MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 333: Henvendelse af 2/2-20 fra Flemming Aaby, Gudme, om gener husdyrgodkendelser

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 333
Offentligt

Til:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kopi til:

Miljø & Fødevareklagenævnet

Toldboden 2

8800 Viborg

Gudme den 31.01.2020

FAA/-

En svinesag, et aktuelt indblik i sag om genepåvirkninger, miljøgodkendelse og ud-

videlse af husdyrbrug.

Denne henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i et forsøg på fortsat politisk bevågenhed, de-

bat og drøftelse af naboers retsstilling i forhold til genepåvirkninger fra de store husdyrbrug og deres udvi-

delser. Dette i forhold til lovgivningen, dennes administration med den urimelighed der opleves.

Henvendelsen med udgangspunkt i oplevelser fra en aktuel sag vedr. udvidelse af en større svineproduktion

med de deraf følgende genepåvirkninger til omgivelserne.

En sag som Miljø & Fødevareklagenævnet, den 27. juni 2017, på baggrund af alvorlige fejl og mangler i sags-

behandlingen, hjemviste til fornyet behandling i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune udstedte i den forbindelse ny miljøgodkendelse den 27. juni 2018.

Miljøgodkendelsen påklaget til Miljø & Fødevareklagenævnet, den 16. juli 2018, sags id: 332812, Stokke-

bækvej 12, 5874 Hesselager.

Kopi af denne henvendelse sendt til Miljø & Fødevareklagenævnet med henblik på nævnets fortsatte be-

handling af den aktuelle sag og sagens eventuelle videre behandling i retssystemet.

Anbringender.

Det har længe været alment kendt i såvel, Folketinget, Kommunalbestyrelse, Klagenævn samt blandt ejen-

domsmæglere og naboer til husdyrbrug, at store husdyrbrug og store udvidelser, er problematiske både

hvad angår de direkte genepåvirkninger, men også i forhold til værditab på fast ejendom, tab som opstår

som en afledt følge af genepåvirkningerne fra udvidelserne og som følge af husdyrbrugenes størrelse.

Denne problemstilling blev endnu engang rejst i forhold til Miljøministeriet ved et spørgsmål til Miljømini-

steren den 14. august 2019 i Miljø og Fødevareudvalget, spørgsmålet stillet af Eva Flyvholm (EL).

Spørgsmål nr. 54

”Hvorfor

er der kun erstatning ved tab af ejendomsværdi til naboer til solcelleanlæg og vindmøller, og

ikke til naboer til store nye svineproduktioner, når den almene opfattelse blandt ejendomsmæglere er, at

ejendomme, som bliver naboer til svineproduktion,

taber ca. 25 pct. i værdi?”

Vi har således en situation, hvor såvel lovgiver, den myndighedsansvarlige kommunalbestyrelse samt Klage-

nævnet med sikkerhed kan konstateres at være vidende omkring denne problemstilling.

For alle myndigheder burde det stå klart, at et væsentligt værditab, eller et meget stort værditab som de

her nævnte 25 % må betegnes som værende over den naboretlige tålegrænse. Altså over hvad der kan si-

ges at være forventeligt i relation til den samfundsmæssige udvikling og som følge af at være bosiddende

på landet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 333: Henvendelse af 2/2-20 fra Flemming Aaby, Gudme, om gener husdyrgodkendelser

Ingen vil vel kunne påstå, at et sådant værditab måtte være forventeligt eller skulle kunne tåles som følge

af at være bosiddende på landet eller nabo til et husdyrbrug.

Samtidig rejses det fundamentale spørgsmål, er det lovgivningsmæssigt rimeligt og juridisk holdbart, at for-

skelsbehandle mellem generamte til Vindmøller og f.eks. generamte til husdyrbrug, eller bør generamte til

husdyrbrug rettelig have samme retsstilling og adgang til erstatning som generamte til vindmøller?

Det bemærkes, at lovgivningen til fordel for vindmøller, værditabsordningen med problemstillingen om for-

skelsbehandling i forhold til andre grupper, fra starten har været genstand for juridisk uenighed og debat

blandt flere af landets fremmeste eksperter og dommere på området. En uenighed, kritik og bekymring ud-

trykt af blandt andre;

•

Anders Hessner, Københavns Universitet, i responsum til Energi politisk udvalg 3. september 2007.

(vedhæftet)

Dr.jur. Orla Friis Jensen.

”Det

er et betænkeligt udspil som ikke harmonerer med retsområdet i almin-

delighed. Konsekvenserne er umiddelbart uoverskuelige”.

•

I forhold til sagsbehandlingen ved miljøgodkendelse af husdyrbrug har såvel Kommunalbestyrelse som Kla-

genævn ind til nu nægtet at inddrage værditab eller risiko for værditab, som en genepåvirkning i sags-be-

handlingen.

Dette kan undre i forhold til myndighedernes kendskab til problemstillingen, i forhold til myndighedernes

indsigt i naboretten, betydningen af deres samlede overordnede ansvar samt nedenstående

uddrag

fra

Husdyrbrug loven;

Husdyrbrugloven formål:

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne om natur. Miljø og landskab, så udviklingen af husdyrbrug kan ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet.

Uden at se bort fra helheden, vigtigheden og betydningen af øvrige mål og hensyn nævnt i formåls-formu-

leringen, så må spørgsmålet i forhold til den her rejste problemstilling, uvilkårligt blive;

Set i forhold til værditab på fast ejendom hvad betyder så,

”på

et bæredygtigt grundlag, i respekt for men-

neskers livsvilkår”?

Kan et værditab påført anden persons ejendom udgøre en så begrænset størrelse, at

det på nogen måde kan siges at være på et bæredygtigt grundlag og i respekt for menneskers livsvilkår?

Hvor lavt skal det så være og hvor går grænsen?

Hvor blev det ansvar og den vurdering af i sagsbehandlingen?

Husdyrbrugloven, om vurdering af ansøgning, tilladelse og godkendelse:

§ 19, Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter §10 eller godken-

delse efter § 11, 12 eller 16 sikre sig, at:

1. ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved

anvendelse af den bedst tænkelige teknik og

2. Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforene-

ligt med hensynet til omgivelserne.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 333: Henvendelse af 2/2-20 fra Flemming Aaby, Gudme, om gener husdyrgodkendelser

Her må spørgsmålet tilsvarende blive;

hvor ubetydeligt kan et værditab påført anden persons ejendom

være for, at det med rimelighed ville kunne antages ikke at påvirke omgivelserne på en måde som er

uforeneligt med hensynet til omgivelserne?

Hvor blev det ansvar og den vurdering af i sagsbehandlingen?

I forhold til den almindelige definition, fortolkning og forståelse af begreberne, bæredygtighed og et bære-

dygtigt grundlag burde de valgte formuleringer således støtte og sikre, at naboer ikke påføres et betydeligt

eller væsentligt værditab, som følge af gener fra husdyrbrugs drift, deres udvidelser eller størrelse.

§ 19 stk.2 synes således at indrømme såvel Kommunalbestyrelsen som ankemyndigheden meget vidde

rammer og muligheder for et kvalificeret skøn samt vurdering af det ansøgte projekt i forhold til varetagel-

sen af lovens formål som beskrevet i § 1. Herunder også spørgsmålet om værditab, risiko for værditab, som

en genepåvirkning, eller følge af genepåvirkninger.

Opfattelsen er således, at såvel formål såvel som bestemmelserne i loven samt forarbejderne til loven ikke

kun tager sigte på, eller omfatter begrænsning af gener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, anvendel-

se og opbevaring af husdyrgødning, men begrænsning af gener fra husdyrhold og gødning i det hele taget.

Som reference og input for spørgsmålet omkring anerkendelse af værditab som genepåvirkning i forbind-

else med husdyrbrug og dermed en retsstilling tilsvarende generamte til vindmøller, henvises hermed til

COWI’S rapport fra

Fra sammenfatningens side 7-8 bemærkes følgende;

•

Landvindmøller har en negativ effekt på ejendomspriser i en afstand helt op til 3 km fra beboelsesejen-

dom, jo tættere på møllen jo større påvirkning.

Hvis der ved opstilling af en landvindmølle forårsages værditab på fast ejendom med mere end 1 %,

skal der betales erstatning for værditab, uanset om opstillingen er sket fuldt lovligt.

I forhold til problemstillingen omkring generamte til husdyrbrug er vurderingen, at de berørte ejendomme

ofte ligger væsentligt tættere husdyrbrugene end den 3 km grænse, hvor efter ejendomspriser påvirkes i

forhold til generamte til vindmøller, (som perspektiv til dette vedhæftes billeder fra husdyrbruget stokke-

bækvej 12, 5874 Hesselager).

Det er undertegnedes oplevelse, at genepåvirkningerne fra husdyrbrug, genepåvirkninger målt som den sam-

lede sum af påvirkninger fra f.eks., (lugt, fluer, støj, støv, anlæggenes størrelse, tab af visuelle oplevel-ses-

muligheder), det deraf følgende samlede værditab, nok næppe er mindre end værditabet forårsaget af vind-

møller men sandsynligvis højere.

Denne betragtning finder støtte i,

”

den almene opfattelse blandt ejendomsmæglere er, at ejendomme, som

bliver naboer til svineproduktion, taber ca. 25 pct. i værdi”.

For så vidt der skulle være tvivl om størrelsen af værditab, afstanden for påvirkning ejendomspriser med år-

sag i gener fra husdyrbrug, kan besvarelsen af dette forhold og spørgsmål jo ganske passende overlades til

COWI eller taksationsmyndigheden for vindmøller. Begge organisationer synes at have væsentlige kompe-

tencer på området.

Alt andet lige virker det logisk, at værditabet på fast ejendom, som nabo til et husdyrbrug, husdyrbrug med

væsentlige udvidelser og størrelse, vil være ganske betydeligt og langt overstige grænsen for erstatnings-

pligt for generamte til vindmøller, en grænse fastlagt til blot 1% værditab jf. COWI.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 333: Henvendelse af 2/2-20 fra Flemming Aaby, Gudme, om gener husdyrgodkendelser

Givet disse forhold, denne viden, må det således undre endnu mere, hvorfor såvel Kommunalbestyrelse

som klagenævn bevidst undgår at tage stilling til en så væsentlig problemstilling, systematisk og bevidst

skriver denne problemstilling ud af alle sager, som rejses på området.

Det undrer i forhold til Deres samlede indsigt, samlede ansvar, den samlede kompetence og i forhold til alle

de øvrige genepåvirkninger som såvel Kommunalbestyrelse som klagenævn er ansvarlige for at vurdere og

behandle.

Det synes således naturligt at rejse spørgsmålet om, hvor vidt denne praksis er i overensstemmelse med

lovens formål, forvaltningsretten samt de overordnede samfundsmæssige og politiske målsætninger?

For os som rammes, virker det som om administrationspraksis har ført til, at de overordnede mål i loven,

hensynet til naboer og det enkelte individ, de samfundsmæssige værdier og hensyn er sat ud af kraft.

Det opleves som om muligheden for at kunne udøve et overordnet skøn, at kunne tage ansvar ud fra en

samlet vurdering i forhold til lovgivningens samlede målsætning, bevidst eller bekvemt bliver tilsidesat, at

muligheden for skøn og vurdering er sat under en administrationspraksis, der tager udgangspunkt i langt

mere enkle, firkantede, afgrænsede, bureaukratiske regler og beregningsmetoder.

Bureaukratiske regler og regnemodeller som måske nok letter administrationen og dermed måske også,

bevidst eller ubevidst tilgodeser et politisk ønske om at tilgodese nogle få eller et enkelt erhverv, men som

så til gengæld opleves at misse det samlede formål samt ansvar i forhold til lovgivningen, samfundsværdier

og den enkeltes retssikkerhed.

Man spørger sig selv, kan det virkelig være rigtigt eller har det kunne foregå så længe, blot fordi der endnu

ikke er nogen der i lighed med, HC Andersens eventyr har gjort opmærksom på,

”kongen

har jo ikke noget

tøj på”.

Er det noget vi

har hørt før, ”der

er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.

Tanken om, eller nødvendigheden af, at få en principiel sag prøvet ved øverste retsinstans, procederet af

landets bedste og fremmeste kompetencer på området, synes at rykke nærmere.

Afslutningsvis:

Undertegnede er selv bosiddende på landet. Jeg har således indsigt og fuld forståelse for den vanskelige

situation landbruget har været igennem og fortsat befinder sig i, dette også på trods af aktuel forbedring.

Landbruget synes at have valgt en konkurrencestrategi, der tager udgangspunkt i konkurrence på kostpris,

lavest mulige produktionsomkostning pr. enhed. En strategi der i vidt omfang forsøges eksekveret gennem

stordrift. Stordrift som et strategisk valg uden måske helt at have gjort sig klart, at i et lille land som vores

har dette valg logisk nogle begrænsninger. Begrænsninger givet det begrænsede areal, befolkningstæthed,

natur, samfundsmæssige værdier og de deraf følgende nødvendige beskyttelseshensyn.

Landbruget kan ikke med nogen ret, forvente at landbrugets omgivelser vil betale betydelige omkostninger,

i form af direkte afledte gener eller deraf følgende værditab som konsekvens af den af landbruget valgte

strategi samt driftsform. En strategi der uomtvisteligt påfører omgivelserne omkostninger.

Selvom presset på landbruget er åbenbart og på ingen måde er misundelsesværdigt, er det i vidt omfang

Landbruget selv der vælger strategien. Landbruget må således også betale omkostningerne i de valg, der

træffes. Dette både i forhold til nuværende gener og omkostninger, men også i forhold til hvad der senere

måtte konstateres på baggrund af de dispositioner, valg landbruger har truffet og fremadrettet træffer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 333: Henvendelse af 2/2-20 fra Flemming Aaby, Gudme, om gener husdyrgodkendelser

I den sammenhæng vil en påsta

d o uvide hed eller ”god tro”

klinge hult og kan på ingen måde fritage

landbruget for ansvar. Dette må tilsvarende gælde for de myndigheder, som har forvaltet det lovgivne og

samfundsmæssige ansvar eller har udvist passivitet i forhold til selv samme ansvar.

Vi ville helst være generne og en sådan tvist foruden. Vi ville helst være i harmoni med landbruget, sådan

som det har været tilfældet i en stor del af perioden siden vi selv flyttede tilbage til landet og perioden hvor

vores forældre byggede ejendommene for 50 år siden eller tidligere.

Vi ved, at det i perioder kan lugte på landet og at hanen galer. Vi accepterer det og har bevidst valgt at leve

på landet. I en lang periode som nævnt ganske harmonisk, men efter de store udvidelser desværre ikke

længere. Vi kan bare ikke forholde os passivt og stiltiende acceptere gener med tab af oplevelser, livsværdi

og økonomiske værdier til følge.

Det opleves således som værende forkert når et enkelt landbrug kan udvide i et omfang, så det påfører den

enkelte, de samlede omgivelserne, beboere i tre sommerhusområder, beboere i oplandet samt gæster til

området, tydelige og varige lugtmæssige såvel som visuelle gener med væsentlige værditab på fast ejen-

dom til følge.

Hvis det, som sker omkring husdyrbrugene og deres udvidelser, er den udvikling der

politisk

samfunds-

mæssigt

ønskes fremmet, må det kunne forventes, at der tilsvarende vindmøllerne, ydes beskyttelse og om

nødvendigt erstatning til de berørte. Dette på baggrund af taksation efter en model svarende til værditabs-

ordningen for generamte til vindmøller eller en tilpasset model af denne.

Er der nogen I Folketingets Fødevare & Miljøudvalg der objektivt kan og vil forsvare forskelsbehandling af

generamtes retsstilling til husdyrbrug i forhold til generamte til vindmøller?

Er der nogen i Folketingets Fødevare & Miljøudvalg der objektivt kan og vil forsvare, at det er omgivelserne,

inklusive naboerne, der skal betale omkostningerne for de gener der følger med husdyrbrugenes fortsatte

udvidelser og størrelse som industri, herunder også væsentlige værditab?

Er tiden kommet hvor der er vilje til at

æ dre kurs? ”Uanset

hvor langt du er gået på en forkert vej kan det

være klogt at stoppe op og overveje at vende om”.

Disse linjer, som blot en enkelt stemme for alle dem der dagligt bliver berørt i forhold til oplevelsen af ge-

ner fra store husdyrbrug og deres udvidelser i det åbne land.

Med venlig hilsen

Flemming Aaby

Gryagervej 32

5884 Gudme

[email protected]

Mobil 201 201 74

NB!

Husdyrbrugloven er citeret jævnfør lov nr. 1572 med efterfølgende ændringer gældende for denne sag.

Vi noterer os at loven er ændret med virkning fra 5. april 2019. Efter vores oplevelse med ændringer der er

til skade for hensynet til omgivelserne til store husdyrbrug.