anvendes i bygninger, kan det potentielt
reducere byggeriets klimabelastning med op til 70 procent.
Tab af BNP og arbejdspladser:
Statens skove leverer omkring fem procent af Danmarks
samlede træforbrug, og statsskovenes træproduktion kan således tilskrives en værditilvækst på 1,5
milliarder kroner og 2.500 jobs, jf. analysen træsektorens samfundsøkonomiske bidrag
1
. Da
samfundet vil miste disse værdier og arbejdspladser i et proportionalt forhold med det areal, der
lægges urørt i statens skove, opfordrer vi til at overveje, hvordan indsatsen for biodiversitet
tilrettelægges, så tabet bliver mindst muligt.
Straksimplementering rammer hårdt:
En straksimplementering af urørt skov skønnes at
påvirke statens løvtræleverancer med op til 50 %. Danske savværker, der har satset deres
forretning på certificeret træ fra staten, vil blive hårdt ramt,
hvis staten ikke holder ”aftalen” om
overgangsperioden på 10 år. I overgangsperioden skulle træproduktionen fortsætte og bidrage til
finansieringen af konverteringen. Og af hensyn til biodiversiteten skulle hugsten bruges til at
forberede arealerne til urørt skov, ved fx at etablere lysninger etc., idet produktionsskov, der
udlægges til urørt skov her og nu, vil give en begrænset gevinst for biodiversiteten.
Flyt ikke problemet til udlandet:
Alle forudsigelser forventer øget brug af træ i fremtiden,
både i Danmark og i resten af verden. Hvis produktionsarealet falder i Danmark, må efterspørgslen
på træ i endnu højere grad end i dag dækkes fra udenlandske skove. Det fører til øget transport, og
udfordringen for biodiversiteten flyttes blot ud af landet. Vi bør i stedet efterstræbe bedst mulige
forhold for biodiversiteten i de danske produktionsskove.
Urørt skov koster samfundet dyrt:
Omlæggelse af urørt skov i statsskoven fremføres ofte som
en billig måde at fremme biodiversiteten, hvor priser på 500-1000 kr/ha/år giver indtrykket af en
meget overkommelig pris. Problemet er, at dette er det løbende overskud, mens man ser bort fra de
værdier, som er opbygget i skoven over mange år. Den reelle pris er ofte flere hundrede tusinde
kroner pr. hektar, som nulstilles med et fingerknips, hvis man lægger god produktionsskov urørt.
Hvis man ganger dette tal på de 75.000 ha urørt skov, som regeringen har lovet, så svarer prisen
nemt til adskillige supersygehuse. Vi opfordrer til at overveje, hvor pengene samfundsøkonomisk
giver mest værdi.
1
Analyse: Træsektorens bidrag til samfundsøkonomien
https://www.danskindustri.dk/medlemsforeninger/foreningssites/tmi/analysearkiv/2019/2/trasektorens-
bidrag-til-samfundsokonomien/