Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 326
Offentligt
2144285_0001.png
OECD’s evaluering af
miljøindsatsen
Danmark
HØJDEPUNKTER
2019
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0002.png
OECD’s evaluering af
miljøindsatsen
OECD
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)
giver sine 36 medlemslande et forum til at samarbejde om at
tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer
forbundet med globalisering. OECD hjælper også regeringer med
at reagere på nye udviklinger og udfordringer. Organisationen
giver en ramme, hvor regeringer kan dele erfaringer, søge svar
på fælles problemer, identificere god praksis og arbejde for at
koordinere indenlandsk og international politik.
HVAD ER OECD’S EVALUERING AF MILJØINDSATSEN?
OECD’s evaluering af miljøindsatsen (EPR) består af
evidensbaseret analyse og vurdering af landenes aktuelle
status i forhold til deres miljøpolitiske mål. EPR fremmer
erfaringsdeling, forbedrer regerings ansvarlighed og leverer
målrettede henstillinger til at hjælpe lande med at forbedre
deres miljøindsats. De understøttes af en bred vifte af
økonomiske og miljømæssige data. OECD har gennemført
evalueringer af miljøindsatsen for sine medlems- og
partnerlande i mere end 25 år. Alle rapporter og mere
information er tilgængelige på OECD’s hjemmeside:
http://oe.cd/epr.
DANMARKS EPR
Danmark er et af de stiftende medlemmer af OECD. De
tidligere evaluering af miljøindsatsen af Danmark blev
offentliggjort i 1999 og 2007. Denne rapport gennemgår
landets miljøindsats siden 2005. En del af denne proces
har været en konstruktiv og gensidigt fordelagtig politisk
dialog mellem Danmark og de lande, der deltager i
OECD’s miljøindsatsarbejdsgruppe (WPEP). OECD er de
to undersøgelseslande taknemmelige: Australien og
Nederlandene. Rapporten indeholder 44 anbefalinger, der er
godkendt af Arbejdsgruppen den 25. april 2019. Deres mål
er at hjælpe Danmark med at gøre sin økonomi grønnere
og forbedre miljøforvaltningen. Der lægges særlig vægt
på affald, materialeforvaltning og cirkulær økonomi og
kemikalieforvaltning.
http://oe.cd/epr
“Danmark har længe været en
førende nation inden for grøn
vækst. Ved at yderligere fremme
den grønne energiomstilling,
reducere affaldsmængden,
genbruge materialer og fremme
grøn transport i løbet af de
næste ti år kan landet føre an i
udviklingen hen imod en CO
2
-
neutral og cirkulær økonomi.”
Rodolfo Lacy
OECDs miljødirektør
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0003.png
HØJDEPUNKTER
Danmark
DANMARK 2018
Befolkning
6 millioner
BNP pr. indbygger
(nuværende købekraftspariteter)
Overblik
Danmark er førende på verdensplan inden for grøn vækst og
miljøpolitik. Landet har siden 1990’erne afkoblet energiforbrug,
drivhusgasemissioner og luftforurening fra den økonomiske
aktivitet. Det har øget sit fokus på at eksportere teknologi og
ekspertise vedrørende vedvarende energi til industrilande
og nye markeder og har dermed bidraget til en bæredygtig
udvikling på verdensplan. Der er imidlertid stadig store
udfordringer. Biodiversiteten er under pres, og naturtyperne har
en dårlig bevaringsstatus. Kystvandenes og luftens kvalitet i de
største byer er blevet forbedret, men er stadig utilstrækkelig.
Affaldsproduktionen stiger, og markedet for affaldshåndtering er
fragmenteret. For at fremskynde overgangen til en CO
2
-neutral
og cirkulær økonomi kræves en udfasning af køretøjer, der kører
på fossile brændstoffer, en yderligere indsats for at fremme
bæredygtige og vedvarende energikilder, støtte til ordninger
der skal omdanne mere landbrugsjord til naturområder, samt
forbedrede muligheder for at genanvende og genbruge materialer.
MULIGHEDER
z
Et forvaltningssystem, der kan få alle politiske partier til at forpligte sig
til miljøaftaler.
z
Et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 70 % i 2030
(i forhold til 1990) og om kulstofneutralitet i 2050.
z
Et mål om, at 100 % af elektriciteten skal produceres af vedvarende
energikilder i 2030, hvilket vil bidrage til en dekarbonisering af
transport og opvarmning.
z
En omkostningseffektiv målrettet regulering af landbruget for at
forbedre vandmiljøets tilstand.
z
En ny arealplanlægningspolitik, der skal hjælpe kommunerne til at
beskytte områder med naturbeskyttelsesinteresser.
z
En overgang til en cirkulær økonomi med støtte fra centrale aktører.
z
Landet har en nøglerolle i forbindelse med risikovurdering og -styring
af kemikalier på internationalt niveau.
USD 57 000
(OECD-gennemsnittet er 46 000)
UDFORDRINGER
z
Biodiversiteten er under pres, og naturtyperne er dårligt bevarede.
z
Kystvandenes ringe kvalitet og tidligere anvendte pesticider i
grundvandet.
Samlet areal
43 000 km
2
Befolkningstæthed
134 indbyggere pr km²
(OECD-gennemsnittet er 36)
z
Landbrugsdrift på arealer af høj miljømæssig værdi som f.eks.
tørvemoser.
z
Luftforureningen befinder sig på et niveau, der overskrider de
internationale standarder i de største byer.
Valuta
USD 1 til DKK 6,315
EUR 1 til DKK 7,453
z
Markedet for affaldshåndtering er fragmenteret.
z
Alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed knyttes til
eksponeringen for kemikalier.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0004.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Miljøindsats: Hovedtendenser
Danmark har gjort gode fremskridt med hensyn til at afkoble miljøbelastningen fra den
økonomiske vækst. Landet er nærmere bestemt ved at omdanne sin energisektor gennem
investeringer i vind- og bioenergi. Overgangen forventes at fortsætte takket være ambitiøse mål
på mellemlang og lang sigt for vedvarende energi og reduktion af drivhusgasemissionerne. Der
er blevet fremsat et forslag om nødvendigheden af at fremskynde overgangen til biler, der ikke
kører på fossile brændstoffer, for at opnå kulstofneutralitet og samtidig forbedre luftkvaliteten.
Arealanvendelsen domineres af landbrug, som dermed er en vigtig sektor hvad angår
miljøbeskyttelse. Biodiversiteten er under pres, og de fleste kystvande har endnu ikke opnået god
økologisk tilstand.
ENERGI OG KLIMAFORANDRINGER
z
Danmark har en af de største andele af vedvarende
energi i energimixet i OECD, selv om dets
vandkraftspotentiale ikke kan sammenlignes med
andre lande (Figur 1). Vedvarende energi har i
stort omfang erstattet kul i elproduktionen, mens
bioenergi og vindenergi er de vigtigste vedvarende
energikilder. Danmark har afkoblet energiforbruget
fra den økonomiske vækst og har en af de laveste
energiintensiteter i OECD.
Energiaftalen fra 2018 fastsætter et mål om, at
vedvarende energi skal udgøre 55 % af den primære
energiforsyning og fuldt ud dække Danmarks elforbrug
i 2030. Idet bioenergi spiller en vigtig rolle, må der ses
nærmere på bæredygtigheden af biomasse.
Fra 2005 til 2017 reducerede Danmark sine direkte
og indirekte drivhusgasemissioner med 27,7 %.
De overordnede klimamål er en reduktion af
z
drivhusgasemissionerne i 2030 med 70 % i forhold
til 1990 (politisk forståelse mellem flere partier af 25.
juni 2019) og kulstofneutralitet i 2050 (energiaftalen). I
henhold til EU-retten skal Danmark inden 2030 reducere
emissionerne fra landbrug, transport, bygninger og
affald (som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem)
med 39 % i forhold til 2005, hvilket er et
af de mest ambitiøse mål blandt EU-
landene.
For at forberede sig til
kulstofneutralitet foreslog
regeringen i 2018 at indstille
salget af benzin- og dieselbyer
i 2030 og støtte forskning
og udvikling (FoU) i et
drivhusgasfattigt landbrug samt
kulstofopsamling og -lagring på
landbrugsjord og i skove.
z
Danmark vil reducere
drivhusgasemissionerne
med
z
70 %
i 2030 i forhold
til 1990
Figur 1.
Danmark er en førende nation inden for anvendelsen af vedvarende energikilder,
vedvarende energikilder i
den samlede primære energiforsyning og elproduktion, de ti førende lande i OECD, 2017
100%
88
82
73
60%
53
40%
40
39
39
58
46
35
33
30
44
26
71
75
63
100
98
80%
20%
22
0%
Island
Norge
Letland
New
Zealand
Sverige
Danmark
Finland
Østrig
Chile
Schweiz
Kilde:
IEA (2018), IEA World Energy Statistics and Balances (database).
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0005.png
HØJDEPUNKTER
Amager Bakke, København, Danmark
Figur 2.
Luftkvalitet er stadig en udfordring,
antal for tidlige dødsfald forårsaget af forurening af omgivende partikler pr.
million indbyggere, Danmark og OECD
OECD
2010
Danmark
og nyres-
ygdomme
Diabetes
Kronisk luftvej
Hjerte-kar-
Luftvejsinf-
Neoplasmer ektioner og
& TB
OECD
Cardiovascular
2017
Danmark
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
Dødsfald pr. Million indbyggere
Kilde:
OECD (2018), “Exposure to air pollution”, OECD Environment Statistics (database).
LUFTKVALITET
z
Danmark er på vej til at nå sine 2020-mål i henhold til
EU direktivet om nationale emissionslofter med hensyn
til nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser
end metan og svovloxider. Det vil blive mere vanskeligt
at opfylde 2020- og 2030-målene for fine partikler (PM
2.5
)
og ammoniak.
For at forbedre luftkvaliteten i byerne er der indført
lavemissionszoner i de større byer, en fritagelse for
registreringsafgiften på elbiler, partikelfiltre på nye
køretøjer, der kører på fossile brændstoffer, og skærpede
emissionsgrænseværdier for brændeovne i huse.
Der er også truffet foranstaltninger for at reducere
ammoniakemissioner som f.eks. forbuddet mod at tilføre
husdyrgødning ved hjælp af bredspredere og kravet om,
at gylletanke skal overdækkes.
z
Antallet af for tidlige dødsfald på grund af luftforurening
ligger fortsat over OECD-gennemsnittet (Figur 2).
Samfundsomkostningerne ved eksponeringen for PM
2.5
anslås at udgøre 3 % af BNP. Ifølge danske skøn kan
3 200 for tidlige dødsfald årligt tilskrives luftforurening,
bl.a. fra udlandet.
z
Næste skridt
|
energi, klima, luft
z
z
Gøre den størst muligt indsats for at opnå målet om en
yderligere reduktion af drivhusgasemissioner i 2030.
Udvikle en strategi for at opnå kulstofneutralitet i 2050.
z
Fortsætte bestræbelserne
forureningen i byerne.
på
at
håndtere
PM
2.5
-
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0006.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Miljøindsats: Hovedtendenser
fortsatte
BIODIVERSITET OG VAND
z
Der er siden 2008 blevet etableret fem nationalparker.
”Biodiversitetsskovenes” areal bliver større,
og disse skove har et mere ambitiøst mål om
biodiversitetsbeskyttelse end andre skove samt en
mindre intensiv – eller slet ingen – skovforvaltning. Et
nyt Grønt Danmarkskort skal hjælpe kommunerne med
at tage hensyn til nuværende og potentielle områder
med særlige naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse
med arealplanlægningen.
Biodiversitetsstrategien fra 2014 fastsætter ikke mål for
beskyttede områder. Natura 2000-områder dækker ca.
8 % af landområdet og 18 % af havområdet. 68 % af det
samlede areal for naturtyper og 27 % af arterne under
EU’s habitatdirektiv har imidlertid en ugunstig eller en
dårlig bevaringsstatus (Figur 3), og 27 % af de vurderede
plante- og dyrearter befinder sig på rødlisten.
z
På trods af fremskridt har de fleste kystvande endnu
ikke opnået god økologisk tilstand, hvilket kræves i
henhold til EU’s vandrammedirektiv. Dette gør sig også
gældende for mange vandløb og søer. Udledningen af
kvælstof i kystvande, som udgør den største belastning,
blev nedbragt med ca. 10 % mellem 2005-07 og
2013-15. Forekomsten af tidligere anvendte pesticider i
grundvandet giver anledning til bekymring.
En målrettet regulering af kvælstof, som bygger på
risikoen for vandforurening, blev opdateret i 2015.
Det er et skridt i den rigtige retning, som forbedrer
omkostningseffektiviteten ved at koncentrere indsatsen
om sårbare områder.
z
z
Figur 3.
Naturtyperne har fortsat en dårlig bevaringsstatus,
Samlet vurdering af bevaringsstatus for naturtyper
2007
Gunstig
Ukendt
Stærkt ugunstig
Gunstig
Ukendt
2013
Moderat ugunstig
Stærkt ugunstig
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kilde:
Europa-Kommissionen (2014), National oversigt vedrørende habitatdirektivets artikel 17, rapport for 2007-12.
Næste skridt
|
biodiversitet og vand
z
Opdatere biodiversitetsstrategien fra 2014 og fastsætte
mellemliggende mål for beskyttede områder og
konnektivitet.
Yde tilstrækkelig offentlige finansiel støtte for at opnå
målene for ”biodiversitetsskove” på både statsejet og
privatejet jord.
z
Forsætte indførelsen af en målrettet kvælstofregulering og
vurdere dens sideeffekt på drivhusgasemissionerne for at
fremme synergivirkninger.
z
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0007.png
HØJDEPUNKTER
Miljøforvaltning
Danmark har et decentraliseret miljøforvaltningssystem, hvor kommunerne har været ansvarlige
for de fleste forvaltningsopgaver siden 2007. Dette medfører en uensartet anvendelse af
miljøregler i hele landet. Forvaltningen tilgodeses af en samarbejdskultur mellem de politiske
partier og regeringen og mellem erhvervslivet og civilsamfundet. Der er en solid ekspertise i
samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, som imidlertid ikke altid anvendes systematisk.
INSTITUTIONER OG REGULERING
z
Der blev nedsat projektgrupper med henblik på at styrke
kommunernes kapacitet efter en forvaltningsreform
i 2007. Kommunerne udveksler ekspertise og bedste
praksis gennem Kommunernes Landsforening.
For at sikre politisk kontinuitet indgår regeringen
politiske aftaler med andre partier. Dette
forvaltningssystem har medført positive langsigtede
ændringer som f.eks. stabile investeringer i vedvarende
energi.
I 2017 reviderede regeringen retningslinjerne for
samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, som
omfatter miljøbeskyttelse. De samfundsøkonomiske
konsekvensanalyser er imidlertid ikke obligatoriske for
regeringsbeslutninger eller for konsekvensanalyser af
lovforslag.
kræver imidlertid en omkostningseffektivitetsanalyse og
kunne suppleres ved at mobilisere private midler.
OVERHOLDELSE
z
Et risikobaseret kontrolordning gør sig gældende for
selv små og mellemstore virksomheder, hvilket er god
praksis. Ordningen identificerer effektivt overtrædelser,
herunder overtrædelser begået af de potentielt mest
skadelige virksomheder.
Kommunerne er tilbøjelige til at foretrække forskellige
overholdelses- og håndhævelsesfremmende tiltag,
hvilket skaber ulige vilkår for virksomhederne. En
ny håndhævelsesstrategi kræver mere vejledning
og et fokus på at sikre en gennemsigtig og ensartet
behandling af virksomheder.
I 2017 anbefalede en juridisk ekspertgruppe, at
miljølovgivningen forenkles, samtidig med at det
nuværende beskyttelsesniveau opretholdes.
z
z
z
z
AREALPLANLÆGNING
z
Kommunernes arealplanlægning består af kommunale
og lokale planer for arealanvendelse på grundlag af
nationale retningslinjer.
Landbrugsjord optager mere end 60 % af landets
areal og belaster visse områder af høj miljømæssig
værdi som f.eks. tørvemoser. I 2018 blev der oprettet
en multifunktionel jordfordelingsfond med et budget
på 33 mio. EUR til at købe jord, hvor landbruget har
en væsentlig miljøpåvirkning, og omdanne den til
naturområder.
Miljø- og landbrugsorganisationer har anbefalet at øge
budgettet til jordfordeling. En øget offentlig finansiering
MILJØDEMOKRATI
z
Borgerne involverer sig i høj grad i miljøpolitikken.
Miljøoplysningsloven, som gennemfører
FN-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet, har et bredt
anvendelsesområde.
Fra 2011-2015 faldt den gennemsnitlige behandlingstid
for klager over regeringsbeslutninger på miljøområdet
fra 369 til 182 dage, hvilket fremmede adgangen til
domstolsprøvelse.
z
z
z
Næste skridt
|
forvaltning
z
Udvide brugen af projektgrupper til at styrke kapaciteten
inden for de områder af miljøforvaltningen, hvor
kommunerne står over for udfordringer.
Vurdere omkostningseffektiviteten af en øget erhvervelse
af jord og fordeling af landbrugsjord af høj miljømæssig
værdi.
z
Overveje at gøre samfundsøkonomiske konsekvensanalyser
obligatoriske for regeringsbeslutninger med en væsentlig
miljøpåvirkning.
Skabe lige vilkår for virksomhederne ved at sikre,
at
kommunerne
anvender
overholdelses-
og
håndhævelsesfremmende tiltag på grundlag af ens og
nøje fastlagte kriterier.
7
z
z
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0008.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Casestudier
VINDENERGI
Øgede omkostninger ved elproduktion på grund af
oliekriserne i 1970’erne førte til seriøse overvejelser om at
anvende vindenergi som et alternativ til fossile brændstoffer.
Danmarks vindenergisektor begyndte at tage form i
slutningen af 1970’erne og i 1980’erne takket være den
offentlige opbakning og støttepolitikker. Landet blev en stor
international aktør i 1990’erne. I dag er onshore vindkraft
blevet mere konkurrencedygtigt med kul og naturgas med
hensyn til elproduktion. Købsprisen på offshore vindprojekter
er imidlertid faldet fra 141 EUR/MWh (1 048 DKK/MWh) ved
Anholt-udbuddet i 2010 til 50 EUR/MWh (DKK 372/MWh)
ved Kriegers Flak-udbuddet i 2016. Onshore og offshore
vindmøller dækkede ca. 40 % af Danmarks behov for
elektricitet i 2016.
Aalb
DANMARK
NORDSØEN
Esbjerg
FORLIG: POLITISKE AFTALER MELLEM FLERE PARTIER
Aftaler mellem flere partier (forlig) er et særligt dansk fænomen.
De skaber en langsigtet kontinuitet i gennemførelsen af politik,
som er afgørende for at skabe et klima præget af tillid for
investorerne, bl.a. med hensyn til vedvarende energi. De partier,
der indgår en politisk aftale, forpligter sig til at bakke op om den
lovgivning, der er nødvendig for at gennemføre aftalen. Således
kan en mindretalsregering sikre sig, at et flertal i Folketinget
vil støtte dens lovforslag, inden de fremsættes. F.eks. blev et
regeringsudspil fra april 2018, ”Energi – til et grønt Danmark”,
efterfulgt af forhandlinger, som førte til en aftale mellem alle
Folketingets partier i juni 2018, Energiaftalen.
Note: Grønland og Færøerne ikke afbildet
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0009.png
HØJDEPUNKTER
PESTICIDAFGIFT
GRØNT DANMARKSKORT
org
Aarhus
Danmark er et af de få lande i verden, der beskatter
pesticider. Afgiften, som oprindelig blev indført i 1996 som en
procentdel af salgsprisen, blev revideret i 2013. Afgiftssatsen
er nu differentieret i forhold til pesticidernes indvirkning
på menneskers sundhed og miljøet. Således pålægges
produkter med større sundhedsmæssig indvirkning, højere
persistens, bioakkumulering eller risiko for udvaskning til
grundvandet højere afgiftssatser. Afgiftsreformen havde til
formål at mindske pesticidbelastningsen med 40 % i 2015 i
forhold til 2011, og dette mål blev nået. Salget af pesticider
og, som følge heraf, pesticidbelastningsindikatoren
faldt hurtigt som følge af afgiftsændringen. En samtidig
nedsættelse af jordskatterne har medført, at ændringen
af pesticidafgiften er acceptabel for landmændene. En del
af indtægterne fra den nye pesticidafgift omfordeles som
støtte til økologisk landbrug.
Efter ændringer af planloven i 2015 og 2017 har kommunerne
skullet udpege nuværende og potentielle områder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser og vildtkorridorer, når de reviderer
deres planer for arealanvendelse. Disse områder udgør
tilsammen Grønt Danmarkskort. Miljøstyrelsen har udviklet
et værktøj, der skal hjælpe kommunerne med at identificere
potentielle naturbeskyttelsesområder på deres område.
Udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort er et vigtigt element i den
danske naturbeskyttelsespolitik. Når kortet er færdigt, vil det
mere tydeligt vise de nuværende beskyttede områders omfang
og beliggenhed, hvordan deres kvalitet kan forbedres, og hvor
nye områder og korridorer kan etableres.
København
Odense
ØSTERSØEN
INDUSTRIENS DELTAGELSE I INDSATSEN FOR EN
CIRKULÆR ØKONOMI
MÅLRETTET KVÆLSTOFREGULERING
Overskudskvælstof fra landbruget er den største kilde til
belastning af vandkvaliteten i Danmarks kystvande og fjorde.
Landet gik forrest ved at tildele landmændene kvælstofkvoter
og pålægge dem at føre kvælstofregnskab på bedriftsniveau.
I 2013 foreslog kommissionen at indføre en målrettet
kvælstofregulering, en differentieret politik baseret på
risikoen for vandforurening (det enkelte kystvands behov for
beskyttelse) og dermed forbedre omkostningseffektiviteten
ved at fokusere på sårbare områder. Den målrettede regulering
blev indført i 2015 og er stadig under gennemførelse.
Danmark har nye ambitioner i forbindelse med indførelsen af
begrebet cirkulær økonomi. Den nationale strategi for cirkulær
økonomi fra 2013, ”Danmark uden affald, Genanvend mere
– forbrænd mindre”, og den supplerende strategi fra 2015,
”Danmark uden affald II – Strategi for affaldsforebyggelse”,
var begyndelsen på en cirkulær tilgang til affaldshåndtering.
For at fremme den cirkulære økonomi yderligere blev der i
2016 nedsat et ”Advisory Board for cirkulær økonomi”
bestående af 12 danske erhvervsledere fra virksomheder i
alle størrelser og fra alle sektorer. I 2017 anbefalede Advisory
Boardet at øge ressourceproduktiviteten med 40  % ved
at genanvende 80 % af den samlede affaldsmængde
og reducere affaldsproduktionen med 15 % i 2030.
Anbefalingerne modtog opbakning fra Dansk Industri, Dansk
Erhverv, Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer. I 2018 blev
der på baggrund af anbefalingerne offentliggjort en politisk
aftale om cirkulær økonomi.
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0010.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Grøn vækst
Grøn vækst står højt på Danmarks politiske dagsorden. Landet er en lille, åben økonomi, hvor
løsninger på miljømæssige udfordringer ved at fremme rene teknologier og eksport af disse
bidrager til den økonomiske vækst. Danmark har formået at afkoble væksten fra luftforurening
og drivhusgasemissioner og har samtidig gjort fremskridt inden for ressourceproduktivitet.
Landet går forrest i brugen af miljøpolitiske instrumenter inden for bl.a. afgifter, investering og
forskning og innovation, selv om det ud fra et miljømæssigt synspunkt ikke er begrundet at
pålægge husholdningerne større afgifter end virksomhederne. Danmark var et af de første lande,
der gennemførte en frivillig national evaluering af status for gennemførelsen af FN’s mål for
bæredygtig udvikling. Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA), herunder til miljø og klima, har
fokus på den private sektors deltagelse og finansiering.
GRØNNE PRISSIGNALER
z
Danmark er et foregangsland inden for CO
2
-prissætning,
og der anvendes prissignaler i forbindelse med
næsten alle energirelaterede CO
2
-emissioner. Eftersom
industrien og landbruget er underlagt en betydeligt
lavere afgiftsbyrde på grund af afgiftslempelser og
-fritagelser, er der ulige incitamenter til at foretage
energibesparelser og CO
2
-emissionsreduktioner.
Træbiomasse til opvarmning er fritaget for
afgifter, idet den anses for at være CO
2
-neutral.
Energiforsyningsselskaberne har iværksat et frivilligt
program, der skal sikre, at den anvendte biomasse
stammer fra bæredygtigt forvaltede skove.
Indtægterne fra miljørelaterede skatter faldt til 3,7 % af
BNP i 2017, men er stadig på et af de højeste niveauer i
OECD og udgør ca. det dobbelte af OECD-gennemsnittet.
Faldet skyldtes hovedsageligt en nedsættelse af
registreringsafgiften for brændstoføkonomiske biler.
Ejere af motorkøretøjer beskattes højt, primært
gennem en registreringsafgift, der differentieres på
baggrund af køretøjets brændstofforbrug. Dette har
ført til en relativt lav andel af bilejere, men har også
modvirket en fornyelse af bilparken. Benzin beskattes
hårdere end diesel, hvilket ikke kan begrundes ud fra
et miljømæssigt synspunkt. Ved at flytte beskatningen
af køretøjer fra ejerskab til brug ville den miljømæssige
effektivitet blive øget. Beskatningen af tunge køretøjer
tager ikke højde for de eksterne miljøomkostninger,
som de medfører. En kommission er blevet anmodet om
at udarbejde en strategi for, hvordan målet om kun at
sælge lav- eller nulemissionskøretøjer fra 2030 og frem
kan nås
GRØNNE INVESTERINGER
z
Danmark var et af de første lande, der indførte en
strategi for grøn energi på grundlag af en bred politisk
aftale, hvilket har skabt et klima præget af tillid for
investorerne og har medført en kraftig stigning i
brugen af vedvarende energi de seneste ti år. Støtten
til vedvarende energi er steget kraftigt siden 2012
(Figur 4), og størstedelen udgøres af en offentlig
serviceforpligtelse (PSO-afgiften), som pålægges al
elektricitet, der forbruges i Danmark. Energiaftalen fra
2018 sigter mod at udvikle vedvarende energikilder på
markedsvilkår, hvilket omfatter en afskaffelse af PSO-
afgiften i 2021.
De offentlige investeringer i jernbaneinfrastruktur
steg med mere end 50 % i reale termer mellem 2005
og 2016, men befinder sig fortsat under niveauet for
offentlige udgifter til veje. Omfanget af Togfonden, som
havde til formål at finansiere investeringer, blev senere
begrænset.
De fleste udgifter til affald og spildevand opkræves
hos husholdningerne gennem
brugerbetaling, og
husholdningernes udgifter
De grønne afgifter
som andel af de samlede
udgjorde
udgifter til forbrug, 1,6
% i 2016, er den højeste
andel i EU. Den høje
af BNP
i 2017, hvilket
brugerbetaling kan
er den største andel
afspejle en høj kvalitet i
i OECD
tjenesteydelserne og en fuld
omkostningsdækning, men
også en ineffektiv levering af
tjenesteydelserne.
z
z
z
z
3.7 %
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0011.png
HØJDEPUNKTER
Figur 4.
Den finansielle støtte til vedvarende energi er steget kraftigt siden 2012,
støtte til vedvarende energi, 2005-15,
DKK billion
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1.88
2015
2.76
Onshore vindkraft
Offshore vindkraft
Biobrændstoffer
Biogas
Decentral kraftvarmeproduktion
Energiforsyningssikkerhed
Kompensation for CO
2
-afgift
FoU
0.52
0.11
2.32
0.52
0.52
Note:
der foreligger ikke en detaljeret oversigt
Kilde:
: Det Internationale Energiagentur (2017), Energy Policies of IEA Countries: Denmark 2017 Review.
ØKOINNOVATION
z
Danmark er langt fremme inden for innovation i
Europa, og landets patenter har den højeste grad af
specialisering i miljøteknologi blandt OECD-landene.
Danmark er placeret som nr. 2 efter Sydkorea med
hensyn til miljørelaterede opfindelser, mål pr. indbygger
(Figur 5). Den danske vindindustri er anerkendt som den
førende i verden.
De offentlige midler til forskning og udvikling i
energisektoren blev halveret mellem 2013 og 2016.
Energiaftalen fra 2018 sigter imidlertid mod at vende
tilbage til 2013-niveauet på 1 mia. DKK (134 mio. EUR) i
2024. Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling
er i høj grad koncentreret i få store virksomheder.
Nyoprettede virksomheder bør gives incitamenter til
forskning og udvikling, idet de ofte er mere innovative
end de større virksomheder.
En reduktion af drivhusgasemissionerne med
70 % i 2030 og kulstofneutralitet i 2050 vil kræve,
at der udvikles en lavemissionsteknologi uden for
energisektoren, herunder i landbruget og inden for CO
2
-
binding.
z
eksportfremme og dets støtte til internationaliseringen
af innovation og kommercielle aktiviteter.
Danmark er et af de få lande, der har bidraget til FN’s
mål om, at mindst 0,7 % af bruttonationalindkomsten
skal gå til ODA. ODA-budgettet blev imidlertid
indskrænket i 2015, hvilket påvirkede finansieringen
af miljø og klimarelateret udvikling. Samtidig har der
været fokus på at øge den private sektors deltagelse og
på at mobilisere private investeringer.
z
Figur 5.
Danmark er en førende nation inden for grøn
innovation,
grønne patenter pr. indbygger: de ti førende
lande i OECD, gennemsnit 2012-15
Note:
Dataene vedrører patentansøgninger, der er indgivet i opfinderens bopælsland
ifølge prioritetsdatoen, og gør sig udelukkende gældende for opfindelser af høj potentiel
kommerciel værdi, som ønskes beskyttet i mindst to jurisdiktioner
Kilde:
OECD (2018), “Patents”, OECD Environmental Statistics (database).
Sydkorea
Danmark
Japan
Tyskland
Finland
Sverige
Østrig
Schweiz
USA
Nederlandene
24
23
35
34
32
31
45
57
54
52
z
HANDEL OG UDVIKLING
z
Overgangen til en lavemissions- og cirkulær økonomi
ses som en økonomisk mulighed for at øge eksporten
af miljøteknologi og -tjenester. Ren teknologi har været
den eksportsektor, der er vokset hurtigst, understøttet
af Danmarks internationale ry som et foregangsland
med hensyn til grønne løsninger, dets stærke strategi for
OECD
0
22
20
40
60
80
Next steps
|
grøn vækst
z
Reducere forskellen i energibeskatning mellem
husholdninger og virksomheder for at skabe lige
incitamenter til energibesparelser og CO
2
-reduktioner.
Forbedre samspillet mellem transportafgifter og de
eksterne virkninger, som opstår ved transport.
Fortsætte den gradvise udfasning af tilskud til teknologi
til vedvarende energi, i takt med at den bliver økonomisk
konkurrencedygtig, og sikre, at den resterende støtte er
teknologineutral.
z
Sikre kontinuiteten i forskning og udvikling i energi
og andre miljømæssigt relevante områder, herunder
foranstaltninger til afbødning af klimaændringer inden
for landbrug og arealanvendelse.
z
z
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0012.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Affald, materialeforvaltning og den
cirkulære økonomi
Selv om det indenlandske materialeforbrug og affaldsproduktionen er på et højt niveau
sammenlignet med andre OECD-lande, er affaldsdeponering næsten blevet udfaset, og landet har
opnået imponerende niveauer for genanvendelse og nyttiggørelse af de fleste affaldsstrømme. Det
næste skridt for Danmark er at fremskynde overgangen til en egentlig cirkulær økonomi, hvor der
genanvendes eller genbruges mere affald, bruges færre ressourcer og genereres mindre affald. Et
fragmenteret affaldsmarked og en overskydende forbrændingskapacitet er centrale udfordringer i
denne forbindelse.
CIRKULÆR ØKONOMI
z
Danmark har længe banet vejen for strategier for
cirkulær økonomi ved at fremme miljøvenligt design,
en renere produktion, økoinnovation og et bæredygtigt
forbrug.
Den nationale strategi for cirkulær økonomi fra 2018,
som blev udarbejdet i et samarbejde med den private
sektor, lægger stor vægt på erhvervslivet som drivkraft
bag overgangen, og på hvordan det offentlige kan
hjælpe.
Danmark har næsten formået at udfase
affaldsdeponering. Landet har også opnået imponerende
resultater med hensyn til genanvendelse og
nyttiggørelse af de fleste affaldsstrømme.
Figur 6.
Den kommunale affaldsproduktion pr.
indbygger er den højeste i OECD,
kommunal
affaldsproduktion pr. indbygger, 2017
Danmark
Norge
USA
New Zealand
Schweiz
Island
Israel
Tyskland
Luxembourg
Ireland
Østrig
Australien
OECD
Nederlandene
Frankrig
Finland
Italien
OECD Europa
Portugal
Grækenland
Slovenien
DFK
Spanien
Sverige
Litauen
Letland
Tyrkiet
Canada
Chile
Belgien
Estland
Ungarn
Sydkorea
Slovakiet
Tjekkiet
Japan
Poland
0
200
400
z
z
RESSOURCEUDNYTTELSE OG AFFALD
z
På trods af den positive udvikling siden 2005 har dansk
økonomi en lav ressourceproduktivitet. I 2016 lå det
indenlandske materialeforbrug pr. enhed af BNP på
1,95 USD pr. kg, hvilket er er godt stykke under OECD-
gennemsnittet (2,42 USD). Dette skyldtes hovedsageligt
byggeindustrien, navnlig store infrastrukturprojekter.
Den samlede affaldsproduktion steg med 30 % mellem
2010 og 2016, primært som følge af en stigning i
produktionen af bygge- og nedrivningsaffald.
Danmark havde det højeste niveau af kommunalt affald
pr. indbygger i OECD i 2017 (Figur 6). Den kommunale
affaldsproduktion er steget hurtigere end det endelige
private forbrug, men har været stabil siden 2010. Hvis
affaldsproduktionen skal falde, er der behov for flere
incitamenter til at undgå affald.
z
Fast kommunalt
affald i alt
Husholdningsaffald
z
Notes:
Danmark medtager haveaffald i opgørelsen af kommunalt affald. Fraregnes
haveaffald, er Danmark blandt de seks OECD-lande, der producerer den største
mængde kommunalt affald pr. indbygger i 2017.
Kilde:
OECD (2019), “Municipal
waste”, OECD Environmental Statistics (database).
600
800
1 000
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0013.png
HØJDEPUNKTER
INSTITUTIONEL RAMME
z
z
Omkostningerne ved affaldshåndtering er blandt de
højeste i OECD-Europa.
Kommunerne har en betydelig grad af frihed ved
planlægningen af affaldsforvaltning og kan bl.a.
bestemme, hvordan de vil behandle de fleste former
for affald. Omfattende kommunale investeringer
i forbrændingsanlæg har skabt en overskydende
kapacitet.
Idet der ikke findes landsdækkende harmoniserede
regler om affaldssortering, begrænses incitamenterne
til at investere i store genanvendelsesanlæg. Omtrent
halvdelen af det kommunale affald forbrændes stadig,
selv om kompostering vinder indpas (Figur 7).
Helsingor, Danmark
z
af det
kommunale affald
deponeres
1%
Blot
Figur 7.
Halvdelen af det kommunale affald bortskaffes i forbrændingsanlæg med energiindvinding,
Kommunal affaldsbehandling, 2011-17
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2011
Genanvendelse
0.8
53
19
27
2012
2013
2014
2015
Kompostering
2016
2017
Deponering
Forbrænding med energiindvinding
Notes:
Der foreligger ikke data for 2010. Brud på tidsserier i 2011. Mulig undervurdering af genanvendelsesraterne på grund af manglende rapportering.
Kilde:
OECD (2019), “Municipal waste generation and treatment”, OECD Environment Statistics (database).
Næste skridt
|
affald, materialeforvaltning og den cirkulære økonomi
z
Udvide prissætningen af affaldshåndtering til at omfatte
mængde eller vægt for at tilskynde til forebyggelse af
husholdningsaffald.
Udvikle politikker for at minimere indvirkningen fra
engangsprodukter af f.eks. plast.
z
En bedre forvaltning af den overskydende
forbrændingskapacitet ved at reformere den kommunale
affaldshåndtering.
Harmonisere kriterierne for sortering og indsamling
af kommunale affaldsfraktioner for at skabe
stordriftsfordele og tiltrække investeringer i innovation
og store genanvendelsesanlæg.
13
z
z
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0014.png
OECD
EVALUERING AF DANMARKS MILJØINDSATS
Kemikalieforvaltning
Danmark sætter standarden på mange områder inden for kemikalieforvaltning og går forrest i
drøftelserne på internationalt niveau. Kemikalier udgør ikke desto mindre stadigvæk en risiko
for menneskers sundhed og miljøet. En høj forekomst af reproduktionsforstyrrelser hos mænd
er blevet knyttet til eksponeringen for visse kemikalier, f.eks. hormonforstyrrende stoffer, og
pesticidforurening af grundvandet er fortsat et problem. Danmark bør finde en balance mellem
overvågningen af de kemikalier, der udledes i miljøet, og behovet for fortsat prognostisk
risikovurdering og -styring. I betragtning af landets og dets kemiske industris lille størrelse er det
afgørende at sikre, at kemikalier i højrisikogruppen i importerede varer overholder reglerne.
INSTITUTIONER OG REGULERIN
z
Danmark har stærke lovgivningsmæssige, institutionelle
og overvågningsrammer til forvaltning af de risici for
menneskers sundhed og miljøet, som er forbundet med
brugen af kemikalier og kemikalier i forbrugsvarer.
Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder,
industrien og ngo’er gennem platforme som f.eks.
Kemikalieforum er forbilledligt og bør fortsætte.
Flerårige politiske aftaler mellem flere partier om
initiativer om kemikalier fastlægger Danmarks
nationale strategier, prioriteter og mål og sikrer en bred
opbakning og midler til gennemførelsen.
OVERVÅGNING
z
Danmarks vidtrækkende kemiske overvågningssystem
omfatter Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA) og dets specifikke
programmer, f.eks. om grundvand.
Danske forskningscentre, der arbejder
på risikoovervågning og forebyggelse af
hormonforstyrrende stoffer, har udviklet
bioovervågningsundersøgelser, der sporer forekomsten
af kemikalier i mennesker.
En yderligere øget overvågning af kemikalier i miljøet
og i forbrugsvarer ville bidrage til at mindske de risici
for menneskers sundhed og miljøet, som de udgør.
Dette må imidlertid ikke ske på bekostning af den
prognostiske risikovurdering og -styring. Danmark må
fordele budgetmidlerne effektivt mellem de to områder.
z
z
z
z
RISIKOVURDERING OG -STYRING
z
Den danske kemikaliepolitik har fokus på at sikre, at
importerede kemikalier og forbrugsvarer er ufarlige for
menneskers sundhed og miljøet. I denne henseende
har Danmark udviklet en høj grad af ekspertise inden
for risikovurdering af kemikalier og er blevet en førende
nation internationalt.
Danmarks aktive rolle på EU-niveau bekræftes af det
store antal kemikalier, der vurderes, og landets bidrag til
regulering af og begrænsninger for kemikalier (Figur 8).
Omlægningen af pesticidafgiften i 2013, da den blev
baseret på individuelle produkters indvirkning på
menneskers sundhed og miljøet, kan inspirere andre
OECD-lande. Den differentierede afgift har reduceret
belastningen fra salg af pesticider med 40 % fra
2011-niveauet (Figur 9). For at gøre det mere acceptabelt
for landmændene sendes indtægterne tilbage gennem
en nedsættelse af jordskatterne.
z
z
af den mandlige
befolkning har nedsat
sædkvalitet
40 %
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0015.png
HØJDEPUNKTER
Figur 8.
Danmark er en førende nation i EU med hensyn til vurdering af hormonforstyrrende stoffer,
Vurdering af
hormonforstyrrende stoffer under REACH-forordningen og forordningen om biocidholdige produkter, 2013-19
26%
23%
10%
9%
9%
Danmark
Det
Forenede
Kongerige
Sverige
9%
6%
4%
3%
Italien Finland
Tyskland
Kilde:
ECHA, Information on chemicals (websted), marts 2019.
Frankrig
Belgien
Østrig
1%
Norge
Figur 9.
Den differentierede pesticidafgift reducerer risici for menneskers sundhed og miljøet,
salg og forbrug af
pesticider på grundlag af pesticidbelastningsindikatoren (PLI), 2010-16
PLI/ha
6
5.46
5
Salg
3.6
4
3.45
3.92
3
1.9
Salgsmål
1
1.67
2.06
1.39
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Note:
I forbindelse med evalueringen af afgiften er data genberegnet for alle årene med et opdateret datagrundlag (f.eks. de nye klassificeringer efter CLP-forordningen) og opdaterede filtre
for datavask af især sprøjtejournalindberetningerne for de første år.
Kilde:
Holtze et al. (2018), Evaluering af den differentierede pesticidafgift.
Næste skridt
|
kemikalieforvaltning
z
z
Udbygge den risikobaserede kemikalieovervågning,
bl.a. af tidligere anvendte pesticider i grundvandet.
Styrke bioovervågningen for at frembringe bedre beviser
for eksponering for hormonforstyrrende kemikalier
og mulige indvirkninger på menneskers sundhed og
foretage en afvejning mellem overvågning og proaktiv
identifikation af kemikalier, der kræver lovindgreb.
z
Fortsat spille en aktiv rolle på EU-niveau i forbindelse
med identifikation af problematiske kemikalier og
risikovurdering og -styring af kemikalier.
Styrke indsatsen på nationalt og internationalt niveau
for at sikre, at kemikalier i højrisikogruppen i produkter,
herunder importerede produkter og e-handelsprodukter,
overholder lovgivningen.
z
15
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144285_0016.png
OECD’s evaluering
af miljøindsatsen
Danmark 2019
FLERE OPLYSNINGER
OECD’s evaluering af miljøindsatsen: Danmark 2019
Rapporten og alle data er tilgængelige via
http://oe.cd/epr-denmark
Programmet for evaluering af miljøindsatsen
http://oe.cd/epr
KONTAKT
Afdelingschef
Nathalie Girouard
[email protected]
Rapportens koordinator
Gérard Bonnis
[email protected]
Kommunikation
Natasha Cline-Thomas
[email protected]
BILLEDRETTIGHEDE
Alle billeder er fra Shutterstock.com, medmindre andet er angivet.
Dette dokument og alle kort heri berører hverken status for eller suverænitet
over et territorium, afgrænsningen af internationale grænser eller navnet på et
territorium, en by eller et område.
november 2019
http://oe.cd/epr