Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 326
Offentligt
2144282_0001.png
Behov på
naturområdet
- en sammenfatning af behov
på naturområdet baseret
på eksisterende viden
november 2017
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Udgiver: Miljøstyrelsen
Fotos:
Side 12 og 26: Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering
Side 36 og 44: Colourbox
Øvrige: Miljøstyrelsen
ISBN: 978-87-93614-40-6
2
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Indhold
Baggrund
1.
2.
2.1
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
3.3
4.
4.1
4.2
4.3
5.
5.1
5.2
5.3
6.
6.1
6.2
6.3
7.
7.1
7.2
7.3
8.
8.1
8.2
8.3
9.
9.1
9.2
9.3
10.
10.1
Resumé
Indledning
Danmark er et intensivt dyrket og tætbefolket land
Beskyttelse af natur og biodiversitet i Danmark
Hvordan følger vi med i, hvordan naturen i Danmark har det?
Mangel på plads og sammenhæng i naturen
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Tilgroning af lysåbne naturarealer
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Påvirkning af naturområder med næringsstoffer
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Afvanding af den fugtige natur
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Mangel på gamle træer, dødt ved og variation i skovene
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Forstyrrelse af ynglelokaliteter
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Invasive arter
Baggrund
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Klimaforandringer
Baggrund
5
6
8
8
9
10
13
13
14
14
17
17
19
19
21
21
23
24
27
27
28
29
31
31
32
32
35
35
36
36
39
39
40
41
43
43
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
10.2
10.3
11.
Beskrivelse af behov
Eksisterende tiltag og regulering
Flere oplysninger
43
44
45
4
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Baggrund
Af regeringsgrundlaget fra november 2016 fremgår det, at Danmark skal have et rigt og varie-
ret plante- og dyreliv, at regeringen er optaget af balancen mellem beskyttelse og benyttelse af
naturen, og at regeringen ønsker at fremme danskernes mulighed for at nyde en rig og mang-
foldig natur. Regeringen vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten
og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede
dyre-
og plantearter. Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en
række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030 som skal udgøre
pejlemærker for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. De konkrete
mål vil blive formuleret på baggrund af et arbejde, der skal kortlægge behovet på naturområ-
det.
Denne sammenfatning om behov på naturområdet, som bygger på eksisterende viden om
udfordringer for bevarelse af natur og biodiversitet på land (den tørre natur), er udarbejdet af
Miljøstyrelsen. Behov i forhold til den våde natur
–
vandløb, søer, kystvande, grundvandet og
havområder
–
er håndteret i regi af arbejdet med vandområdeplanerne, der gælder for 2015-
2021 og Danmarks Havstrategi.
Der tages udgangspunkt i en række udfordringer for dansk natur, der bl.a. er nævnt i Natur- og
Landbrugskommissionens statusrapport fra 2012 og Miljøtilstandsrapporten fra 2015. Den
lysåbne natur er især påvirket af tilgroning, manglende græsning, næringsstofbelastning, una-
turlig hydrologi og fragmentering. Hertil kommer mangel på gamle træer og dødt ved og varia-
tion i skovene som udfordring for biodiversitet i de danske skove samt klimaforandringer, der
giver et øget pres på dyr og planter.
Sammenfatningen forklarer kort om de forskellige udfordringer for naturen, peger på behov og
beskriver overordnet eksisterende tiltag og regulering.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
1. Resumé
Den danske natur er udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealet til jordbrug,
byer og infrastruktur har ført til en opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer.
Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a.
tilgroning, påvirkning af næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og
negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne kan overordnet
opsummeres til, at naturen mangler plads. Den manglende plads giver afledte udfordringer
som øget følsomhed overfor fx forstyrrelse af ynglepladser og konsekvenser af klimaændrin-
ger.
En stor del af Danmarks natur er beskyttet gennem lovgivningen, og der findes en række til-
skudsordninger og krav gennem planlægningen, der alt sammen bidrager til at sikre biodiversi-
teten og imødekomme de udfordringer, der beskrives i denne sammenfatning. Den nationale
overvågning viser, at en række naturtyper alligevel er i tilbagegang.
En afhjælpning af de udfordringer, som naturen står overfor, handler om at skabe mere robu-
ste naturarealer. Det kan bl.a. ske ved tiltag, der sikrer og forbedrer naturkvaliteten af de area-
ler, hvor der allerede er naturværdier og som har lang kontinuitet og ved at skabe mere sam-
menhæng imellem levesteder ved at udvide eller etablere forbindelse mellem eksisterende
naturområder.
Mangel på plads og sammenhæng
Danmarks areal skal opfylde mange formål, og mange naturarealer i Danmark er små og
spredt. Det har betydning for, hvilke arter der kan opretholde levedygtige bestande på arealet,
fordi de egnede levesteder er få, begrænsede i størrelse og fordi mulighederne for spredning
er begrænsede, når der er langt til det næste egnede levested. Udfordringen kan håndteres
ved at sikre kvalitet og robusthed af eksisterende arealer med lang kontinuitet og sørge for
udvidelse eller sammenbinding, hvor der findes et potentiale herfor.
Tilgroning
Ophør af græsning og høslæt på lysåbne naturarealer medfører tilgroning med urter, buske og
træer. Herved vil levesteder for de mere nøjsomme arter forsvinde. Naturpleje i form af høslæt
eller afgræsning afhjælper problemer med tilgroning og mangel på variation.
Påvirkning af naturarealer med næringsstoffer
Den del af den danske flora, der kan udnytte et højt næringsniveau i jorden og fra luften, er
både almindelig og vidt udbredt. Omvendt er en række sårbare plantearter i tilbagegang på
arealer, der er påvirkede af næringsstoffer, da de taber kapløbet om lys og plads til næringsel-
skende arter. Påvirkning med kvælstof og fosfor fra tidligere dyrkning, afstrømning og afløb
samt kvælstof fra luften er derfor blandt udfordringerne i forhold til at opretholde sårbare natur-
typer og plantearter. Det vil kunne afhjælpes ved at begrænse kvælstofpåvirkningen fra både
internationale og lokale kilder og ved fjernelse af biomasse fra arealerne.
Afvanding af den fugtige natur
Afvanding ved grøftning, dræning og pumpning har gradvist over lang tid konverteret fugtige
enge, moser og vandhuller til dyrkningsegnet jord. Planter, padder og insekter knyttet til disse
naturtyper har fået sværere ved at sprede sig og overleve på de nuværende levesteder. De
fugtige naturtyper som fx rigkær og højmoser er ikke bare afhængige af vand, men af vand
med den rette oprindelse og kvalitet for naturtypen. Genetablering af våde forhold skal derfor
ske med omtanke for vandets næringsindhold. Hyppigere og kraftigere nedbør som følge af
6
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
ændringer i klimaet kan skabe risiko for afstrømning eller utilsigtet tilledning af næringsrigt
vand fra nærtliggende dyrkede arealer. Sammenlægning eller udvidelse af eksisterende na-
turarealer vil kunne skabe en større afstand til omdriftsjord og dermed mindske påvirkningen af
næringsstoffer. Det vil dog altid i de konkrete tilfælde være nødvendigt at vurdere den enkelte
lokalitet, når hydrologiske forhold ændres kunstigt eller naturligt.
Mangel på gamle træer, dødt ved og variation i skovene
En stor del af den naturlige flora og fauna er knyttet til skovene. Store, gamle træer og dødt
ved af tilstrækkelige store dimensioner er vigtige levesteder for en række af disse arter. Det
lave antal af gamle træer og mængden af død ved betyder, at der er behov for at sikre bl.a.
flere træer til naturlig død og henfald. Lys og vand i skovene har også betydning for en række
af de sårbare arter. Udlæg af urørt skov sammen med udpegning af livstræer til naturlig død
og henfald i skove med træproduktion vil skabe henholdsvis biodiversitetsskov og trædesten
for mange af de sjældne skovarter i Danmark. I de statslige skove er der allerede langsigtede
aktiviteter i gang af hensyn til skovens biodiversitet, og der er åbnet en tilskudsordning for
etablering af urørt skov i private skove.
Forstyrrelse af ynglelokaliteter
Mangel på plads i naturen har begrænset levestederne for visse arter i en grad, så forstyrrelse
af tilbageværende ynglelokaliteter udgør en risiko for en bestandstilbagegang. Lovgivning og
reservater indeholder en række muligheder for at regulere færdsel, lokal regulering af rovdyr
og jagt. Naturen bliver i stigende grad brugt til oplevelser, motion og opholdssted for dansker-
ne. Der kan derfor være behov fremadrettet at følge udviklingen i den rekreative benyttelse af
naturen i sårbare naturområder.
Invasive arter
Invasive arter af planter og dyr lægger et pres på den hjemmehørende flora og fauna og kan
have betydelig samfundsøkonomiske konsekvenser. Bekæmpelse af invasive arter sker lettest
ved at handle tidligt efter første observation i Danmark, Den nationale handlingsplan mod
invasive arter fra 2017, der følger op på EU forordningen om invasive arter, giver et bedre
beredskab til forebyggelse og bekæmpelse.
Klimaforandringer
De forandringer i klimaet, der er sket nu, og de ændringer, der vil ske i lang tid fremover, har
betydning for en række naturtyper og for arternes mulighed for at overleve på deres nuværen-
de levesteder. Arternes spredningsevne og hastigheden, hvormed klimaændringerne sker, er
afgørende for, om arterne er i stand til at forskyde deres udbredelse nordover. Den højere
temperatur betyder også en indvandring af nye arter til Danmark sydfra.
Ændringer i klimaet er en belastning for en del arter og naturtyper, som i forvejen har det
svært. Stigning i havniveauet kan få betydning for kystnaturen, der gradvist forventes at få
mindre areal. Ændringer i klimaet kan forstærke andre påvirkninger som fx tab af egnede
levesteder og fragmentering af bestande. Ved at mindske de øvrige påvirkninger af naturarea-
lerne kan man derfor gøre arterne mere robuste over for ændringer i klimaet.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0008.png
2. Indledning
Kendskab til udfordringer for naturen i Danmark kan være med til
at pege på, hvordan den danske natur kan blive mere robust og
bedre rustet mod tilbagegang i biologisk mangfoldighed.
2.1
Danmark er et intensivt dyrket og tætbefolket land
Der skal i Danmark være plads til mennesker, produktion og natur, og naturen skal kunne
tilgodese både en rig biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse.
Meget af Danmarks areal er optaget af jordbrugsproduktion, byer, industri og infrastruktur, og
derfor er der begrænset plads til naturen og dens dynamik og samspil. De fleste af de ca.
30.000 arter, der lever i Danmark, har deres levesteder i skov eller på naturarealer uden for
byer og opdyrkede marker.
Landbrug, skovbrug og bebyggelse sætter i høj grad præg på det danske landskab. Ca. 61
pct. af det samlede areal anvendes til landbrug. 55,6 pct. af det samlede areal er intensivt
dyrket landbrug og 5,5 pct. er ekstensivt dyrket landbrug. I 2016 blev ca. 8 pct. af landbrugs-
arealet dyrket økologisk.
70
60
50
40
30
20
10
0
61,1 %
12,7 %
8,6 %
8, %
5,8 %
2,2 %
1,7 %
FIGUR 1. Arealfordeling i Danmark.
Det bemærkes at ”ikke kortlagt”
er arealer, som der
ikke findes oplysninger om i de kort, som er kilder til opgørelsen (data fra Nyt fra Dan-
marks Statistik nr. 42, 2017)
Selv om landbrugsarealet er svagt faldende og skovarealet er svagt stigende, er Danmark et
af de lande i Europa, hvor landbrugsjord i omdrift udgør den største arealandel, og hvor skov-
andelen er forholdsvis lav. Ifølge Eurostat (EU’s statistikbureau)
er arealandelen med landbrug
i Danmark omkring dobbelt så stor som den gennemsnitlige andel i hele EU, og skovandelen
er tilsvarende under halvdelen i forhold til gennemsnittet i EU.
8
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2.2
Beskyttelse af natur og biodiversitet i Danmark
Beskyttelse af natur og biodiversitet går på tværs af landegrænser, og Danmark deltager i en
række forskellige internationale samarbejder både i EU og globalt. Når det gælder den tørre
natur, er det især EU's
naturdirektiver, EU’s biodiversitetsstrategi, FN’s Biodiversitetskonventi-
on
og FN’s strategiske plan for biodiversitet,
der sætter rammerne.
I EU er der udpeget et netværk af beskyttede naturområder, kaldet Natura 2000-områder.
Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder, der omfatter ca. 8 pct. af det samlede land-
areal og ca. 18 pct. af havarealet. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og dyre- og
plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-
områderne skal sikres eller genoprettes med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for
de forskellige naturtyper og arter, som områderne er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus
betyder, at tilstanden skal være stabil eller i forbedring, så arterne på lang sigt kan opretholde
levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare deres særlige karakteristika. Alle Natura
2000-områder har en specifik plan, Natura 2000-planen, der indeholder en langsigtet målsæt-
ning for naturen i området og en beskrivelse af aktiviteter, der skal gennemføres i den igang-
værende planperiode (2016-21). Naturstyrelsen forvalter omkring 1/3 af den danske natur, der
skal leve op til habitatdirektivets krav.
I Danmark beskyttes arter, natur, landskaber og kulturlandskaber blandt andet gennem natur-
beskyttelsesloven. Formålsparagraffen siger, at vi skal værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og
for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er en række tørre naturtyper over en vis størrelse (enge,
overdrev, heder, moser, strandenge) beskyttede. Hvis ejeren ønsker at gennemføre tilstands-
ændringer, skal der søges om dispensation. Hidtidig drift på arealerne kan fortsætte. Der er
aktuelt vejledende registreret i alt ca. 154.000 tørre § 3-arealer, svarende til ca. 377.000 hek-
tar, hvilket dækker knap 9 pct. af det samlede landareal. Omkring 40 pct. af § 3-arealerne er
beliggende i Natura 2000-områderne.
Der er ca. 100 natur- og vildtreservater i Danmark med et samlet areal på 3.300 km , hvor der
bl.a. er særlige færdselsregler for at beskytte bestande af sæler og fugle og deres levesteder.
Mere end 90 pct. af reservaternes areal er marine områder, og de ligger overvejende inden for
Natura 2000-områder.
Siden naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været brugt til at beskytte flora
og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.
Fredninger kan også indeholde bestemmelser, der giver myndighederne ret til at pleje arealer-
ne samt sikre offentlighedens adgang. I dag er der omkring 5.000 fredninger, der dækker et
2
areal på ca. 2.179 km , hvilket svarer til ca. 5 pct. af Danmarks landareal. Eksempler på disse
fredninger er rokkesten på Bornholm, klithederne i Thy, københavnske kanaler, samt de man-
ge kirkeomgivelsesfredninger.
En række af Danmarks landskaber er udpeget som nationalparker: Thy, Vadehavet, Mols
Bjerge og Skjoldungernes Land (forslag om Kongernes Nordsjælland er sendt i høring i som-
meren 2017). Målet er at forbedre og styrke den danske natur og give danskerne bedre mulig-
heder for at opleve, bruge og få viden om kulturhistorie, landskab og natur. Nationalparkerne
kan desuden styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, fx i form af øget turisme. Udpeg-
ning til nationalpark medfører i sig selv ingen særlige krav til beskyttelse af de arealer, der
indgår.
2
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
De mange typer af areal- og naturbeskyttelse overlapper i forskellig grad hinanden. Overblik
over de forskellige beskyttelsestyper og beliggenhed kan ses på kort i Danmarks Miljøportal,
som er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljø- og Fødevareministeriet, kommunerne og
regionerne. Nationalparkernes afgrænsning fremgår af hjemmesiden danmarksnationalpar-
ker.dk.
2.3
Hvordan følger vi med i, hvordan naturen i Danmark har
det?
Danmark har et overvågningsprogram, NOVANA, som leverer data om, hvordan vandet og
naturen har det. Der indsamles hvert år mange tusinde observationer som fx analyser af vege-
tation og data om luftkvalitet. Overvågningsprogrammet for den tørre natur tager udgangs-
punkt i de naturtyper og arter, der er omfattet af EU’s naturdirektiver.
Hvert år offentliggøres
statusrapporter, som præsenterer det foregående års indsamlede data.
I forbindelse med kommunernes registrering af beskyttede naturtyper og sagsbehandling heraf
bliver der ofte registreret artslister, data om tilstand og evt. plejebehov for arealer over hele
landet.
Hvert 4. år udgives der en miljøtilstandsrapport, som er en faglig analyse, der beskriver natur-
og miljøtilstanden i Danmark. Den seneste udkom i 2015.
De seneste år er der gennemført nye atlasundersøgelser over fugle og flora. I en atlasunder-
søgelse undersøges den aktuelle udbredelse af arter systematisk over hele landet af frivillige.
Der er flere projekter i gang i regi af bl.a. universiteterne, hvor borgerne bidrager til kortlæg-
ning af arter og levesteder (fx sommerfugle, svampe, fisk og
”Det
Store Naturtjek”, som også
medtager registrering af levesteder for en række arter).
DCE/Aarhus Universitet udarbejder den danske rødliste for Miljøstyrelsen, som er en vurdering
af plante-, svampe- og dyrearters status i forhold til deres risiko for at uddø. De arter indenfor
en artsgruppe, der rødlistevurderes, kategoriseres efter internationale retningslinjer, og de
arter, der er opført på rødlisten refereres alle til som arter, der er rødlistevurderede.
10
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0012.png
12
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
3. Mangel på plads og
sammenhæng i naturen
Det danske landskab er en mosaik af marker, læhegn, vandløb,
søer, lysåben natur, skove, byer, veje og jernbaner. Det betyder,
at sårbare naturtyper og levesteder for sårbare dyre- og plantear-
ter ofte findes i små og adskilte områder. Størrelse af de enkelte
arters levesteder og afstand mellem dem har betydning for be-
standenes muligheder for at overleve.
3.1
Baggrund
En af udfordringerne for naturen er, at mange levesteder for sårbare dyr og planter er små, og
at der mangler sammenhæng mellem arealerne. Større og mere sammenhængende naturom-
råder forebygger isolering af sårbare dyr og planter, hvilket øger deres chancer for at overleve.
De mange små naturarealer i Danmark kan forklares med, at Danmarks samlede areal skal
opfylde mange forskellige formål, der tilmed bliver mere og mere pladskrævende som infra-
struktur og nye boligområder. Tidligere indgik store åbne arealer (fx overdrev og enge) ofte
som ekstensivt udnyttede landbrugsarealer. Udvikling og effektivisering har ført til, at en del af
disse arealer er inddraget som egentlig dyrkningsjord. Dræning har betydet, at det er blevet
muligt at opdyrke tidligere våde arealer, øget brug af gødning har muliggjort, at også dårligere
jorde kan drives effektivt, og strukturudviklingen i landbruget har betydet, at markerne er blevet
større.
Størrelsen af et levested betyder alt andet lige noget for de arter, der lever der. Arealerne skal
indeholde tilstrækkelig variation og være robuste nok til, at arterne kan overleve udsving i
levestedets dynamik som en særlig hård vinter, oversvømmelse, midlertidigt ophør af naturple-
je eller andre midlertidige påvirkninger. Hvis afstanden er stor mellem egnede levesteder, eller
hvis der er andre barrierer, som fx veje, er sandsynligheden for spredning af individer af min-
dre mobile arter lille. I dag er arter med et lavt spredningspotentiale, som lever i habitater, der
er blevet sjældne, sårbare.
Udover at mangle plads til variation og naturlig dynamik er de små levesteder oftest forholds-
vist mere påvirkede af naboarealerne end store pga. randpåvirkning. Fx kan en forøgelse af
næringsstofniveauet på levestederne på grund af afstrømning, udvaskning eller luftbåren
kvælstof betyde, at almindelige plantearter favoriseres (fx agertidsel, stor nælde og burresner-
re) i forhold til mere sjældne arter, og at det naturlige samspil mellem arter forskydes. Derfor
kan kvaliteten af små levesteder være mere udsat.
Der findes oplysninger om størrelsen af de arealer med tør natur, der er beskyttet efter natur-
beskyttelseslovens § 3. De i alt ca. 377.000 hektar (enge, overdrev, heder, moser og strand-
enge) er fordelt på ca. 154.000 arealer. Næsten 60 pct. af disse arealer er under 1 hektar (se
figur 2). I praksis grænser flere registrerede arealer ofte op til hinanden.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0014.png
45
procent af samlet antal inden for
naturtypen
40
35
30
25
20
15
10
5
0
<0,25 ha
0,25-1,0 ha
1,0-3,0 ha
3,0-10,0 ha
>10 ha
FIGUR 2. Størrelsesfordeling opgjort som procent af samlet antal § 3-områder (naturty-
per beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3) opdelt efter naturtype og størrelse (data
fra DCE 2016, Geografisk analyser af § 3-arealer).
I landbrugslandet findes der en række småbiotoper i forbindelse med fx mergelgrave, læhegn,
vildtremiser og vejrabatter. Småbiotoperne giver variation i landskabet og er vigtige som leve-
steder for visse arter og som spredningsveje og trædesten for andre.
Selv om skovarealet er vokset siden starten af 1800-tallet, er små og usammenhængende
levesteder også en udfordring for skovarterne. Mange af de skovarter, der er påvirkede, sær-
ligt svampe og insekter, har ikke de optimale levevilkår i den typiske produktionsskov men er
afhængige af en varieret skov med gamle træer og dødt ved.
3.2
Beskrivelse af behov
Udfordringerne ved fragmentering af naturen kan i første omgang imødegås ved at sikre kvali-
tet og robusthed af de eksisterende naturarealer, som har lang kontinuitet, og sørge for udvi-
delse eller sammenbinding, hvor der findes et potentiale herfor.
Sammenhæng mellem naturarealer kan etableres på flere måder, der rækker fra at skabe
simple forbindelser/trædesten af god kvalitet mellem de allerede eksisterende levesteder over
udvidelse af eksisterende natur med tilstødende arealer.
3.3
Eksisterende tiltag og regulering
I forbindelse med revision af planloven i 2017 fastholdes kommunernes opgave med at plan-
lægge for og udpege Grønt Danmarkskort. Grøn Danmarkskort skal sikre en forstærket ind-
sats for større og bedre sammenhængende naturområder. Med Grønt Danmarkskort under-
støttes
opfyldelsen af FN’s og EU’s mål for biodiversitet
i 2020. Grønt Danmarkskort skal, når
det er færdigudpeget, tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan
anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af
kommende naturindsatser.
14
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
I forbindelse med Natura 2000-planerne skal der i 55 områder gøres en række aktiviteter for
mere sammenhængende natur. Der igangsættes en ordning i 2018, hvor der gives tilskud til at
etablere mere sammenhængende natur med fokus på rigkær og overdrev.
Opkøb af arealer for at skabe større naturområder sker både i regi af Den Danske Naturfond, i
forbindelse med Naturpakken fra 2016 og med de eksisterende statslige aktiviteter. Med Na-
turpakken er der afsat midler til målrettede aktiviteter for sammenhængende natur til opkøb af
arealer, som kan etablere sammenhæng mellem værdifulde statslige naturområder. Der er
desuden i Naturpakken afsat nationale midler, der supplerer de eksisterende vådområdejord-
fordelinger med jordfordelinger til andre formål, såsom natur og generel arrondering.
Der er som led i udmøntningen af Naturpakken etableret en national tilskudsordning til etable-
ring af læhegn og småbeplantninger. Der skal være mindst 50 pct. bi- og bestøvervenlige arter
i alle beplantningerne. Disse beplantninger kan være værdifulde levesteder for biodiversitet i
landbrugslandet og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de
dyrkede arealer.
Det er med Naturpakken besluttet, at der skal udlægges 10.000 nye hektar urørt skov og
3.300 hektar anden biodiversitetsskov på statens arealer. Hertil kommer muligheden for priva-
te skovejere for at få tilskud til udlæg af urørt skov og anden biodiversitetsskov. Det vil bidrage
med naturlig variation, mere dynamik og større, sammenhængende levesteder for planter,
svampe og dyr knyttede til skovhabitater. Det vil medføre, at der med nye og eksisterende
udlægninger vil kunne opnås op til 28.300 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov.
I forlængelse af Naturpakken udarbejdes der en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-natur
eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, der kan indgå i en ordning om
erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen etableres med en kvalitet,
der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur.
Der gennemføres en række konkrete projekter i det åbne land, der styrker sammenhænge i
landskabet. Et eksempel herpå er, at der søges LIFE-midler til et projekt i Himmerland om
naturpleje på større areal med henblik på at skabe sammenhæng og grundlag for at opnå
gunstig bevaringsstatus for sårbare arter og naturtyper som rigkær og kildevæld i syv Natura
2000-områder.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0016.png
16
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
4. Tilgroning af lysåbne
naturarealer
Konkurrencen om lys og plads kan være hård for en plante i det
danske landskab. Lyset
–
eller mangel herpå
–
er en vigtig faktor
for hvilke arter, der kan leve på et konkret areal.
4.1
Baggrund
Meget lysåben natur i Danmark er opstået, da landbruget for en stor del kunne ernære sig ved
dyr på græs og høslæt på engene til vinterfodring. Størstedelen af de lysåbne naturarealer må
derfor betragtes som halvkultur, der løbende skal vedligeholdes ved en eller anden form for
udnyttelse eller pleje for ikke at gro til. Gennem tiden har arealerne mange steder mistet deres
landbrugsmæssige betydning, og tilgroning er ofte en konsekvens, når græsning og høslæt
ophører, uden der iværksættes naturpleje. Tilgroning er under danske klimaforhold en naturlig
proces, der accelereres af dræning og påvirkning med næringsstoffer. Tilgroning af tidligere
lysåbne arealer medfører forskydninger i vegetationens karakter. Opvækst af træer og buske
betyder, at de lave og nøjsomme arter forsvinder til fordel for arter, der bedre kan konkurrere
om lys og plads.
Ændring i artssammensætningen af planter mod færre, meget udbredte arter afspejles også i
hvilke insekter og andre grupper af arter, der kan leve på et areal. Vegetationshøjden har i sig
selv også betydning for, om fx en eng er egnet som levested for jordrugende ynglefugle, om
temperaturen ved jordfladen er høj nok for en lang række insekter, og for paddernes mulighed
for at finde føde. Ændringen til færre, højtvoksende arter på tidligere lysåbne arealer har såle-
des vidtrækkende betydning for økosystemernes funktion.
Lysninger i skov og skovenge med høslæt eller ekstensiv græsning er levested for mange
arter. Den omgivende skov giver læ, høj luftfugtighed og høje dagtemperaturer, som er ideelle
levevilkår for bl.a. flere sommerfugle. I takt med at gamle driftsformer er blevet opgivet i sko-
vene, og lysningerne er blevet tilplantede eller tilgroede, er det gået tilbage for flere skovinsek-
ter. Inden for de sidste 50-60 år er 12 arter svarende til 14 pct. af alle danske arter af dag-
sommerfugle forsvundet fra den danske natur. Heraf var de 10 arter, som fx mørk pletvinge,
tilknyttet lysåbne skovhabitater.
Overvågningsdata fra perioden 2004-2015 viser en betydelig variation i tilgroning mellem lys-
åbne naturtyper, se figur 3, men også, at det langt hen ad vejen er lykkedes at begrænse
yderligere stigning i vegetationshøjde. Flere naturtyper på kalkholdig jord oplever dog fortsat
stigning i vegetationshøjde,
og har behov for yderligere for at modvirke tilgroning.
Omkring
halvdelen af de naturarealer, der indgår i overvågningen ligger inden for Natura 2000-
områder, hvor der gøres særligt meget for at hindre tilgroning. Lave træer og buske, der i
denne sammenhæng defineres som under 1 meter høje, viser en udvikling, der er neutral eller
går i retning mod forbedrede naturtyper, hvilket betyder, at areal-andelen med lave træer og
buske bliver mindre, mens de højere vedplanter fortsat fylder mere og mere af naturarealerne.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0018.png
FIGUR 3. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Uni-
versitets opgørelser ændringer i forskellige parametre inden for tilgroning for habitatdi-
rektivets naturtyper. Pilenes farver angiver om en udvikling over den 12-årige periode er
gået i retning af forbedret naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten af naturtypen
falder (rød) eller ikke signifikant (blå). Eksempelvist betyder det, at den observerede
afgræsning på tørt kalksandsoverdrev er steget, at naturtypen er gået i retning af for-
bedring (grøn pil op), mens det, at højden af urter på kalkoverdrev er øget, betyder, at
kvaliteten af naturtypen falder (rød pil op).
FIGUR 4. Estimering af de samlede udviklingstendenser for alle de lysåbne naturtyper i
NOVANA-overvågningen 2004-2015. Pilene angiver den samlede retning af ændringer,
hvor naturtyperne hver især er vægtede efter deres estimerede udbredelse. Strandeng,
klithede, tør hede og grå/grøn klit udgør over halvdelen af det samlede estimerede areal
af overvågede naturtyper. Ændringer over 0,1 pct. per år er angivet som stigning eller
fald. For ”højde af urter” er ændringen
under 0,1 cm per år og derfor angivet som blå pil
(ingen væsentlig ændring).
18
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
4.2
Beskrivelse af behov
Tilgroning af lysåbne naturarealer skyldes i høj grad, at arealerne tages ud af græsningsdrift.
Der er et løbende behov for at pleje arealerne, hvis naturtyperne skal bevares. Ved at opret-
holde og udvide arealet med græsning, ved høslæt og ved rydning af træer og buske kan
naturtyper i lysåbne naturarealer bevares.
Mange arter, der lever i skovene, har brug for lys og den varme, der følger med sollys. Fugtige
lysninger med blomstrende planter og lysstillede, fritstående gamle træer har stor betydning
som levesteder for en række sårbare arter. Mere naturlig dynamik og anden variation, der
skaber flere lysninger i skovene, kan styrke levesteder for disse arter
–
se afsnit 7.
4.3
Eksisterende tiltag og regulering
Den lysåbne natur er i vid udstrækning beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne be-
stemmelse beskytter mod opdyrkning, dræning, bebyggelse og andre tilstandsændringer. Der
er endvidere ifølge driftsloven en rydningspligt, som omfatter rydning af nye træer og buske,
der vokser op på arealer med en beskyttet naturtype. Rydningspligten er med til at fastholde
de beskyttede arealer i en lysåben tilstand, men vil ikke være tilstrækkelig til at kunne opret-
holde levevilkår for de mest konkurrencesvage planter. Et vist islæt af buske hører dog hjem-
me på enkelte naturtyper som overdrev på kalkholdig jord. Naturbeskyttelsesloven indeholder
ikke plejeforpligtigelser som for eksempel afgræsning eller høslæt.
Inden for Natura 2000-områderne gøres der særligt meget for at sikre eller genoprette tilstan-
den, og der er bl.a. mulighed for at søge støtte til pleje gennem EU-LIFE-projekter og Landdi-
striktsprogrammet til opsætning af hegn, rydde træer og buske og tilskud til afgræsning og
høslæt. Uden for Natura 2000-områderne prioriteres tilskud til græsning og høslæt i forhold til
arealernes beregnede biologiske værdi, HNV
–
High Nature Value.
Dette foregår på såvel
private som statslige arealer.
Miljø- og Fødevareministeriet og landbruget samarbejder om at udvikle naturpleje som ny
driftsgren for landbruget. Arbejdet tager udgangspunkt i de udfordringer, som en landmand
oplever i forbindelse med naturpleje, og omfatter en række emner som forenkling af regelsæt
og proportionalitet i sanktioner. Visse tiltag som højere tilskudssatser og mere rimelige krav i
forhold til EU-tilbagebetaling er allerede gennemført, mens en række andre initiativer som
udnyttelse af biomasse fra naturarealer er under udvikling. Som opfølgning på aftalen om
Naturpakken er undervisningen om naturpleje i uddannelsen af nye landmænd styrket, og der
er igangsat efteruddannelsesinitiativer, der bidrager til, at landmænd forstår de regler, der er
forbundet med at modtage offentlige tilskud til at udføre naturpleje. Derudover er der i regi af
Naturpakken igangsat en række tiltag, som bidrager til at motivere lodsejere til at passe på og
pleje naturen, herunder undersøgelse af mulighederne for at lave erstatningsnatur, permanent
genopdyrkningsret og styrket information til lodsejere om § 3-beskyttet natur.
Der er derudover igangsat en række konkrete naturgenopretningsprojekter under bl.a.
EU’s
+
LIFE -program.
Endelig er mindre projekter initieret og gennemført af frivillige i foreninger eller som høslæts-
og græsningslav. Sådanne projekter kan give fremgang i biodiversitet på særligt lokal skala
ved at genoprette naturpleje og afhjælpe problemer med tilgroning. Frivilliges arbejde ser
eksempelvis ud til at have reddet en bestand af den udryddelsestruede orkidé, flueblomst, ved
at genindføre høslæt på kalkrige skovenge i Allindelille Fredskov.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0020.png
20
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
5. Påvirkning af naturområder
med næringsstoffer
Tilførsel af næringsstoffer til naturen kan påvirke sårbare natur-
typer og levesteder for sårbare arter. Mest sårbare er de nærings-
fattige naturtyper som heder, højmoser, overdrev og klitter.
5.1
Baggrund
Næringsstoffer har væsentlig betydning for hvilken naturtype, der findes på et givet areal. Et
forhøjet niveau af næringsstoffer kan stamme fra tidligere dyrkning, blive tilført som gødning
eller være deponeret fra luften. De vigtige næringsstoffer, der fremmer vækst hos planter, er
kvælstof og fosfor. Svovl er som kvælstof og fosfor også et næringsstof for planter. Set i for-
hold til udfordringer for den biologiske mangfoldighed, har svovl mest været et problem i form
af luftforurening og har forårsaget forsuring og skovdød. Forsuring af naturområder på grund
af svovldioxid i luften sker ikke længere i samme omfang som tidligere. Det er i vidt omfang
lykkedes at mindske udledningen af svovldioxid og dermed mindske problemet. Udledningen
er reduceret til under en tiendedel, siden den toppede omkring 1970.
Mange sårbare naturtyper og arter findes på arealer med et lavt næringsniveau. Når den til-
gængelige næringsstofpulje stiger, ændres livsbetingelserne for planterne, og artssammen-
sætningen ændres til fordel for hurtigvoksende, kvælstofelskende og mere almindelige arter
som fx brændenælde og tidsel. Levestedet vil være mindre optimalt dermed for de arter, der
hører til de næringsfattige naturtyper.
Påvirkningen af naturområder med næringsstoffer er et komplekst samspil mellem tilførsel,
udvaskning, optag i planter og binding af næringsstofferne i jorden.
Samfundsudviklingen de sidste 60-70 år har betydet, at der tilføres flere næringsstoffer (pri-
mært kvælstof og fosfor) til jorden og luften
–
dels i form af handelsgødning og fra det stigende
antal husdyr, dels fra forbrænding og transport. Siden den første vandmiljøplan i 1987 er der
gjort meget for at begrænse udledningen af næringsstoffer fra både byer og landbrug.
Ophobning af især fosfor fra tidligere gødskning, og den løbende afsætning af kvælstof fra
luften kan indebære, at det kan være vanskeligt at genoprette levesteder for sårbare arter på
arealet igen. Da fosfor i højere grad end andre næringsstoffer bindes i jorden, vil genopretning
af natur på et landbrugsareal ofte indebære gentagende fjernelse af biomasse over en årræk-
ke eller ligefrem afskrabning af topjord.
I Danmark er der på land i gennemsnit en samlet kvælstofdeposition på 12-15 kg per hektar
per år. På baggrund af overvågningsdata vurderes det, at der siden 1990 er sket et fald i
kvælstofdepositionen i Danmark på ca. 35 pct. Beregninger fra DCE viser, at i 2015 stammede
ca. 60 pct. kvælstofdepositionen fra landbrugsproduktion og ca. 40 pct. fra forbrændingspro-
cesser (fx affaldsforbrænding, energiproduktion og transport). Cirka 1/3 af depositionen stam-
mer fra danske kilder. Resten stammer fra forbrænding og landbrug i udlandet.
Den lokale afsætning af kvælstof fra luften varierer betydeligt. Der er forskel på, hvor høj en
belastning med atmosfærisk kvælstof de enkelte naturtyper kan tåle, inden der sker en væ-
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
sentlig forskydning i naturtypens vegetation. Højmose, hængesæk, næringsfattige typer af
klitter, sure overdrev m.fl. er mest følsomme, og disse naturtyper bliver negativt påvirkede af
belastningsniveauer ved den gennemsnitlige kvælstofafsætning for Danmark. Højmoser påvir-
kes allerede ved niveauer på 5 kg kvælstof per hektar per år. Strandenge ligger i den anden
ende af skalaen og påvirkes næppe af kvælstof fra luften i Danmark.
Træer har meget stor kontaktflade med luften og nedbremser luftstrømme. Skove fanger der-
for meget af luftens kvælstof, hvorfor de fleste skovnaturtyper påvirkes af atmosfærisk kvæl-
stof. Det er især de ydre dele og øvre kronetag i skovene, der fanger kvælstof fra luften, og
kvælstofafsætning inde i skovene bliver således lavere. Dette har bl.a. en effekt på fordelingen
af arter i skoven, hvor de mest følsomme arter af fx laver kun findes på stammer og grene i de
indre skovbryn mod lysninger, men er fraværende i de ydre skovbryn.
Naturarealer og småbiotoper tæt på landbrug og landbrugsarealer kan være direkte påvirkede
af gødskning. Det kan være fra tidligere opdyrkning af arealet, som randeffekter fra tilstødende
marker eller gennem afstrømning af kvælstof eller fosfor fra nærtliggende landbrugsarealer.
Der kan også være en mere indirekte påvirkning, hvor kvælstof, der udvaskes til øvre grund-
vandslag, kan have indvirkning på lavereliggende arealer med grundvandsbetingende naturty-
per som rigkær samt kilder og væld.
For de lysåbne naturtyper, der indgik i NOVANA-overvågningen i perioden 2004-2015, er
påvirkningerne af kvælstof undersøgt. For næsten halvdelen af naturtyperne kan der konstate-
res en nedgang i antallet af følsomme arter og/eller en forskydning i vegetationssammensæt-
ningen til mere kvælstofelskende arter. For flere naturtyper er det målt en stigende koncentra-
tion af kvælstof i planteprøver, hvilket er indikation på, at yderligere ændringer i vegetationen
mod færre og mere almindelige, kvælstoftålende arter er på vej, se figur 5.
22
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0023.png
1) Nedgang i dækning af laver for 3 ud af 4 relevante naturtyper. Kun for enebærklit er der ikke målt signi-
fikant nedgang. Laver er særligt følsomme over for kvælstof fra luften.
2) Forhold mellem plantegrupper kan indgå som parameter for næringspåvirkning. Det kan fx være mellem
dækning af dværgbuske og græsarter, bredbladet urter og græsser eller mellem laver og mosser.
Figur 5. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Univer-
sitets opgørelser ændringer i forskellige parametre relateret til kvælstofpåvirkning af
habitatdirektivets naturtyper. Pilenes farver angiver om en udvikling over den 12-årige
periode er gået i retning af en forbedret naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten
af naturtypen falder (rød) eller ikke signifikant (blå). En stigning (pil op) i målt N-indhold
i planteprøver er en udvikling mod et fald i kvaliteten af naturtypen (rød), mens et fald
(pil ned) i andelen af følsomme arter også er en udvikling mod et fald i kvaliteten af
naturtypen (rød).
5.2
Beskrivelse af behov
Selv om den atmosfæriske kvælstofpåvirkning igennem de sidste årtier har været faldende i
Danmark, viser resultaterne fra overvågningen, at de lysåbne naturtyper fortsat påvirkes af
kvælstof. Kvælstofpåvirkning kan også have en effekt på fordelingen af arter i skovene. Med
den nuværende gennemsnitlige deposition på 12-15 kg per hektar per år påvirkes de nærings-
fattige naturtyper, og det påvirker biodiversiteten. Begrænsning af kvælstofpåvirkning fra både
internationale og lokale kilder er fortsat et vigtigt element i forhold til beskyttelse af de følsom-
me naturtyper.
Ved at fjerne biomasse fra arealerne kan ændringer i vegetationssammensætning og nedgang
i antallet af følsomme arter imødegås, da næringsstoffer optages i planterne. Ved høslæt, hvor
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
den afslåede biomasse efterfølgende fjernes, vil både fosfor og kvælstof fra jorden samt det
kvælstof, der er optaget fra luften, blive fjernet fra arealet. Afgræsning med dyr ændrer som
udgangspunkt mindre på næringsstofniveauet på arealet, men afgræsningen udsætter den
forskydning i plantesammensætning, der ellers vil opstå i konkurrencen om lys mellem sårbare
arter og de arter, der kan udnytte højere koncentrationer af næringsstoffer.
5.3
Eksisterende tiltag og regulering
Luftforurening er grænseoverskridende, og der er samarbejde i EU og internationalt om be-
grænsning af luftforureningen. Hertil kommer lovgivning, der håndterer den kildespecifikke
begrænsning af luftforurening fra fx virksomheder, køretøjer og skibe.
Siden den første vandmiljøplan i 1987 er der gjort meget for at begrænse udledningen af næ-
ringsstoffer fra både byer og landbrug. Når det gælder lokal påvirkning af naturområder fra
landbrugsaktiviteter, er der i husdyrloven regulering af ammoniakudledningen fra staldanlæg
og fra udbragt gødning til ammoniakfølsom natur. Der er krav om anvendelse af bedste an-
vendelige teknik, som har reduceret ammoniakemissionen fra godkendte husdyrbrug generelt,
og der stilles krav om, hvor meget ammoniak, der må tilføres ammoniakfølsomme naturtyper i
forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Derudover er der et generelt krav til
udbringningsteknikken inden for 20 meter fra de mest ammoniakfølsomme naturtyper. Endelig
er der generelle regler for udbringning af husdyrgødning, der imødegår afstrømning af næ-
ringsstoffer og erosion af fosforholdigt jord til vandmiljøet.
Der er iværksat overvågning af særlig kvælstoffølsom habitatnatur inden for Natura 2000-
områderne for at følge en eventuel næringsstofpåvirkning fra nærliggende landbrugsarealer.
Som opfølgning på Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 pågår der for øjeblikket en kort-
lægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet
grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet
sagsbehandling i kommunerne. Der skal desuden, som opfølgning på Naturpakken fra 2016,
udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag om mulighederne for at gennemføre en ændring af
reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug i relation til beskyttet natur.
Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 indebærer desuden, at der skal udlægges 13.000
hektar vådområder frem til 2021 for at reducere kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet.
24
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0026.png
Myrup Enghave var engang en fugtig eng. Ifølge
”Høje Målebordsblade”
var engen
grøftet allerede før 1870. I dag eksisterer engarealet stort set ikke mere.
26
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
6. Afvanding af den fugtige
natur
Siden nedgravningen af drænrør startede for 150 år siden, er den
tidligere vidt udbredte fugtige natur reduceret til mere spredte
forekomster.
6.1
Baggrund
Grøftning, dræning og pumpning har bidraget til effektivisering og udvidelse af landbrugs- og
skovdriften. Afvandingen har gradvist over lang tid konverteret fugtige enge, moser og vand-
huller til dyrkningsegnet jord de fleste steder i landet. Afstanden mellem fugtige naturarealer er
øget gennem tiden, så arter af bl.a. planter, padder og insekter knyttet til den fugtige bund har
fået sværere ved at sprede sig og overleve på de tilbageværende levesteder. Sammenligning
mellem ældre og nutidige kort over vådområder kan give et indtryk af udviklingen
–
se eksem-
pel på modsat side.
Grundvandssænkning som følge af bl.a. dræning og vandindvinding bevirker en iltning af den
tidligere vandmættede jord eller tørv. Der sker herved en omsætning af det organiske materia-
le i jorden, hvorfor der med tiden vil ske en sænkning af terrænet. Terrænsænkningen bevir-
ker, at det især på tørveholdige jorder med tiden bliver nødvendigt med yderligere dræning
eller uddybning af grøfter for at kunne opretholde arealudnyttelsen. Mange lavtliggende area-
ler har over årene sat sig så meget, at den landbrugsmæssige drift må opgives. Omsætning af
det organiske materiale vil samtidigt frigive næringsstoffer, der optages i planterne, og medfø-
rer udledninger af drivhusgasser.
Vandet, der er grundlaget for den fugtige natur, kan have meget forskellig oprindelse og kvali-
tet, og det er helt afgørende for, hvilke plantesamfund, der kan udvikles på et areal. Mos- og
orkidérige rigkær kræver kalkholdigt trykvand, mens klitlavning og tidvis våd eng findes, hvor
der er overfladenært grundvand. Højmosens tørvemosser tåler derimod kun helt kalkfrit vand
fra nedbør. Endelig trives strandengenes salttålende vegetation langs beskyttede kyster, hvor
der indimellem sker oversvømmelser. Næringsindholdet i vandet er i sidste ende bestemmen-
de for, hvilke planter, insekter og padder, der kan trives inden for et vådt naturareal. Genska-
belse af optimale hydrologiske forhold på mere eller mindre tørlagt våd natur kræver derfor
vurdering af, hvor vandet kommer fra, og hvilken kvalitet det har.
Resultater fra det nationale overvågningsprogram, NOVANA, viser, at planter, der foretrækker
fugtighed, har udgjort en stigende del af vegetationen i de våde naturtyper gennem perioden
2004-2015. En undtagelse er højmoser, hvor der over samme periode er konstateret et svagt,
men statistisk signifikant fald i fugtigbundsarternes andel i vegetationen (figur 6).
Af figur 6 fremgår det, at fugtigbundsarternes andel af vegetationen har været stigende. En
forklaring kan være, at den periode hvor arealet der er dækket af en vandflade, og hvor der
derfor ikke kan komme ilt til planternes rødder, har været kortere. Fugtigbundsarterne kan
derfor muligvis godt være begunstigede af, at arealandelen med egentlig vanddækning er
faldet gennem perioden. Det er dog vigtigt, at jorden ikke tørrer helt ud.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0028.png
Naturtype
Vegetationens væg-
tede præference for
fugtighed
Observeret vand-
dækning
Strandeng
Klithede
Klitlavning
Tidvis våd eng
Aktiv højmose
Hængesæk
Tørvelavning
Avneknippemose
Kildevæld
Rigkær
(indgår ikke for
naturtypen)
FIGUR 6. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Uni-
versitets opgørelser ændringer i to parametre inden for hydrologi. Der er tale om våde
naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet (uden søer, vandløb og hav). Pilenes
farver angiver om en udvikling over den 12-årige periode er gået i retning af forbedret
naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten af naturtypen falder (rød) eller ikke signi-
fikant (blå). Fx betyder det, at vegetationens præference for fugtighed er stigende (pil
op), at udviklingen går i retning af en forbedret naturtype, mens det, at arealandel med
observerede vanddækning er faldet (pil ned), betyder, at udviklingen går i retning af, at
kvaliteten af naturtypen falder.
6.2
Beskrivelse af behov
Fugtige, tidvist våde og permanent våde arealer sikrer robuste levesteder med spredningsmu-
ligheder for arter knyttet til forskellige typer af fugtig natur. Lokale tiltag som omlægning eller
sløjfning af grøfter eller dræn op mod et rigkær født af terrænnært grundvand eller opdæmning
for afvandingsrender på eller nær en højmose kan styrke naturtyper med særlige krav til van-
dets kvalitet. De eksisterende fugtige naturarealer har især brug for vand med lavt nærings-
indhold for at være egnede levesteder for de arter, der er i tilbagegang.
De skovbevoksede arealer er ofte afvandet ved grøftning. Mere frit vand i skovene giver større
variation og flere levesteder. Træer vil gå ud på de mest våde steder, og en reduceret afvan-
ding vil på den måde også hjælpe det lys på vej, der ofte mangler for at kunne genetablere
biodiversiteten i tidligere produktionsskove. Der er mange hensyn at tage ved at lade vandet
komme tilbage til skovene i større skala, og lovgivningen sikrer bl.a., at naboarealer ikke for-
sumper ved manglende afløb i skovene. I de statsejede skove arbejder Naturstyrelsen målret-
tet med at forudsige effekter af de fremadrettede hydrologiske tiltag.
28
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
6.3
Eksisterende tiltag og regulering
Der er fri dræningsret på landbrugsjord til at sænke grundvandet på egen ejendom til den for
dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående
vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Større dræningsprojekter, der dækker over flere
ejendomme, kræver tilladelse efter vandløbsloven.
Hvis arealet er et § 3-areal, kan der kræves dispensation eller tilladelse fra kommunen. Moser,
fugtige enge og vandhuller over en vis størrelse samt visse vandløb er således omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at man ikke må ændre tilstanden af naturtyperne, fx
i form af yderligere afvanding. Hvis der ikke skal gives andre tilladelser, fx efter vandløbsloven,
skal bl.a. ændringer af tilstanden i naturtyper under § 3-størrelsesgrænsen samt ændring af
afvanding i skove, som ligger i Natura 2000-områder, endvidere anmeldes efter hhv. naturbe-
skyttelsesloven og skovloven. Anmeldelser skal på linje med ansøgninger om tilladelser, di-
spensationer m.v. vurderes i forhold Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning.
Der har med midler fra Landdistriktsprogrammet været etableret en statslig støtteordning til
forprojekter og realisering af hydrologiprojekter inden for Natura 2000 områder. Formålet med
projekterne er at etablere naturlige vandstandsforhold fx ved at afbryde dræn eller lukke af-
vandingsgrøfter i projektområdet. Forbedring af naturlig hydrologi er også en væsentlig del af
+
større genopretningsprojekter af fx højmoser med støtte fra EU (LIFE ) og fonde. Kommuner-
nes planlægning for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omhandler også bedre
sammenhæng i og forbedring af den våde natur. Under Landdistriktsprogrammet gives der
også støtte til etablering af vådområder og lavbundsprojekter for at reducere kvælstof- og
fosforudledning til vandmiljøet.
Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift har siden 2005 indeholdt en række tiltag
til sikring af styrkede naturhensyn
–
herunder mere vand i skovene ved aktiv lukning eller stop
for vedligehold af grøfter, hvilket er gennemført i stort omfang i de statslige skove. Hertil kom-
mer, at Naturpakkens tiltag om udlægning af mere urørt skov vil føre til mere naturlig hydrologi
i skovene.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0030.png
30
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
7. Mangel på gamle træer,
dødt ved og variation i
skovene
En stor del af de sårbare arter af svampe, biller, mosser og andre
organismer lever i skovene. Gamle træer og dødt ved er vigtige
levesteder for disse arter.
7.1
Baggrund
Danmarks skove er hjemsted for en høj andel af de sårbare arter, men fylder kun ca. 13 pct. af
landet.
Store og gamle, men stadigt levende træer, er et af de vigtigste levesteder for mange arter,
der hører hjemme i skovene. På gamle træer opstår der ofte hulheder, store døde grene, par-
tier med råd og dybe barkfurer, der tjener som skjul, underlag, føde og fødesøgningsmulighed
for en mængde forskellige organismer. Hulheder i store træer danner ikke blot skjul og rede-
beskyttelse for flagermus, hulrugende fugle og skovmår, men udgør også i kraft af høj luftfug-
tighed og nedbrudt ved et helt særligt levested, som bl.a. eremit og andre sjældne biller er
afhængige af.
Den døde træmasse, kaldet dødt ved, er også vigtig for skovens biodiversitet. Det gælder
både døde træer, der stadig står op, og væltede stammer eller dele af træer, som ligger hen
på skovbunden. Her trives en lang række insekter og andre smådyr samt svampe og mosser.
Særligt dødt ved med en stor diameter, som har ligget længe, og som er blevet helt frønnet,
understøtter en række sjældne arter.
Lysninger i skoven giver sol på træerne og varme i bark og ved. Lysindfaldet i skoven og lys-
stillingen af de gamle træer har stor betydning for den temperatur, som de forskellige arter
oplever på deres levested. Ved at skabe lysninger og give plads til variation i skoven sikres
der derfor flere muligheder for de mere krævende eller specialiserede arter.
Skovarealet i Danmark var meget lavt i starten af 1800-tallet, og dødt ved i skovene har langt
op i tiden været samlet ind som brænde til opvarmning og madlavning. Mængden af dødt ved i
skovene har derfor været lav de sidste par århundreder. Skovarealet er siden gradvist øget, og
brændsel fra skovbunden er erstattet af andre varmekilder.
Undersøgelser af forekomsten af dødt ved i danske skove viser et lavt niveau med en stigende
tendens
–
se figur 7. Der blev registreret dødt ved i en tredjedel af de undersøgte prøvefelter
3
og med gennemsnitligt 5 m per hektar i 2015. I danske skove, der har stået urørte længe, har
3
der været målt mellem 74 og 168 m dødt ved per hektar.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0032.png
FIGUR 7. Udvikling i mængde af dødt ved gennem en 11-årig periode. Søjler er x1.000
3
3
m og tendenslinje er i m per hektar. (Fra Skove og Plantager, 2015).
Antallet af store, gamle træer per hektar i skovene er lav, da de dels simpelthen optager mere
areal end små træer, og dels bliver de fældet lang tid før, de opnår en alder, hvor de bliver
egnede levesteder for mange af de sjældne arter. Skovstatistikken har opgjort tætheden af
træer med en diameter over 60 cm til 4 træer per hektar.
Enkeltstående eller småklynger af gamle, krogede træer uden for skovene kan være levested
for arter af flagermus og fugle og kan danne spredningsvej for en række vedboende organis-
mer. Gamle solitære træer og dødt ved i det åbne land har på den måde en betydning som
både levested og trædesten for visse skovarters spredning.
7.2
Beskrivelse af behov
Mangel på gamle træer, dødt ved af større dimensioner samt variation i lysindfald er blandt
udfordringerne for at bevare de sårbare skovarter i Danmark. Der er derfor behov at sikre store
træer til senere død og henfald samt at øge skovarealet med naturlig dynamik og anden varia-
tion i lysninger.
7.3
Eksisterende tiltag og regulering
Skovlovens formål er at bevare og værne landet skove og forøge skovarealet samt fremme
bæredygtig drift af landets skove, hvilket bl.a. skal ske ved at
fremme opbygningen af robuste skove,
sikre skovens produktion,
bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed
sikre at hensyn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan
tilgodeses.
I statens skove skal der især lægges vægt på de to sidste punkter.
32
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Omkring 70 pct. af det danske skovareal er pålagt fredskovspligt. Det betyder, at arealerne
skal bevares som skov i overensstemmelse med formålene i skovloven. De fredskovpligtige
arealer skal holdes bevoksede med træer, som med tiden kan danne sluttet skov af højstam-
mede træer. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, med mindre det sker som led i
bevoksningspleje. Op til 10 pct. af det fredskovpligtige areal må anvendes til skovgræsning og
den kulturhistoriske driftsform stævningsskov. Der må desuden etableres lysåbne naturarealer
på yderligere 10 pct. af det skovbevoksede areal. Endelig må op til 10 pct. anvendes til jule-
træer og pyntegrønt. Fredskovpligten beskytter også de øvrige naturtyper i skoven som fx
hede- og mosearealer.
Når det gælder skov i Natura 2000-områder, er det de ca. 130 skovhandleplaner, der sætter
rammerne for beskyttelsen af skovene. Målet er at beskytte de særligt udpegede arter og
naturtyper, herunder ti forskellige skovnaturtyper. Der drejer sig bl.a. om en række bøge- og
egeskove samt to ”fugtige” skovtyper: skovbevokset tørvemose og elle-
og askeskov.
Uden for Natura 2000-områderne er der på Naturstyrelsens arealer gennemført en systema-
tisk kortlægning af særlig værdifuld skov (skovlovens § 25). Naturstyrelsen vil fremadrettet
forvalte arealerne på et niveau, der svarer til forvaltningen af Natura 2000 habitat skovnatur og
vil bidrage til flere gamle træer og mere dødt ved.
Naturstyrelsen har med handleplanen for naturnær skovdrift fra 2005 startet en omlægning til
naturnær skovdrift i styrelsens skove. Dette betyder bl.a., at renafdrift så vidt muligt undgås, at
der udpeges træer til naturlig død og henfald og at der udlægges skov til biodiversitetsformål.
Der tages særlige hensyn til sjældne arter i den daglige drift.
Naturstyrelsen har igangsat udpegning af livstræer på styrelsens natur- og skovarealer. Målet
er at der over en årrække skal udpeges 5 træer per hektar (i alt 500.000 træer). Livstræerne
beskyttes, så de kan blive gamle og efterfølgende blive til dødt ved i skovbunden.
Det er af Københavns Universitet vurderet, at Naturstyrelsens nye retningslinjer vil hæve
3
3
mængden af dødt ved i statsskovene fra ca. 7 m til ca. 28 m per hektar i løbet af 100 år.
Med Naturpakken blev det besluttet at udlægge arealer i eksisterende skov til urørt skov og
anden biodiversitetsskov, så der samlet opnås op til 28.300 hektar urørt skov og anden biodi-
versitetsskov. Udlægningen på statens arealer sker ud fra kortlægning af naturmæssig særlig
værdifuld skov og på arealer med det største biodiversitetspotentiale.
Som en del af aftalen om Naturpakken er det muligt at søge tilskud til udlægning af urørt skov i
private skove og til kompensation for at udlægge anden biodiversitetsskov i private og kom-
munale skove.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0034.png
34
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
8. Forstyrrelse af
ynglelokaliteter
Arter, der yngler på jordoverfladen, som mange kystfugle og sæ-
ler, kan have udfordringer, fordi de bliver forstyrret i yngletiden.
8.1
Baggrund
De fleste fugle og pattedyr er følsomme overfor forstyrrelse i yngletiden. Forstyrrelse vil ofte
være i form af menneskelige aktiviteter, rovdyr, oversvømmelse og lignende. Det kan være
meget forskelligt fra art til art, hvor tæt på, hvor tit eller hvor voldsom en hændelse, der skal til,
for at en forstyrrelse har betydning for fx yngleaktiviteten. Følsomme arter som jordrugende
kystfugle, ørne og flagermus vælger ynglelokaliteter, som har få rovdyr, og hvor der i ud-
gangspunktet er meget lidt menneskelig aktivitet. Senere på foråret, hvor den menneskelige
aktivitet i naturen stiger, kan den valgte ynglelokalitet alligevel vise sig at være forstyrret. Ar-
terne risikerer derfor at måtte opgive yngleforsøget og miste årets afkom. For en art som hav-
ørn er et opgivet yngleforsøg ikke uvæsentlig for bestanden. En havørnehun er først kønsmo-
den i en alder af 5 år og lægger kun to æg om året, og tab af en ynglesæson kan derfor få
relativ stor betydning.
Forstyrrelse menes at være en af årsagerne til tilbagegang af splitterne i Nordvesteuropa, men
i Danmark har arten været i fremgang gennem 1980’erne efter oprettelse af vildtreservater,
der
beskytter deres yngleområder. Figur 8 viser et eksempel på bestandsudvikling af splitterne på
Sprogø. Splitterne var fraværende på Sprogø efter opførelse af Storebæltsbroen, men har
genetableret en ynglekoloni, der nu er en af landets største. Der er ikke adgang for færdsel
ved ynglekolonien på Sprogø, og der foretages regulering af bestanden af sølvmåger, der
ellers tager splitternens æg og unger.
En rævefamilie eller en stormflod kan være fatal for en hel ynglekoloni af terner eller klyder,
men er en del af naturens vilkår. Disse arter har et særligt behov for beskyttelse. Kystfuglenes
ynglekolonier vil med ændringer i klimaet tilmed have større risiko for oversvømmelse som
følge af hyppigere storme og stigende vandstand.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0036.png
FIGUR 8. Bestandsudvikling af splitterne i Danmark (NOVANA) og på Sprogø (A/S Sto-
rebælt). Bemærk forskellig skala på de to diagrammer.
8.2
Beskrivelse af behov
Menneskelig forstyrrelse kan have stor betydning for bestande af en del jordrugende fugle.
Selv om de nugældende regler giver mulighed for at regulere færdsel i naturen og beskyttelse
af sårbare arters ynglesteder, vil der fortsat være et behov for at følge den fremadrettede ud-
vikling af rekreative friluftsaktiviteter for at have mulighed for at justere på fx reservatbestem-
melser.
Rovdyr spiller en vigtig rolle for et sundt økosystem. En vis regulering af fx ræve kan dog være
påkrævet på lokaliteter, hvor øvrige forhold gør dem egnede som ynglelokaliteter til jordrugen-
de fugle. Invasive rovdyr som fx mårhund kan gøre skade på fuglekolonier. Det vil ofte kun
være holme, småøer og smalle landtanger, hvor det vil være muligt at hindre, at æg og unger
bliver taget af fx ræv eller invasive rovdyr.
Kunstig etablering af nye levesteder og udvidelse af eksisterende vil i nogle tilfælde kunne
afhjælpe forstyrrelser. Ved etablering af kunstige ynglelokaliteter eller genopretning af tidligere
lokaliteter, vil det ofte være muligt at planlægge placering og udformning, så fremtidig forstyr-
relse undgås mest muligt. Eksempler på etablering af nye levesteder kan være vandhuller til
padder, stenbunker og stengærder til krybdyr og kunstige øer af sten og sand til fugle og sæ-
ler.
8.3
Eksisterende tiltag og regulering
Reservatbekendtgørelser for knap 100 natur- og vildtreservater samt særlige fredninger regu-
lerer jagt, færdsel på land og til vands i yngletiden samt særlige aktiviteter som fx kitesurfing
inden for de bedste lokaliteter for kystfugle og sæler. Naturbeskyttelsesloven sikrer desuden
alle strande mod løsgående hunde i perioden 1. april til 30. september. Hvis der er fare for, at
en sårbar art forstyrres af færdsel, har myndighederne gennem naturbeskyttelsesloven mulig-
hed for i en periode at sikre fred ved et adgangsforbud. Det kan fx være ved at lukke en sti tæt
ved en havørnerede.
Naturbeskyttelsesloven beskytter yngle- og rasteområder for flagermus, sortplettet blåfugl,
grønbroget tudse og en række øvrige arter mod ødelæggelse. Reglerne indebærer, at aktivite-
ter i land- og skovbrug tilrettelægges, så levevilkårene for arterne fastholdes. Erhvervene
tilbydes rådgivning og tilskudsmuligheder. Beskyttelsen forpligter også myndighederne til ikke
at tillade eller planlægge aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.
36
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Rævebestanden reguleres ofte på lokaliteter, der er særlig vigtige for sjældne ynglefugle.
Udover almindelig jagttid på ræv, er der via bekendtgørelse om vildtskader, muligheder for
yderligere regulering. Invasive rovdyr som f.eks. mårhund reguleres ikke kun af hensyn til
ynglefugle, men også fordi de er uønskede i den danske natur, og visse arter kan derfor be-
kæmpes alle steder året rundt. Statens planlægning af aktiviteterne i Natura 2000-områder har
bevirket øget fokus på regulering af ræv af hensyn til sjældne arter samt bekæmpelse af inva-
sive arter.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
37
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0038.png
38
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
9. Invasive arter
Invasive arter er en negativ påvirkning på en række hjemmehø-
rende arter.
9.1
Baggrund
Der sker en konstant naturlig indvandring, uforsætlig indslæbning og bevidst indførsel af nye
arter til Danmarks natur. Invasive arter er arter, der ikke er hjemmehørende i Danmark og hvor
introduktion eller spredning
er konstateret til at have
skadelig indvirkning på biodiversiteten og
de relaterede økosystemtjenester. Det er langt fra alle nye arter i Danmark, der kan betragtes
som invasive.
I Danmark vil de invasive arter ofte være fri for de dyr, der ellers ville leve af dem og de svam-
pe og sygdomme, som ville svække dem. Invasive arter kan derfor sprede sig i den danske
natur uden at blive holdt i skak af naturlige fjender eller nogen særlig konkurrence fra den
hjemmehørende flora og fauna. Effekterne kan variere, men i tilfældet med invasive planter vil
der være tale om at optage plads og udskygge den naturlige vegetation, som det kendes fra
rynket rose og rød hestehov. Mange invasive dyr lægger beslag på den føde, som er livs-
grundlaget for hjemmehørende arter eller lever som rovdyr. Et eksempel er signalkrebs, der er
meget spredningsdygtig og kan bevæge sig over land i fugtig vegetation og kolonisere nye
søer og vandløb. De kan etablere enorme bestande og underminere vandløbsbrinker og må-
ske diger. De spreder desuden krebsepest, som de selv er stort set immun overfor, men den
danske flodkrebs dør af sygdommen.
Den øgede temperatur som følge af forandringer i klimaet giver flere ikke-hjemmehørende
arter en mulighed for at etablere sig i Danmark. Ikke-hjemmehørende arter, som allerede fin-
des i Danmark, men som på nuværende tidspunkt ikke er invasive, vil med stigende tempera-
tur kunne få de formerings- og konkurrencefordele, der kan gøre dem til fremtidens invasive
arter.
I den nationale overvågning (NOVANA) af lysåbne naturtyper registreres evt. forekomst af
invasive plantearter i op mod 20.000 prøvefelter landet over. Baseret på det samlede estimat
af disse naturtypers udbredelse i Danmark tyder overvågningen på, at 20 pct. af naturarealet
er påvirket. Nogle af de mest hyppige invasive plantearter, der er registreret i denne overvåg-
ning er rynket rose, stjernebredribbe (en mos), bjergfyr, glansbladet hæg og kæmpebjørneklo
–
se figur 9.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
39
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0040.png
FIGUR 9. NOVANA-overvågningen af terrestriske naturtyper illustrerer udfordringen
med invasive arter i den danske natur. Diagrammet viser andelen af prøvefelter i over-
vågningen med invasive plantearter og naturtypernes samlede, estimerede udbredelse i
Danmark (Data fra DCE 2016).
9.2
Beskrivelse af behov
Man kan ikke på forhånd vide om en ny art i Danmark vil begynde at optræde invasivt i forhold
til den øvrige natur. I mange tilfælde vil nye arter ikke komme direkte til Danmark fra en anden
verdensdel, men først etablere sig et sted i Europa og derfra sprede sig videre. Udveksling af
viden om disse arter på tværs af landegrænser og internationale retningslinjer er derfor essen-
tiel i forebyggelse mod nye problemarter. Ved kortlægning af arternes spredningsveje kan man
mindske risikoen for etablering af nye invasive arter. Med kendskab til spredningsvejene vil
man kunne lave information, forbud mod handel og andre foranstaltninger, der kan føre til
bekæmpelse hurtigst muligt efter en problematisk art er kommet til landet. En tidlig bekæmpel-
se af arter, der bliver registreret inden for landegrænsen, og som mistænkes for at kunne
opføre sig aggressive i den danske natur, er langt mere effektivt, end når de først har etableret
sig. Internationalt samarbejde og mulighed for at handle hurtigt kan være af stor betydning for,
hvor stor indvirkning en invasiv art får på danske levesteder.
40
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
Der findes en lang række etablerede og vidt udbredte invasive arter i den danske natur. For de
fleste af disse vil en udryddelse være umulig. I stedet må man tilrettelægge en bekæmpelse,
der holder problemet på så lavt og tåleligt niveau som muligt.
9.3
Eksisterende tiltag og regulering
På det internationale plan er der vedtaget en EU-forordning, der bl.a. stiller krav om
registrering, stop for handel og bekæmpelse af 49 konkrete arter. Der er tale om arter, der er
problematiske i EU, men som ikke alle er registreret inden for Danmarks grænser endnu.
Listen omfatter arter som fx mårhund, asiatisk hveps, signalkrebs og kæmpebjørneklo.
Forordningens liste vil blive revideret årligt, og det forventes, at der løbende tilføjes flere
invasive arter.
Der findes forskellig lovgivning, der understøtter bekæmpelse af invasive arter. Med
bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan kommuner pålægge borgere at
udføre bekæmpelse på deres jord, hvis der foreligger en kommunal indsatsplan. Der findes
en indsatsplan mod mårhund og en forvaltningsplan for mink. Som en forebyggende
foranstaltning forbyder naturbeskyttelsesloven generelt udsætninger af dyr uden forudgående
dispensation.
En ny national handlingsplan mod invasive arter giver et bedre beredskab til forebyggelse og
bekæmpelse. Handlingsplanen beskriver de aktiviteter, der gøres, herunder myndighedernes
værktøjer til en effektiv forebyggelse, herunder importkontrol, handelsforbud og
iværksættelse af overvågning samt en identifikation af de mest problematiske arter til
prioritering af bekæmpelsen.
Invasive plantearter bekæmpes i vid udstrækning af kommuner, statslige myndigheder og
borgere. Der er især tale om at fjerne rynket rose, bjergfyr og kæmpebjørneklo, men også
sildig gyldenris og andre arter. Der er med Natura 2000-planerne iværksat en bekæmpelse
mod rynket rose og bjergfyr i Natura 2000-omåderne. Invasive pattedyr og fugle, som
mårhund, mink og nilgås, bekæmpes af både myndigheder og jægere. Når det kommer til de
mindre arter som små planter, insekter og andre leddyr kan det være svært, da der mangler
egnede bekæmpelsesmetoder, og fordi arterne rent fysisk kan være nærmest umulige at
finde.
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
41
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0042.png
42
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
10. Klimaforandringer
Forandringer i klimaet kan forstærke effekterne af næringstofpå-
virkning, tilgroning, manglende sammenhæng i naturen og andre
udfordringer for sårbare naturtyper og arter.
10.1
Baggrund
Klimaet er under forandring, og effekterne på naturen har kunnet måles gennem de sidste
årtier. Det skønnes, at temperaturen i Danmark vil stige med 1,2-3,7 ºC inden år 2100. Ned-
børsmønstrene vil ændre sig, og vandstandsniveauet i havet forventes ifølge prognoser fra
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) at stige med omkring 0,7 m eller måske
mere frem mod 2100.
De stigende temperaturer vil få arter sydfra til at indvandre til Danmark, mens nordligt udbredte
arter vil bevæge sig nordover. Mange af de mest sårbare og sjældne arter er imidlertid ikke
særligt gode til at sprede sig over større afstande. Deres krav til levested er ofte så specifikke,
at egnede steder kun findes med så stor afstand, at de ikke ved egen hjælp ville kunne sprede
sig dertil. Omvendt vil det være de i forvejen meget udbredte og mobile arter, der kan indvan-
dre fra landene syd for Danmark. En øget temperatur vil med andre ord forstærke de øvrige
udfordringer for naturen, der resulterer i, at sjældne arter forsvinder og erstattes af almindelige,
mere spredningsdygtige arter.
En særlig udfordring for dansk natur i forhold til klimaændringer er vandstandsstigning i havet.
Strandenge, klitter og anden kystnatur findes som et bælte langs kysterne og er landværts
afgrænset mod produktionsarealer, infrastruktur, kystsikring mv. Arealet, der umiddelbart er
tilgængeligt for kystnatur forventes dermed at blive gradvist mindre i takt med havstigningen.
Naturtyperne langs kysten er noget af det mest oprindelige natur i Danmark med meget be-
grænset kulturpåvirkning. Den naturlige dynamik langs kysten mindsker behovet for plejetiltag
på de sandede eller våde naturtyper.
Menneskers udnyttelse og tilpasning til det ændrede klima kan påvirke biodiversiteten. Nye
afgrøder og dyrkningsmetoder i landbruget kan påvirke fødegrundlag, muligheder for skjul og
andre parametre for arter, der trives i et produktionslandskab. Det gælder ikke mindst for en
del fugle og insekter.
Effekterne på naturen kan ses allerede nu. Nye arter som fx
”natlyssværmer”
og
”hvepseed-
derkop” er indvandret fra syd, og dagsommerfuglen
”det
hvide c” er blevet langt mere alminde-
lig end tidligere. Flere arter er samtidigt i tilbagegang, men det kan ofte være vanskeligt at
afgøre, om det skyldes ændringer i klima eller andre levevilkår som fx tilgroning. Ofte vil det
være i en kombination, da temperaturstigninger forstærker andre udfordringer for arter, der
ikke længere befinder sig klimatisk optimalt i Danmark.
10.2
Beskrivelse af behov
Stigning i temperatur og andre følgevirkninger af ændringer i klimaet ændrer grundlaget for en
væsentlig del af biodiversiteten. Det sker i et hurtigere tempo, end det er muligt for mindre
mobile arter at flytte sig geografisk, hvis afstanden mellem levestederne er for stor, eller der er
fysiske barrierer. De egnede naturarealer er ofte isolerede og for små til at rumme den variati-
on og dynamik, der på sigt vil kunne opretholde spredningsmulighed og optimale nicher af
levesteder. Ved at understøtte den eksisterende naturs modstandsdygtighed og øge arealet af
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
43
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
den del, der er egnet for de arter, der har det sværest, kan levesteder rustes bedre mod effek-
terne af de klimatiske forandringer. Ved at minimere andre påvirkninger af naturarealerne og
dermed øge arealet med gode vilkår for mere specialiserede og især mindre spredningsdygti-
ge arter kan levestederne rustes bedre mod klimaeffekterne. Udvidelse, sammenbinding eller
beskyttelse af arealer i og op ad eksisterende natur kan give plads til en rig variation og dyna-
mik, der på sigt vil forbedre mulighederne for at opretholde egnede levesteder for mange arter.
I særlige tilfælde, hvor arter med ringe spredningsegenskaber er ved at forsvinde, kan man
overveje muligheden for at flytte eller genindføre dem på mere egnede lokaliteter. Visse arter,
hvis tilbagegang i Danmark åbenlyst er betinget af forandringer i klima, vil forsvinde samtidigt
med, at nye kommer til.
10.3
Eksisterende tiltag og regulering
Der er siden 2012 arbejdet meget med kystbeskyttelse, klimatilpasning og planlægning herfor.
Der er især fokus på beskyttelse mod oversvømmelser og erosion samt håndtering af større
og pludselige regnvandsmængder i byerne, men hensyn til natur tænkes også ind i projekter-
ne. Et af de mere markante eksempler er stormflodssikring af Bogense på Nordfyn, hvor man
har flyttet diger ind i landet og i den forbindelse genskabt en lavvandet marin lagune som leve-
sted for vadefugle, fisk og planter.
I forbindelse med seneste planlægning af Natura 2000-områderne, er der defineret et antal
projekter, der kan mindske effekten af klimaforandringer i forhold til naturtilstand og
–
areal.
Projekterne skal foreløbigt ses som pilotprojekter, hvor der kan høstes erfaringer.
Der er i Naturpakken afsat midler til fyrtårnsprojekter, der skal skabe synergi mellem kommu-
nernes klimatilpasningsindsats, ny natur-, frilufts- og kvælstofreducerende indsatser.
44
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0045.png
11. Flere oplysninger
De seneste overvågningsrapporter og statusafrapporteringer
Vandmiljø og Natur 2015. NOVANA. Tilstand og udvikling
–
faglig sammenfatning.
Aarhus
Universitet. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. 2016. Videnskabelig rapport fra DCE
nr. 211.
http://dce2.u.dk/pub/SR211.pdf.
Terrestriske naturtyper 2004-2015. NOVANA.
Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi. 2016. Netrapport fra DCE. 2016.
http://novana.au.dk/fileadmin/novana_au_dk/pic_upload/TerrestriskeNaturtyper2015.pdf.
Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering.
Aarhus Uni-
versitet. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. 2014. Videnskabelig rapport fra DCE nr.
98.
http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Natur og Miljø 2014
–
Miljøtilstandsrapporten.
Cowi. 2015.
http://naturmiljoe2014.dk/wp-content/uploads/2015/03/Miljoetilstandsrapport.pdf.
5. Landerapport til FN Biodiversitetskonventionen.
Miljøministeriet, 2014
2014.http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf.
Statusrapport fra Natur- og Landbrugskommissionen.
2012.
http://www.naturoglandbrug.dk/statusrapport_2012.aspx?ID=51058
Hjemmesider m.v.
Danmarks Meteorologiske Institut:
http://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/klimaeffekter/.
Danmarks Miljøportal:
www.miljøportal.dk.
Danmarks Nationalparker:
http://danmarksnationalparker.dk/.
Den Danske Naturfond:
http://ddnf.dk/.
Eurostat:
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php/Land_cover,_land_use_and_landscape
Klimatilpasningsportalen:
http://www.klimatilpasning.dk/.
Natura 2000-planerne:
http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-planer/.
Anden udvalgt litteratur
Bak, J.L. 2013.
Tålegrænser for dansk natur. Opdatere landdækkende kortlægning af tåle-
grænser for dansk natur og overskridelser heraf.
Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for
Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 69.
http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
45
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0046.png
Caspersen, O.H., P.K.N. Andersen, 2016.
Udvikling i Agerlandet 1954-2025
–
kortlægning af
markstørrelse, markveje og småbiotoper.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Kø-
benhavns Universitet.
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-
2017/Rapport_Agerlandet_web.pdf
Skov- og Naturstyrelsen, 2002.
Danmarks Nationale Skovprogram.
http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/danmarks-nationale-skovprogram/
Danmarks Statistik, 2017.
Danmark i tal.
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=21499&sid=dk2017
De Økonomiske Råd.
Økonomi og Miljø 2012. Kapitel II: Biodiversitet.
https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2012/m12/m12_kapitel_2.pdf
Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefsson, B. Strandberg, B. Nygaard, L. W.
Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard, A.S. Hansen, S.
Lundsteeen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V. Simonsen, B. Hasler og G.
Levin, 2011.
Danmarks biodiversitet 2010
–
status, udvikling og trusler.
Danmarks Miljøunder-
søgelser. Aarhus Universitet.
Ellermann, T.,R. Bossi, J. Nygaard, J, Christensen, P. Løfstrøm, C. Monies, L. Grundahl & C.
Geels, 2016.
Atmosfærisk deposition 2015. NOVANA.
Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi. 70 s.
–
Videnskabelig rapport fra DCE nr. 204.
http://dce2.au.dk/pub/SR204.pdf.
Fløjgaard, C., J. Bladt og R. Ejrnæs, 2017.
Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på
Natura 2000-områderne.
Aarhus Universitet. DCE- Internationalt Center for Miljø og Energi.
Videnskabeligrapport fra DCE nr. 228.
http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf
Fredshavn, J.F., G. Levin. og B. Nygaard, 2015.
Småbiotoper 2007 og 2013.
NOVANA. Aar-
hus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE
nr. 143.
http://dce2.au.dk/pub/SR143.pdf
Gravgård, Ole, 2017.
Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015.
Danmarks Statistik.
www.dst.dk/publ/GronNatDK
Johannsen, V. K. et al., 2015.
Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved Institut for Geovi-
denskab og Naturforvaltning.
Københavns Universitet, Frederiksberg.
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-2015/Opg-metoder-og-udv-i-doedt-ved-
09-03-2015.pdf
Levin, G., 2016.
Geografiske analyser af § 3-registrede arealer. Analyser af overlap mellem §
3-registrering arealer og andre geografiske data.
Aarhus Universitet. DCE
–
Nationalt Center
for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 213.
http://dce2.au.dk/pub/SR213.pdf
Meltofte, H. (red), 2012.
Danmarks Natur frem mod 2020
–
om at stoppe tabet af biologisk
mangfoldighed.
Det Grønne Kontaktudvalg.
Miljø- og Fødevareministeriet, 2016.
Aftale om Naturpakke.
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
46
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0047.png
Miljøministeriet, 2015.
Grøn velfærdspolitik
–
Natur-og Miljøpolitisk Redegørelse 2015.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/04/978-87-93352-00-1.pdf
Miljøstyrelsen, 2017.
Handlingsplan mod invasive arter (høring fra 23. marts til 28. april)
http://svana.dk/media/136590/invasive-arter.pdf
Miljøstyrelsen.
Natura 2000-planerne:
http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-planer/.
Natur- og Landbrugskommissionen, 2013.
En ny start - Anbefalinger.
http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071
Naturstyrelsen, 2005.
Handlingsplan for naturnær skovdrift.
http://www2.sns.dk/udgivelser/2005/87-7279-603-0/pdf/87-7279-602-2.pdf.
Nord-Larsen, T., V.K. Johannsen, T. Riis-Nielsen, I. M Thomsen, K. Suadicani, L. Vesterdal, P.
Gundersen og B.B. Jørgensen, 2016.
Skove og plantager 2015.
Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning. Københavns Universitet.
http://static-
curis.ku.dk/portal/files/166321316/Skove_og_plantager_2015_net.pdf
Oddershede, A., T.T. Høye, T.G. Frøslev og R. Ejrnæs, 2017.
Biodiversitet og økologisk rum i
agerlandet
–
en undersøgelse om markvildttiltagenes biodiversitetseffekt.
Aarhus Universitet.
DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 227.
http://dce2.au.dk/pub/SR227.pdf
Petersen, A.H, N. Strange, S. Anthon, T.B. Bjørner og C. Rahbek, 2012.
Bevarelse af biodi-
versiteten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger.
Arbejdspapir fra De Økonomiske
Råd.
https://www.dors.dk/oevrige-publikationer/arbejdspapir/bevarelse-biodiversiteten-
danmark-analyse-indsats-omkostninger
Ravn, H. P., 2015.
Invasive arter
–
en tematisk udredning.
Institut for Geovidenskab og Natur-
forvaltning, Københavns Universitet.
http://svana.dk/media/136590/invasive-arter.pdf
Teknologirådet, 2017.
Prioritering af Damarks Areal i Fremtiden.
Afsluttende rapport.
http://www.tekno.dk/wp-content/uploads/2015/10/Rapportforside.png
Wind, P. og S. Pihl (red.):
Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univer-
sitet.
www.redlist.dmu.dk
eller
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-jagt-og-
vildtinteresserede/redlistframe/
(opdateret 2010).
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
47
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
48
Miljøstyrelsen/behov på naturområdet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Invitationer fra miljøministeren til møder om natur og biodiversitet + rapporter
2144282_0050.png
Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
1401 København K
www.mst.dk