Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 335
Offentligt
2146410_0001.png
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af
partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel ved
ejerskifte af fast ejendom)
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret
ved lov nr. 61 af 28. januar 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som nummer 12):
»12) udskiftning af fyringsanlæg eller nedlæggelse af ildsted ved ejerskifte af fast ejendom og
om oplysnings- og dokumentationspligter forbundet hermed.«
2.
I
§ 110 a, stk. 1,
indsættes efter »i medfør af«: »§ 7, stk. 1, nr. 12,«.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nye krav for fyringsanlæg og ildsted
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Tilsyn og håndhævelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
1. Indledning og baggrund
Som led i den grønne omstilling ønsker regeringen at mindske partikelforureningen fra
brændefyring, både for at skabe renere luft til danskerne, men også for at sikre en bedre og
mere effektiv udnyttelse af træbiomasse til gavn for klimaet.
Luftforurening forårsager hvert år en række sygdomstilfælde og for tidlig død i Danmark, og
er af WHO vurderet til at udgøre en af de største miljømæssige udfordringer i dag. Meget
luftforurening med partikler bliver båret med vinden over landegrænser og det vurderes, at
ca. 70 procent af luftforureningen skyldes kilder uden for Danmarks grænser, mens danske
kilder står for ca. 30 procent. Den største danske kilde til udledning af partikler er
brændefyring.
Danmark er
forpligtet til at overholde EU’s grænseværdier for
luftkvalitet, som fremgår af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og
renere luft i Europa. Særligt partikelforurening er sundhedsskadelig og øger risikoen for en
række alvorlige sygdomme. Selvom Danmark i dag
overholder alle EU’s grænseværdier, vil
lovforslaget og den udmøntende bekendtgørelse bidrage til forbedret luftkvalitet og bidrage
til målopfyldelse i tilfælde af, at EU’s grænseværdier for luftkvalitet skærpes,
også set i lyset
af WHO’s anbefalede grænseværdier
for luftkvalitet, som er skrappere, end EU-
grænseværdierne. Udover at forbedre den målte og beregnede luftkvalitet vil lovforslaget og
den udmøntende bekendtgørelse desuden kunne medvirke til at mindske røggener for de
nærmeste naboer til brændefyring.
Danmark er endvidere forpligtet til at reducere partikelforureningen med 33 procent i 2020
og 55 procent i 2030 i forhold til 2005-niveauet efter NEC-direktivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer).
Lovforslaget og den udmøntende bekendtgørelse vurderes at bidrage væsentligt til
opfyldelsen af det danske reduktionsmål for partikeludledning, der er fastsat i NEC-
direktivet, og vil udgøre et godt grundlag for at kunne evaluere og senere vurdere behovet for
yderligere indsatser i forhold til brændefyring for at nå målet.
For at understøtte medlemslandenes arbejde med at nå reduktionsforpligtelserne i NEC-
direktivet, stiller direktivet krav om, at der hvert fjerde år udarbejdes et program, der
beskriver medlemslandets arbejde med at reducere luftforurening (NEC-program).
Programmet skal dels fungere som et planlægningsværktøj for medlemslandene i arbejdet,
dels sikre, at udviklingen af tiltag til begrænsning af luftforurening sker på en måde, der er
gennemsigtig og forudsigelig for interessenter og borgere. Danmark indsendte i april 2019
det første NEC-program, som beskriver en række indsatser for at reducere luftforureningen i
Danmark, og som vil bidrage til en bedre luftkvalitet.
En konkret indsats i NEC-programmet, som dette lovforslag følger op på, er at accelerere
udskiftningen af gamle brændeovne og dermed reducere partikelforureningen. Mange af de
ældre brændeovne udleder forholdsvis flere skadelige partikler, idet en gammel brændeovn
forurener op til fem gange så meget som en moderne brændeovn, der opfylder dagens
miljøkrav.
Luftbårne partikler består af mange forskellige slags, alle med forskellige fysiske og kemiske
egenskaber. Partiklerne opdeles typisk efter størrelse, hvor fine partikler (PM2,5) refererer til
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
partikler med en diameter på op til 2,5 mikrometer. Netop fine partikler regnes for den
kategori af partikler, der har store negative sundhedseffekter og kan forårsage bl.a. hjertekar-
og lungesygdomme samt kræft. Danmarks Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet
(DCE) har beregnet, at helbredseffekter af luftforurening med partikler samlet set er relateret
til ca. 90 procent af de negative sundhedsomkostninger, som følger af luftforurening.
I forhold til danske kilder til partikler, står mindre fyringsanlæg under 1 MW (brændeovne,
brændekedler, pillefyr, halmfyr mv.) for det største direkte bidrag til partikelforureningen,
mens mindre bidrag kommer fra transport, industri og landbrug.
Privat brændefyring er derfor forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger. Det
er beregnet (2018-data), at der hvert år dør ca. 4.200 mennesker for tidligt i Danmark på
grund af al luftforurening, heraf er danske kilder vurderet til at være årsag til ca. 1.200. En
stor del af disse for tidlige dødsfald tilskrives partikelforureningen fra brændefyring. Det
bemærkes, at der er stor usikkerhed om vurderingen af skadesomkostningerne.
Regeringen foreslår med dette lovforslag derfor at bemyndige miljøministeren til at indføre
regler om udskiftning af fyringsanlæg eller nedlæggelse af ildsted ved ejerskifte af fast
ejendom samt om oplysnings- og dokumentationspligter i den forbindelse.
Bemyndigelsen vil i første omgang blive udnyttet til at forpligte nye ejere af fast ejendom til
enten at udskifte brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før 2003, eller at nedlægge
ildstedet, og til at afholde alle udgifter forbundet hermed.
Endvidere vil bemyndigelsen blive udnyttet til at pålægge nye ejere af fast ejendom en
oplysnings- og dokumentationspligt i forbindelse med ejerskiftet og udskiftningen af
brændeovnen eller pejseindsatsen eller nedlæggelsen af ildstedet.
Kravet om udskiftning af brændeovne og pejseindsatse fra før 2003 er med stor usikkerhed
estimeret til at give en reduktion på ca. 13.000 tons partikler over en 20-års periode
sammenlignet med en fremskrevet udvikling uden ejerskifteordning.
De af lovforslaget udmøntede regler kan skærpes for yderligere at øge udskiftningen af
fyringsanlæg, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige
forpligtelser i forhold til luftkvalitet og mål for reduktion af partikelemissioner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krav om udskiftning af fyringsanlæg eller nedlæggelse af ildsted samt
oplysnings- og dokumentationspligter forbundet hermed
2.1.1. Gældende ret
Der er i dag ikke fastsat krav om udskiftning af mindre fyringsanlæg til fast brændsel i form
af brændeovne, pejseindsatse, brændekedler, pillefyr, halmfyr mv. eller nedlæggelse af
ildsted ved ejerskifte af fast ejendom.
Luftemissioner fra nye mindre fyringsanlæg til fast brændsel, har siden 2008 været reguleret
af brændeovnsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2018 om regulering af
luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW). Brændeovnsbekendtgørelsen
er blandt andet udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 5
(lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyttelse).
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Partikelkravene til nye mindre fyringsanlæg er siden 2008 blevet skærpet i 2015 og 2017. Før
2008 var der ikke partikelkrav til mindre fyringsanlæg.
Brændeovnsbekendtgørelsen finder anvendelse på fyringsanlæg med en nominel indfyret
effekt under 1 MW. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet krav om, at et fyringsanlæg kun
må tilsluttes og tages i brug, når ejeren med en gyldig prøvningsattest påtegnet af en faglært
skorstensfejer kan dokumentere, at fyringsanlægget lever op til de angivne
emissionsgrænseværdier i brændeovnsbekendtgørelsens bilag.
Typegodkendelse og målinger, der dokumenterer, at grænseværdierne i bekendtgørelsen er
opfyldt, skal udføres som akkrediterede prøvninger af et akkrediteret målelaboratorium eller
prøvningsinstitut. Kopi af prøvningsattesten skal ved salg af fyringsanlæg opbevares af den,
der lader et fyringsanlæg tilslutte, så længe vedkommende er i besiddelse af fyringsanlægget,
dog højest i 10 år.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Partikler er langtransporterede, og ca. 70 procent af partikelforureningen i Danmark
vurderes af DCE aktuelt at stamme fra udlandet, mens 30 procent skyldes danske kilder. I
områder med mange brændeovne kan det lokale partikelbidrag fra brændeovne til
luftkvaliteten i området være større. I forhold til danske kilder til partikler, udgør mindre
fyringsanlæg samlet set det største direkte bidrag til partikelforureningen, mens mindre
bidrag kommer fra vejtransport, industri og landbrug.
Indsatsen for at reducere partikelemissionerne fra brændefyring har de senere år haft fokus
på at udskifte gamle fyringsanlæg, idet nye fyringsanlæg udleder langt færre partikler som
følge af de partikelkrav, som alle nye fyringsanlæg har skullet overholde siden 2008. De
ældste fyringsanlæg har desuden en dårligere udnyttelse af brændet end nyere fyringsanlæg.
Der har siden 2008 været et støt fald i partikelemissionerne i takt med den naturlige
fornyelse af fyringsanlæg, når brændeovnsejere udskifter deres ældre fyringsanlæg til et
moderne fyringsanlæg.
Miljøgevinsten ved den enkelte udskiftning er blevet forstærket ved introduktionen af det
frivillige svanemærke for brændeovne fra midten af 00’erne,
som har været medvirkende til,
at partikeludledningen for de fleste nye brændeovne er endnu lavere end hvad lovkravet
indebærer. Antallet af udskiftninger har endvidere været tilskyndet af skrotningsordninger
for gamle brændekedler i 2008 og for gamle brændeovne og pejseindsatse i henholdsvis 2015
og 2019, der har medført et øget antal skrotninger ud over den naturlige udskiftning.
Faldet i partikelforureningen har været understøttet af forbud mod at afbrænde affald i
private fyringsanlæg, informationskampagner om korrekt fyring (rent og tørt træ,
tilstrækkelig med luft til forbrændingen mv.) og information om de miljø- og klimamæssige
fordele ved udskiftning af gamle brændeovne. Samtidig har kommunerne i
brændeovnsbekendtgørelsen mulighed for i såkaldte kommunale forskrifter at fastsætte
regler om forureningsbegrænsende foranstaltninger over for fyringsanlæg til fyring med fast
brændsel, i nærmere klart angivne områder i kommunen, hvor det er miljømæssigt
begrundet.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Da ældre brændeovne og pejseindsatse udleder langt flere partikler og udnytter brændet
dårligere, har det været en effektiv strategi til at reducere partikelforureningen og sikre mere
energieffektive fyringsanlæg til fordel for klimaet. Udskiftningsdagsordenen og kampagner
for god fyringsteknik har medført en betydelig reduktion i partikelforureningen, uden at
anvende mere indgribende regulering over for brændeovnsejere, som fx afgifter eller forbud.
Denne type virkemidler som fx forbud vurderes at være effektive til at få partikelforureningen
bragt endnu længere ned, men kan være indgribende og samtidig indebære omkostninger for
mange brændeovnsejere, som anvender brændeovnen som primær eller sekundær
varmekilde, og som forbinder fyring i brændeovne med hygge og livskvalitet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er muligt at opnå yderligere betydelige miljø-
gevinster samt en bedre energiudnyttelse af brændet, ved at intensivere udskiftningen af de
ældste fyringsanlæg. Også koblet til en udvikling hvor producenterne af brændeovne udvikler
brændeovne med endnu lavere emissioner, udover hvad lovkravene tilsiger, hvilket vil øge
partikelgevinsten ved hver udskiftning.
En intensiveret udskiftning af gamle fyringsanlæg kan både ske ved frivillige
skrotningsordninger og ved obligatoriske ordninger, hvor alle fyringsanlæg med en bestemt
alder skal være udskiftet inden for en given frist, en model der pt. gennemføres i Tyskland.
En variant af denne obligatoriske udskiftning af de ældste fyringsanlæg er at indkredse den
obligatoriske udskiftning af det gamle fyringsanlæg til, når boligejere skifter bolig og i den
anledning foretage et tjek af, om brændeovnen er så miljø- og klimaeffektiv, som den bør
være. Tilsvarende når der ved boligskifte sker tjek af vinduer, radiatorer og andre miljø- og
energiforhold.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en ejerskifteordning overordnet er en god måde at
implementere en obligatorisk ordning for krav om udskiftning af fyringsanlæg. En
ejerskifteordning er timet med øvrige planlagte energi- og miljøforbedringer af boligen, som
en køber af fast ejendom typisk står overfor i forbindelse med køb og indflytning. Samtidig
vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at en ejerskifteordning vil indebære en betydelig
miljøgevinst og også have positive klimaeffekter.
I forbindelse med overdragelse af fast ejendom foretages der ofte ombygning, renovering og
udskiftning af løsøre, ligesom ejendommens samlede energiforbrug vurderes. Det vurderes
derfor nærliggende i den forbindelse også at udskifte gamle fyringsanlæg til moderne
fyringsanlæg, der er mere energieffektive og udleder færre partikler eller nedlægge ildstedet
og overgå til andre varmekilder.
Ved yderligere at øge udskiftningen af de ældste fyringsanlæg, vil det være muligt at opnå
væsentlige miljøgevinster, som vil medvirke til at reducere de negative gener og
helbredseffekter fra partikelforureningen og bidrage til Danmarks opfyldelse af
internationale forpligtigelser. Hensigten med ejerskifteordningen, som i sig selv vil medføre
et stort antal ekstra skrotninger af gamle fyringsanlæg, er endvidere, at ordningen vil fungere
som kommunikation til alle landets ejere af fyringsanlæg om miljø- og klimafordelene ved at
skrotte gamle fyringsanlæg og overveje en investering i et helt moderne fyringsanlæg med
lavere emissioner og bedre energiudnyttelse, eller måske delvist eller helt at overgå til andre
varmekilder. På den måde vurderes ordningen at give grobund for yderligere positive
effekter.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
En forstærket udskiftningsdagsorden af de ældste fyringsanlæg vil være et stort skridt frem,
og være et godt udgangspunkt for at vurdere behovet for at overveje eventuelle andre og mere
omfattende initiativer til at mindske miljøbelastningen fra brændefyring, når effekterne af
ordningen løbende evalueres.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil kunne give en god miljøeffekt i
første omgang at fastsætte krav om udskiftning af brændeovne og pejseindsatse, som er
produceret før den 1. januar 2003, i den første udmøntende bekendtgørelse.
Brændeovne og pejseindsatse er i første omgang omfattet, da denne type fyringsanlæg til fast
brændsel antalsmæssigt udgør langt den største andel af fyringsanlæg og den største andel af
partikelforureningen fra danske kilder. Desuden er omkostningen for boligejeren til
udskiftning til en ny brændeovn eller pejseindsats betydelig lavere, end de omkostninger der
vil være forbundet med udskiftning af fyringsanlæg med større nominel effekt end en
brændeovn, som for eksempel brændekedler og pillefyr.
Ved at omfatte andre typer fyringsanlæg eller ved at vælge et senere skæringsår eller en
partikelgrænse for brændeovne og pejseindsatse, vil endnu flere brændeovne og
pejseindsatse blive omfattet af kravet om udskiftning, hvilket vil medføre en øget miljøeffekt,
men omvendt også have større indvirkning på og omkostninger for brændeovnsejerne. I lyset
af at det er første gang fyringsanlæg reguleres med en pligt til udskiftning, vurderes
skæringsåret 2003, at have en god balance mellem miljøhensyn og at stille obligatoriske krav
til brændeovnsejere om udskiftning.
Med 2003 som skæringsår, er det med stor usikkerhed vurderet af Miljø- og
Fødevareministeriet, at den samlede udskiftning af brændeovne og pejseindsatse frem mod
2032 øges med ca. 55.000 ekstra udskiftninger, ud over den udskiftning der ville være sket
under alle omstændigheder, når brændeovnsejere naturligt udskifter gamle fyringsanlæg.
Dette udgør et væsentligt skridt i retning af at opfylde Danmarks internationale
forpligtigelser for reduktion af partikelemissioner i NEC-direktivet i 2030.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være vanskeligt i alle tilfælde at
afgøre præcist, om fyringsanlægget er produceret før eller efter 1. januar 2003, men at det vil
være muligt i langt de fleste tilfælde.
Der er en række kriterier og data om brændeovnes produktionsår, der med stor sikkerhed
kan afgøre, om anlægget er fra før eller efter 2003, og det er vurderingen, at langt de fleste
brændeovne og pejseindsatse kan tidsbestemmes med stor sikkerhed. Alle brændeovne og
pejseindsatse produceret efter 2008 vil klart kunne identificeres via prøvningsattest. Er
prøvningsattesten bortkommet, vil en kopi heraf kunne rekvireres fra producenten, eventuelt
med bistand fra en skorstensfejer.
Anden dokumentation med tilsvarende sikkerhed som en prøvningsattest vil være såkaldte
overensstemmelsesvurderinger, som gælder fra 1. januar 2022, efter reglerne i
brændeovnsforordningen (Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår
krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel).
Tilsvarende sikker dokumentation vil være et svanemærke, da fyringsanlæg med denne
dokumentation med sikkerhed er produceret efter den 1. januar 2003, da de første
svanemærkede brændeovne blev produceret i 2004.
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Prøvningsattester og overensstemmelsesvurderinger vil typisk være tilgængelige på
brændeovnsproducenternes hjemmesider, mens information om svanemærkede brændeovne
vil være vanskeligere at fremskaffe.
Brændeovne og pejseindsatse uden glaslåge vil med meget stor sandsynlighed være før 2003,
idet glaslåger først blev udviklet omkring 1990, og siden hen er blevet udbredt til stort set alle
dansk producerede brændeovne, med udtagelse af ganske få modeller. Et kendt
installationstidspunkt
før
2003 vil også være et sikkert kendetegn på, at brændeovnen eller
pejseindsatsen er produceret før 2003.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at i tilfælde med meget gamle fyringsanlæg,
fyringsanlæg uden glaslåge, kendt installationstidspunkt før 2003, kendskab til
prøvningsattest eller svanemærke, da vil den nye ejer af den faste ejendom selv kunne
konstatere, om fyringsanlægget er omfattet af udskiftningskravet eller ej.
Har den nye ejer ikke selv kendskab til ovenstående, vil bistand fra producenten af
fyringsanlægget eller en skorstensfejer med meget stor sandsynlighed umiddelbart kunne
konstatere om fyringsanlægget er omfattet.
Uden for disse tilfælde, hvor et enkelt kendetegn kan være tilstrækkeligt til at afgøre, om
brændeovnen og pejseindsatsen er omfattet af kravet om udskiftning, findes der en række
tilfælde, hvor der ikke altid vil være samme entydige og sikre dokumentation for et
fyringsanlægs alder. Fastlæggelsen af produktionsåret vil derfor i disse tilfælde bero på en
konkret vurdering fra en skorstensfejer eller anden fagperson (energikonsulent), hvor der
kan inddrages forskellige kriterier. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer det
hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen i tvivlstilfælde afgør bestemmelsen af produktionsåret på
baggrund af en erklæring fra skorstensfejer eller anden fagperson.
Andre kendetegn gennemgås kort nedenfor. De kan enkeltvis udgøre tilstrækkelig
dokumentation eller sammen med andre kendetegn kunne give et sikkert svar i de fleste
tilfælde.
Der kan være et CE-mærke (om produktet lovligt kan sælges i EU) eller DS-mærke (Dansk-
Standard mærke), hvor der er angivet et produktionsår eller årstal for mærkets udstedelse, en
købskvittering for fyringsanlægget, et installationstidspunkt eller ildstedserklæring (data fra
skorstensfejer), et katalog med billeder af markedsførte modeller fra
brændeovnsproducenterne og ved fravær af tertiær luftskinne i brændkammeret vil
fyringsanlægget sandsynligvis være produceret før 2000.
CE-mærket og DS-mærket kan anvendes til sikker dokumentation, hvis årstallet for mærkets
udstedelse eller den anvendte standard fremgår af mærket og er i overensstemmelse med
fyringsanlæggets produktionsår. Mærkerne vil dog i en del tilfælde være gået tabt eller kan
være vanskelige at aflæse på fyringsanlægget.
Alene det, at der findes enten et DS- eller CE-mærke på fyringsanlægget, vil være en god
indikation på, om anlægget er produceret henholdsvis før eller efter 2003. DS-mærket var en
frivillig ordning fra 1990’erne, som stoppede ved overgangen til CE-mærket,
som blev
introduceret fra midten af 00’erne. Et DS-mærke
er således ikke en entydig dokumentation
for, at brændeovnen i alle tilfælde er produceret før 2003, men en indikation på dette. Få
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
fyringsanlæg blev CE-mærket allerede i 2002, mens mange ovne fra midten af 2005 er CE-
mærkede, stigende til 100 procent i midten af 2007. Et CE-mærke er således ikke en entydig
dokumentation for, at fyringsanlægget er produceret efter 2003, men en stærk indikation på
dette. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en sikker afgørelse vil kunne træffes i de
fleste tilfælde, hvor der er flere kendetegn.
Modeller af brændeovne og pejseindsatse, som er produceret i en årrække, der krydser
skæringstidspunktet 2003 (for eksempel en modelserie fra 1998 til 2005) vil ikke alene
kunne aldersbestemmes ud fra data om brændeovnstype, men kan kun tidsbestemmes
tilstrækkeligt sikkert i forhold til produktionsåret ved, at der foreligger andre data, der kan
underbygge en sikker aldersafgørelse.
Afhængigt af de tilgængelige kriterier vil vurderingen af et fyringsanlægs produktionsår i
enkelte tilfælde kunne give anledning til tvivl. På grund af denne usikkerhed vurderer Miljø-
og Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt at fastsætte krav om, at den nye ejer af den faste
ejendom skal ansøge Miljøstyrelsen om aldersbestemmelse af en brændeovn eller
pejseindsats i tilfælde, hvor køber ikke kan fremskaffe sikker dokumentation i form af en
prøvningsattest, en overensstemmelsesvurdering eller et svanemærke.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der i langt de fleste tilfælde vil kunne
træffes afgørelse om fyringsanlæggets alder med en så væsentlig sikkerhed, som indgrebet
tilsiger. Dette vil medføre, at ved tilstrækkelig tvivl om produktionsåret træffes der afgørelse
til gunst for borgeren, hvilket vil medføre, at fyringsanlægget ikke vil være omfattet af krav
om udskiftning.
I forhold til en effektiv administration af ordningen, har Miljø- og Fødevareministeriet
vurderet, at nye ejere af fast ejendom i forbindelse med tinglysningen af endeligt skøde
simpelt kan oplyse, om ejendommen indeholder fyringsanlæg omfattet af reglen, ligesom nye
ejere simpelt kan oplyse til Tinglysningsretten, når fyringsanlægget er udskiftet eller nedlagt.
Endelig kan nye ejere af fast ejendom nemt oplyse, på tidspunktet for tinglysning af skøde,
hvis de endnu ikke har fået afklaret produktionsåret for fyringsanlægget. Data om
fyringsanlæg i den faste ejendom vil efterfølgende formidles til tilsynsmyndigheden.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udskiftning af
fyringsanlæg eller nedlæggelse af ildsted ved ejerskifte af fast ejendom samt om oplysnings-
og dokumentationspligter forbundet hermed.
Den foreslåede ordning indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler, der pålægger
enhver ny ejer af fast ejendom, som stadfæstet ved endelig tinglysning af skøde, at udskifte
fyringsanlæg eller nedlægge ildstedet og afholde alle udgifter forbundet hermed, hvor
fyringsanlægget ikke opfylder nærmere fastsatte alders- eller partikeludledningskrav.
Miljøministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for udskiftningen af fyringsanlægget
eller nedlæggelsen af ildstedet. Fristen skal give den nye ejer af den faste ejendom rimelig tid
til at indrette sig på kravet og foreslås derfor ikke at være under 12 måneder fra
ejendommens overdragelse regnet fra den endelige tinglysning af skødet.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at miljøministeren kan fastsætte regler, der
pålægger den nye ejer af den faste ejendom en oplysnings- og dokumentationspligt over for
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
det offentlige i forbindelse med ejerskiftet, udskiftningen af fyringsanlægget eller
nedlæggelsen af ildstedet og i forbindelse med tilsynet af reglernes overholdelse.
Bemyndigelsen giver mulighed for at pålægge ejeren en pligt til inden for en nærmere fastsat
frist at oplyse, om den erhvervede ejendom indeholder et fyringsanlæg omfattet af kravet om
udskiftning, og om et omfattet fyringsanlæg er udskiftet eller ildstedet er nedlagt rettidigt.
Desuden giver bemyndigelsen mulighed for at pålægge ejeren en pligt til inden for en
nærmere fastsat frist at dokumentere de afgivne oplysninger over for tilsynsmyndigheden,
herunder til at fremlægge bestemte former for dokumentation. Alle udgifter til opfyldelse af
oplysnings- og dokumentationspligten foreslås at påhvile den nye ejer af den faste ejendom.
Oplysnings- og dokumentationspligten skal muliggøre tilsynsmyndighedens kontrol med, at
omfattede fyringsanlæg udskiftes rettidigt, og at afgivne oplysninger er korrekte, jf. nærmere
herom i afsnit 2.2.
Den foreslåede ordning indebærer endelig, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at i
tilfælde hvor der ikke foreligger entydig og sikker dokumentation for anlæggets alder eller
partikeludledning, bestemmes dette af miljøministeren efter ansøgning fra den nye ejer af
den faste ejendom.
Miljøministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om hvilke kriterier, der skal lægges til
grund for bestemmelsen af et fyringsanlægs alder eller partikeludledning, og hvilken
dokumentation, der af ejeren skal tilvejebringes til brug for behandlingen af en ansøgning.
Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om ansøgningers form samt om
fremgangsmåden ved og frister for indsendelse af ansøgninger. Miljøministeren kan endelig
fastsætte regler om, at manglende overholdelse af fastsatte ansøgningsfrister,
dokumentationskrav og formkrav indebærer, at ejeren skal udskifte fyringsanlægget eller
nedlægge ildstedet, uanset om anlægget opfylder de fastsatte alders- eller
partikeludledningskrav.
Alle udgifter til tilvejebringelse og indsendelse af den krævede dokumentation for behandling
af ansøgninger om bestemmelse af et fyringsanlægs alder eller partikeludledning foreslås at
påhvile den nye ejer af den faste ejendom.
Miljøministerens kompetence til at træffe afgørelse om bestemmelse af et fyringsanlægs
produktionsår eller partikeludledning vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, der efter fast praksis giver hjemmel til at delegere
miljøministerens beføjelser efter regler udstedt i medfør af loven til en underordnet
myndighed. Samtidig vil adgangen til at klage over Miljøstyrelsens afgørelser til
miljøministeren blive afskåret i medfør af lovens § 80, stk. 2.
Konkret foreslås bemyndigelsen i første omgang at blive udnyttet til at fastsætte krav om
udskiftning af brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før den 1. januar 2003. Andre
typer af fyringsanlæg, såsom brændekedler, pillefyr, halmfyr mv. vil således ikke blive
omfattet af udskiftningskravet i den første udmøntning af bemyndigelsen. Nogle
fyringsanlæg,
der kan betegnes som ”brændeovne”,
foreslås undtaget, fx masseovne,
kakkelovne og antikke brændeovne før 1920 samt antikke brændekomfurer. Endvidere
foreslås indmurede pejseindsatse også at være undtaget i den første udmøntende
bekendtgørelse.
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Det foreslås endvidere at benytte bemyndigelsen til at fastsætte krav om, at det vil påhvile
den nye ejer af fast ejendom i forbindelse med tinglysning af endeligt skøde at oplyse, om
ejendommen enten indeholder en brændeovn eller pejseindsats, der er produceret før eller
efter 1. januar 2003, at ejendommen ikke indeholder et fyringsanlæg eller at produktionsåret
er ukendt ved tidspunktet for tinglysning af skøde. Oplysningen gives ved notering i den
formular, der i forvejen bruges ved tinglysning af adkomst til ejendommen.
Det foreslås af Miljø- og Fødevareministeriet, at der ved tinglysning af skødet vil være
følgende fire markeringsmuligheder:
1) Marker her, hvis ejendommen ikke indeholder en brændeovn eller pejseindsats.
2) Marker her, hvis boligen indeholder en brændeovn eller pejseindsats, der er
produceret før 1. januar 2003.
3) Marker her, hvis det af en skorstensfejer eller anden egnet fagperson er vurderet, at
ejendommen indeholder en brændeovn eller pejseindsats, der er produceret efter 1.
januar 2003.
4)
Produktionsåret for brændeovn eller pejseindsats i ejendommen er ikke vurderet
endnu.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår, at i fast ejendom hvor brændeovnen eller
pejseindsatsen er produceret efter 1. januar 2003, eller hvor produktionsåret er ukendt ved
tidspunktet for tinglysning af skøde, skal der efterfølgende inden for en nærmere angiven
frist indsendes informationer til tilsynsmyndigheden, der dokumenterer anlæggets alder.
Det foreslås, at såfremt den nye ejer af en bolig markerer i den tilhørende formular, at
ejendommen indeholder en brændeovn eller pejseindsats, som er produceret før 1. januar
2003, at den nye ejer senest 12 måneder efter tinglysning af endeligt skøde skal foranledige,
at der foretages notering i formularen ved Tinglysningsretten om, at brændeovnen eller
pejseindsatsen er udskiftet eller, at ildstedet er nedlagt. Denne efterfølgende notering er
gratis og sker ved påtegning på skødet. I tingbogen vil en anmeldelse fremgå som en
påtegning på skødet, hvor det kan ses, at udskiftning af brændeovn eller pejseindsats eller
nedlæggelse af ildsted har fundet sted. Skødets indhold ændres ikke i øvrigt.
Endeligt foreslås bemyndigelsen at blive udnyttet til at fastsætte krav om, at den nye ejer
efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal dokumentere de oplysninger, der er afgivet til
Tingslysningsretten.
Som dokumentation for en ansøgning om aldersbestemmelse vil den nye ejer af den faste
ejendom blive pålagt at indsende en alderserklæring, udfyldt og underskrevet af en
skorstensfejer eller anden fagperson, fx en energikonsulent, som ejeren rekvirerer for egen
regning. Alderserklæringen vil angive, om fyringsanlægget vurderes produceret før eller efter
den 1. januar 2003, med en markering af, hvilke kriterier og data, der er lagt til grund for
vurderingen. Den nye ejer af den faste ejendom kan endvidere blive pålagt at indsende anden
relevant dokumentation, herunder eksempelvis et billede af fyringsanlægget, CE-mærket
eller DS-mærket.
Der vil i den udmøntende bekendtgørelse blive fastsat regler om, hvilke kriterier, der skal
lægges til grund for aldersvurderingen, og hvilken dokumentation, den nye ejer af den faste
ejendom skal tilvejebringe og indsende til brug for Miljøstyrelsens behandling af en
ansøgning om aldersbestemmelse af en brændeovn eller pejseindsats. Der vil endvidere blive
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
fastsat en frist for indsendelse af ansøgninger om aldersbestemmelse til Miljøstyrelsen og
krav om, at ansøgninger skal indsendes digitalt via NemID.
Hvis den nye ejer af den faste ejendom ikke søger om aldersbestemmelse inden for den
fastsatte frist eller på den fastsatte måde, eller hvis ejeren ikke tilvejebringer den krævede
dokumentation, foreslås konsekvensen at ville være, at fyringsanlægget betragtes som
omfattet af kravet om udskiftning, selvom anlægget kan være produceret efter den 1. januar
2003.
Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke med tilstrækkelig stor sikkerhed kan afgøres og
dokumenteres, om en brændeovn eller pejseindsats er produceret før eller efter den 1. januar
2003, vil fyringsanlægget blive undtaget fra udskiftningskravet.
Uanset muligheden for at undtage brændeovne og pejseindsatse fra udskiftningskravet i
tvivlstilfælde, vil der på grund af usikkerheden forbundet med aldersvurderingen være en
risiko for, at der begås fejl i forbindelse med aldersbestemmelsen og at nye ejere af fast
ejendom derfor vil kunne blive forskelsbehandlet. Denne risiko består navnlig i tilfælde, hvor
der er tale om aldersbestemmelse af brændeovne og pejseindsatse, som er produceret i en
årrække, der krydser skæringstidspunktet den 1. januar 2003 fx en modelserie fra 1998 til
2005.
Det foreslås, at udgifter forbundet med udskiftningen af brændeovnen eller pejseindsatsen
eller nedlæggelsen af ildstedet vil påhvile den nye ejer af den faste ejendom.
Kravet om udskiftning vil gælde for tinglyste overdragelser af faste ejendomme fra og med 1.
januar 2021. Af administrative hensyn vil kravet i første omgang ikke omfatte overdragelse af
kolonihavehuse eller andelsboliger, da der på nuværende tidspunkt ikke tinglyses adkomst på
disse boligtyper, og markering af oplysninger om fyringsanlæg ved tinglysning af skøde
derfor ikke er mulig.
De nærmere regler om pligten til udskiftning af brændeovne og pejseindsatse eller
nedlæggelse af ildsted samt pligten til afgivelse af oplysninger fastsættes i en bekendtgørelse
med forventet ikrafttræden den 1. januar 2021.
Bemyndigelsen rummer mulighed for dels at skærpe det fastsatte alderskrav eller alternativt
at fastsætte et partikeludledningskrav, dels at fastsætte krav om udskiftning af andre typer af
fyringsanlæg, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt, eller hvis det
vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold
til luftkvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra danske kilder.
2.2. Tilsyn og håndhævelse
2.2.1. Gældende ret
Miljøbeskyttelseslovens generelle regler om tilsynsmyndighedens beføjelser og pligter
fremgår af lovens §§ 65-73 (kapitel 9) og §§ 85-88.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører generelt
tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Det fremgår
dog med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 67, at miljøministeren kan bestemme, at tilsyn
og overvågning af miljøtilstanden i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Tilsynet med fyringsanlæg under 1 MW til fast brændsel er delt mellem Miljøstyrelsen og
kommunalbestyrelserne. Med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 67, er Miljøstyrelsen
blevet delegeret at føre tilsyn med visse dele af brændeovnsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 1. pkt. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i
bekendtgørelens §§ 3–5, §§ 7–9, § 13 og § 15 overholdes. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med, at reglerne i § 6, §§ 10-12 og § 14 overholdes, jf. brændeovnsbekendtgørelsens § 16, stk.
1, 2. pkt.
Miljøstyrelsens tilsyn omfatter bl.a., at fyringsanlæg kun tilsluttes og tages i brug, når
fyringsanlægget opfylder de i brændeovnsbekendtgørelsen fastsatte grænseværdier, og når
der foreligger en gyldig prøvningsattest. Miljøstyrelsen fører desuden tilsyn med, at
målingerne til dokumentation for opfyldelsen af grænseværdierne udføres som akkrediterede
prøvninger, og at kopi af prøvningsattester opbevares som fastsat i bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen kan forlange dokumentation for overensstemmelse med bekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 17, nr. 1.
I miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative bestemmelser er der tillagt
tilsynsmyndigheden visse yderligere beføjelser. Det omfatter bl.a., at tilsynsmyndighederne
hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at
udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse
hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i
kontroløjemed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 86.
Brændeovnsbekendtgørelsens strafbestemmelser er fastsat med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i regler udstedt i medfør af lovens §
7 kan fastsættes straf i form af bøde. Brændeovnsbekendtgørelsens strafbestemmelser findes
i § 19, hvor der bl.a. er hjemmel til at idømme straf i form af bøde, hvis der tilsluttes et
fyringsanlæg, uden at anlægget overholder grænseværdierne i bekendtgørelsen, eller uden at
der foreligger en gyldig prøvningsattest påtegnet af en faglært skorstensfejer, jf. henholdsvis
bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 4.
Bødeniveauet for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven i førstegangstilfælde vil i
almindelighed være på minimum 5.000 kr. Niveauet fremgår af lovforarbejderne til lov nr.
173 af 12. marts 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. I
forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse
m.v.) (2007/2 LSF 4 som fremsat den 28. november 2007) fremgår det bl.a. i afsnittet om
Miljøministeriets overvejelser, at bødeniveauet for overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens §
110, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, i
førstegangstilfælde i almindelighed skal være på minimum 5.000 kr.
Det fremgår desuden af afsnit 5.2 i Rigsadvokatmeddelelsen (RM 8/2008, revideret 30.
marts 2016)
om ”Miljø –
Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen”,
at ved
overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, skal der i førstegangstilfælde i almindelighed nedlægges
påstand om en bøde på 5.000 kr.
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af sagens samtlige omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder. Domstolene har ikke prøvet sager om overtrædelse af
brændeovnsbekendtgørelsen, men Miljøstyrelsen har indgivet politianmeldelse i en sag, der
forventes afgjort ved domstolene.
Miljøministeren har i særlige tilfælde mulighed for at afslutte en sag med en administrativ
bøde. Det fremgår således af miljøbeskyttelseslovens § 110 a, stk. 1, at skønnes en
overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør af lovens § 9 eller § 53, ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan miljøministeren eller, såfremt administration og
opkrævning er henlagt til told- og skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Indsættelsen af § 110 a skete ved lov nr. 477 af 30. juni 1993. Af lovforslagets (forslag til lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lovforslags nr. L 217, som fremsat 10. marts 1993)
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser nr. 10 fremgår det bl.a., at
bestemmelsen er administrativt begrundet.
Senere sker der en udvidelse af bestemmelsen med tilføjelsen af § 9 i miljøbeskyttelseslovens
§ 110 a, stk. 1. Dette sker ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse
–
Fairplay II). Af lovforslagets (forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove,
lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og
lov om miljøbeskyttelse, lovforslags nr. L 145, som fremsat 25. januar 2006) bemærkninger i
afsnit 2.4.2 fremgår det, at en
forudsætning for, at en sag kan afsluttes med en administrativ
bøde, er, at overtrædelsen af de nævnte regler ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde, og at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået
med, at sagen afgøres administrativt med betaling af en bøde. Er dette ikke tilfældet, må
sagen overgives til politiet med henblik på, at sagen kan indbringes for domstolene.
Udstedelse af et administrativt bødeforelæg er underlagt de samme regler i retsplejeloven,
som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det bevismæssige grundlag
skal være det samme som ved anklagemyndighedens tiltalerejsning. Endvidere fremgår det af
lovforslaget L145 afsnit 2.4.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 2, at de
overtrædelser, hvor der endnu ikke ved domstolene er etableret en ensartet bødepraksis, at
den hjemmel, som med lovforslaget foreslås indsat i miljøbeskyttelsesloven, og hvorefter
tilsynsmyndighederne også vedrørende sådanne overtrædelser administrativt kan udstede
bødeforlæg, forudsættes ikke udnyttet, før der er gennemført en række straffesager ved
domstolene og herigennem er etableret en tilstrækkelig ensartet bødepraksis.
Afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed kan i visse tilfælde straffes efter
straffelovens 17. kapitel.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er væsentligt, at tilsynet og håndhævelsen er
særligt effektivt for at sikre den fulde miljøeffekt af den foreslåede bemyndigelseshjemmel i
lovforslagets § 1, nr. 1, om en ny § 7, stk. 1, nr. 12.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at tilsynet bedst varetages af Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har i dag størstedelen af tilsynet med fyringsanlæg, og har erfaring med
kontakten til skorstensfejerne og brændeovnsejerne, og har tidligere erfaring med
aldersbestemmelse af brændeovne i medfør af bl.a. bekendtgørelse nr. 73 af 22. januar 2019
om godtgørelse til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse.
Der er i dag ikke tilgængelige oplysninger, om der findes fyringsanlæg på/i ejendommen og ej
heller alderen på fyringsanlæggene findes. Uden indmeldelsen af oplysninger er det Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at ordningen ikke kan få den tilsigtede effekt eller gøre det
muligt at lave et effektivt tilsyn.
Vedrørende manglende afgivelse af de krævede oplysninger har Miljø- og
Fødevareministeriet overvejet, om der kunne være en mindre indgribende håndhævelse end
et administrativt bødeforlæg, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 2 med en tilføjelse af § 7,
stk. 1, nr. 12, i miljøbeskyttelseslovens § 110 a, stk. 1. Det er hertil Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at de obligatoriske indmeldelser af oplysninger og
ordningens tilsigtede miljøeffekt bedst sikres ved, at miljøministeren tillægges mulighed for
at udstede administrative bødeforlæg for visse overtrædelser af regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 7, stk. 1, nr. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det fremgår af Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet (som opdateret 14. september
2017) afsnit 4.5.1 om Administrative bødeforlæg, at særmyndigheder bør alene have adgang
til at udstede bødeforelæg ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når
overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.
Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der vil være følgende fire hovedsituationer, hvor
der vil ske en overtrædelse, som vil være strafpålagt:
1) Hvis der ikke afgives oplysninger om alder/tilstedeværelse af fyringsanlæg
ved tinglysningen af skøde på ejendommen.
2) Hvis fyringsanlægget ikke efterfølgende er fjernet, hvor skødeformularen er
udfyldt med oplysning om, at fyringsanlægget er produceret før 1. januar 2003.
3) Hvis der ikke følges op med en anmodning om at få Miljøstyrelsens afgørelse
om aldersbestemmelse i de tilfælde, hvor boligejeren har markeret ved
tinglysning af endeligt skøde, at alderen er ukendt.
4) Manglende efterfølgende oplysninger: Hvis der efterfølgende ikke afgives
oplysning om, at den pligtige udskiftning af fyringsanlægget er sket
eller
hvor
den nye ejer ikke efterfølgende indsender erklæring eller dokumentation om, at
fyringsanlægget er produceret efter 1. januar 2003.
Ad) situation 1 og 4:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ved disse overtrædelser er tale om
sager, som er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.
Vurderingerne omfatter tre situationer om den nye ejer af fast ejendom har afgivet:
- oplysninger om fyringsanlæg på/i ejendommen ved tinglysning af skøde,
- efterfølgende oplysninger om fyringsanlægget, hvis omfattet, er fjernet, og
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
efterfølgende erklæring eller dokumentation for at fyringsanlægget er produceret efter
1. januar 2003.
Ovenstående overtrædelser vurderes således alle at være klare og umiddelbart konstaterbare,
da oplysningen enten er afgivet til Tinglysningsretten eller også er de ikke. Sagens afgørelse,
herunder fastsættelsen af bødens størrelse, når denne er etableret ved en ensartet
bødepraksis, vurderes uden skønsmæssige elementer af betydning, hvorfor miljøministeren,
kan få adgang til at udstede administrativt bødeforlæg for overtrædelse af en ny § 7, stk. 1, nr.
12.
Ad) situation 2:
Med hensyn til overtrædelser, som vedrører fjernelsen af fyringsanlægget, er der med den
nuværende foreslåede ordning, hvor fyringsanlæg produceret før 1. januar 2003 er omfattet,
jf. afsnit 2.1.3, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at overtrædelsen er uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Dette skyldes en
vurdering af, at fyringsanlæggets alder (aldersbestemmelsen) kan være behæftet med en vis
usikkerhed. Da det er en forudsætning for at udstede et administrativt bødeforlæg, at det sker
uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, vurderes det, at § 110 a, stk. 1 i disse sager ikke kan finde
anvendelse.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at hvis der i fremtiden stilles ændrede krav
om, at fjernelse af fyringsanlægget skal ske, hvis fx fyringsanlægget ikke har prøvningsattest,
overensstemmelsesvurdering eller andet konkret bevis for krav til fyringsanlægget, at der da
kan være tale om overtrædelser, som er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssig
tvivlsspørgsmål. Indtil dette er tilfældet og sanktionsniveauet i øvrigt ligger fast, er det
vurderingen, at der ikke er mulighed for at udstede administrative bødeforlæg i disse tilfælde.
Ad) situation 3
I overtrædelser hvor køberen af ejendommen via tinglysningen har oplyst, at alder på
fyringsanlægget er ukendt på tidspunktet for tinglysningen af skødet, og køberen senere ikke
anmoder Miljøstyrelsen om en afgørelse af alderen på fyringsanlægget, da er det Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er grundlag eller behov for at udstede et
administrativt bødeforlæg. I den situation er det Miljø- og Fødeministeriets vurdering, at der
træffes afgørelse om, at siden fyringsanlæggets alder ikke er bestemt, da skal fyringsanlægget
fjernes, jf. hertil afsnit 2.1.3. I disse sager vurderes det, at en politianmeldelse med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 1. pkt., er mest hensigtsmæssigt henset til indgrebet og
de bevismæssige spørgsmål.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der kan blive op til ca. 80.000 sager om
året, hvor der skal afgives de obligatoriske oplysninger om fyringsanlæg i forbindelse med
tinglysning af skøde. Hvis blot 1 procent slet ikke oplyser om fyringsanlægget, vil det kunne
resultere i 800 politianmeldelser om året. Sagsbehandlingsprocessen og den eventuelle
tiltalerejsning ved domstolene er
–
set i lyset af det forventede store antal sager
–
meget
ressource- og tidskrævende. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at antallet af
sager ved domstolene vil falde drastisk, hvis der er mulighed for at afgøre disse sager, når
ensartet bødepraksis foreligger, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110 a, stk. 1.
Bødeniveauet for overtrædelserne er blevet overvejet. Manglende indmelding om oplysninger
om fyringsanlægget, eller nedtagningen heraf er efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering ikke en overtrædelse af en karakter, som har forvoldt en sådan skade på miljøet,
som betinger en bøde, som ligger over miljøbeskyttelseslovens almindelig bødeniveau i
-
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
straffesager om, at
der i førstegangstilfælde i almindelighed nedlægges påstand om en bøde
på 5.000 kr.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at udvide miljøministerens adgang til at udstede administrative
bødeforelæg med hjemmel i § 110 a, stk. 1. Ved forslagets vedtagelse vil det blive muligt for
miljøministeren med en administrativ bøde at afslutte visse sager om overtrædelser af den
foreslåede nye bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12.
Det foreslås, at administrative bødeforelæg kun anvendes for overtrædelser af
oplysningspligten i forbindelse med tinglysning af skøde eller meddelelse om, at
fyringsanlægget efterfølgende er fjernet, når et ensartet bødeniveau for overtrædelse af de
udmøntede regler er etableret. Ved anvendelsen skal der altid være tale om ensartede
overtrædelser, som er ukomplicerede og uden bevismæssige spørgsmål, hvilket det vil være,
da en overtrædelse om manglende oplysninger er umiddelbart konstaterbart af
Tinglysningsretten og af Miljøstyrelsen. Sager herom vil derfor ikke indeholde skøn.
Miljøministerens udnyttelse af den foreslåede hjemmel i § 110 a, stk. 1, forudsætter dog, at
bødeniveauet for overtrædelser af oplysnings- eller dokumentationspligten, er endeligt
fastlagt af domstolene.
For overtrædelser af manglende fjernelse af fyringsanlægget
vil en eventuel ændring af hvilke
fyringsanlæg, der er omfattet af kravet om udskiftning, kunne medføre, at der bliver tale om
ensartede overtrædelser, som er ukomplicerede og uden bevismæssig tvivl, og en
overtrædelse dermed umiddelbart kan konstateres af myndigheden. Det er således en
forudsætning for udmøntning af muligheden for administrative bødeforelæg ved manglende
fjernelse af fyringsanlægget, at sagerne kan afgøres uden bevismæssig tvivl. Endvidere skal
bødeniveauet i denne situation ligeledes ligge fast.
Overtrædelser hvor den nye ejer af ejendommen via Tinglysningen har oplyst, at alder på
fyringsanlægget pt. er ukendt, og køberen senere ikke meddeler Miljøstyrelsen alderen på
fyringsanlægget eller anmoder Miljøstyrelsen om en afgørelse, foreslås det, at der træffes
afgørelse om, at siden fyringsanlæggets alder ikke er bestemt, da skal fyringsanlægget fjernes,
jf. hertil afsnit 2.1.3. Ved manglende fjernelse foreslås det, at der indgives politianmeldelse
med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3.
Konkret foreslås det, at forfølgningen af overtrædeler med hjemmel i § 110 a, stk. 1, af den
foreslåede nye § 7, stk. 1, nr. 12, bliver koncentreret til objektive konstaterbare overtrædelser,
når
bødeniveauet er endeligt fastsat.
De objektive konstaterbare overtrædelser omfatter:
- om det er oplyst i forbindelse med tinglysningen, om der er et fyringsanlæg eller ej
(altså er der overhovedet afgivet et ’kryds’
ved tinglysning af skøde)
- hvis fyringsanlægget er omfattet af kravet om udskiftning, om den nye ejer
efterfølgende har meddelt om fyringsanlægget er fjernet, og
- om der efterfølgende er indsendt dokumentation for, at fyringsanlægget er produceret
efter 1. januar 2003. Fx prøvningsattest eller erklæring.
Indtil der i overtrædelser af den foreslåede ny § 7, stk. 1, nr. 12, ikke er grundlag for
udstedelse af administrative bødeforlæg på grund af manglende ensartet bødeniveau for
overtrædelser, foreslås det, at forholdene politianmeldes med en indstilling af myndigheden
om bødestraf med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås, at
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0018.png
bødeniveauet for overtrædelser følger det generelle niveau for miljøretlige overtrædelser på
5.000 kr. i
førstegangstilfælde af overtrædelser af regler udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås, at miljøministeren i medfør af den eksisterende hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 67 delegerer tilsynet med reglerne til Miljøstyrelsen, som i øvrigt vil
komme til at administrere ordningen, jf. afsnit 2.1.3.
Miljøstyrelsens tilsyn foreslås foretaget på baggrund af kontinuerlige data fra
Tinglysningsretten om oplysninger om endeligt skøde på fast ejendom, hvor køber har pligt
til at afgive oplysninger om fyringsanlæg til Tinglysningsretten, jf. afsnit 2.1.3.
Miljøstyrelsen kan i forbindelse med sit tilsyn med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 86
anmode Tinglysningsretten om at udtage oplysninger, som Miljøstyrelsen derefter kan følge
op på. Det foreslås i den anledning, at køberen ved afgivelse af oplysninger om
fyringsanlægget gøres opmærksom på, at data deles mellem Tinglysningsretten og
Miljøstyrelsen. Samtidigt skal køber ved afgivelse af oplysninger gøres opmærksom på, at
Miljøstyrelsen i forbindelse med kontroløjemed kan indhente oplysninger fra og foretage
samkøring af data med Tinglysningsretten i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 86.
For overtrædelser af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede nye bestemmelse § 7, stk. 1,
nr. 12, foreslås det i bekendtgørelsesform med hjemmel i § 110, stk. 3, 1. pkt., at fastsætte
bestemmelser, hvorefter der kan pålægges straf i form af bøde for bl.a. manglende afgivelse af
oplysninger om fyringsanlæg i forbindelse med tinglysning af skøde, manglende afgivelse af
efterfølgende krævede oplysninger om fyringsanlægget er fjernet eller om
aldersbestemmelsen, og manglende udskiftning af fyringsanlægget, når fyringsanlægget er
omfattet af pligten, er sket indenfor 12 måneder efter tinglysning af skødet.
De bødestraffe, der med forslaget vil kunne pålægges for at overtræde reglerne om
udskiftning af fyringsanlæg og oplysningspligten herom, vil ikke komme til at fremgå af
eventuelt senere udstedte straffeattester, fordi overtrædelser ikke er omfattet af
bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der vil være administrative udgifter forbundet med administration af lovforslaget. Således vil
Miljøstyrelsen få tilført nye opgaver i forhold til at forvalte og følge op på oplysninger fra
Tinglysningsretten, herunder udsende varselsbreve til de tinglyste ejendomme, hvor
udskiftning af brændeovn eller pejseindsats eller nedlukning af ildsted ikke er foretaget og
noteret inden for den fastsatte tidsfrist på 12 måneder, som lovforslaget foreskriver samt
følge op på de sager, hvor køber af fast ejendom ved tinglysning af skøde har markeret, at
produktionsåret på fyringsanlægget ikke var kendt på det tidspunkt.
Miljøstyrelsen vil endvidere få opgaver i forhold til at afgøre aldersbestemmelsen for gamle
fyringsanlæg, hvis der rejses tvivl om fyringsanlægget er omfattet af kravet om udskiftning.
Miljøstyrelsen har endvidere en opgave i forhold til opbygning af database til modtagelse og
bearbejdelse af oplysninger om aldersdokumentation af fyringsanlæg, til brug for at kunne
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
træffe afgørelser om aldersbestemmelser. Disse procedurer er nødvendige for, at
Miljøstyrelsen kan kontrollere overholdelse af lovforslagets bestemmelser.
Statens udgifter til disse opgaver skønnes med en vis usikkerhed at udgøre ca. 8 mio. kr. i alt i
perioden 2020-2023, herunder til finansiering af håndhævelse, etablering af procedurer og
database i Miljøstyrelsen samt oprettelse af IT system i Tinglysningsretten.
Endelig indebærer lovforslaget velfærdsøkonomiske gevinster. Der vil således være færre
udgifter for stat, regioner og kommuner som følge af færre hospitalsindlæggelser og færre
sygedage blandt personer med luftvejslidelser m.v. Frem mod 2042 vil den forventede
samlede miljøgevinst beløbe sig til en nutidsværdi på omkring 3,9 mia. kr.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen har anvist. De syv principper
gennemgås nedenfor.
Lovforslaget understøtter en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning
,
fordi borgerne
afgiver data om tilstedeværelsen af gamle fyringsanlæg i forbindelse med en igangværende
tinglysningsretlig ekspedition i forbindelse med tinglysning af endeligt skøde, i et allerede
eksisterende digitalt system. Disse data formidles i allerede eksisterende offentlige registre
om fast ejendom i Tinglysningsretten og mellem myndigheder, der har erfaring med
udveksling af data, og med ændringen bliver lovforslaget digitaliseringsparat.
Det foreslås i loven, at nye ejere af fast ejendom i forbindelse med tinglysningen af endeligt
skøde skal oplyse, om ejendommen indeholder fyringsanlæg omfattet af reglen, ligesom nye
ejere skal oplyse til Tinglysningsretten, når fyringsanlæggene er udskiftede eller nedlagt.
Disse oplysninger afgiver nye ejere digitalt til Tinglysningsretten, og med indførslen af disse
regler bliver lovforslaget digitaliseringsparat.
Det foreslås tillige i loven, at nye ejere af fast ejendom i forbindelse med de pligtmæssige
afgivelser af oplysninger til Tinglysningsretten, i visse tilfælde har pligt til få afgjort alderen
på deres fyringsanlæg af Miljøstyrelsen med mellemkomst af skorstensfejeren, og dermed om
deres fyringsanlæg kan vurderes som omfattede af reglerne. Denne sagsbehandling foregår i
vidt omfang digitalt ved, at nye ejere af fast ejendom indsender oplysninger om fyringsanlæg
til Miljøstyrelsen via deres NemID, som sagsbehandler efter forvaltningslovens regler, og
herefter afgør sagen. Miljøstyrelsen sender afgørelsen digitalt til køber, og med indførslen af
disse regler bliver lovforslaget digitaliseringsparat.
Fordi der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler, kan de nærmere regler fastsættes løbende, hvilket sikrer fleksibilitet samt, at
bestemmelserne kan udmøntes til at imødekomme en fremtidig teknologisk udvikling og
samtidig kan være teknologineutral.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at alle ansøgninger om
afgørelse vedrørende aldersbestemmelse af brændeovne skal indgives digitalt
til
Miljøstyrelsen, samt at der i forbindelse med sagsoplysningen skal kommunikeres digitalt
herom. Det samme gælder for Miljøstyrelsens kommunikation om afgørelser heraf.
Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger, herunder CPR-numre og, hvis
Miljøstyrelsen indleder straffesager, også oplysninger om strafbare forhold. Denne
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0020.png
indsamling og behandling foretages indledningsvist af Tinglysningsretten, og der opstilles
klare kriterier for videregivelsen af og formålet med videregivelsen af oplysninger fra
Tinglysningsretten til Miljøstyrelsen i forhold til de grundlæggende databeskyttelsesretlige
principper, herunder databeskyttelsesforordningen.
Datasikkerhed for Tinglysningsrettens og Miljøstyrelsens eksisterende systemer prioriteres
højt, og eftersom der tages udgangspunkt i eksisterende systemer, vurderes krav til tryg og
sikker datahåndtering opfyldt.
Lovforslaget indebærer en ny registrering og kontrol med de omhandlede fyringsanlæg, og
den foreslåede ordning vil derfor skulle organiseres og implementeres sådan, at den er på
linje med Miljøstyrelsens eksisterende tilsynssystem.
Der er udarbejdet en konsekvensanalyse af lovforslaget i forhold til persondataforordningen,
hvori risiko for den registrerede (sælger og køber af fast ejendom) er vurderet som lav.
Lovforslaget medfører ikke organisatoriske ændringer i det offentlige. Der skal ikke oprettes
nye administrative myndigheder, eller ske væsentlige ændringer af allerede eksisterende
myndigheder, fordi de relevante myndigheder vil være Tinglysningsretten og Miljøstyrelsen.
Lovforslaget indebærer Miljøstyrelsens kontrol af de til Tinglysningsretten indgivne
oplysninger, når Tinglysningsretten sender disse oplysninger til Miljøstyrelsen, og den
foreslåede løsning vil gøre det muligt at forebygge snyd med eksistensen af eller alderen på et
fyringsanlæg, der ikke opfylder reglerne.
Lovforslaget forventes ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser for kommuner
eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget påvirker erhvervslivet, da lovpligtig udskiftning af gamle fyringsanlæg, i første
omgang brændeovne og pejseindsatse, ved ejerskifte af bolig er omfattet af lovforslaget.
Danske brændeovnsproducenter er førende inden for brændeovne med relativt lave
emissioner, og der er gode eksportmuligheder på området, da opvarmning med brændefyring
i private husholdninger er udbredt i mange lande. De fleste danske producenter har udviklet
modeller med endnu lavere udslip end de gældende miljøkrav, og kan også i mange tilfælde
opfylde de partikelkrav, der gælder for det nordiske miljømærke, Svanen. Der forventes
således udelukkende positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af en øget
efterspørgsel efter nye brændeovne og pejseindsatse.
Der kan være en mindre erhvervsøkonomisk konsekvens for skorstensfejerne, idet det
forventes, at nogle brændeovnsejere helt vil nedlægge deres ildsted, som følge af lovkravet
om udskiftning, og skorstensfejerne dermed potentielt kan miste kunder. Skorstensfejerne vil
opleve en merindtjening i de tilfælde, hvor de skal udfylde en aldersattest for at bestemme
produktionsåret for et givent fyringsanlæg.
Agil erhvervsrettet regulering
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke berører erhvervets
mulighed for at teste, udvikle eller anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Lovforslaget begrænser muligheden for at benytte de mest forurenende brændeovne og
pejseindsatse i Danmark.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for borgerne i form af
en administrativ forpligtelse om, at en ny ejer i forbindelse med tinglysning af endeligt skøde
informerer om, hvorvidt ejendommen indeholder en gammel brændeovn eller pejseindsats,
der er produceret før 1. januar 2003. Samt en efterfølgende opfølgning på de afgivne
oplysninger, hvis fyringsanlægget er omfattet eller alderen på fyringsanlægget er ukendt.
For den nye ejer af fast ejendom vil der være en økonomisk merudgift forbundet med enten
udskiftning af en gammel brændeovn eller pejseindsats fra før 2003 eller med nedlægning af
ildsted. Det estimeres, at en ny brændeovn eller pejseindsats koster fra 5.000 kr.
–
20.000
kr. alt efter ovnens kvalitet. Ønsker den nye ejer at lukke ildstedet, estimeres omkostningerne
til ca. 5.000 kr. inkl. efterreparationer på boligen. Der kan endvidere være en mindre
omkostning for sælger eller køber af fast ejendom til en aldersattest-erklæring fra en
skorstensfejer eller energikonsulent, til at vurdere fyringsanlæggets produktionsår, en
omkostning vurderet til 100-500 kr. afhængig af om aldersbestemmelsen kræver besøg på
stedet eller ej.
Hvis ny ejer af fast ejendom til beboelse- og fritidsformål vælger at udskifte, vil der være en
forbedret brændeøkonomi på gennemsnitsligt 15 procent ved en ny brændeovn, som i nogen
grad kan kompensere for investeringen i ny ovn.
Den samlede meromkostning for boligejerne til nye brændeovne og pejseindsatse frem mod
2042 estimeres til 340 mio. kr. Denne omkostning opvejes stort set af brændselsbesparelsen
på 337 mio. kr. i perioden. Endelig anslås omkostningerne til lukning af ildsteder at beløbe
sig til 19 mio. kr. I alt estimeres nettoomkostningerne for husholdningerne frem mod 2040 at
være 22 mio. kr. Forslaget anslås at koste boligejerne 144 mio. kr. alene i det første
regulerings-år. I de efterfølgende år opstår der efterhånden gevinster (brændselsbesparelser),
og samlet set er det vurderet, at omkostninger og gevinster nogenlunde balancerer for den
gennemsnitslige brændeovnsejer.
6. Miljømæssige konsekvenser
En central del af luftforureningen, som har betydning for miljø og sundhed i Danmark, er
partikler fra særligt brændeovne og trafikken. Partikler udledes direkte fra eksempelvis
brændeovne og transportsektoren. Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme
såsom hjertekar- og lungesygdomme, kræft mv. Partikler er langtransporterede, og ca. 70
procent af partikelforureningen i Danmark vurderes at stamme fra udlandet.
I forhold til danske kilder til partikler, udgør mindre fyringsanlæg under 1 MW (brændeovne,
pejseindsatse, brændekedler, halmfyr mv.) det største direkte bidrag til partikelforureningen,
mens mindre bidrag kommer fra transport, industri og landbrug.
Gamle brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som nye brændeovn og har
samtidig dårligere brændeøkonomi. Ordningen forventes samlet set i 2032, hvis ordningen
som forventet træder i kraft i 2021, at betyde en ekstra udskiftning af ca. 55.000 brændeovne
eller pejseindsatse, som enten erstattes af nye brændeovn eller pejseindsatser eller ildstedet
nedlægges. Ordningen er med stor usikkerhed estimeret til at give en reduktion på ca. 13.000
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
tons partikler fra 2022-2042.
Siden 2008 har der været partikeludledningskrav til alle nye brændeovne i
brændeovnsbekendtgørelsen, som løbende er blevet strammet, og i dag er 4 g/kg. træ, mod
10 g/kg. træ i 2008. De lavere udledninger for nye brændeovne i Danmark vil fortsat bidrage
til et fald i de samlede partikelemissioner fra brændefyring i takt med, at bestanden af
brændeovne udskiftes eller at ildsteder lukkes.
Som følge af ændringer i brændeovnsforordningen 2015/1185/EU indføres fra 2022 nye krav
til partikelemissioner fra brændeovne og pejseindsatse på 5 g/kr. træ. Dette krav er højere
end det nuværende danske krav på 4 g/kg.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter en bemyndigelse til, at miljøministeren udsteder regler om, at det er
lovpligtigt at udskifte gamle brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før 1. januar
2003, eller at nedlukke ildstedet ved ejerskifte af fast ejendom til beboelse- og fritidsformål.
Fordi lovforslaget alene fastsætter en bemyndigelse til at udstede regler, er et udkast til
lovforslaget ikke parallelt med høringen over lovudkastet blevet notificeret over for EU-
Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (herefter informationsproceduredirektivet).
Udkast til bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang blive notificeret efter
informationsproceduredirektivet.
For så vidt angår partikeludledning vil tiltaget have en positiv effekt i forhold til opfyldelse af
det danske emissionsloft, jf. NEC-direktivet.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag har været i høring fra den 5. februar 2020 til den 3. marts 2020.
Lovforslaget har været offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk), og er
sendt til nedenstående høringsparter:
92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Akademi for de Tekniske Videnskaber,
Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Danmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Biologforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforening Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske, Restprodukter til JordbrugsformåI,
Brancheforeningen Grakom, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug,
Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri),
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), COOP Danmark A/S, DAKOFA, DANAK,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk
Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Træforening,
Danske Havne (Privathavne er associeret), Danske Maritime, Danske Maskinstationer &
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0023.png
Entreprenører, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske
Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske Vandværker,
DANVA, DAPO, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De økonomiske råd, DELTA,
Den danske landindspektørforening, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus
Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Rådet for Grøn Omstilling,
Kåre Press, DFDS, DHI, DN, Drivkraft Danmark, Energinet .dk, Energistyrelsen,
Energistyrelsen, Ecodesign-sekretariatet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Eurolab
Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansministeriet, Forening af Byplanlæggere (FAB),
Forening af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO), Forening af miljø-, plan
og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Forening af Rådgivne Ingeniører, Forening
Bæredygtige Byer og Bygninger, Forening Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af danske brøndborere,
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af speciallæger (ex.
Embedslægeforeningen), Forskningscenter Risø ( fusioneret med en række andre
forskningsinstitutioner under OTU), Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem A/S), Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Green Network, Greenpeace, Danmark, GTS (Godkendt
Teknologisk Service), Horesta, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets
Bedriftssundhedstjeneste, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL (kommunernes
landsforening), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kolonihaveforbundet,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet,
Kulturstyrelsen, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Københavns Havn, Københavns
Universitet, Københavns Universitet - Det natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
kommune, Greta Nedergaard, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen i Danmark (LO), Landsforeningen Levende Hav,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Miljøforum Fyn/Udvikling Fyn, Miljømærkning Danmark, Moderniseringsstyrelsen, Mærsk
Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Nordisk Konservatorforbund, Novo Nordisk,
Oliebranchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Realkreditforeningen, Skatteministeriet, Skorstensfejerlauget,
Skorstensfejermester Idon Brødbæk, Skov og Landskab, Skovdyrkerforeningerne, SMOK
(Sønderjyllands Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald), Social og indenrigsministeriet,
Spildevandsteknisk forening, SPT - brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske
artikler, Statsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Sundheds- og
Ældreministeriet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Transport og Boligministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Uniscrap ,
Varmepumpefabrikantforeningen, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Ørsted, Aalborg Universitet, Dansk Agroindustri (DAI), Exodraft A/S, Fornyet Energi ApS,
Højvang Laboratorier A/S, Key2Green, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Vedvarende Energi, Aarhus Universitet, DCE, alle kommuner.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
Negative
konsekvenser/merudgifte
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0024.png
udgifter(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
r
(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Statens udgifter forventes
at udgøre ca. 8,1 mio. kr.
til etablering af IT løsning,
tilsyn og håndhævelse.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Det anslås, at den
samlede
samfundsøkonomiske
miljøgevinst er ca. 3,9
mia. kr. i perioden 2022-
2042.
Implementeringskonsekvense
r for stat, kommuner og
regioner
Ingen positive
implementerings-
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
Der vil være
administrative udgifter
forbundet med
administration af
lovforslaget, idet
Miljøstyrelsen og
Tinglysningsretten får
tilført nye opgaver ift. at
forvalte og følge op på
erklæringer i forbindelse
med tinglysning.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Danske
brændeovnsproducenter
er førende inden for
brændeovne med relativt
lave emissioner, og der
er gode
eksportmuligheder på
området. Der forventes
således udelukkende
positive økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet i form af en
øget efterspørgsel efter
nye brændeovne og
pejseindsatse.
Skorstensfejer får øgede
indtægter, som følge af
hjælp til
aldersbestemmelser.
Der vil være en forbedret
brændeøkonomi på op
Ingen negative
økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Evt. mindre økonomisk
tab for skorstensfejerne i
de tilfælde, hvor ildstedet
lukkes helt.
Økonomiske konsekvenser for
borgerne
Der vil være udgifter til
udskiftning af en ny
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0025.png
til 25 pct. ved en ny
brændeovn (konservativt
vurderet til at være
gennemsnitsligt 15 pct. i
de økonomiske
beregninger).
brændeovn eller
pejseindsats eller lukning
af ildsted.
I alt estimeres
nettoomkostningerne for
husholdningerne at være
22 mio. kr. fra 2022-
2042. Forslaget anslås at
koste borgerne 144 mio.
kr. i første reguleringsår. I
de efterfølgende år opstår
der gevinster
(brændselsbesparelser) og
samlet set vurderes det, at
omkostninger og
gevinster nogenlunde
balancerer for den
gennemsnitslige
brændeovnsejer.
Ingen administrative
konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget vurderes at have
administrative
konsekvenser for
borgerne, idet
produktionsår for en
brændeovn eller
pejseindsats skal
fastsættes, og ny ejer skal
afgive erklæring i
forbindelse med
tinglysning af endeligt
skøde.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen administrative
konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Gamle brændeovne
udleder op til 5 gange så
mange partikler som nye
brændeovne.
Lovforslaget forventes at
betyde en ekstra
udskiftning af ca. 55.000
ældre brændeovne frem
mod 2032 (hvis
ordningen igangsættes i
2021), hvilket med stor
Ingen negative
konsekvenser.
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2146410_0026.png
usikkerhed vil betyde en
reduceret
partikeludledning på ca.
13.000 ton i perioden
2022-2042.
Forholdet til EU-retten
Medvirker til reduktion af partikel ift.
reduktionskravet i NEC-direktivet.
Bemyndigelsen forventes anvendt i bekendtgørelse
som notificeres til Kommissionen, hvis omfattet af
2015/1535/EU.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
Nej
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der er i dag ikke fastsat regler om udskiftning af fyringsanlæg til fast brændsel (brændeovne,
pejseindsatse, brændekedler, pillefyr, halmfyr mv.) eller nedlæggelse af ildsted ved ejerskifte
af fast ejendom.
Luftemissioner fra nye mindre fyringsanlæg til fast brændsel har siden 2008 været reguleret
af brændeovnsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2018 om regulering af
luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW), der er udstedt med hjemmel i
blandt andet miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 5 (lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.
november 2019 om miljøbeskyttelse).
Brændeovnsbekendtgørelsen finder anvendelse på fyringsanlæg med en nominel indfyret
effekt under 1 MW. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet krav om, at et fyringsanlæg kun
må tilsluttes og tages i brug, når ejeren med en gyldig prøvningsattest påtegnet af en faglært
skorstensfejer kan dokumentere, at anlægget lever op til de emissionsgrænseværdier, der for
hver type anlæg er fastsat i bekendtgørelsens bilag. Kopi af prøvningsattesten skal ved salg af
fyringsanlæg opbevares af den, der lader et fyringsanlæg tilslutte, så længe vedkommende er i
besiddelse af fyringsanlægget, dog højest i 10 år.
I forhold til de danske kilder, står brændefyring for det største bidrag til
partikelforureningen. Som led i den grønne omstilling ønskes en intensivering af
udskiftningen af mindre fyringsanlæg og dermed mindske partikelforureningen fra
brændefyring, både for at skabe renere luft til danskerne og opfylde internationale
forpligtigelser om partikelreduktion, men også for at sikre en bedre og mere effektiv
udnyttelse af træbiomasse til gavn for klimaet.
Bemyndigelsen rummer mulighed for dels at skærpe det fastsatte alderskrav eller alternativt
at fastsætte et partikeludledningskrav, dels at fastsætte krav om udskiftning af andre typer af
fyringsanlæg, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt, eller hvis det
vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold
til luftkvalitet og mål om reduktion af partikelemissioner fra danske kilder.
Den foreslåede
§ 7, stk. 1, nr. 12,
giver miljøministeren mulighed for at fastsætte regler, der
pålægger enhver ny ejer af fast ejendom, som stadfæstet ved endelig tinglysning af skøde, at
udskifte fyringsanlæg eller nedlægge ildstedet og afholde alle udgifter forbundet hermed,
hvor fyringsanlægget ikke opfylder nærmere fastsatte alders- eller partikeludledningskrav.
Miljøministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for udskiftningen af fyringsanlægget
eller nedlæggelsen af ildstedet. Fristen skal give den nye ejer af den faste ejendom rimelig tid
til at indrette sig på kravet og kan derfor ikke være under 12 måneder fra ejendommens
overdragelse regnet fra den endelige tinglysning af skødet.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere miljøministeren mulighed for at fastsætte
regler, der pålægger den nye ejer af den faste ejendom en oplysnings- og dokumentationspligt
over for det offentlige i forbindelse med ejerskiftet, udskiftningen af fyringsanlægget eller
nedlæggelsen af ildstedet og tilsynet med reglernes overholdelse. Med bemyndigelsen kan
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
miljøministeren pålægge ejeren en pligt til inden for en fastsat frist at oplyse, om den
erhvervede ejendom indeholder et fyringsanlæg omfattet af kravet om udskiftning, og om et
omfattet fyringsanlæg er udskiftet eller ildstedet er nedlagt rettidigt. Desuden kan
miljøministeren pålægge ejeren en pligt til inden for en fastsat frist at dokumentere de
afgivne oplysninger i forbindelse med tilsynet med reglernes overholdelse. Alle udgifter til
opfyldelse af oplysnings- og dokumentationspligten påhviler den nye ejer den faste ejendom.
Den foreslåede bestemmelse giver samtidigt miljøministeren mulighed for at fastsætte regler
om, at et fyringsanlægs alder eller partikeludledning skal bestemmes af ministeren efter
ansøgning fra den nye ejer af den faste ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger entydig og
sikker dokumentation for anlæggets alder eller partikeludledning. Miljøministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om hvilke kriterier, der skal lægges til grund for bestemmelsen af
et fyringsanlægs alder eller partikeludledning, og hvilken dokumentation, der skal
tilvejebringes til brug for behandlingen af en ansøgning. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om ansøgningers form samt om fremgangsmåden ved og frister for
indsendelse af ansøgninger. Miljøministeren kan endelig fastsætte regler om, at manglende
overholdelse af fastsatte ansøgningsfrister, dokumentationskrav og formkrav indebærer, at
ejeren skal udskifte fyringsanlægget eller nedlægge ildstedet, uanset om anlægget opfylder de
fastsatte alders- eller partikeludledningskrav. Alle udgifter til tilvejebringelse og indsendelse
af den krævede dokumentation for behandling af ansøgninger om bestemmelse af et
fyringsanlægs alder eller partikeludledning påhviler den nye ejer af den faste ejendom.
Miljøministerens kompetence til at træffe afgørelse om bestemmelse af et fyringsanlægs alder
eller partikeludledning vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, der efter fast praksis giver hjemmel til at delegere
miljøministerens beføjelser efter regler udstedt i medfør af loven til en underordnet
myndighed. Samtidig vil adgangen til at klage over Miljøstyrelsens afgørelser til
miljøministeren blive afskåret i medfør af lovens § 80, stk. 2.
Ved fast ejendom forstås i dette lovforslag og den udmøntende bekendtgørelse huse eller
anden bygning til beboelse, fritidsformål eller erhverv, herunder lejligheder, sommerhuse og
kolonihavehuse.
Ved fyringsanlæg forstås i dette lovforslag og den udmøntende bekendtgørelse fyringsanlæg
til fast brændsel med en nominel indfyret effekt på under 1 MW som defineret i
brændeovnsbekendtgørelsen, dvs. en teknisk indretning, hvori fast brændsel afbrændes med
henblik på anvendelse af den frembragte varme, herunder brændeovne, pejseindsatse,
kedler, pillefyr, masseovne, kakkelovne mv.
Bemyndigelsen vil i første omgang blive udnyttet til at fastsætte krav om udskiftning af
brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før den 1. januar 2003.
Ved brændeovne og pejseindsatse forstås:
Brændeovn: Fyringsanlæg med låger, designet til at afgive varme direkte til
omgivelserne.
Pejseindsats: Anlæg med låge designet til at blive installeret i en ildstedsåbning eller
kassen af et åbent ildsted.
Andre typer af fyringsanlæg, såsom kedler og pillefyr, vil således ikke blive omfattet af
udskiftningskravet i den første udmøntning af bemyndigelsen. Nogle fyringsanlæg der
28
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
betegnes som ”brændeovne”, for eksempel masseovne,
kakkelovne, antikke brændeovne før
1920 og brændekomfurer er undtaget for udskiftningskravet.
Kravet om udskiftning vil ikke omfatte brændeovne og pejseindsatse med en prøvningsattest
efter reglerne i brændeovnsbekendtgørelsen, en overensstemmelsesvurdering efter reglerne i
Brændeovnsforordningen (Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015),
eller et svanemærke, da fyringsanlæg med denne dokumentation med sikkerhed er
produceret efter den 1. januar 2003.
Udskiftningskravet vil derimod i langt de fleste tilfælde omfatte brændeovne og pejseindsatse
uden glaslåge, der udgør tilsvarende sikker dokumentation for, at fyringsanlægget er
produceret før den 1. januar 2003.
I disse tilfælde vil den nye ejer af den faste ejendom selv, eventuelt med bistand fra
producenten af brændeovnen eller pejseindsatsen, en skorstensfejer eller Miljøstyrelsen,
kunne konstatere og dokumentere, om fyringsanlægget er omfattet af udskiftningskravet.
Uden for disse tilfælde findes der imidlertid ikke umiddelbart for den nye ejer af fast ejendom
entydig og sikker dokumentation for et fyringsanlægs produktionsår, som der nærmere er
redegjort for i afsnit 2.1.2. Fastlæggelsen af produktionsåret vil derfor i disse tilfælde bero på
en konkret vurdering, hvor der kan inddrages forskellige kriterier, herunder et CE-mærke
eller DS-mærke med angivelse af årstal for mærkets udstedelse eller anvendt standard, en
købskvittering, et installationstidspunkt, eller et producentkatalog med billeder af
markedsførte modeller mv.
Afhængigt af de tilgængelige kriterier, vil vurderingen af et fyringsanlægs produktionsår i
disse tilfælde kunne give anledning til tvivl. På grund af denne usikkerhed vil bemyndigelsen
blive udnyttet til at fastsætte krav om, at den nye ejer af den faste ejendom skal ansøge
Miljøstyrelsen om aldersbestemmelse af en brændeovn elle pejseindsats i tilfælde, hvor der
ikke foreligger en prøvningsattest, en overensstemmelsesvurdering eller et svanemærke,
herunder hvor denne dokumentation er bortkommet og en kopi undtagelsesvist ikke kan
fremskaffes, og hvor fyringsanlægget har en glasrude, medmindre ejeren frivilligt vælger at
udskifte fyringsanlægget eller nedlægge ildstedet.
Som dokumentation for en ansøgning om aldersbestemmelse vil den nye ejer af den faste
ejendom blive pålagt at indsende en alderserklæring, udfyldt og underskrevet af en
skorstensfejer eller anden fagperson, fx en energikonsulent, som ejeren rekvirerer for egen
regning. Alderserklæringen vil angive, om fyringsanlægget vurderes produceret før eller efter
den 1. januar 2003, med en markering af, hvilke kriterier og data, der er lagt til grund for
vurderingen. Den nye ejer af den faste ejendom vil endvidere blive pålagt at indsende anden
relevant dokumentation, herunder eksempelvis et billede af fyringsanlægget, CE-mærket
eller DS-mærket.
Der vil i den udmøntende bekendtgørelse blive fastsat regler om hvilke kriterier, der skal
lægges til grund for aldersvurderingen, og hvilken dokumentation, den nye ejer af den faste
ejendom skal tilvejebringe og indsende til brug for Miljøstyrelsens behandling af en
ansøgning om aldersbestemmelse af en brændeovn eller pejseindsats. Der vil endvidere blive
fastsat en frist for indsendelse af ansøgninger om aldersbestemmelse til Miljøstyrelsen og
krav om, at ansøgninger skal indsendes digitalt via NemID.
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Hvis den nye ejer af den faste ejendom ikke søger om aldersbestemmelse inden for den
fastsatte frist eller på den fastsatte måde, eller hvis ejeren ikke tilvejebringer den krævede
dokumentation, vil konsekvensen være, at fyringsanlægget betragtes som omfattet af kravet
om udskiftning, selvom anlægget kan være produceret efter den 1. januar 2003.
Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke med tilstrækkelig stor sikkerhed kan afgøres og
dokumenteres, om en brændeovn eller pejseindsats er produceret før eller efter den 1. januar
2003, vil fyringsanlægget blive undtaget fra udskiftningskravet.
Brændeovne og pejseindsatse omfattet af kravet om udskiftning skal være udskiftet senest 12
måneder efter tinglysning af endeligt skøde på ejendommen. Alle udgifter forbundet med
udskiftningen af brændeovnen eller pejseindsatsen eller nedlæggelsen af ildstedet vil påhvile
den nye ejer af den faste ejendom.
Kravet om udskiftning vil gælde for tinglyste overdragelser af faste ejendomme fra og med 1.
januar 2021. Af administrative hensyn vil kravet i første omgang ikke omfatte overdragelse af
kolonihavehuse eller andelsboliger, da der på nuværende tidspunkt ikke tinglyses adkomst på
disse boligtyper og markering af oplysninger om fyringsanlæg ved tinglysning af skøde derfor
ikke er mulig.
Bemyndigelsen vil endvidere pr. 1. januar 2021 blive udnyttet til at fastsætte krav om, at den
nye ejer af den faste ejendom skal afgive oplysning til Tinglysningsretten om, hvorvidt den
erhvervede ejendom indeholder en brændeovn eller pejseindsats, der er omfattet af kravet
om udskiftning. Oplysningen skal afgives i forbindelse med tinglysningen af endeligt skøde
på ejendommen. Endvidere vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fastsætte krav om, at den
nye ejer senest 12 måneder efter tinglysning af endeligt skøde på ejendommen skal oplyse
Tinglysningsretten om, hvorvidt en omfattet brændeovn eller pejseindsats er udskiftet eller
ildstedet er nedlagt rettidigt. Den nye ejer af den faste ejendom skal afholde alle udgifter
forbundet med opfyldelse af oplysningspligterne. Endeligt vil bemyndigelsen blive udnyttet
til at fastsætte krav om, at den nye ejer efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal
dokumentere de oplysninger, der er afgivet til Tingslysningsretten.
De nærmere regler om pligten til udskiftning af brændeovne og pejseindsatse eller
nedlæggelse af ildsted samt pligten til afgivelse af oplysninger fastsættes i en bekendtgørelse
med forventet ikrafttræden den 1. januar 2021.
Bemyndigelsen rummer mulighed for dels at skærpe det fastsatte alderskrav eller alternativt
at fastsætte et partikeludledningskrav, dels at fastsætte krav om udskiftning af andre typer af
fyringsanlæg, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige
forpligtelser i forhold til luftkvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra danske
kilder.
For overtrædelser af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede nye bestemmelse § 7, stk. 1,
nr. 12, foreslås det i bekendtgørelsesform med hjemmel i § 110, stk. 3, 1. pkt., at fastsætte
bestemmelser, hvorefter der kan pålægges straf i form af bøde for bl.a. manglende afgivelse af
oplysninger om fyringsanlæg i forbindelse med tinglysning af skøde, manglende afgivelse af
efterfølgende krævede oplysninger om fyringsanlægget er fjernet eller om
aldersbestemmelsen, og om manglende udskiftning af fyringsanlægget, når fyringsanlægget
er omfattet af pligten. Se endvidere vedrørende tilsyn og håndhævelse af bestemmelsen afsnit
30
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
2.1.3 og de specielle bemærkninger til nr. 2. Ansvarssubjektet er den nye ejer af den faste
ejendom.
Til nr. 2
Miljøministeren har i dag i særlige tilfælde mulighed for at afslutte en sag med en
administrativ bøde. Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens
§ 110 a, stk. 1,
medfører, at skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 9 eller § 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
miljøministeren eller, såfremt administration og opkrævning er henlagt til told- og
skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive
den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Den foreslåede tilføjelse i miljøbeskyttelseslovens § 110 a, stk. 1, vil medføre, at der
tilvejebringes hjemmel til, at miljøministeren, administrativt kan udstede bødeforlæg
vedrørende overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 12.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er væsentligt, at tilsynet og håndhævelsen er
særligt effektivt for at sikre den fulde miljøeffekt af den foreslåede bemyndigelseshjemmel i
lovforslagets § 1, nr. 1, om en ny § 7, stk. 1, nr. 12. Det er endvidere Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at kravene om obligatoriske indmeldelser af oplysninger og
ordningens tilsigtede miljøeffekt bedst sikres ved, at miljøministeren tillægges mulighed for
at udstede administrative bødeforlæg for visse overtrædelser af regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 7, stk. 1, nr. 12. Det vurderes desuden, at der kan være op mod 80.000 sager om
året, som er omfattet af oplysningspligten, hvorfor behovet for den foreslåede tilføjelse i § 110
a, stk. 1, samtidigt er administrativt begrundet, da sagsbehandlingsprocessen og den
eventuelle tiltalerejsning ved domstolene kan blive meget ressource- og tidskrævende for
politi, anklagemyndighed og domstolene.
Det er en forudsætning, at udstedelse af administrative bødeforlæg kun sker ved overtrædelse
af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtrædelserne generelt er ensartede,
ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge
fast. Se hertil Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet (som opdateret 14. september
2017) afsnit 4.5.1 om Administrative bødeforlæg.
En forudsætning for anvendelse af administrative bødeforlæg er dermed, at der ved
domstolene er gennemført en række straffesager, hvorigennem der etableres en ensartet
bødepraksis. Den hjemmel, som med dette lovforslag foreslås indsat i miljøbeskyttelsesloven,
og hvorefter tilsynsmyndighederne vedrørende visse overtrædelser administrativt kan
udstede bødeforlæg, forudsættes derfor ikke udnyttet, før der er gennemført en række
straffesager og herigennem er etableret en tilstrækkelig ensartet bødepraksis for disse
overtrædelser.
Dernæst forudsættes det, at der ikke vil blive gjort brug af administrative bødeforlæg i de
situationer, hvor en overtrædelse ikke er umiddelbar konstaterbar af myndigheden, fordi
overtrædelsen ikke er ukompliceret og uden bevismæssig tvivlspørgsmål.
Overtrædelser af oplysnings- og informationspligten vil være umiddelbar konstaterbar. Enten
har den nye ejer af den faste ejendom meldt ind omkring fyringsanlægget eller også har
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
vedkommende ikke. I den situation vil myndigheden kunne se, at der ikke er afgivet
oplysninger, som der ellers er pligt til og en manglende overholdelse af oplysningspligten vil
blive strafpålagt.
I en situation, hvor den nye ejer har meldt ind, at vedkommende har et fyringsanlæg
produceret før 2003 og senere ikke melder tilbage om en fjernelse af det omfattede
fyringsanlæg er sket eller ej, vil ligeledes være umiddelbart konstaterbart. Enten er de
obligatoriske efterfølgende krævede oplysningerne om fyringsanlægget afgivet til
Miljøstyrelsen eller også er de ikke. Manglende efterfølgende oplysninger om fyringsanlægget
vil blive strafpålagt.
I den situation, hvor den nye ejer har meldt ind, at vedkommende har et fyringsanlæg
produceret efter 1. januar 2003 og efterfølgende ikke indsender dokumentation herfor, vil
ligeledes være umiddelbart konstaterbart. Enten er de obligatoriske efterfølgende krævede
oplysningerne om fyringsanlægget afgivet til Tinglysningsretten eller Miljøstyrelsen eller
også er de ikke. Manglende efterfølgende oplysninger om fyringsanlægget vil blive
strafpålagt.
Ved disse typer sager hvor den nye ejer af den faste ejendom ikke har afgivet de krævede
oplysninger, og hvor en sådan mangel vil være strafpålagt, vurderes det, at der er tale om
overtrædelser, som er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssig tvivl.
Vurderingen af om et fyringsanlæg er fra før eller efter 1. januar 2003, er forbundet med en
sådan usikkerhed, at overtrædelser af manglende fjernelse af fyringsanlægget ikke er uden
bevismæssige tvivlspørgsmål. Det vil derfor på nuværende tidspunkt ikke være muligt at
udstede administrative bødeforlæg for manglende fjernelse af fyringsanlægget. Manglende
fjernelse af fyringsanlægget vil blive strafpålagt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110,
stk. 3, 1. okt. For overtrædelser af manglende fjernelse af fyringsanlægget kan der ved et
fremtidigt ændret krav til hvilke fyringsanlæg, som er omfattet af udskiftning, blive tale om
ensartede overtrædelser, som er ukomplicerede og uden bevismæssig tvivl. Det kunne fx
være, hvis kravet om udskiftning gælder fyringsanlæg, som ikke overholder en bestemt
emissionsgrænseværdi, da denne oplysning vil fremgå af den obligatoriske prøvningsattest,
og hvor kravet til emissionsgrænseværdien samtidigt er så lavt, at det med sikkerhed kan
afgøres, at har fyringsanlægget ikke en prøvningsattest, overholder den ikke
emissionsgrænseværdien. I en sådan situation vil den kommende ejer af den faste ejendom,
ved hjælp af prøvningsattesten selv kunne afgøre, om fyringsanlægget er omfattet af krav om
udskiftning eller ej. Samtidigt vil myndigheden kunne konstatere overtrædelse uden
tvivlsspørgsmål.
I de situationer, hvor den nye ejer af den faste ejendom i forbindelse med tinglysning af
skødet, har afgivet, at vedkommende ikke er bekendt med fyringsanlæggets alder, og der
efterfølgende ikke indsendes en erklæring om fyringsanlæggets alder, foreslås der ikke at
blive gjort brug af administrative bødeforlæg. I den situation foreslås det, at manglende
efterfølgende indsendelse af erklæring om fyringsanlæggets alder vil medføre, at det afgøres
af myndigheden, at der stilles krav om udskiftning af fyringsanlægget, jf. hertil afsnit 2.1.3.
Konkret foreslås det, at forfølgningen af overtrædeler med hjemmel i § 110 a, stk. 1, af den
foreslåede nye § 7, stk. 1, nr. 12, bliver koncentreret til objektive konstaterbare overtrædelser,
når
bødeniveauet er endeligt fastsat.
De objektive konstaterbare overtrædelser omfatter på nuværende tidspunkt:
32
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
-
-
-
om det er oplyst i forbindelse med tinglysningen, om der er et fyringsanlæg eller ej
(altså er der overhovedet afgivet et ’kryds’ ved tinglysning af skøde)
hvis fyringsanlægget er omfattet af kravet om udskiftning, om den nye ejer
efterfølgende har meddelt om fyringsanlægget er fjernet, og
om der efterfølgende er indsendt dokumentation for, at fyringsanlægget er produceret
efter 1. januar 2003. Fx indsendes der prøvningsattest eller erklæring.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelsen af § 110 a, stk. 1, at en sag kan afsluttes
med en administrativ bøde, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af en bøde. Er
dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet med henblik på, at sagen kan indbringes
for domstolene. Udstedelse af et administrativt bødeforlæg er underlagt de samme regler i
retsplejeloven, som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det
bevismæssige grundlag skal være det samme som ved anklagemyndighedens tiltalerejsning.
Ansvarssubjektet vil være den nye ejer af den pågældende ejendom, hvor der i forbindelse
med tinglysning af skøde, med lovforslaget foreslås en obligatorisk pligt til at melde
information ind om fyringsanlægget.
Bødeniveauet for overtrædelserne vil i almindelighed være på 5.000 kr. Niveauet fremgår af
lovforarbejderne til lov nr. 173 af 12. marts 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love.
Det fremgår desuden af afsnit 5.2 i Rigsadvokatmeddelelsen (RM 8/2008, revideret 30.
marts 2016)
om ”Miljø –
Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen”,
at ved
overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, skal der i førstegangstilfælde i almindelighed nedlægges
påstand om en bøde på 5.000 kr.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af sagens samtlige omstændigheder. Domstolene har ikke prøvet sager om overtrædelse af
brændeovnsbekendtgørelsen, men Miljøstyrelsen har indgivet politianmeldelse i en sag, der
forventes afgjort ved domstolene.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2021.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 335: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel)
Bilag 1:
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 61 af 28. januar
2020, foretages følgende ændringer:
§ 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler
om
1)
–
11)
---
Stk. 2.-7.
---
1.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som nummer 12):
»12) udskiftning af fyringsanlæg eller
nedlæggelse af ildsted og om
oplysningspligter forbundet hermed.«
2.
I
§ 110 a, stk. 1,
indsættes efter »i medfør
§ 110 a.
Skønnes en overtrædelse af regler
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af § af«: »§ 7, stk. 1, nr. 12,«.
9 eller § 53, ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan miljøministeren eller, såfremt
administration og opkrævning er henlagt til
told- og skatteforvaltningen,
skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt denne erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale
en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne om
tiltalerejsning i § 895 i lov om rettens pleje
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver
den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
34