Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 33
Offentligt
2088953_0001.png
J. nr. 2019-15-161-00022
4. juli 2019
Bilag 1
Afrapportering af projekt 9 A i Veterinærforlig III ,
fakta om opgørelse af trædepudesvidninger hos danske slagtekyllinger
I 2018 blev der slagtet ca. 104 millioner slagtekyllinger i Danmark. Hertil kommer et antal
kyllinger, der eksporteres til slagtning i udlandet, som i 2018 udgjorde ca. 19 millioner
slagtekyllinger
1
.
Slagtekyllinger opdrættes i huse, der hver især rummer flere tusinde dyr, typisk 20.00 0
40.000 eller flere. Når opdrætsperioden er afsluttet efter omkring 35 - 42 dage sendes dyrene
fra huset til slagtning. Kyllingerne fra ét hus betegnes som et hold. Der sendes årligt
omkring 3.000 hold slagtekyllinger til slagtning i Danmark.
Fra hvert hold kyllinger, der indleveres til slagtning i Danmark, udtager veterinærkontrollen
på slagteriet en stikprøve på 100 fødder til undersøgelse for forekomsten af sår
(”svidninger”), og hvert hold får på baggrund af undersøgelsen tildelt points, en såkaldt
trædepudescore. Konsekvenserne af den tildelte trædepudescore for holdet er:
Højst 40 points: Embedsdyrlægen på slagteriet foretager sig ikke yderligere
41
80 points: Embedsdyrlægen på slagteriet henstiller til producenten, at denne
skal rette op på utilstrækkelige forhold i besætningen
81
200 points eller 41
80 points for anden gang i træk: Embedsdyrlægen på
slagteriet indberetter til Fødevarestyrelsens veterinærenhed, at der er grundlag for at
følge op på forholdene i besætningen med henblik på korre ktion af mangelfulde
forhold.
Kravet om tildeling af trædepudescore er et dansk lovkrav, der har været gældende siden
2002.
Resultaterne for trædepudeundersøgelserne af konventionelle og økologiske slagtekyllinger,
der slagtes i Danmark, samles i oversigtsform i databaser, som er udviklet af erhvervet eller
opgøres manuelt (økologiske slagtekyllinger). Der foreligg er ikke tilsvarende data om
trædepudescore for kyllinger, der eksporteres til slagtning i udlandet (Tyskland eller
Nederlandene), idet der er tale om danske regler. Opgørelsen omfatter således
konventionelle og økologiske danske slagtekyllinger, der er slagtet på danske slagterier.
Samlet
trædepudescore
for holdet
% fordeling af
konventionelle
slagtede hold i
2003
2
30
35
35
% fordeling af
konventionelle,
slagtede hold fra
i juni 2017
juni 2018
95
4
1
% fordeling af
konventionelle,
slagtede hold fra
1. juni 2018
31.
maj 2019
94
4
2
% fordeling af
økologiske,
slagtede hold 1.
juni 2018
31.maj 2019
3
84
15
1
Indtil 40 points
41
80 points
81
200 points
Tabel 1. Procentvis fordeling af trædepudesvidninger i 2003, samt i sidste og nuværende
afrapportering til Veterinærforlig III.
1
Kilde: Landbrug & Fødevarer, tabelbilag 2019, Erhvervsfjerkræsektionens årsmøde de 27. februar 2019. I 2018 er tallene for fjerde
kvartal estimeret på baggrund af faktuelle tal for fjerde kvartal 2017 multipliceret med den procentvise ændring, der er sket i de første
tre kvartaler af 2018 i forhold til de første tre kvartaler af 2017.
2
I 2003 var den økologiske slagtekyllingeproduktion ikke kommet i gang i et nævneværdigt omfang, og der blev derfor kun registreret
tal for konventionelle slagtekyllingebesætninger
3
Resultaterne for økologiske slagtekyllinger opgøres selvstændigt, idet de ikke indgår i branchens E-kontrol, hvor tallene for de
konventionelle slagtekyllinger registreres
.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rapporten Kontrol med dyrevelfærd i besætninger og under transport i 2018
2088953_0002.png
Som det fremgår af tabellen og af grafen nedenfor, har der været et fald i forekomsten af
trædepudesvidninger hos konventionelle slagtekyllinger fra den tid, hvor kontrollen blev indført
(2002), og frem til i dag.
130
120
110
100
90
80
Vægtet gennemsnitlig trædepude score
70
60
2002
50
2003
2004
40
Limit
2016
2017
30
2018
2019
20
10
0
Måneder
Figur 1.
Oversigt over udviklingen af trædepudesvidninger i konventionelle slagtekyllingebesætninger.
Grafen viser den vægtede, gennemsnitlige score opgjort pr. måned over en årrække til og med juni
2018 for konventionelle slagtede og kontrollerede flokke i Danmark. Der er tale om de første tre år
(2002-2004) efter, at kravet om kontrol af trædepuderne blev indført og de seneste 4 år, mens de
mellemliggende år er udeladt for overskuelighedens skyld (Kilde: Landbrug & Fødevarer, E-
kontrollen. Økologiske flokke indgår ikke i E-kontrollen og indgår derfor ikke i figur 1, som er
baseret på E-kontrollen).
”Limit” svarer til den grænse, op til hvilken d
er i henhold til lovgivningen
ikke sanktioneres.