Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 323
Offentligt
2143693_0001.png
Notat om skærpede kontrolindsatser for eksport af smågrise
forud for SamMarks deputation for Miljø- og Fødevareudvalg d.
05.02.20
Baggrund
Det seneste år har den danske eksport af smågrise været underlagt stigende fokus i den offentlige og
politiske debat, og det kom bl.a. frem, at Fødevarestyrelsens kontroller havde været mangelfulde. Bl.a.
på den baggrund blev der i juli 2018 udarbejdet en redegørelse om kontroller af dyretransporter. Denne
redegørelse førte til en politisk aftale vedtaget i december 2018, der blev implementeret i løbet af
sommeren 2019.
Anbefalinger til en mere hensigtsmæssig og dyrevenlig kontrolpraksis
Implementeringen af den politiske aftale fra juli 2018 har medført en række uhensigtsmæssige
virkninger for såvel dyrevelfærden som eksportørernes rammevilkår. Derfor anbefaler SamMark
følgende tiltag til en mere hensigtsmæssig kontrolpraksis, som vil være til gavn for både dyr,
producenter og eksportører – og som ikke resulterer i en afvikling af et stort og vigtigt eksportområde
for Danmark:
1. Indsendelse af data vedr. eksporten 16 åbningstimer før afgang i stedet for de nuværende 48-64
timer før afgang
2. Kompetenceflytning til respektive udførende dyrlæger, således at disse kan vurdere godkende
transporter ved tilfælde af, at der opstår uhensigtsmæssige hændelser ifm. transporten
3. Lettelse af administrationen ved gentagne ture – således at allerede godkendte ruter
fremadrettet udelukkende kræver aflevering af en returlogbog for at sikre, at den faktiske
transport levede op til kravene
4. Færdigudvikling og prioritering af Eksportportalen, således at fejl i systemet ikke bremser et
sikkert og fejlfrit arbejde.
Dansk eksport af smågrise
Danmark er en stærk svinenation og er førende på avl i hele verden. Der er i disse år stor efterspørgsel
på danske produkter fra vigtige eksportmarkeder, og dansk svineproduktion udgør dermed et essentielt
bidrag til den danske økonomi.
Kun overgået af Holland, har Danmark den næsthøjeste bestand af svin pr. km landbrugsareal
sammenlignet med resten af EU. Herudover er den danske svineproduktion kendt i udlandet for dyr af
allerhøjeste kvalitet. Det er derfor ikke overraskende, at Danmark i disse år oplever en historisk høj
efterspørgsel fra udenlandske markeder på såvel svinekød som levende svin til opfedning. Særligt den
danske eksport af levende smågrise er i stor vækst disse år. I 2019 blev over 14,5 mio. danske smågrise
eksporteret til udenlandske landmænd i særligt Holland, Tyskland og Syd- og Østeuropa, hvor grisene
fedes op fra ca. 25 kg. til slagtning ved 120-150 kg.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 323: Henvendelse af 29/1-20 fra SamMark om skærpede kontrolindsatser for eksport af smågrise
2143693_0002.png
Det er i både producenternes, importørernes og forbrugerenes interesse, at produktionen
bag- og transporten af levende dyr sker efter dansk lovgivning, der lever op til de høje danske
standarder for dyrevelfærd, etik og kvalitet, som vi er kendt for på den internationale eksportscene
Manglende evaluering af skærpet kontrolindsats af eksport af smågrise
Fødevarestyrelsen udmeldte midt i november 2019, at kontrolgebyret for eksport af smågrise ville blive
hævet fra 1. januar 2020. Det skete samtidig med, at fødevareminister Mogens Jensen uden varsel
forlængede den skærpede kontrol og dermed udsatte den evaluering af ordningen, som var sat til at
finde sted ultimo 2019.
Som led i den oprindelige politiske aftale fremgik det, at aftaleparterne skulle
”mødes igen i december 2019
for at evaluere indsatserne og drøfte den fremtidige kontrol.”
Det bliver dog ikke en realitet nu, da
fødevareminister Mogens Jensen den 15. november meldte ud, at han forlængede den skærpede kontrol
frem til et endnu ikke nærmere uddybet tidspunkt før sommeren 2020 – endnu før evalueringen af den
skærpede kontrolindsats er færdigudarbejdet.
Udover udsættelsen af den forventede evaluering i december 2019, er det problematisk, at
fødevareminister Mogens Jensen samtidig vælger, at udgiften til den skærpede kontrol – som tidligere
var finansieret som en del af aftalen – i den forlængede kontrolfase er endt på branchens bord.
Udgiften til forlængelsen af den skærpede kontrol og de øgede gebyrtakster anslås af SamMark til at
beløbe sig til op mod 40 mio. om året. Endnu før den skærpede kontrolindsats er blevet evalueret, og
før det er besluttet, hvad det fremtidige kontrolniveau skal være, har man altså placeret regningen for
den ikke-varslede forlængelse på erhvervslivet.
Beskrivelse af den danske eksport af smågrise
Den danske eksport af smågrise forløber sig over fire faste processer:
1. Salg
-
Der aftales pris og handelsvilkår mellem producent, mellemhandler(e) og køber(e)
-
Disse aftaler er afhængige af løbende noteringer på det europæiske marked
-
Der laves aftale med transportør(er)
2. Planlægning
-
Når handlen og transporten er aftalt, udarbejder eksportøren en plan for eksporten, som
indeholder informationer om:
o
Afsender/modtager
o
Ruteberegning
o
Trace
o
Organisator
o
Antal/størrelse smågrise
o
Transportør
o
Transportareal
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 323: Henvendelse af 29/1-20 fra SamMark om skærpede kontrolindsatser for eksport af smågrise
2143693_0003.png
-
-
-
-
Hvis dyrene skal transporteres i mere 8 timer efter læsning, skal eksportøren
udarbejde en logbog
Eksportør bestiller tid til veterinærsyn og sender logbogen til Eksportportalen
Dette skal – ifølge Fødevarestyrelsens fortolkning – ske kl. 8:00 hele 2 dage forud for
eksportdagen (dette til trods for fordningen om beskyttelse af dyr under transport og dermed
forbundne aktiviteter, som foreskriver, at logbogen skal være myndighederne i hænde 2
arbejdsdage inden afgangstidspunktet)
Eksportør udarbejder certifikat(er) i TRACES, som er EU-Kommissionens elektroniske
database til registrering af informationer om og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i
forbindelse med bl.a. samhandel med levende dyr
3. Transport
-
Smågrisene transporteres fra besætningen til et samlested, hvor der foretages kontrol af dyrenes
transportegnethed og sundhed, hvorefter dyrlægerne certificerer dyrene.
-
Der foretages stikprøvevise indladningskontroller
4. Opfølgning
-
Transportør sender senest en måned efter transportens afslutning en returlogbog til
fødevarestyrelsen til efterkontrol
-
Efterkontrollen tjekker, om den faktisk udførte transport har stemt overens med den planlagte
transport.
SamMark ønsker som resultat af deputationen for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg svar
på følgende spørgsmål:
1. Hvornår vil fødevareminister Mogens Jensen præcist gennemføre den lovede evaluering?
2. Hvad er fødevareministerens principielle holdning til en løsning, hvor branchen indsender data
vedr. eksporten 16 åbningstimer før afgang i stedet for de nuværende 48-64 klokketimer før afgang?
3. Hvad er er fødevareministerens holdning til en kompetenceflytning til de respektive udførende
dyrlæger, således at disse kan vurdere og godkende transporter ved tilfælde af, at der opstår
uhensigtsmæssige hændelser i forbindelse med transporten?
4. Vil Fødevareministeren prioritere at Eksportportalen, der ifølge Fødevarestyrelsen har over 100 fejl
og forbedringsønsker, gøres hurtig, brugervenlig og fejlrettes?
5. Hvad er er fødevareministerens principielle holdning til en lettelse af administrationen ved gentagne
ture – således at der for de allerede godkendte ruter fremadrettet udelukkende skal ske et bestilt
veterinærsyn og afleveres en returlogbog, for at sikre at den faktiske transport levede op til kravene?