Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 35
Offentligt
2089123_0001.png
TALEPAPIR
Samrådsspørgsmål B:
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden
for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019 samt
eventuelle sager, hvortil
der søges mandat i Europaudvalget.”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 14.-15. oktober 2019. Når
jeg går i Europaudvalget på fredag er der en enkelt sag til
forhandlingsoplæg, nemlig fiskerimuligheder i Østersøen.
4.
-
Jeg begynder med den sag, som jeg på fredag i Europaudvalget vil forelægge
til forhandlingsoplæg. Det er punkt 4 om
fiskerimuligheder i Østersøen
for 2020.
Her står vi over for meget svære forhandlinger. Det skyldes
selvfølgelig en kritisk bestandsvurdering for flere bestande, hvor mange
faktorer som forurening og sæler også spiller ind.
-
Den kritiske situation i Østersøen forventes at kunne strække sig over
længere tid. Derfor har jeg netop også taget initiativ til at iværksætte en
bred drøftelse her i Danmark af fremtidens fiskeri i Østersøen.
-
I forhold til Kommissionens forslag for næste år er der lagt op til store
kvotereduktioner særligt for torsk, hvor Kommissionen foreslår en
reduktion for torsk på 68 procent i vestlig Østersø og på 92 procent i østlig
Østersø. Hertil kommer forslag om udvidede lukkeperioder og
begrænsninger af det rekreative fiskeri. For sild i vestlig Østersø har
Kommissionen foreslået en reduktion på 71 procent.
-
Det betyder kort sagt, at vi står i en svær situation, hvor det drejer sig om at
finde den mindst ringe løsning med balance mellem bæredygtighed og
socioøkonomiske hensyn.
-
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen
fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0002.png
TALEPAPIR
og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den
fælles fiskeripolitik.
-
For torsk arbejder vi for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning. I
forhold til torsk i vestlig Østersø er det vigtigt for regeringen, at både
lukkeperiode og den foreslåede kvotereduktion bliver mindre drastisk, end
der er lagt op til fra Kommissionens side.
-
Samtidig er det vigtigt, at det rekreative fiskeri ikke bærer en
uforholdsmæssig stor byrde og regeringen vil derfor arbejde for en højere
begrænsning end to fisk pr. dag.
-
Kommissionens forslag på torsk i østlig Østersø lægger med
kvotereduktionen op til, at der kun må landes torsk som bifangst. Dette
gælder også for torsk i den østlige del af den vestlige Østersø
–
det vi kalder
underområde 24.
-
Her er det vigtigt med mere proportionalitet, så det bliver muligt med
direkte fiskeri i visse dele af underområde 24.
-
Kommissionen foreslår desuden, at bifangstreglerne skal sikres
implementeret via brug af observatører eller kameraer. Regeringen er enig i
vigtigheden af kontrollen af landingsforpligtelsen, men vi har også forståelse
for andre landes bekymringer for de praktiske udfordringer for eksempel i
forhold til tidsplanen og fartøjstyperne.
-
I forhold til vestlig sild foreslår Kommissionen en reduktion på 71 procent.
Her kan regeringen støtte en betydelig reduktion, idet der dog må der tages
højde for landingsforpligtelsen og socioøkonomiske forhold. Samlet betyder
det, at jeg vil arbejde for en højere kvote end foreslået af Kommissionen.
-
Vi forsøger som altid at finde en fælles løsning i Østersøsamarbejdet
BALTFISH, da det vil styrke vores position i Rådet, men det bliver meget
svært i år, og jeg forudser meget vanskelige forhandlinger.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0003.png
TALEPAPIR
1-3.
-
Punkt 1-3 er
reformen af EU’s landbrugspolitik.
Vi regner nu med først at
tage et forhandlingsoplæg på et senere tidspunkt, da der ikke bliver
vedtaget substanskonklusioner
om EU’s budget
på Det Europæiske Råds
møde den 17.-18. oktober. Landbrugsreformen er også på dagsordenen for
rådsmøderne i november og december.
-
Som det fremgår af samlenotatet er regeringens holdning opdateret, men
som I kan se, er der en vis kontinuitet. Det skyldes jo, at den grundlæggende
holdning til landbrugspolitikken er bredt forankret i Folketinget. Det gælder
et ønske om markedsorientering og omstilling til en grøn støtte. Der er jo
stadig ikke udsigt til, at støtten bliver afskaffet, så det handler om at trække
den i så grøn en retning som muligt, men inden for skiven af de drøftelser,
der finder sted i Rådet.
-
Det vil regeringen blandt andet gøre ved at prøve at få øremærket så stor en
del af landbrugsbudgettet som muligt til grønne formål i alle medlemslande.
Vi ved, at vi i Danmark kommer til at bruge mange midler til miljø, natur og
klima fremadrettet, og derfor handler det om at skabe så lige
konkurrencevilkår som muligt ved at trække alle lande med.
-
Vi skal undgå en renationalisering af støtten og vi skal samtidig have
tilstrækkelig mulighed for at adressere de udfordringer, der er i de
respektive medlemslande. Her kan fælles krav som for eksempel
øremærkning af støtte til grønne tiltag være et nyttigt redskab.
-
Derudover er regeringen positiv over for Kommissionens forslag om at
kunne bruge midler i søjle 1 til grønne tiltag. Det er de såkaldte ”eco-
schemes”. Vi ser dog
gerne en mere ambitiøs anvendelse af eco-schemes,
hvor vi ikke kun kan understøtte frivillige indsatser, men også lovbestemte
krav.
-
Det kunne være i forbindelse med målrettet regulering eller hvis vi en dag
vil lave krav for at nå vores ambitioner i forhold til ren luft eller klima. Her
vil det være vigtigt med et redskab som eco-schemes, der kan bruges til at
kompensere de landbrugere, der skal gøre en større indsats end andre. Og
det er ikke muligt med Kommissionens forslag.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0004.png
TALEPAPIR
-
Endelig ønsker regeringen forenkling. Bruttoarealmodellen er et godt
eksempel på, at forenkling og grønne ambitioner kan kombineres. Modellen
betyder, at landbrugeren kan modtage sin hektarstøtte, selvom der udvikler
sig små våde områder eller områder med små buske eller krat på marken.
-
Denne model vil begrænse incitamentet til at dræne eller på anden vis fjerne
små områder, hvilket vil være til gavn for biodiversitet. Og samtidig er det
lettere for landmanden.
-
Men vi vender som nævnt tilbage til landbrugsreformen igen.
5.
-
Punkt 5 er mandat til Kommissionen om forhandling af en
ny
fiskeripartnerskabsaftale og protokol mellem EU og Grønland.
Sagen er
ikke på rådsmødedagsordenen, men da den nuværende protokol udløber
ved udgangen af 2020, skal forhandlingerne snart i gang.
-
Aftalen med Grønland er den fiskeripartnerskabsaftale, der har størst
betydning for dansk fiskeri og er vigtig for Rigsfællesskabet.
-
Den nuværende aftale med Grønland er fra 2006 og er dermed indgået
inden den seneste revision af grundforordningen om den fælles
fiskeripolitik fra 2013. Aftalen vil derfor blive opdateret med de generelle
principper for bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler.
-
Protokollen fastlægger groft sagt regler og mængder for EU-fartøjers fangst
af for eksempel torsk, rødfisk, hellefisk og rejer. Samtidig fastlægger
protokollen den finansielle modydelse til Grønland.
-
Fra dansk side støtter vi naturligvis, at der indledes forhandlinger om en ny
fiskeripartnerskabsaftale og protokol.
6.
-
Punkt 6 er
den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
I juni blev der opnået en
delvis generel indstilling i Rådet, som dog udover budgettet også manglede
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0005.png
TALEPAPIR
nogle tekniske elementer i forhold til blandt andet rammerne for evaluering
af indsatserne.
-
De tekniske elementer er nu faldet på plads, og det finske formandskab vil
derfor opdatere den delvise generelle indstilling med disse elementer. Det
kan vi støtte fra dansk side, og det giver ikke anledning til at justere det
forhandlingsoplæg, som et bredt flertal i Folketinget støttede forud for
rådsmødet i juni 2019.
7.
-
Punkt 7 handler om de årligt tilbagevendende konsultationer mellem
EU og
Norge om fiskerimuligheder.
Aftalen med Norge har stor betydning for de
danske fiskere.
-
Det er vigtigt, at fiskeriet kan gå i gang ved årets begyndelse. Og det er
endnu vigtigere i år end tidligere i lyset af Brexit.
8.
-
Punkt 8 er
det årlige møde i Den Internationale Kommission for
bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet.
Her vil jeg henvise til
samlenotatet for uddybning.
-
Punkt 9 er et teknisk forslag, der relaterer sig til
fiskeriadgang efter
Brexit.
Kort sagt skal forslaget bruges i en situation uden en aftale efter
Brexit, hvis Storbritannien giver EU adgang til britisk farvand. På den måde
forlænger forslaget en forordning, der alene gjaldt for 2019 til nu også at
gælde for 2020.
-
Det er dog en forudsætning for, at reglerne kan komme i brug, at briterne vil
give adgang til britisk farvand og det ved vi stadig ikke, om de vil.
-
Derfor kommer vi nok meget tæt på udtrædelsesdatoen, før vi ved om der
bliver adgang eller ej. Det er selvfølgelig også muligt, at der bliver givet
endnu en forlængelse til briterne.
-
Det er i det hele taget meget svært at spå om udviklingen i det her forløb.
Jeg kan til gengæld forsikre jer om, at vi takket være en længere indsats er
så klar som muligt herhjemme
– også i tilfælde af ”no-deal”.
Jeg synes, at
5
9.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0006.png
TALEPAPIR
det er et fint beredskabsarbejde, som vi har overtaget fra den tidligere
regering, og som vi har kunnet bygge videre på.
-
Punkt 10 er
markedssituationen for landbrugsvarer.
Her forventer jeg
også en drøftelse præget af usikkerheden om Brexit. Det tager vi selvfølgelig
10.
også meget alvorligt på fødevareområdet, som kan blive hårdt ramt ved ”no-
deal” som følge af told og krav om
certifikater og lignende.
-
Punkt 11 er to
rådsbeslutninger, der beder Kommissionen om
undersøgelser af mulighederne for at revidere henholdsvis EU’s regler
om planteforædlingsteknikker og EU’s frølovgivning.
-
EU’s frølovgivning er senest søgt revideret
med et forslag i 2013, men
forhandlingerne strandede. Da de eksisterende regler er meget gamle,
fragmenterede og komplekse, giver det god mening at få Kommissionens
bud på muligheden for at revidere området.
11.
-
Behovet for at revidere reglerne om planteforædlingsteknikker blev
aktualiseret af EU-domstolens afgørelse fra juli 2018. Den slog fast, at
organismer frembragt med nye målrettede teknikker er omfattet af EU's
GMO-regulering. Det giver store udfordringer i forhold til håndhævelse, da
det ikke er muligt at påvise, hvorvidt en organisme er frembragt med en af
de nye teknikker.
-
Regeringen er enig i, at det er en god idé at få Kommissionens bud på
forskellige optioner og så kan der tages mere substantielt stilling til
spørgsmålet, når der er optioner på bordet.
12.-13.
-
Punkt 12 og 13 handler begge om
skov.
Punkt 12 er Kommissionens
meddelelse om at beskytte og genoprette verdens skove, mens punkt 13 er
en drøftelse af en mulig ny skovstrategi i EU efter 2020, hvor den
nuværende strategi udløber.
-
Skov har en afgørende betydning for miljø, biodiversitet og klima. For begge
punkter står regeringen stærkt på, at der er behov for en væsentlig indsats
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet om rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 14.-15. oktober 2019
2089123_0007.png
TALEPAPIR
-
Formandskabet lægger op til at vende tilbage til punktet om beskyttelse af
verdens skove i december, hvor der skal vedtages rådskonklusioner.
---o0o---
-
Under
siden sidst
har jeg ikke noget denne gang.
for at bekæmpe afskovning. Det er således positivt, at Kommissionen er
åben over for nye tiltag
–
også regulering - der kan bidrage til dette formål.
7