DA
P-003746/2019
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Janusz Wojciechowski
(23.1.2020)
Kommissionen finder, at medlemsstaternes nuværende offentliggørelse af oplysninger om
modtagerne af støtte fra den fælles landbrugspolitik lever op til de krav om gennemsigtighed,
der er fastsat af lovgiver
1
. De oplysninger, der er tilgængelige på webstedet om
gennemsigtighed i den fælles landbrugspolitik
2
, giver mulighed for at søge efter
støttemodtagere på enten navn, kommune, modtagne støttebeløb, støtteforanstaltning eller på
en kombination af disse faktorer samt lave et udtræk af alle de relevante oplysninger som ét
enkelt datasæt. Journalisterne fra New York Times blev for at lette deres arbejde henvist til
dette websted.
Ifølge både Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) og Kommissionen var udgifterne
til direkte betalinger i 2018 uden væsentlige fejlforekomster (svarende til en fejlrate under 2
%). Den samlede fejlrate i den fælles landbrugspolitik er lav, og medlemsstaterne har indført
robuste forvaltningssystemer for at sikre dette. Revisionsretten har konstateret en fejlrate for
kapitlet om naturressourcer på 2,4 %. Den fejlrate, Kommissionen har konstateret for den
fælles landbrugspolitik, er 2,15 %. Det endelige risikobehæftede beløb efter fradrag af
finansielle korrektioner og inddrivelser fra støttemodtagerne er på kun 0,25 %. De påstande,
der er fremført af journalisterne fra New York Times, peger på mulige enkeltsager, som er
omfattet af Revisionsrettens og Kommissionens overordnede vurdering af den skønnede
risiko.
Af Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020
3
fremgår det, at
medlemsstaterne som i dag inden for rammerne af den delte forvaltning i henhold til EU-
retten vil være forpligtet til at beskytte Unionens finansielle interesser, bl.a. gennem
forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder. Det overordnede
forvaltningssystem er baseret på eksisterende, velfungerende organer og forvaltnings- og
kontrolsystemer i medlemsstaterne. Det er hensigten at opretholde et højt tillidsniveau og
samtidig forbedre den fælles landsbrugspolitiks performance.
Der henvises til artikel 38, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 111 ff. i
forordning (EU) nr. 1306/2013.
2
https://ec.europa.eu/agriculture/cap-funding/beneficiaries/shared_en
3
Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing rules on support for
strategic plans to be drawn up by Member States under the Common agricultural policy (CAP Strategic
Plans) and financed by the European Agricultural Guarantee Fund (EAGF) and by the European
Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD), COM/2018/392 final - 2018/0216 (COD)
1