Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 290
Offentligt
2138715_0001.png
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
[email protected]
Den 20. januar 2020
Til bestyrelsen for DFPO
Som aftalt på mødet med jeres forretningsudvalg d. 15. januar 2020 fremsender
jeg hermed bemærkninger til jeres henvendelse til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg af 15. januar 2020 vedrørende elektronisk monitorering.
Det er korrekt, at forslaget om et kameraprojekt er et dansk initiativ. Det danske
forslag var således en del af en samlet løsning, hvor der enten skal fiskes med
meget selektive redskaber, eller hvor fiskere med elektronisk monitorering
ombord kan fiske med de redskaber, der hidtil har været krav om i Kattegat.
Samlet set blev det danske projekt en del af et kompromis, som er med til at sikre
en fornuftig bifangstkvote, samtidig med, at der fortsat er mulighed for at have et
blandet fiskeri i Kattegat.
Ift. kontrollen med landingsforpligtigelsen kan det bemærkes, at både EU-
Kommissionen og MSC begge har konstateret, at der er væsentlige udfordringer
med overholdelsen af landingsforpligtelsen, og at kontrollen i EU - herunder også
i Danmark - ikke er tilstrækkelig. Og når vi i dansk fiskeri sammenligner fiskernes
egne logbogsoplysninger om, hvor meget fisk der udsmides, med oplysninger fra
forskernes
observatørture og med oplysninger fra de ”last haul-kontroller”, som
Fiskerikontrollen gennemfører, må man konstatere, at der er stor forskel på
tallene. Der er således indikationer på, at vi også i dansk fiskeri har væsentlige
problemer i forhold til overholdelse af landingsforpligtelsen. Landingsforpligtelsen
er først indført for torsk i Kattegat i 2019, og der er ikke noget, der indikerer, at
situationen er hverken bedre eller dårligere i Kattegat.
Ift. spørgsmålet om bedre data bemærkes det, at Danske fiskere har ved mange
lejligheder påpeget, at biologerne ikke har de nødvendige data til at give
tidssvarende og korrekte kvoter i forhold til den reelle bestandssituation. Fuldt
dokumenteret fiskeri vil på sigt give mere omfattende og valide fiskeridata, der kan
anvendes i den biologiske rådgivning.
Grunden til, at vi nu starter et projekt i Kattegat er først og fremmest, at vi har en
særlig udfordring med torskebestanden, og at der er brug for at gøre en særlig
indsats for at få bestanden på fode igen. Fuldt dokumenteret fiskeri kan bidrage til
en mere bæredygtig forvaltning af bestanden og projektet vil samtidig kunne give
fiskerne mulighed for at dokumentere, at reglerne overholdes.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 290: Kopi af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillingss svar på brev fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation af den 15. januar 2020 vedrørende elektronisk monitorering af fiskefartøjer i Kattegat
2138715_0002.png
I nævner, at I finder, at projektet er udtryk for forskelsbehandling og i strid med
princippet
om ”level playing field”. Kattegat er et fornuftigt projektområde, hvor
”level playing field” problemet er meget begrænset. Danmark har klart det største
kvotegrundlag. Vi har 62% af torskekvoten og 89% af rødspættekvoten. Vi har også
84% af tungekvoten og 73% af jomfruhummerkvoten i Skagerrak/Kattegat. Sverige
har stort set resten af kvoterne, mens Tyskland har en meget lille andel. Vi har
således langt størstedelen af fiskeriet. Vi har derfor også størstedelen af ansvaret
for de problemer, der er med torskebestanden. I 1987 var kvoten på 15500 tons. I
2000 var den stadig på 7000 tons. I dag er den nede på 130 tons med en nul-
anbefaling fra ICES. Der kan være mange presfaktorer på torsken Kattegat, men
fiskeriet er én af dem, og det det er vi nød til at tage alvorligt.
At der indføres mere effektive kontrolforanstaltninger betyder ikke, at fiskerne i
modsætning til andre skal bevise deres uskyld, sådan som det påpeges i jeres
henvendelse. Ingen kan sanktioneres medmindre, at der er beviser for en
overtrædelse, og dette er fortsat gældende. Vi står med en fælles udfordring i
forhold til at sikre, at landingsforpligtelsen overholdes, og at der er en ordentlig
kontrol, som vi kan stå på mål for.
Staten foretager kontrolforanstaltninger inden for mange brancher og erhverv for
at kunne kontrollere og dokumentere, at gældende regler og love er overholdt. Det
er inden for alle områder nødvendigt at følge med udviklingen og sikre, at de
anvendte kontrolforanstaltninger er effektive. Derfor indføres der også skærpede
foranstaltninger inden for andre erhverv som for eksempel landbruget. Et
eksempel på dette er den omfattende kontrol med svinetransporter. Der er derfor
ikke tale om en særlig mistillid til fiskerierhvervet, men en ambition om at sikre en
ligeså effektiv og moderne kontrol som inden for andre områder.
Projektet med elektronisk monitorering på en række fartøjer i Kattegat er i en
opstartsfase og det er tanken, at projektet i første omgang vil omfatte ca. 15
fartøjer, hvorefter det udrulles i 2021. Der er endnu ikke taget stilling til den
konkrete udformning af en række af projektets delelementer, herunder den
præcise afgrænsning af de fartøjer, der skal indgå. Det er blandt andet fordi, at der
er lagt op til, at fiskerierhvervet og andre centrale aktører skal inddrages i,
hvordan projektet konkret udformes. Det ligger dog fast, at den måde vi ender med
at implementere det på, naturligvis vil overholde al relevant lovgivning.
Der vil blive nedsat en følgegruppe med deltagelse af fiskerierhvervets
interesseorganisationer. Som jeg gav udtryk for på vores møde, håber jeg, at DFPO
vil gå til opgaven med den sans for konstruktivt samarbejde, der kendetegner jeres
organisation.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
2