MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samråd 22/1-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 302
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål T:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 samt eventuelle sa-

ger, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 27. januar 2020. Jeg be-

gynder med landbrugsreformen, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg i

Europaudvalget på fredag.

4.-6.

Punkt 4-6 udgør til sammen

reformen af EU’s landbrugspolitik.

Siden jeg var her i december, har kroaterne overtaget formandskabet og de

har meldt ud, at de tilstræber enighed om Rådets holdning til marts. Det er

dog kun realistisk, hvis der er sket et gennembrud i budgetforhandlingerne.

Jeg kan forstå, at der formentlig inden længe skal være et møde i Det Euro-

pæiske Råd om budgettet, og derfor er det vigtigt, at regeringen har alle

mandater på plads.

Jeg vil gerne kort gennemgå de tre forslag, der som bekendt forhandles som

en pakke.

Punkt 4 er forslaget om strategiske planer, hvor Kommissionen lægger op

til, at medlemslandene skal udarbejde en samlet strategisk plan for både den

direkte støtte og landdistriktsstøtten. Det er det forslag, hvor vi har de væ-

sentligste dele af reformen.

Punkt 5 er det, som vi kalder den horisontale forordning. Her finder man

tværgående regler om eksempelvis kontrol og sanktioner. Fra dansk side

har vi fokus på, at reglerne bliver så effektive og enkelte som mulige, og at vi

får implementeret ny teknologi på en hensigtsmæssig måde.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samråd 22/1-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

TALEPAPIR

Punkt 6 er markedsordningen, hvor Kommissionen kun foreslår få ændrin-

ger. Det er populært sagt her reglerne for den traditionelle landbrugspolitik

med intervention og krisestyring ligger.

For regeringen er der to hovedprioriteter i forhandlingerne. Den første mål-

sætning er at sikre en så grøn landbrugsreform som muligt. Landbrugsstøt-

ten skal bruges til at understøtte den grønne omstilling.

For det første skal vi ændre incitamentsstrukturen. Landbrugerne skal selv-

følgelig kun pløje eller dræne områder, hvis det giver mening

–

ikke fordi

det er nødvendigt af hensyn til EU-reglerne. Det er tanken med bruttoareal-

modellen.

Vi skal også kunne belønne de landbrugere, der gør en større grøn indsats

end andre. Derfor er det vigtigt, at vi kan bruge de nye eco-schemes til at

støtte de landbrugere, der skal gøre en ekstra indsats for eksempel på grund

af vandrammedirektivet. Det er ikke muligt i Kommissionens forslag, men

sammen med klimaindsatsen og indsatsen for rent vand og ren luft er det jo

ellers lige præcis områder, hvor landbrugsstøtten kan være med til at gøre

en forskel.

Endelig skal vi sikre, at alle lande bidrager til den grønne omstilling. Det er

derfor regeringen lægger vægt på en så høj øremærkning som muligt, så alle

medlemsstater forpligtes til at anvende en stor del af deres samlede budget

til grønne formål.

Regeringens anden store hovedprioritet er lige konkurrencevilkår. Her ar-

bejder vi for, at Kommissionens forslag om støttelofter kendt som

”capping”

bliver frivilligt for medlemsstaterne. Det vil nemlig ramme vidt forskelligt i

de forskellige medlemsstater, og derfor bør det være op til det enkelte med-

lemsland at vurdere, om capping er relevant for dem.

Derudover ønsker regeringen at begrænse den produktionskoblede støtte,

som er markedsforvridende. Det vil være til skade for de lige konkurrence-

vilkår, hvis vi lemper mulighederne på det område, sådan som nogle lande

ønsker.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samråd 22/1-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

TALEPAPIR

Kort sagt afspejler regeringens holdning således det bredt forankrede ønske

i Folketinget om at reformere EU’s landbrugspolitik med fokus på en grøn,

markedsorienteret landbrugssektor i Europa.

At jeg tager forhandlingsoplæg nu betyder ikke, at vi er færdige med at de-

battere reformen her i udvalget. Jeg forventer, at reformen vil være på dags-

ordenen for stort set alle rådsmøder et godt stykke tid endnu, og derfor vil

jeg løbende give opdateringer.

Endelig forventer jeg også, at vi tager hul på drøftelserne om implemente-

ring af reformen i 2020, og her vil I selvfølgelig også få en invitation.

Punkt 1 er

formandskabets arbejdsprogram,

og her vil jeg henvise til

samlenotatet.

Punkt 2 er

Kommissionens forslag om en overgangsordning for land-

brugsreformen.

Som jeg nævnte på vores sidste møde har Kommissionen

taget konsekvensen af forsinkelserne i forhandlingerne og præsenteret et

forslag, der gør 2021 til et overgangsår frem til reformen træder i kraft. Kort

sagt viderefører forslaget de gamle regler, og sikrer hjemmel for udbetaling

af midler i 2021.

I praksis er det dog en smule mere kompliceret end som så. Kommissionen

har således foreslået, at der for visse miljø- og klimaordninger kun må gives

op til 3-årige tilsagn i overgangsåret. Det vil være rigtig ærgerligt, da vi også

i 2021 vil skulle videre med eksempelvis vådområdeindsatsen, og hvor det

er vigtigt med en lang tilsagnsperiode, så vi sikrer de langsigtede gevinster.

Derudover har Kommissionen foreslået, at en beslutning om overførsel mel-

lem søjlerne for 2021 skal meldes ind allerede til august. Det er ret tidligt, da

den beslutning jo nok også bør ses i lyset af de beslutninger, som vi træffer

om implementering af hele den nye reform. Derfor kunne det være hensigts-

mæssigt, hvis den beslutning først skulle meldes til Kommissionen ultimo

december.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samråd 22/1-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

TALEPAPIR

Det er to ting, som vi vil prøve at få ændret i forhandlingerne.

I første omgang skal der være en politisk drøftelse af forslaget på rådsmø-

det. Og så er det et forslag, som vi helt sikkert vender tilbage til på et senere

tidspunkt.

Punkt 3 er

Kommissionens meddelelse om den grønne pagt,

som jo nok

er bedre kendt som ”Green deal”. På

rådsmødet skal der være en drøftelse af

landbrugselementerne af meddelelsen. Det ser jeg meget frem til, da medde-

lelsen sætter en ambitiøs grøn dagsorden, der går godt i spænd med rege-

ringens målsætninger.

Vi ved, at det vil kræve indsats i alle sektorer, hvis vi skal i mål med vores

målsætninger for klima, miljø og natur. Landbrug spiller en vigtig rolle, og

reformen af EU’s landbrugspolitik er –

som det fremgår af Kommissionens

meddelelse

–

en oplagt mulighed for at løfte de grønne ambitioner. Derfor

vil jeg også på rådsmødet minde Kommissionen om de danske forslag til en

mere ambitiøs reform.

Derudover har jeg store forventninger til Kommissionens jord-til-bord-stra-

tegi. Her vil Kommissionen fremlægge sine visioner for, hvordan vi kan re-

ducere brugen af antibiotika, pesticider og gødning.

På rådsmødet vil jeg fremhæve de danske erfaringer på de her områder. I

forhold til antibiotika betyder vores regulering blandt andet med gult kort-

ordningen, at vi er blandt de lande i EU med det laveste antibiotikaforbrug i

husdyrproduktionen.

Vi er i Danmark allerede kommet langt i forhold til pesticider. Vores pesti-

cidstrategi indeholder en ambitiøs målsætning om at reducere pesticidbe-

lastningen. Et af virkemidlerne er vores afgiftssystem, som betyder, at land-

bruget har et økonomisk incitament til at reducere forbruget og skifte til

mindre belastende pesticider

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samråd 22/1-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

TALEPAPIR

På gødning har vi også gjort os erfaringer med blandt andet målrettet kvæl-

stofregulering og gødningsregnskaber, der giver et godt afsæt for drøftelsen

på europæisk niveau.

Derudover har jeg også tænkt mig at slå et slag for dyrevelfærd, som lige nu

ikke indgår i overvejelserne om jord-til-bord strategien. Det er vigtigt om-

råde, hvor der er behov for mere ambitiøse regler blandt andet for trans-

portreglerne.

Endelig er det i forhold til klimaområdet også vigtigt at få taget hul på drøf-

telsen af, hvad der skal ske på den lange bane. Det er jo aktuelt, når Kommis-

sionen lægger op til et øget ambitionsniveau for 2030 og 2050.

Indtil videre har landbrug sammen med blandt andet transport været en del

af de sektorer, der reguleres via national byrdefordeling. Det er ikke en hen-

sigtsmæssig tilgang, så der er behov for fælles europæisk regulering, som

understøtter udvikling af et klimaeffektivt landbrug i hele EU.

Ny regulering skal understøtte lige konkurrencevilkår inden for EU og der-

med modvirke, at produktionen flyttes rundt. Man kunne for eksempel over-

veje europæiske standarder for staldanlæg, så vi sikrer, at den mest klimaef-

fektive teknologi installeres i alle stalde.

Derudover skal vi selvfølgelig sikre, at klima samtænkes med regulering i

forhold til vand, natur og luft. I landbrugspolitikken kan vi give mulighed for,

at der kan gennemføres tiltag som udtagning af lavbundsjorde og skovrejs-

ning. Det er dog i den øvrige regulering, at vi skal sikre, at medlemsstaterne

også har incitament til at bruge redskaberne.

Det er selvfølgelig under alle omstændigheder vigtigt, at det tænkes sammen

med det hjemlige arbejde og især den kommende klimahandlingsplan.

---o0o---

Under

siden sidst

har jeg ikke noget denne gang.