Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 350
Offentligt
2148847_0001.png
Høringssvar fra Dansk Affaldsforening
Kære Miljø- og fødevareministeriet
Hermed høringssvar fra Dansk Affaldsforening på Høring af udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse.
Høringssvaret vedrører kun kap 9 Produktion, forbrug og affald.
I kap 9 skrives følgende:
”… Da ark er et af de la de i Europa, der ge ererer
est hushold i gslig e de affald per i d ygger..”
DAF´s kommentar:
MST´s elektroniske miljøtilstandsportal (https://miljøtilstand.nu/temaer/produktion-forbrug-og-
affald/produktion-af-husholdningslignende-affald-pr-borger/), skriver MST selv, at de har tallene fra
EUROSTAT, men at disse tal netop ikke kan bruges til sammenligne EU-landenes produktion af
husholdningsaffald, da der er stor forskel på hvordan landene indberetter disse tal).
DAF finder det derfor
ukorrekt at drage ko klusio e o at ”… Da ark er et af de la de i Europa, der ge ererer est
hushold
i gslig e de affald per i d ygger..”, år MST selv a detsteds selv siger, at a etop ikke ka
drage denne konklusion på baggrund af de anvendte data.
I kap 9 skrives følgende:
”… ressour eproduktivitete og ge a ve delse er for lav i Da
DAF´s kommentar:
DAF savner
reference til tal og kilder for at forstå denne påstand.
I kap 9 skrives følgende:
”..
Affalds æ gde vokser i takt
ed efolk i ge og øko o ie …”
ark ..”
DAF´s kommentar:
DAF savner
reference til tal og kilder for at forstå denne påstand.
I kap 9 skrives følgende:
”…På glo alt pla for ruges årligt, hvad der svarer til a. to jordkloder. Me det ville kræve a. fire kloder,
hvis alle skulle leve, so vi gør i Da ark..”
DAF´s kommentar:
DAF savner
reference til tal og kilder for at forstå denne påstand.
Med venlig hilsen
Torben Mølgaard Frandsen
Specialkonsulent
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2148847_0002.png
Dato: 19. december 2019
Til:
Miljø- og fødevareministeriet, "NMPR høringssvar" (MFVM Id nr.: 4719532)
Skrevet af: Jens la Cour, 31193245, [email protected]
DN’s høringssvar til Natur-
og Miljøpolitisk redegørelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med undren læst udkastet til Natur- og
Miljøpolitisk redegørelse udsendt 25. november 2019. Det noteres, at der tale om et meget
minimalt produkt, som vi ikke mener lever op til, hvad der, som minimum, burde indgå i en
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse. Derfor anbefaler DN, at redegørelsen forbedres og
udbygges med:
Samlet og tværgående vurdering
Så vidt vi kan se, mangler dokumentet helt en samlet og tværgående vurdering af natur-og
miljøpolitikken og dens rammer. Derimod er der en række temaafsnit, men de enkelte temaer
forholdes ikke til hinanden og den samlede natur- og miljøpolitiske udvikling, men forbliver i
”egen søjle”. Dermed må det betegnes
mere som en redegørelse for
”søjler” i natur-
og
miljøpolitikken og enkeltinitiativer, og ikke den samlede natur- og miljøpolitik. Der er heller
ikke en samlet vurdering af sammenhængen mellem enkeltindsatserne i ”temaerne”.
Natur- og Miljøpolitikkens mål bør medtages
Samtidig er der ikke redegjort for målene for natur- og miljøpolitikken og den førte politiks
målopfyldelse. De er ikke listet op samlet og indgår kun i meget begrænset og ufuldstændigt
omfang
under hvert ”tema”.
Det må forvendes, at der redegøres for den førte natur- og
miljøpolitik og hvordan den korresponderer med natur- og miljøpolitiske mål. Et eksempel er
under temaet ”4. vandmiljø”, hvor det mål,
som en meget stor del af indsatserne gerne skulle
rette sig mod, er Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i 2027 end ikke nævnes
end ikke når initiativet Vandområdeplaner for 2. plan periode.
Vurdering af opnående resultater - eller mangel på samme - og identifikation af
indsatsbehov
Der indgår delvis vurdering af resultaterne under enkeltindsatserne, men det vurderes slet
ikke, hvilken retning resultaterne, eller mangel på samme, bringer natur- og miljøpolitikken.
Det leder heller ikke til at identificere, hvor der er alvorlige uløste problemer og indsatsbehov.
Et eksempel er
under temaet ”4. vandmiljø”, hvor
det ikke vurderes om indsatserne og den
førte politik på området bringer os tættere på eller længere fra at opfylde
Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i 2027.
Loven foreskriver inddragelse
Redegørelsens hjemmel er Miljøoplysningslovens § 5c,
der foreskriver ”at
miljø- og
fødevareministeren, under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-,
arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer, mindst hvert fjerde år udgiver en eller flere
rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark og for natur- og miljøpolitikken.”
DN har vanskeligt ved at se, at der er foregået en egentlig inddragelse af de nævnte
organisationer under udarbejdelsen af redegørelsen
DN har i hvert fald ikke på nogen måde
været inddraget. Det må betegnes som en meget indskrænkende fortolkning, at inddragelse
alene skal begrænse sig til den aktuelle høring.
DN ser frem til, at Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder en redegørelse, der efter vores
vurdering lever op til ovenstående, og at ministeriet i det arbejde laver en reel inddragelse af
interessenterne.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2148847_0003.png
Dato
Side
20. december 2019
1 af 2
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm
kopi til [email protected]
Høring af udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse
J. nr. 2019 - 13866
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående i høring med frist for bemærkninger den 23.
december 2019.
Kommentarer til de enkelte kapitler
Kapitel 1: Arealanvendelse
Det er ikke korrekt, at der ikke har været stor søgning til minivådområdeordningen. I 2019 var der en
massiv overansøgning i forhold til de afsatte midler (338 ansøgninger), og der er efterfølgende afsat
yderligere ca. 60 mio. kroner til de mange ansøgere.
De største udfordringer vedr. minivådområderne er en række barrierer, der gør det vanskeligt eller i
nogle tilfælde umuligt at få tilsagn eller mindsker lysten til at ansøge: Strandbeskyttelseslinjen er en
generel barriere, et uhørt rigidt kontrolregime har givet stor usikkerhed om, hvorvidt man kan få sit
tilskud udbetalt eller ej, it-problemer etc.
Vedr. vådområder og lavbundsprojekter, så strander eller forsinkes en del projekter på grund af risiko
for P-lækage. Dette til trods for, at grundigere lokale vurderinger og evt. særlige foranstaltninger i
mange tilfælde vil kunne løse problemet.
Kapitel 2 - luftforurening
Angående
”Godkendelse af Gøteborgprotokol (oktober 2019)
- I oktober tiltrådte Danmark den
reviderede Gøteborgprotokol. Protokollen sætter ambitiøse reduktionskrav for de fem luftforurenende
stoffer svovl, NOx, partikler, ammoniak og flygtige organiske forbindelser”:
Det bemærkes, at
Gøteborgsprotokollens nationale emissionslofter for de nævnte stoffer i 2020 allerede er gennemført
som bindende bestemmelser for de enkelte lande i NEC-direktivet fra 2016.
Kapitel 4: Vandmiljø
L&F bifalder, at det fastslås, at havbundens økosystemer forstyrres af fiskeri med bundslæbende
redskaber, ligesom havmiljøet påvirkes af andre faktorer såsom marint affald og plastic. Disse
faktorer konkluderes at være uden betydning i den analyse af presfaktorer, der finder sted i
forberedelserne til tredje generation vandområdeplaner.
L&F er derfor glad for, at man i dette dokument anerkender tilstedeværelsen og vigtigheden af andre
presfaktorer end næringsstoffer i havmiljøet.
Kapitel 6: Natur og biodiversitet
Der bør til sidst i afsnit 3 tilføjes:
Der gennemføres en række indsatser for at pleje den lysåbne natur og sikre bedre levesteder. Dette
sker især gennem EU’s landdistriktsprogram, hvor ordningen om pleje af græs og naturarealer sikrer
pleje med afgræsning eller høslæt på ca. 100.000 ha lysåben natur.
Under 6.1 bør ordningen ”Sammenhængende Natur i Natura 2000” nævnes.
Sammenhængende Natur i Natura 2000 (2018):
Ordningen blev lanceret som en del af Naturpakken og der har i 2018 og 2019 været muligt at søge
tilskud til at ekstensivere arealer mellem 5 udvalgte naturtyper, med det formål at skabe bedre vilkår
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2148847_0004.png
Side 2 af 2
for naturen ved at skabe større sammenhængende ekstensive arealer og reducere påvirkningen fra
landbrugsdriften. Ordningen skal understøtte Natura 2000 planernes indsatser om sammenbinding
og beskyttelse mod randpåvirkning i 54 udvalgte Natura 2000 områder. Indsatsen foregår ved
permanent ekstensivering af arealer mellem de kortlagte 5 naturtyper, som man søger at
sammenbinde og beskytte mod randpåvirkning, fordi de er sårbare.
Der blev i 2018 og 2019 givet tilskud til xx ha.
Kapitel 7. Naturessourcer
Det fremgår af afsnit 5, at
”Samtidig udgør dyrkning og gødskning af marken til stadighed en
belastning af det
omgivende miljø”.
Når dette nævnes i dette kapitel, vil det være relevant under
initiativerne i afsnit 7.1 at nævne den målrettede kvælstofindsats og andre initiativer, som også
fremgår af kapitel 4
vandmiljø, og som har til formål at mindske påvirkningen fra landbrugsdriften
på miljøet.
Der er andre initiativer, fx det Nationale Skovprogram, som er nævnt i flere forskellige afsnit, hvorfor
andre initiativer også bør kunne nævnes flere gange.
Af afsnit 5 fremgår endvidere, at der har været en ”stigende import af foderprodukter”.
Dette stemmer ikke overens med tallene i nedenstående tabel, der viser landbrugets foderforbrug og
andelen af udenlandsk foder. Som det fremgår af tabellen, er forbruget af udenlandsk foder stabilt til
faldende over de seneste 6 år.
Fakta om fødevareklyngen 2019, Landbrug & Fødevarer
https://lf.dk/tal-og-analyser/fakta-om-foedevareklyngen/fakta-om-foedevareklyngen/fakta-om-
foedevareklyngen
Med venlig hilsen
Marie Østergaard
Seniorkonsulent
Vand & Natur
D +45 3339 4063
M +45 9397 4913
E [email protected]
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2148847_0005.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Emne: NMPR høringssvar
20. december 2019
Høringssvar til udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegø-
relse.
Formålet med Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse er som beskrevet under indledningen
”at give en sam-
let beskrivelse af de væsentligste natur- og miljøpolitiske initiativer”.
Friluftsrådet bemærker i den forbin-
delse, at redegørelsen ville skabe langt større værdi, hvis formålet fremadrettet blev ændret således, at
redegørelsen skal give regeringens vurdering af, hvorvidt natur- og miljøpolitikken med dertilhørende ini-
tiativer løser udfordringerne på natur- og miljøområdet i Danmark. En oversigt over de væsentligste natur-
og miljøpolitiske initiativer har kun en meget begrænset værdi for organisationer og befolkning.
I indledningen til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse anføres det videre, at:
”Da den nuværende S-rege-
ringen kun for nylig er tiltrådt, er det endnu for tidligt at gøre status over dens politik. Redegørelsen vil
derfor have et bagudrettet fokus på perioden, inden den nuværende regerings tiltrædelse.”
Friluftsrådet vil i den forbindelse opfordre til, at muligheden for at redegøre for natur- og miljøpolitikken
oftere end hvert fjerde år udnyttes, så den nuværende regering gør status over egen politik i 2020 eller
2021. Formålet hermed er at sikre, at der ikke går endnu en lang periode, hvor den siddende regering
ikke forholder sig til sammenhængen mellem de overordnede udfordringer på natur- og miljøområdet
og de igangsatte initiativer. En ny redegørelse kunne for eksempel oplagt gennemføres i forbindelse
med regeringens natur- og biodiversitetspakke.
Friluftsrådet er meget positive over for, at friluftsliv nu er inkluderet som tema under arealanvendelse
på Miljøtilstand.nu. Til gengæld savner Friluftsrådet en beskrivelse af udfordringerne i forhold til at sikre
befolkningens friluftsliv i naturen, tilknytning til naturen og engagement i naturen som et selvstændigt
fokus i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse eller som en del af afsnittet om arealanvendelsen.
Hvis udfordringerne på natur- og biodiversitetsområdet skal løses, er det afgørende, at befolkningen har
mulighed for at være i og opleve naturen samt bruge naturen til friluftsliv. Ambitiøs politisk handling
kræver folkelig opbakning og engagement, og det skabes bedst gennem oplevelser i naturen og af natu-
rens mangfoldighed. Befolkningens forståelse af naturen og relationen til naturen er en forudsætning
for motivation til at beskytte den. Derfor er det afgørende, at befolkningen kommer ud i naturen og op-
lever naturen.
Ligesom friluftsliv indgår som fast tema på Miljøtilstand.nu mener Friluftsrådet derfor også, at friluftsliv
og befolkningens brug af naturen og tilknytning til naturen bør medtages i Natur- og Miljøpolitisk Rede-
gørelse under beskrivelsen af udfordringerne på området. Derudover bør det også inkluderes under
iværksatte initiativer og resultater i det omfang, der er gennemført væsentlige tiltag.
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2148847_0006.png
Fremover opfordrer Friluftsrådet desuden til, at det for klarheden og overblikkets skyld præciseres, un-
der hvilke områder og temaer af Miljøtilstand.nu, det er vurderet, at der
ikke
er lanceret større politiske
initiativer, så det fremstår klarere på hvilke områder og under hvilke temaer, der er igangsat væsentlige
tiltag, og hvor der ikke er.
I afsnit 6. om natur- og biodiversitet anføres det, at
”I Danmark er der begrænset plads til den vilde na-
tur.”.
Friluftsrådet mener, at denne beskrivelse bør præciseres, så det er klart, at der er begrænset plads
til natur i Danmark generelt og ikke kun vild natur. I den forbindelse bør det også præciseres, hvad rege-
ringen forstår ved vild natur, så betydningen af denne formulering er klar.
Med venlig hilsen
Jes Lind Bejer
Naturpolitisk konsulent
Side 2