Fredericia, den 14. januar 2020
Til Miljø og fødevareudvalget
Anmodning om foretræde.
Repræsentanter for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug anmoder om foretræde for Miljø og
fødevareudvalget, da vi gerne vil henlede udvalgets opmærksomhed på at man de nye efterafgrøderegler
er uhensigtsmæssige i en grad som muligvis udgør et juridisk problem i forhold til EU.
Når der udvaskes kvælstof fra en mark, er der ikke ligegyldigt hvor den mark ligger. Afhængigt af
jordbunden, afstand til recipienten, hvilken type vandløb det skal passere igennem undervejs er der stor
forskel på hvor meget kvælstof der når frem til recipienten. Undervejs sker der afhængigt af mange forhold
omdannelse af en større eller mindre del til frit atmosfærisk kvælstof. Dette kaldes under et for
retentionen.
På et tidspunkt blev der lavet et retentionskort for hele DK, så man kunne finde ud af hvor udledningen af
kvælstof kom fra. I forbindelse med udpegningen af, hvor de ekstra efterafgrøder skal placeres har man set
helt bort fra den viden. Det betyder at man udlægger efterafgrøder med tilskud i områder, hvor man får
absolut ingen gavn af det.
Det er uhensigtsmæssigt og det kan heller ikke være i overensstemmelse med EU-reglerne, at give tilskud
til tiltag, som ikke her nogen effekt.
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984