MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 350
Offentligt

Natur- og Miljøpolitisk

redegørelse

Februar 2020

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Redaktion: Erik Jessen

Forsidefoto: Colourbox

ISBN: 978-87-7120-117-8

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Indhold

Forord

Indledning

2.1

3.1

4.1

5.1

6.1

7.1

8.1

9.1

10.

10.1

Overordnet vurdering

Arealanvendelse

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Luftforurening

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Vandforsyning

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Vandmiljø

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Klimaforandringer

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Natur- og biodiversitet

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Naturressourcer

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Miljø og sundhed

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Produktion, forbrug og affald

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Forord

Naturen og miljøet optager mange af os danskere, og det er der ikke noget at

sige til. For der er nok af udfordringer at tage fat på. Danmarks biodiversitet

og drikkevand er under pres, og samtidig forbruger vi flere ressourcer, end

kloden kan holde til.

Det fremgår også af Natur- og Miljøpolitisk redegørelse. Redegørelsen op-

summerer de mest markante politiske initiativer på området i de senere år og

frem til den nuværende regerings tiltrædelse. Natur- og Miljøpolitisk redegø-

relse følger samme opbygning som den nye digitale Miljøtilstandsrapport

mil-

jøtilstand.nu,

der skal gøre det enkelt for danskerne at følge med i naturens

og miljøets tilstand.

Regeringen er bevidst om udfordringerne. Derfor har vi allerede vedtaget et

bindende mål om at reducere udledninger af drivhusgasser med 70 procent i

2030 og sat penge af til flere grønne initiativer på finansloven. For eksempel

vil der blive etableret en Grøn Fremtidsfond, som blandt andet skal bidrage til

en national og global grøn omstilling gennem udbredelse af ny teknologi og

vedvarende energi.

Der er også indført en tredobling af afgiften på engangsservice og på bære-

poser af plastik og papir samt en minimumspris på alle typer bæreposer. Her-

til kommer et forbud mod helt tynde plastikbæreposer. Disse initiativer skal

bidrage til at nedbringe mængden af affald.

Samtidig styrker vi det grønne diplomati, så Danmark kan kæmpe for

regeringens grønne dagsorden internationalt.

Danmark skal også have en rig og mangfoldig natur. Vi skal have urørte

skove med krogede, gamle træer. Vi skal have åbne overdrev med sjældne

orkideer og våde enge med et mangfoldigt fugleliv. Derfor vil regeringen ud-

lægge flere skovområder til urørt skov, lave en ambitiøs natur- og biodiversi-

tetspakke og udtage lavbundsjorder, som vil kunne være godt for både klima,

natur og vandmiljø.

Det er blot nogle af de initiativer, som regeringen i øjeblikket arbejder med for

at fremme naturen og den grønne omstilling.

Jeg ser frem til at omsætte regeringens ambitioner til natur- og miljøpolitiske

resultater.

Miljøminister Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Indledning

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse har til formål at give en samlet beskrivelse af de væsentlig-

ste natur- og miljøpolitiske initiativer i perioden 2015-2019.

Da den nuværende S-regeringen kun for nylig er tiltrådt, er det endnu for tidligt at gøre status

over dennes politik. Redegørelsen vil derfor have et bagudrettet fokus på perioden inden den

nuværende regerings tiltrædelse.

Redegørelsen er bygget op omkring de samme ni temaer, som den nye digitale Miljøtilstands-

rapport

miljøtilstand.nu

for at koble tilstandsbeskrivelserne med de væsentligste politiske initia-

tiver. Temaerne er: Arealanvendelse, luftforurening, vandforsyning, vandmiljø, klimaforandrin-

ger, natur og biodiversitet, naturressourcer, miljø og sundhed samt produktion, forbrug og af-

fald.

For hvert afsnit redegøres kortfattet for udfordringer på området samt større politiske initiativer,

som er blevet lanceret i perioden. Flere af initiativerne påvirker natur- og miljøtilstanden inden

for flere af rapportens ni tematiske områder. For at undgå gentagelser er initiativerne i ud-

gangspunktet kun beskrevet en gang under det tema, der vurderes at være væsentligst.

Redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder dansk implementering af EU lovgivning og

internationale konventioner og aftaler. De politiske initiativer, der indgår i redegørelsen, er ud-

valgt som eksempler på større og væsentlige politiske initiativer, der har betydning for natur og

miljø.

Listen over initiativer udgør således på ingen måde en udtømmende liste over politiske initiati-

ver på natur- og miljøområdet.

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

1. Overordnet vurdering

I de seneste år har natur- og miljøpolitikken for alvor etableret sig som fokusområde med stor

offentlig bevågenhed. Mange danskere er bevidste om natur, miljø og klima, og de søger bæ-

redygtige produkter og løsninger i deres dagligdag.

Det er vigtigt, at der er et godt samspil mellem borgerne og staten. Visse udfordringer løses

mest effektivt gennem fælles handling. Et eksempel er overgangen til en cirkulær økonomi,

hvor vi smider mindre ud, øger genanvendelsen og designer produkter ressourceeffektivt og

med lang holdbarhed.

Fra politisk side er det afgørende, at der tages ansvar for at lede omstillingen til et grønnere

samfund. Som nærværende redegørelse viser, er der blevet lanceret adskillige natur- og miljø-

politiske initiativer i de senere år. Der er også blevet iværksat initiativer under den nuværende

regering, som vil blive behandlet i den næste Natur- og Miljøpolitiske redegørelse. På nogle

områder er udfordringerne betydeligt større end på andre.

Hvad angår luftkvaliteten er der generelt gjort store fremskridt over flere år. Ikke desto mindre

er luftforurening fortsat et problem. Dette skyldes specielt forurening, som føres med vinden til

Danmark fra udenlandske kilder. Danmark bærer dog også et ansvar for at tage de nødven-

dige skridt, der vil muliggøre at efterleve NEC-direktivets krav om at mindske udledninger i

EU's medlemslande.

Der er gennemført betydelige indsatser for at forbedre vandmiljøet, for eksempel restaurering

af vandløb, bedre rensning af spildevand og begrænsning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Der er også gennemført indsatser for beskyttelse af drikkevand, bl.a. indsats i boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO). Men der er behov for yderligere initiativer, da det er bekym-

rende, at der findes flere rester af pesticider i grundvand og drikkevand. Det er fortsat vigtigt at

få nedbragt tilførslen af næringsstoffer til et niveau, der sikrer et godt vandmiljø for dyr og plan-

ter og ikke udfordrer kvaliteten af grundvandet. Et andet opmærksomhedspunkt er koncentrati-

onen af miljøfarlige stoffer i visse vandområder, der kan udgøre en risiko for dyr og planter.

Havmiljøet er desuden under pres fra bl.a. klimaforandringer og menneskelige aktiviteter så-

som fiskeri, tilførsel af marint affald m.v.

Biodiversiteten er også fortsat udfordret af flere andre forhold på trods af positive initiativer

som Naturpakken (2016)

og Natura-2000-planerne for 2016-2021. Først og fremmest er den

vilde natur begrænset og fragmenteret. Samtidig forløber etablering af minivådområder, våd-

områdeprojekter og lavbundsprojekter langsommere end forventet, og skovarealet er stagne-

rende. Det vil kræve en vedholdende, langsigtet indsats at rette op på den vilde danske natur.

Der er behov for at sammentænke arealinteresser og indsatser, herunder f.eks. vådområder,

skovrejsning og landbrug.

Inden for kemikalieområdet vedtog et bredt politisk flertal en Ny Fælles Kemiindsats (2017)

som har givet et godt grundlag for at øge forbrugerbeskyttelsen mod farlige kemikalier. Effek-

tive indsatser på området afhænger dog også i høj grad af, at der sættes en ambitiøs agenda

Indgået af den daværende regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti

Indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-

demokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

for at regulere kemikalier på EU-niveau. Dette bør derfor være en vigtig del af Danmarks poli-

tik på området. Vejstøj er en anden sundhedsudfordring, som er et stigende problem. På trods

af at støjbelastningen for en del boliger langs statsvejene er blevet reduceret, er der samlet set

tale om et meget højt antal vejstøjbelastede boliger i Danmark.

Strategi for Cirkulær Økonomi (2018)

, de reviderede affaldsdirektiver (2018), plastikhandlings-

planen samt den brede politiske enighed om at nedbringe plastikforurening og fremme en cir-

kulær plastikøkonomi (2019)

har været vigtige skridt på vejen mod at øge affaldsforebyggel-

sen og få gang i en cirkulær omstilling af samfundet. Men der er lang vej igen og behov for

yderligere tiltag, f.eks. ensartede og strømlinede sorteringskriterier for affald.

På klima- og energiområdet er der de seneste år blevet iværksat flere tiltag. Der er indgået en

energiaftale, der bl.a. fastsætter et mål om klimaneutralitet i senest 2050 og mål for omstillin-

gen til vedvarende energi. Der er blevet udbudt nye vindmølleparker og udmøntet en grøn kli-

mapulje. Internationalt set står vedtagelsen af Parisaftalen med målet om at begrænse den

globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C centralt. Der er dog fortsat behov for

ambitiøse reduktionsindsatser, i Danmark såvel som globalt, for at begrænse konsekvenserne

af klimakrisen. Med klimaforandringerne kommer også vildere vejr og øgede vandmængder.

Det medfører et øget behov for klimatilpasning og en stærkere koordination af indsatser.

Generelt for alle de nævnte tiltag er, at de omfattes af det brede miljøbegreb. Det er afgørende

at vurdere indvirkninger på miljøet og væsentligheden heraf, uanset om tiltagene kommer i

form af planer og programmer eller af konkrete projekter. Processen for denne vurdering ind-

drager berørte myndigheder og den brede offentlighed. Kravene til processen for vurderin-

gerne er implementeret i lov om miljøvurdering, som trådte i kraft 16. maj 2017.

Der er således flere områder, hvor det vil give god mening at udtænke nye politiske tiltag og

skrue op for eksisterende indsatser i de kommende år. Samtidig er det vigtigt at pointere, at

dette kapitel langt fra indeholder en udtømmende liste.

Indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre.

Enighed mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2. Arealanvendelse

Arealet med skov og lysåben natur er steget en smule, mens landbrugsarealet er faldet i perio-

den 2011-2016 ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik

. Presset på arealanvendelsen i

Danmark er dog fortsat stort, da tendensen med stigende anvendelse af arealer til byer og in-

frastruktur fortsætter. En rapport fra Fonden Teknologirådet

(2017) viser, at hvis alle planer og

mål for Danmarks arealer lægges sammen, fylder det tilsammen 130–140 pct. af landets areal.

For at der ikke opstår konflikter over de samme arealer, er der derfor behov for at sammentænke

indsatser og arealinteresser, herunder f.eks. vådområdet, minivådområdet, skovrejsning og

landbrug.

Etablering af minivådområder, vådområdeprojekter og lavbundsprojekter forløber langsommere

end forventet. Det skyldes bl.a., at flere indsatser omfatter store arealer og dermed kræver enig-

hed blandt mange lodsejere. Det tager tid at opnå klarhed over projekternes tekniske muligheder

og krav. Minivådområdeordningen er en ny type indsats, som først er startet op i 2018, hvorfor

mange af de anlæg, som der er ansøgt til, endnu ikke er oprettet. Der er generelt stor efter-

spørgsel efter tilskud til skovrejsning. Hvis skovrejsning og rydning af arealer med skovbevoks-

ning lægges sammen, er der dog en tendens til, at skovarealet er stagneret.

2.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Etablering af nye vådom-

rådeordning (februar

2015)

Som en del af Fødevare- og landbrugspakken vedtog den tidligere rege-

ring i 2015, at der inden 2021 skal etableres i alt ca. 14.000 hektar nye

vådområder. Vådområdeordningen er en del af det danske landdistrikts-

program, som bidrager til at opfylde Vandrammedirektivet.

Yderligere finansiering til

økologisk arealtilskud

(december 2015, april

2018 og april 2019)

Med Fødevare- og landbrugspakken fra 2015 afsatte den daværende re-

gering (Venstre) og Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Li-

beral Alliance 1,1 mia. kr. til Økologisk Arealtilskud i perioden 2017-2020.

Som del af den daværende regerings (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) økologiske vækstplan fra april 2018 blev der af-

sat yderligere 373 mio. kr. til økologi i 2018 og 2019. Der blev også lance-

ret 39 nye initiativer til at gøre det lettere at være økolog. I april 2019 be-

sluttede den daværende regering at tilføje yderligere 181,5 mio. kr. til ord-

ningen for Økologisk Arealtilskud til anvendelse i 2020.

Multifunktionel jordforde-

ling (september 2018)

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, og Radikale Venstre

står bag aftalen om Tørkepakke III. Heri indgik 150 mio. kroner afsat til

multifunktionel jordfordeling, hvor kommuner kan søge om at få dækket

udgifter til jordfordeling. Lokale projekter inden for multifunktionel jordfor-

deling skal blandt andet gavne klima, natur og landmænd over hele lan-

det. Der er efterfølgende, i september 2019, opnået en politisk enighed

om en nærmere udmøntning af midler.

Statistikbanken, Danmarks Statistik,

https://www.statistikbanken.dk/AREALDK1.

Fonden Teknologirådet (2017): Prioritering af Danmarks areal i fremtiden.

http://www.tekno.dk/wp-con-

tent/uploads/2017/04/Areal-afslutningsrapport.pdf,

side 3.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Danmarks nationale skov-

Under landdistriktsprogrammet kan private lodsejere, jf. Fødevare- og

landbrugspakken og målsætningen i skovprogrammet om mere skov,

program (oktober 2018)

søge tilskud til at rejse i alt 5.000 ha skov i perioden 2017-2021. Regerin-

gen har afsat yderligere 65 mio. kr. til ordningen i 2020, hvilket kan føre til

skovrejsning på ca. 1.800 ha. Nye bynære statsskove ved Naturstyrelsen

etableres i samarbejde med kommuner og vandværker.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3. Luftforurening

Luftforureningen i Danmark har de seneste årtier været faldende. Antallet af for tidlige døds-

fald relateret til luftforurening i Danmark er næsten halveret siden 1990, og Danmark overhol-

der i dag alle EU's fastsatte grænseværdier for kvaliteten af den luft, vi indånder. Udviklingen

er i høj grad også et resultat af international regulering, hvilket har stor betydning, da ca. 75

pct. af helbredseffekter forårsaget af luftforurening i Danmark kan henføres til kilder uden for

Danmark.

Luftforurening er dog fortsat et stort problem. WHO vurderer, at det udgør en af de største mil-

jømæssige udfordringer på verdensplan. I EU vurderes luftforurening årligt at være skyld i ca.

400.000 tilfælde af for tidlige dødsfald, mens det tilsvarende tal for Danmark er estimeret til

4.200. Luftforurening har således store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Danmark

er særligt udfordret i forhold til udledning af partikler og ammoniak. Med de eksisterende tiltag

forventes Danmark ikke at efterleve NEC-direktivets reduktionsforpligtigelser for 2020.

3.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Svovlovervågning af

skibe

(januar 2015)

Siden 2015 har internationale svovlkrav betydet, at skibe, der sejler i

Nord- og Østersøen, har skullet reducere svovlindholdet i brændslet med

90 pct. Det er blevet prioriteret højt at sikre en effektiv indsats for at

håndhæve kravet, hvilket har medført, at svovlindholdet i luften i Dan-

mark er blevet ca. halveret.

Kravene om begrænsning af luftforurenende stoffer fra store kraftværker

blev skærpet på baggrund af EU principperne om bedste tilgængelige

teknik (BAT). Dette betød skærpede krav til udledningen af partikler,

NOx, ammoniak, svovl og flygtige organiske forbindelser.

Skærpede krav til kraft-

værker

(august 2017)

Skærpet NOx regulering

for mellemstore fyrings-

anlæg (december 2017)

Ved implementering af de fælleseuropæiske grænseværdier for luftforu-

rening fra mellemstore fyringsanlæg, blev det i Danmark besluttet at fast-

holde de danske grænseværdier for udledning af NOx, hvor disse var

strammere end EU-direktivets. Sammen med EU-reguleringen betød

dette, at reguleringen af NOx samlet set blev skærpet for de omfattede

fyringsanlæg. Derudover blev der i kraft af EU-reglerne indført grænse-

værdier for støv.

Klima- og luftudspillet (daværende regering: Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) omfattede i alt 38 grønne initiativer. De luft-

relaterede initiativer havde primært til formål at forbedre luftkvaliteten i

byerne. På transportområdet dejede det sig bl.a. om en opdatering af

miljøzonerne, 100 mio. kr. til en skrotningsordning for gamle dieselbiler,

12 mio. kr. til fortsat svovlovervågning af skibe og 10 mio. kr. til fremme

af miljøvenlig krydstogtsturisme. For bolig og erhverv blev der bl.a. fore-

slået krav om udskiftning af gamle brændeovne ved ejerskifte af bolig

samt afsat 46 mio.kr. til en skrotningsordning. Til håndtering af ammoni-

akforurening fra landbruget, blev der afsat en pulje på 160 mio. kr., og

der blev planlagt et ekspertudvalg.

I april 2019 blev Danmarks første Nationale program for reduktion af luft-

forurening indsendt til EU-kommissionen. I programmet redegøres for,

hvordan regeringen planlægger at nå i mål med reduktionsmålene for

luftforurenende stoffer under NEC-direktivet. Ud over initiativerne fra

Klima- og luftudspillet (se ovenfor) inkluderede programmet en beslut-

ning om at skærpe ejerskifteordningen for brændeovne. Dermed blev

grænsen for krav om udskiftning ved ejerskifte hævet til at gælde for

ovne fra før 2003 i stedet for fra før 2000. Med henblik på at reducere

ammoniakudledningen blev det i forbindelse med programmet besluttet

Klima- og luftudspil

(oktober 2018)

Nationalt program for re-

duktion af luftforurening

(NEC-program)

(april 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

at stille krav ved udbringning af handelsgødning med særlig høj emis-

sion.

Godkendelse af Gøte-

borgprotokol

(oktober 2019)

I oktober tiltrådte Danmark den reviderede Gøteborgprotokol. Protokol-

len sætter ambitiøse reduktionskrav for de fem luftforurenende stoffer

svovl, NOx, partikler, ammoniak og flygtige organiske forbindelser. Pro-

tokollens reduktionskrav for 2020 er i EU gennemført via NEC-direktivet

fra 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

4. Vandforsyning

Vandsektoren har til opgave at forsyne danskerne med rent drikkevand samt at rense spilde-

vandet, så grundvandet og vandmiljøet belastes mindst muligt.

Grundvandet påvirkes blandt andet af landbrugets kvælstofgødning og miljøfremmede stoffer

fra både landbrug, byer og industri. De seneste år har antallet af fund af sprøjtemiddelsrester

generelt været hørere end tidligere i både grundvandsovervågningen og i drikkevandsforsynin-

gerne. Samtidig har der været en stigning af fund over den danske kravværdi. Ændringerne

skyldes bl.a., at der kontrolleres for flere stoffer end tidligere.

Udledning af næringsstoffer og organisk stof fra renseanlæg og industri til vandmiljøet faldt be-

tragteligt i 1990’erne til et lavt, konstant niveau. I dag er der særligt fokus på udledningen fra

spredt bebyggelse og kloakker, der løber over, når der er kraftig regn. Næringsstofbidraget fra

renseanlæg, industri og andre punktkilder udgør i dag omkring 10 % af kvælstofudledningen

og 30 % af fosforudledningen til vandmiljøet.

Mængden af grundvand i undergrunden er af betydning for fremtidens drikkevandsressource

og grundvandsafhængige vandområder. Nogle steder i landet kan der være udfordringer i at

sikre, at grundvandsindvinding ikke medfører en kritisk påvirkning af vandtilførslen til vandløb

og mængden af grundvand.

4.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Aftaler om vandsektoren

(april 2015 og november

2018)

Med Vandsektorforliget fra april 2015, mellem den daværende regering

(Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, En-

hedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og

stemmeaftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra no-

vember 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, blev der

indgået aftaler om effektivisering i vandsektoren på 2,5 mia. kr. i perio-

den 2014-2025. Aftalerne giver sektoren fleksibilitet til at investere i lang-

sigtede og bæredygtige løsninger, som understøtter høj kvalitet i leve-

ring, høj miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne. Der indføres

benchmarking af vandselskabernes performance inden for sundhed, for-

syningssikkerhed, energi, klima og miljø. Endelig styrkes tilsynet og fo-

kus på forsyningssikkerhed samt forbrugertilfredshed.

Pesticidstrategien støttes af et bredt flertal i Folketinget (Socialdemokra-

tiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og fastholder målsæt-

ningen om en reduktion i pesticidbelastningen på 40 pct. i forhold til

2011. Målsætningen og pesticidafgiften skal evalueres i 2020. Andre ini-

tiativer er bl.a. tiltag om brug af integreret plantebeskyttelse (IPM), ny

præcisionssprøjteteknologi til at reducere behovet for at bruge sprøjte-

midler og forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og udven-

dig vask af pesticid-sprøjter inden for de boringsnære beskyttelsesområ-

der.

Tillægsaftalen indebærer, at der screenes for ca. 400 stoffer i grundvan-

det, der ikke tidligere er undersøgt for. Derudover stilles lovkrav om kom-

munal gennemgang af beskyttelsesbehovet over for erhvervsmæssig

brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det skal

reducere risikoen for nedsivning af pesticider i BNBO gennem bl.a. frivil-

lige aftaler og påbud om sprøjtefrihed.

Aftale om Pesticidstra-

tegi 2017-2021 (april

2017) og tillægsaftale

med fokus på grund-

vand (januar 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

5. Vandmiljø

Vandmiljøet dækker alt fra søer og vandløb til kystvande og åbne havområder. Det danske

vandmiljø er påvirket af tilførslen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug, som medfø-

rer algeopblomstring og øger risikoen iltsvind. Fra 1990 er der sket en halvering af kvælstoftil-

førslen til kystvandene, men de seneste 10 år er der ikke sket yderligere fald.

I nogle vandløb, søer og kystvande forekommer miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der kan

udgøre en risiko for dyr og planter. På bunden af nogle vandområder er der desuden ophobet

kemiske stoffer. Vandløbenes tilstand er desuden påvirket af fysiske forhold såsom udretning,

uddybning og hårdhændet vedligeholdelse af vandløb, der alle har effekt på biodiversiteten.

Samtidig påvirker menneskelige aktiviteter i vidt omfang havets tilstand. Havbundens økosy-

stemer forstyrres blandt andet af fiskeri med bundslæbende redskaber. Havmiljøet påvirkes

desuden af andre faktorer eksempelvis marint affald såsom plastik (kapitel 10), der kan skade

dyrelivet ved fx indfiltring og indtag. Havmiljøet er samtidig under stigende pres på grund af kli-

maforandringerne (kapitel 6). Det forventes, at presset på havet fortsat vil stige yderligere bl.a.

på grund af klimaforandringer og øget niveau af menneskelige aktiviteter på havet.

5.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Udpegning af beskyt-

tede områder i Kattegat

og Øresund (maj 2016

og november 2018)

I 2016 blev der udpeget seks beskyttede områder under havstrategidi-

rektivet. Områderne dækker et areal på i alt 590 km

. De er udpeget for

at beskytte den dybe bløde bund, der har en artssammensætning, som

ikke i forvejen er beskyttet i Danmark, og som blandt andet indeholder

truede arter og naturtyper, der er rødlistet af HELCOM. I områderne er

råstofindvinding og klapning forbudt, og et forbud mod fiskeri med bund-

slæbende redskaber forventes gennemført i 2020. Det nordlige Øresund

er endvidere udpeget som beskyttet område under havstrategidirektivet,

hvor råstofindvinding udfases.

Vandområdeplanerne (2015-2021) er en samlet plan for at forbedre det

danske vandmiljø og implementerer desuden Aftalen om Fødevare- og

landbrugspakken (vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Dansk Folkeparti). Planerne indeholder indsatser for

bl.a. vandløbsrestaurering, sø-restaurering og reduktion af næringsstof-

fer til vandmiljøet.

Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra decem-

ber 2015 blev nogle foranstaltninger fjernet fra nitrathandlingsprogram-

met og delvist erstattet af initiativer i anden regulering herunder fx fosfor-

lofterne.

Folketinget besluttede med fiskeripakken i 2016, at der skulle etableres

et mærke for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber. Mærk-

ningsordningen er under implementering i 2019 og forventes lanceret i

2020. Mærket vil give forbrugerne mulighed for at vælge fiskeprodukter,

der har en god miljøprofil og bidrager til vækst og udvikling i det skån-

somme kystfiskeri i de små havne og landingspladser.

Det første danske indsatsprogram under EU’s havstrategidirektiv blev of-

fentliggjort i maj 2017. Indsatsprogrammet består af et omfattende antal

eksisterende indsatser samt 20 nye indsatser og fokuserer på de miljø-

mål, som Danmark besluttede i 2012.

Vandområdeplaner for 2.

planperiode (juni 2016)

Justering af nitrathand-

lingsprogrammet (no-

vember 2016)

Mærke for skånsomt fi-

skeri (december 2016)

Indsatsprogram under

Danmarks Havstrategi I

(maj 2017)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Fosforlofter (august

2017)

Med ændringen af husdyrbrugloven blev der indført lofter for, hvor meget

fosfor fra forskellige gødningstyper (både organisk gødning såsom hus-

dyrgødning, organisk affald m.v. og kunstgødning), der må udbringes på

harmoniarealet. Fosforlofterne medfører, at landmændene, som del af

deres gødningsregnskaber, også skal udarbejde et fosforregnskab. Fos-

forlofterne medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af fosfor fra vores

husdyrproduktion og til at begrænse risikoen for øget udvaskning af fos-

for til vandmiljøet.

Den målrettede regulering i 2019 blev indført på baggrund af Aftale om

målrettet regulering indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti i januar

2018. Den erstatter den målrettede efterafgrødeordning (2017-18), der

fulgte udfasningen af reduktionen af kvælstofnormer til det økonomisk

optimale niveau fra 2016.

Havstrategi II er en seksårig strategi, der skal medvirke til at skabe et

sundere og bedre havmiljø. Første del af strategien fra april 2019 define-

rer, hvad god miljøtilstand er, og hvordan tilstanden i de danske havom-

råder vurderes at være i dag. Den opstiller samtidig 68 konkrete mål for

forbedring af miljøtilstanden. Det vurderes ikke, at der kan opnås god

miljøtilstand for alle emner i 2020, hvilket er havstrategidirektivets over-

ordnede formål. Første del af havstrategien vil blive fulgt af et overvåg-

ningsprogram i 2020 og et indsatsprogram i 2021.

Målrettet kvælstofregu-

lering (januar 2018)

Danmarks Havstrategi II

(april 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

6. Klimaforandringer

Verden og Danmark står i en klimakrise. Videnskaben peger på, at den nuværende udledning

af drivhusgasser vil føre til markante globale temperaturstigninger, der kan udfordre miljøet og

vores fremtidige velfærd, vækst og sikkerhed. Klimaforandringerne medfører bl.a. stigende

regnmængder, havvandsstigninger, forsuring af havene og hyppigere storme, som både er en

stor udfordring for mennesker, naturtyper og arter.

Klimaforandringerne udgør en særlig trussel for kyster, vandløb og i byerne, hvor det mere

ekstreme vejr øger risikoen for kysterosion, stormfloder og oversvømmelse. Desuden truer kli-

maforandringerne biodiversiteten og økosystemerne både til lands og til vands, f.eks. ved at

arter rykker nord på i takt med, at temperaturen stiger. Klimaforandringerne giver allerede i

dag samfundstab og udfordrer klimatilpasningen. De globale drivhusgasudledninger skal der-

for reduceres væsentligt og være i nul senest i år 2050, hvis vi skal undgå uhåndterbare klima-

udfordringer.

I 2015 indgik det internationale samfund Parisaftalen. Parisaftalens mål er bl.a. at begrænse

den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C og sigte efter maksimalt 1,5 °C ift.

førindustrielt niveau. Aftalen forpligter alle lande til at levere stadigt mere ambitiøse reduktions-

mål. Som det er nu, er landenes samlede indmeldte reduktionsmål dog langt fra nok til at op-

fylde Parisaftalens mål. Efterfølgende indgik alle folketingets partier en energiaftale med et

mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.

6.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Parisaftale (2015)

Aftalen indeholder bl.a. langsigtede mål om 1) at begrænse den globale

temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og stræbe efter at

holde den på maksmalt 1,5 grader, 2) at øge tilpasningsevnen over for

klimaforandringerne og 3) at vende finansieringsstrømmene mod lave-

mission og modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Aftalen

forpligter alle parter til at levere en indsats for at sikre dette. Danmark er

en del af EU’s indmeldte 2030-klimabidrag.

Ved aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften blev der afsat en grøn klima-

pulje på i alt 375 mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017, 50 mio. kr. i 2018,

100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020. Klimapuljen er udmøntet til til-

tag, der understøtter reduktioner, der kan bidrage til opfyldelse af Dan-

marks klimaforpligtelse i EU i 2021-2030 i de ikke-kvoteomfattede sekto-

rer mv.

Rejseholdet består af fagpersoner fra Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen,

som rejser ud i landet og besøger kommuner, forsyningsselskaber og

større grupper af organisationer og borgere. Rejseholdet yder vejledning

og har særligt fokus på at understøtte og vejlede om helhedsløsninger,

som beskytter mod kysterosion og oversvømmelse fra alle kilder.

Kommunerne skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvøm-

melse eller erosion og sikre afværgeforanstaltninger til sikring mod over-

svømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekni-

ske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder. Desu-

den mulighed for, i særlige tilfælde, ikke at skulle vedtage en lokalplan

for et kystbeskyttelsesanlæg.

Udmøntning af grøn kli-

mapulje ifm. Aftale om

afskaffelse af PSO-afgif-

ten (november 2016)

Rejsehold for oversvøm-

melse og erosion (juni

2017)

Ændring af planloven

(februar 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Revision af kvotehan-

delsdirektivet (marts

2018)

EU’s klimamål på mindst 40 pct. indebærer,

at de kvotebelagte sektorer

skal reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. EU

blev i 2018 enige om en revision af EU’s kvotehandelsdirektiv med det

formål at fastholde og styrke EU’s kvotehandelssystem som det centrale

instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og tekno-

logineutral drivhusgasreduktion i EU.

EU vedtog i 2018 en byrdefordelingsaftale, der omfatter reduktion af

drivhusgasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, trans-

port og boliger). Indsatsen er blevet fordelt på EU-landene gennem nati-

onale reduktionsmål inden for spændet 0-40 pct. Danmark har fået et re-

duktionsmål på 39 pct. ift. 2005.

Med fastsættelse af EU’s klimamål for 2030 blev det besluttet, at optag

og udledning af kulstof fra jorder og skove skal integreres i EU’s klimare-

gulering i perioden 2021-2030 med henblik på at sikre den miljømæssige

integritet af EU’s klimamål.

EU vedtog i 2018 en aftale om LULUCF-for-

ordningen, der skal sikre, at EU holder regnskab med udledninger og op-

tag af CO2 i jord og skov.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) indgik sammen med alle Folketingets partier en aftale om at

arbejde mod dansk netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaf-

talen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i

2050. Med aftalen er der enighed om, at kul skal udfases fra den danske

elproduktion senest i 2030, og der blev afsat finansiering, som anviser

vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030, og en VE-andel over

100 pct. i elproduktionen i 2030 (læs mere om vindenergi i kapitel 8).

Herudover blev der også afsat midler, der skal understøtte grønne løs-

ninger i transportsektoren. Der blev endvidere afsat midler til forskning,

udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima frem mod

2024.

Med ændring af kystbeskyttelsesloven samles beslutningskompetencen

ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne. En række di-

spensationer og tilladelser blev inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen

for at gøre sagsprocessen mere smidig. Med finansloven 2019 er der af-

sat 1,1 mia. kr. til fællesaftalerne mellem staten og syv kystkommuner

langs vestkysten for kystbeskyttelse i perioden 2019-2024.

Målrettet indsats til reduktion af metangasudslippet fra danske biogasan-

læg (5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020). EU-finansieret tilskudsordning til

ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier i slagtesvinstalde.

Midler til initiativer der understøtter klimavenlig adfærd samt til opgørelse

af kulstofoptag i jorde og skove (LULUCF), øremærkede taxitilladelser til

grønne taxaer samt nedsættelse af kommission for grøn omstilling af

personbiler. Kommissionen har til opgave at levere en samlet strategi for

omstilling af personbilerne samtidig med at fastholde statens provenu.

Forhøjet skrotpræmie til gamle dieselbiler i 2019-2020 gældende for die-

selbiler fra før 2006.

EU vedtog i april 2019 en forordning om skærpede CO2-krav for nye

personbiler og nye lette erhvervskøretøjer. Aftalen indeholder krav til

producenterne om, at nye personbiler skal udlede 37,5 pct. mindre CO2 i

2030 ift. 2021, mens varebilers udledninger skal reduceres med 31 pct. i

2030 ift. 2025. I 2025 er CO2-reduktionskravet 15 pct. ift. 2021 for både

person- og varebiler. EU vedtog i juni 2019 for første gang CO2-krav til

tunge køretøjer. Aftalen betyder, at nye lastbiler skal udlede 15 pct. min-

dre CO2 i 2025 og 30 pct. mindre CO2 i 2030 ift. udledningerne i refe-

renceperioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020.

EU vedtog i perioden 2016-18 en lang række forslag fremsat i den så-

kaldte ”Ren Energi for alle Europæere”-pakke,

der skal bidrage til en

grøn omstilling af energisektoren i EU. Der blev i den forbindelse vedta-

get fælles EU-mål om hhv. 32,5 pct. energieffektivitet og 32 pct. vedva-

rende energi i 2030, samt en revision af de centrale direktiver om energi-

effektivitet, inkl. bygninger, og vedvarende energi. EU indførte med pak-

ken bl.a. også et forvaltningssystem. Det skal sikre, at EU når de fælles

klima- og energimål for 2030 herunder særligt målene om vedvarende

energi og energieffektivitet, da de ikke er byrdefordelte på landene.

EU byrdefordelingsaftale

for ikke-kvotebelagte

sektorer (maj 2018)

LULUCF-forordning (maj

2018)

Energiaftale (juni 2018)

Ændring af kystbeskyt-

telsesloven (september,

2018) og fællesaftaler

om kystbeskyttelse (FL

2019)

Vedtagne elementer fra

klima- og luftudspillet

(bl.a. nedsættelse af

kommission for grøn

omstilling af personbiler

(februar 2019) og Aftale

om FL19 (november

2018)

EU-forordning om CO2-

krav til personbiler og

lette køretøjer (april

2019) samt forordning

om CO2-krav til tunge

køretøjer (juni 2019)

EU-mål for vedvarende

energi og energieffekti-

vitet

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7. Natur- og biodiversitet

Vi står i en biodiversitetskrise. Det gælder ikke blot i Danmark men også på globalt niveau.

FN’s naturpanel IPBES har i maj 2019 udgivet en rapport, der viser,

at arter på globalt niveau

uddør hurtigere end nogensinde før. Rapporteringen til EU-Kommissionen fra august 2019 om

EU-beskyttede arter og naturtyper i Danmark viser, at 95 pct. af naturtyperne og 57 pct. af ar-

terne er i ugunstig bevaringsstatus.

I Danmark er der begrænset plads til naturen. Naturen er fragmenteret, og det gør det vanske-

ligt for en række sårbare vilde dyr og planter at opretholde levedygtige bestande. De egnede

levesteder er få og begrænsede i størrelse. Samtidig er mulighederne for spredning begræn-

sede, når der er langt til det næste egnede levested.

Kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder er faldet. Det skyldes bl.a. tilgroning, på-

virkning af næringsstoffer og ændret hydrologi. I skovene er mangel på gamle træer, dødt ved

og variation en udfordring for mange arter. Derudover kan invasive arter af planter og dyr have

negativ indvirkning på den hjemmehørende flora og fauna.

7.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Artsportal (januar 2015)

Der blev med finansloven for 2015 afsat midler til at igangsætte udviklin-

gen af en ny artsportal. Artsportalen udvikles i samarbejde mellem Miljø-

styrelsen og Statens Naturhistoriske Museum. Den skal samle alle of-

fentlige og private artsdata, f.eks. fra naturovervågningsprogrammet NO-

VANA, forskningsdata fra universiteterne og private artsdata fra forenin-

ger såsom Dansk Botanisk Forening og Danmarks Sportsfisker For-

ening. Der lægges desuden op til, at borgere selv får mulighed for at ind-

berette artsdata, som er observeret i naturen. Den første version af Arts-

portalen ventes lanceret sidst i 2020.

Natura 2000-planerne beskytter naturtyper og arter på land og i marine

områder. I Natura 2000-planerne for perioden 2016-2021 er der, for

hvert udpeget område, opstillet langsigtede mål og udarbejdet et ind-

satsprogram for de indsatser, der skal gennemføres i den konkrete plan-

periode. Der er endvidere iværksat statslige tilskudsordninger målrettet

den forvaltningsindsats, der vurderes at kunne gennemføre planerne,

herunder tilskud med fokus på naturpleje, rydning af uønsket opvækst,

hegning, fastholdelse af vådområder og etablering af mere sammen-

hængende natur. En del af tilskudsordningerne er finansieret under det

danske landdistriktsprogram.

Med Aftale om Naturpakke er der iværksat en række indsatser med hen-

blik på at forbedre den danske natur og styrke friluftsmuligheder. Bl.a.

udlægges 13.800 ha skov til biodiversitetsformål fordelt på 10.200 ha

urørt skov og 3.600 ha til anden biodiversitetsskov til biodiversitetsformål

på statslige arealer. Derudover er der etableret en tilskudsordning for ud-

lægning af urørt skov på private arealer samt andre naturgenopretnings-

tiltag og naturforbedrende indsatser. De omfatter f.eks. undervisning af

landmænd i naturpleje, en tilskudsordning for læhegn og småbeplantnin-

ger.

Handlingsplanen beskriver den nationale strategi for håndteringen af alle

invasive arter i Danmark og opstiller 36 konkrete handlinger, der målret-

ter indsatsen mod de invasive arter. Handlingsplanen implementerer EU-

forordningen om invasive arter fra 2014.

Natura 2000-planer (april

2016)

Naturpakken (maj 2016)

Handlingsplan mod in-

vasive arter (juni 2017)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Naturgenopretning af

Søborg Sø og Ekkoda-

lens moser (februar

2018)

Genopretningen af Søborg Sø vil skabe et område, der vil blive en mag-

net for en lang række fugle. Den nye sø vil betyde mindre udvaskning af

næringsstoffer som kvælstof. Samtidig vil besøgende kunne nyde det

genoprettede sølandskab fra stier og udsigtspunkter. Genetablering af

Ekkodalens moser på Bornholm vil blandt andet bidrage til sikring af na-

turtilstanden for eksisterende habitatnaturtyper.

Naturgenopretningsprojektet i Hammer Bakker skal udvikle 715 ha sam-

menhængende natur af løvskov, heder og overdrev. Det er et af de stør-

ste naturgenopretningsprojekter i nyere tid og vil skabe mere sammen-

hængende natur og bedre levesteder for sjældne plantearter, sommer-

fugle og skovfugle.

I Danmarks nationale skovprogram er der fastsat et mål om, at mindst

10 pct. af Danmarks samlede skovareal frem mod 2040 har natur og bio-

logisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Hammer Bakker (maj

2018)

Mål om biodiversitet i

skov (oktober 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

8. Naturressourcer

Vores samfund og økonomi er afhængige af mange forskellige naturressourcer. Det gælder

både begrænsede naturressourcer, som f.eks. olie, sten og grus samt fornybare naturressour-

cer som vind, træ, fisk og landbrugsprodukter.

Efterspørgsel på sand og grus er stigende i bygge- og anlægssektoren, hvilket øger behovet

for at indvinde råstoffer både på land og hav. Hovedparten af råstofferne på land findes i det

vestlige Danmark, men anvendes i og omkring København. Stigningen i efterspørgslen vil på

sigt betyde øget transport med tilhørende negative miljøpåvirkninger.

Indvinding af olie og gas foregår i den danske del af Nordsøen og er

underlagt EU’s CO2-kvo-

tesystem. Samtidig er Nordsøen rig på vind, der i stigende grad benyttes som energires-

source.

Hvad angår træ, så kan øget anvendelse af træbiomasse stimulere skovrejsning og skovdrift

med øget træproduktion. Dette kan dog samtidig lægge pres på træressourcen og mindske

andelen af dødt ved i skove, læhegn og små træbevoksede arealer i det åbne land.

På trods af et langsomt faldende samlet areal stiger landbrugsproduktionen med påvirkning af

det omgivende miljø til følge.

Samtidig er fiskebestandene under pres fra miljøpåvirkninger og klimaforandringer, der er med

til at begrænse det overskud, der kan fiskes på i henhold til målsætningerne om bæredygtigt

fiskeri i medfør af EU’s fælles fiskeripolitik.

8.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

Resultater

Vattenfall Vindkraft A/S vandt udbuddet for havvindmølleparken Kriegers

Flak, med et rekord lavt bud på 37,2 øre pr. kWh, samt for de to kyst-

nære havvindmølleparker, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, med en

pris på 47,5 øre pr. kWh. Kriegers Flak skal opføres i Østersøen med en

kapacitet på 600 MW og skal stå færdig ved udgangen af 2021. Vester-

hav Syd og Vesterhav Nord skal opføres ud for vestkysten. De har til-

sammen en kapacitet på 350 MW og skal stå færdige ved udgangen af

2023.

Aftalen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indeholder en sænkelse af

skatten på olie- og gasudvinding i perioden 2017-2025 og sikrer investe-

ringer af et tocifret milliardbeløb i olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Samtidig sikres en fuld genopbygning af Tyra-anlæggende, og der sikres

tilbagebetaling af skatterabatten, hvis olieprisen stiger. Aftalen giver der-

med mulighed for statslige indtægter op til 26 mia. kr. frem mod 2042 og

sikrer fastholdelse samt udvikling af de mange arbejdspladser i olie- og

gassektoren.

Med ændringen af husdyrbrugloven blev der indført lofter for, hvor meget

fosfor fra forskellige gødningstyper (både organisk gødning såsom hus-

dyrgødning og organisk affald m.v. og kunstgødning), der må udbringes

på harmoniarealet. Fosforlofterne medfører, at landmændene, som del

af deres gødningsregnskaber, også skal udarbejde et fosforregnskab.

Initiativ og

lanceringsdato

Afgørelse af Kriegers

Flak-udbud (8. novem-

ber 2016) og afgørelse af

Vesterhav Syd og Ve-

sterhav Nord-udbud (1.

september 2016).

Aftale om udvikling af

olie- og gasproduktion i

Nordsøen (marts 2017)

Fosforlofter (august

2017)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Fosforlofterne medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af fosfor fra vo-

res husdyrproduktion og til at begrænse risikoen for øget udvaskning af

fosfor.

Stemmeaftale om ny

støttemodel for vind og

sol (teknologineutrale

udbud 2018-2019) (sep-

tember 2017)

I september 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om

teknologineutrale udbud for ny vedvarende energikapacitet i form af

vindenergi og solenergi i 2018-2019. Ved det første udbud i 2018 lå støt-

teprisen på 2,27 øre/kWh. Dette er seks gange lavere end den tidligere

støtteordning for landvind. Det medførte en udbygning på ca. 200 MW,

som var fem gange mere end forventet.

Den målrettede regulering i 2019 blev indført på baggrund af Aftale om

målrettet regulering indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti i januar

2018. Den erstatter den målrettede efterafgrødeordning (2017-18), der

fulgte udfasningen af reduktionen af kvælstofnormer til det økonomisk

optimale niveau fra 2016.

Skovprogrammet sætter mål og retning for en bæredygtig udvikling af

Danmarks skove. Det tilstræber god balance mellem benyttelse og be-

skyttelse og understøtter skovens mange forskellige funktioner. Det ud-

stikker en række strategiske pejlemærker og finansierede konkrete

handlinger, som understøtter den ønskede udvikling. Der er tilrettelagt

en proces for løbende opfølgning i samråd med Skovrådet.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) besluttede at lukke for nye tilladelser til indvinding af råstoffer

i det nordlige Øresund pr. 1. januar 2019. De eksisterende tilladelser ud-

løber senest i 2025, og derefter er nordlige Øresund friholdt for råstofind-

vinding, hvilket vil komme økosystemet til gavn. Området blev derudover

udpeget som beskyttet under EU’s havstrategidirektiv.

Målrettet kvælstofregu-

lering (januar 2018)

Danmarks nationale

skovprogram (oktober

2018)

Lukning af nordlige Øre-

sund (november 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

9. Miljø og sundhed

Miljøets tilstand har betydning for vores sundhed. Faktorer såsom forureninger i luften (kapitel

3) og i vandet (kapitel 5), støj og farlige kemikalier påvirker vores krop negativt og kan i værste

fald forårsage alvorlige sygdomme og allergi. Dette kapitel vil fokusere på skadelige kemikalier

og vejstøj.

Vi udsættes for skadelige kemiske stoffer igennem hele livet. Nogle stoffer er hormonforstyr-

rende, allergi- eller kræftfremkaldende og ophobes i kroppen eller overføres til fostre og børn

som ammes. Andre stoffer er skadelige i miljøet og hobes op i naturen. Ufødte, børn og unge

er særligt udsatte for skadelig kemi.

Der mangler fortsat viden om mange af de kemikalier, vi bruger. Vi får dog ny viden hele tiden,

og den skal der tages højde for, når vi håndterer og regulerer kemikalier. Det er vigtigt for at

undgå, at kemikalierne skader under brug, eller når produkterne, som de er i, skal genbruges

eller genanvendes. Samtidig sætter global handel EU's ambitiøse kemikalieregulering under

pres, når vi importerer varer fra tredjelande med mindre skrappe krav.

Vejstøj er et stigende problem. Der er en klar sammenhæng mellem udsættelse for vejstøj og

hjertekarsygdomme. Nyere forskning indikerer også sammenhæng med forhøjet risiko for

slagtilfælde og diabetes. I 2012 var ca. 725.000 boliger (ca. 1,4 mio. borgere) udsat for vejstøj

over grænseværdien. Antallet er samlet set næppe faldet, da vejtrafikken er steget siden 2012,

selvom indsatsen mod støj fra 2012-2018 har medført lidt færre støjbelastede boliger langs

statsvejene.

9.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativ og lanceringsdato Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Ny Fælles Kemiindsats

2018-21 (november

2017)

Politisk aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at afsætte

284 mio. kr. i perioden 2018-21 til indsatser, der omfatter industrikemika-

lier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmateria-

ler. Aftalen rummer såvel forskning og vidensopbygning som EU-regule-

ring, information og vejledning samt tilsyn og kontrolopgaver. Der er

navnlig fokus på beskyttelse af særligt sårbare grupper, oplysning af for-

brugere, bidrag til EU's kemikalieregulering, forbedret kvalitet i virksom-

hedernes registreringer, forskning og vidensopbygning samt en styrket

kontrol.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftalte at vide-

reføre Forbrugerrådet TÆNK Kemi og den fortsatte drift og forbedring af

applikationen "Kemiluppen". Kemiluppen oplyser om hormonforstyrrende

og øvrige uønskede stoffer, således at forbrugerne kan træffe deres valg

på et oplyst grundlag.

Danmark har i 2017 ratificeret den globale Minamata-konvention om

kviksølv. Konventionen har til formål at begrænse anvendelse og spred-

ning af kviksølv til miljøet og har fokus på hele livscyklussen

–

fra udvin-

ding, produktion og forbrug til affaldsfasen.

Der blev i 2018 aftalt og udmøntet to statslige støjpuljer på henholdsvis

45 og 50 mio. kr. til etablering af støjdæmpende foranstaltninger langs

udpegede motorvejsstrækninger.

TÆNK Kemi, Kemilup-

pen 2017-2019

(november 2016)

Kviksølvkonventionen

(maj 2017)

Statslige støjpuljer i

2018 (januar 2018 og fe-

bruar 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

10. Produktion, forbrug og

affald

Danmark er et af de lande i Europa, der genererer mest husholdningslignende affald per ind-

bygger. Hver dansker producerer knap 800 kg. på et år

. Affaldet kunne være undgået til gavn

for miljøet, naturen, klimaet og økonomien.

Både ressourceproduktiviteten og genanvendelsen er for lav i Danmark. Affaldsmængden vok-

ser i takt med befolkningen og økonomien

. På globalt plan forbruges årligt, hvad der svarer til

ca. to jordkloder. Men det ville kræve ca. fire kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Dan-

mark.

Vi skal væk fra brug-og-smid-væk-kulturen og omstille vores samfund til en cirkulær økonomi

med bæredygtigt forbrug og produktion i respekt for vores begrænsede naturressourcer. Det

er nødvendigt at forebygge affald, reducere spild, øge genanvendelsen, fremme deleøkonomi

og udnytte naturressourcerne bedre. Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde på

tværs af offentlige myndigheder, med erhvervslivet og med den brede befolkning.

10.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

Resultater

Strategi for cirkulær økonomi og den tilhørende politiske aftale mellem

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) samt Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indeholder i alt

16 initiativer finansieret af 116 mio. kr. Strategien indeholder følgende

seks indsatsområder: 1) Virksomhederne som drivkraft for den cirkulære

omstilling, 2) data og digitalisering i en cirkulær økonomi, 3) cirkulær

økonomi gennem design, 4) nye forbrugsmønstre gennem cirkulær øko-

nomi, 5) et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer og

6) cirkulær økonomi i bygninger og biomasse.

Plastikhandlingsplanen indeholder 27 initiativer finansieret af 50 mio. kr.

over 4 år samt en strandoprydningspulje på 16 mio. kr. over 4 år. Blandt

initiativerne er etableringen af et nationalt plastikcenter, der bl.a. skal

nedsætte et forum for emballageplastik og andre sektorsamarbejder, in-

formationsindsatser over for borgere, forbud mod gratis udlevering af

bæreposer og forbud mod tynde plastikbæreposer mv. I forlængelse af

plastikhandlingsplanen blev der opnået en politisk enighed mellem den

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti) samt Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Socialdemokratiet) om samarbejde om at nedbringe plastikforurening

og fremme cirkulær plastikøkonomi.

De reviderede direktiver om affald og emballage stiller skærpede, bin-

dende mål for genanvendelse. Genanvendelsen af husholdningslig-

nende affald skal øges til 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035.

For emballageaffald skal genanvendelsen stige til 65 pct. i 2025 og 70

pct. i 2030. Senest fra 2025 skal der være indført udvidet producentan-

svar for emballage, der pålægger producenterne det økonomiske ansvar

for at sikre, at markedsførte emballager indsamles og genanvendes.

Desuden indføres der krav om særskilt indsamling af bioaffald fra 2024

samt tekstilaffald fra 2025.

Initiativ og

lanceringsdato

Strategi for cirkulær

økonomi og tilhørende

politisk aftale (septem-

ber/oktober 2018)

Plastikhandlingsplan og

tilhørende politisk for-

ståelse (december

2018/januar 2019)

Reviderede affaldsdirek-

tiver (maj 2018)

OECD Environmental Performance Reviews: Denmark, s. 42.

Miljøstyrelsens

Affaldsstatistik

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Engangsplastikdirektiv

(juni 2019)

Engangsplastikdirektivet medfører et forbud mod en række engangspro-

dukter af plastik såsom sugerør, bestik, tallerkner og vatpinde. Der indfø-

res samtidig et udvidet producentansvar, der pålægger producenter og

importører ansvaret for indsamling, affaldsbehandling og oprydning af

produkter såsom udtjent fiskegrej, cigaretfiltre, fødevarebeholdere, drik-

kebægre og balloner. I praksis bliver producenterne forpligtiget til at be-

tale for indsamlingen og behandlingen af de produkter, der ender som

affald og smides i det offentlige rum. Direktivet medfører desuden yderli-

gere forpligtelser. De omfatter bl.a. krav om produktmærkning og pro-

duktkrav, der betyder, at låg på drikkevarebeholdere af plastik ikke må

kunne adskilles fra beholderen. Dertil kommer krav til brug af genan-

vendt plastik i drikkeflasker.

Miljø- og Fødevareministeriet / Natur- og Miljøpolitik redegørelse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse med dertilhørende høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K