MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 273
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 16. januar 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar

2020.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

EU og Internationalt

Den 14. januar 2020

MFVM 004

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår i 2020

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

side 3

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse

overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år

2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr.

1308/2013 for så vidt angår ressourcer og deres fordeling for året 2021 og om æn-

dring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 / 2013 og (EU) nr.

1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år 2021

- Udvekslings af synspunkter

KOM (2019) 581

side 5

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, det Europæiske Råd, Rådet,

Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om den europæi-

ske grønne pagt

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019)640

side 11

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. ja-

nuar 2020, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med

henblik på generel indstilling.

KOM (2018)392

side 33

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. ja-

nuar 2020, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med

henblik på generel indstilling.

KOM (2018)393

side 63

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-

del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. ja-

nuar 2020, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med

henblik på generel indstilling.

KOM (2018)394

side 75

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 27. januar 2020

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Blandt det kroatiske formandskabs hovedprioriteter i forhold til landbrug er forhandlingerne om re-

formen af den fælles landbrugspolitik, overgangsbestemmelser mellem den nuværende og den kom-

mende landbrugspolitik samt den nye Europæiske Grønne Pagt. På fiskeriområdet ventes formand-

skabet at fokusere på de videre forhandlinger af forslaget om den Europæiske Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturfond (EHFAF) og revision

af EU’s fiskerikontrolsystem.

Derudover forventes der fokus på

forebyggelse af antibiotikaresistens samt bioøkonomi. Arbejdsprogrammet er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på en præsentation.

Baggrund

Kroatien overtog den 1. januar 2020 formandskabet for Rådet. Kroatien indgår i trio-formandskab

med Rumænien (første halvår 2019), Finland (andet halvår 2019) og Kroatien (første halvår 2020).

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. ja-

nuar 2020 med henblik på præsentation.

Formål og indhold

Landbrug

Som hovedprioritet forventes det kroatiske formandskab at have fokus på reformen af den fælles land-

brugspolitik og landbrugsbudgettet efter 2020. Formandskabet forventes således at fortsætte drøftel-

serne om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik. Derudover ventes forhandlinger

om overgangsbestemmelser mellem den nuværende og kommende landbrugspolitik. Desuden ventes

formanskabet at lægge op til drøftelse af landbrugsaspekterne af den Europæiske Grønne Pagt. I det

kroatiske formandskabsprogram nævnes modernisering af landbrug og landdistrikter som et led i at

skabe øget europæisk konkurrenceevne. Desuden omtales fokus på at skabe bedre muligheder for unge

mennesker, særligt i landdistrikter. Som vanligt ventes formandskabet at afholde rådsmødedrøftelser

om markedssituationen for landbrugsvarer samt landbrug og international handel. Endelig planlægger

det kroatiske formandskab en konference om bioøkonomi i maj 2020.

Fødevarer, planter og dyresundhed

På fødevareområdet er der indtil videre begrænset kendskab til formandskabets prioriteter. Dog for-

ventes formandskabet at have fokus på forebyggelse af antibiotikaresistens, hvor formandskabet plan-

lægger at vedtage rådskonklusioner. Derudover ventes fokus på Kommissionens kommende jord-til-

bord-strategi for bæredygtige fødevarer.

Fiskeri

Det forventes, at det kroatiske formandskab på fiskeriområdet vil fokusere på arbejdet med Brexit og

forhandlingerne med Storbritannien om en ny fiskeriaftale.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

I forhold til lovgivningsarbejdet forventes formandskabet i forhold til den Europæiske Hav-, Fiskeri-

og Akvakulturfond (EHFAF) 2021-2027 at arbejde for at opnå enighed med Europa-Parlamentet. Her-

til kommer, at det kroatiske formandskab vil arbejde

med forslaget om revisionen af EU’s fiskerikon-

trolsystem, hvor formandskabet vil søge at nå til enighed i slutningen af perioden om en (delvis) gene-

rel indstilling. Desuden nævner det kroatiske formandskabsprogram småskala-fiskeri som en prioritet

for at sikre bærdygtige kystsamfund, ligesom havmiljø og kystsamfund skal beskyttes mod forurening.

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. ja-

nuar 2020 med henblik på præsentation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO) tager formandskabets arbejdsprogram til

efterretning. DFPO finder, at det er vigtigt at prioritere arbejdet med Brexit og forhandlingerne med

Storbritannien om en ny fiskeriaftale. En aftale, som bør forhandles inden for rammerne af en samlet

handelsaftale med Storbritannien og inden 30. juni 2020.

DFPO noterer sig, at formandskabet også vil prioritere arbejdet med revision af forordningen om fi-

skerikontrol. Dette er vigtigt arbejde. Ifølge foreningen skal vi have regler for kontrol af fiskeriet, som

giver mening og er kontrollerbare, og derfor skal der bruges den nødvendige tid på at få revideret kon-

trolreglerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse

overgangsbestemmelser til støtte fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond

(EUFL) i år 2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr.

229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ressourcer og deres fordeling

for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 /

2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år

2021

KOM (2019) 581

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 31. oktober 2019 fremsat forslag til overgangsforanstaltninger for året 2021.

Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket, således

at landbrugsreformen først ventes at gælde for perioden 2022-2027. Forslaget viderefører derfor

muligheden for at udbetale støtte på baggrund af nugældende regler, samt at give tilsagn under

landdistriktsprogrammet. Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, og kan have negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke

bliver muligt at give nye 20-årige tilsagn til bl.a. vådområder i 2021. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 581 af den 31. oktober 2019 fremsendt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL)

i år 2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for

så vidt angår ressourcer og deres fordeling for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr.

1305/2013, (EU) nr. 1306 / 2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anven-

delse i år 2021. Forslagene er modtaget i en dansk sprogudgave den 15. november 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og vil skulle behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket således, at

landbrugsreformen formentlig først vil gælde for perioden 2022-2027. Forslaget indeholder elemen-

ter, som tager højde for de finansielle aspekter, herunder en budgetreduktion som foreslået af Kom-

missionen i forslaget om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (MFF), og som skal gælde fra

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

budgetår 2021. Der udestår en vedtagelse af den flerårige finansielle ramme, og alle budgettal er derfor

med forbehold for vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme.

Forslaget viderefører regelgrundlaget for de nuværende støtteordninger under den direkte støtte, her-

under muligheden for at yde koblet støtte i form af slagtepræmie til handyr, betaling til unge landbru-

gere og ø-støtte. De grønne krav i forbindelse med den direkte støtte videreføres ligeledes. Endvidere

bliver krydsoverensstemmelsesreglerne videreført uændret i overgangsperioden. Desuden er den nu-

værende mulighed for at overføre midler (fleksibilitet) mellem direkte støtte (søjle I) og landdistrikts-

politikken (søjle II) forlænget, så den også gælder for kalenderåret 2021. Midler overført fra den di-

rekte støtte vil være til rådighed for landdistriktsindsatser fra 2022. Beslutninger herom skal meddeles

Kommissionen senest 1. august 2020.

I forslaget er det nationale loft for Danmark over direkte støtte for 2021 reduceret med 3,9 % til

846,125 mio. €, og loftet for landdistriktsstøtte med 15,2 % til 75,812 mio. €. Kommissionen skal for

2021 have meddelelse om beslutninger i forhold til anvendelsen af støttelofter, overførsel af midler

mellem direkte støtte og landdistriktspolitikken samt fordelingen af det nationale loft mellem støtte-

ordninger.

Det foreslås, at betalingsrettigheder tildelt til landbrugere før 1. januar 2020 betragtes som korrekt til-

delt per 1. januar 2021, medmindre betalingsrettighederne er tildelt på et faktuelt forkert grundlag.

Det er medlemsstaternes ansvar, at fejl i antal eller værdi af betalingsrettigheder, som man bliver be-

kendt med, korrigeres i løbet af 2020.

Der åbnes mulighed for, at der i 2020 og i 2021 for grundbetalingsordningen kan gennemføres en

yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi mod den nationale enhedsværdi. Dette sker ved

at forhøje værdien af betalingsrettighederne med en nuværende værdi under den nationale enheds-

værdi. Denne ændring finansieres ved en reduktion i værdien af betalingsrettigheder med en værdi

over den nationale enhedsværdi. Denne regel kan anvendes med virkning fra den 1. januar 2020 og er

frivillig for medlemsstaterne.

Kommissionen foreslår, at de nuværende landdistriktsprogrammer kan forlænges til 31. december

2021. Medlemsstater, der ønsker at udnytte denne mulighed, skal notificere deres beslutning til Kom-

missionen senest 10 dage efter den kommende forordnings ikrafttrædelse. Hvis Kommissionen ikke

anser en udvidelse af programperioden for et givet program for at være velbegrundet, skal Kommissio-

nen meddele dette til den pågældende medlemsstat inden 6 uger efter modtagelsen af notifikationen.

En forlængelse forudsætter desuden, at der efterfølgende foretages en ændring af landdistriktspro-

grammet.

Kommissionen foreslår, at forordning 1303/2013 med fælles bestemmelser for fondene

–

herunder

Landdistriktsfonden - fortsat gælder for landdistriktsprogrammerne fra perioden 2014-2020 og for de

programmer, som medlemsstaterne beslutter at forlænge til udgangen af 2021. Som følge heraf forlæn-

ges visse tidsfrister i denne forordning med et år. Dette indebærer, at der også skal udarbejdes en gen-

nemførelsesrapport om landdistriktsprogrammet for 2024, at der skal afholdes årsmøde med Kom-

missionen i 2024, at slutevalueringen om landdistriktsprogrammet først skal være afsluttet den 31. de-

cember 2025, og at udgifter er støtteberettigede under Landdistriktsfonden indtil den 31. december

2024 m.v. Desuden udvides

EU’s

budgetforpligtelse i forbindelse med landdistriktsprogrammet til at

omfatte perioden 1. januar 2014 - 31. december 2021.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

For medlemsstater, der beslutter at forlænge programperioden til udgangen af 2021, vil partnerskabs-

aftalen mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat fortsat udgøre et strategisk dokument

i forhold til gennemførelse af støtteordninger under Landdistriktsfonden i 2021.

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet

(lokale aktionsgrupper, LAG), i de landdistriktsprogrammer, der forlænges til udgangen af 2021, i

overensstemmelse med reglerne i den kommende forordning om fælles bestemmelser for en række

fonde. For medlemsstater, der beslutter at overføre midler fra søjle I til søjle II i 2021, skal beregnin-

gen af minimumstildelingen på 5 % til de lokale aktionsgrupper (LAG) ske på baggrund af midlerne fra

Landdistriktsfonden for 2021 før overførslen af midler fra søjle I.

Kommissionen foreslår endvidere, at eventuelle nye tilsagn givet i 2021 under de flerårige arealbase-

rede ordninger for miljø- og klimavenligt landbrug samt økologisk landbrug (i Danmark Økologisk

Arealtilskud, Pleje af græs og naturarealer, 20-årig fastholdelse af vådområder og af lavbundsjorde) vil

blive begrænset til at være af 1-3 års varighed, og derfor vil det som udgangspunkt ikke være muligt at

give tilsagn om fastholdelse af vådområder og lavbundsprojekter med en 20 årig tilsagnsperiode. Fler-

årige arealbaserede tilsagn givet til biodiversitetsskov (under artikel 34) er ikke omfattet af samme be-

grænsning.

Det fremgår af forslaget, at alle flerårige foranstaltninger, som Danmark anvender under den forrige

og nuværende periode, kan finansieres både i overgangsperioden og i den kommende periode. Det

fremgår, at udgifter i relation til tilsagn givet frem til udgangen af 2021 vil være underlagt N+3-reglen,

hvorefter medlemsstaten vil have frem til udgangen 2024 til at hjemtage midlerne. Fra 2025 vil finan-

siering af tilsagn givet under det nuværende landdistriktsprogram være muligt under den nye CAP-

plan, såfremt de pågældende ordninger indarbejdes i den fremtidige strategiske plan.

Reglerne om at afslutte programmet, herunder at Kommissionen betaler saldoen med forbehold af di-

sponible budgetmidler bliver opretholdt. Endelig fortsætter reglen om, at budgetforpligtelser bortfal-

der, hvis medlemsstaterne ikke har fremsendt udgiftsanmeldelser senest 6 måneder efter, at landdi-

striktsprogrammet lukker. Kravene vedrørende afsendelse af den årlige gennemførelsesrapport og

slutevalueringen justeres i overensstemmelse med forlængelse af programperioden.

Den nuværende

krisereserve fortsætter, og tildelingen for 2021 fastsættes uændret til 400 mio. € (i

2011-priser).

EU’s budgetforpligtelser til programmer for udvikling af landdistrikterne fortsætter uæn-

dret. Hvis medlemsstaterne vælger at forlænge eksisterende landdistriktsprogrammer fra 2014-2020

til udgangen af 2021, bliver der ikke udbetalt forskud fra EU i 2021.

For støtte til producentorganisationer i frugt og grøntsektoren indgår i forslaget, at producentorgani-

sationerne senest 15. september 2021 skal anmode de nationale myndigheder om, at deres driftspro-

gram tilpasses den kommende forordning om strategiske planer eller indsende et nyt driftsprogram

tilpasset reglerne i den kommende forordning om strategiske planer. I modsat fald ophører deres nu-

værende driftsprogrammer den 31. december 2021. For biavlsprogrammet gælder, at det nugældende

treårige biavlsprogram fortsætter indtil den 31. juli 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes behandlet i Europa-

Parlamentets Landbrugsudvalg.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. De konkrete konsekvenser vil

afhænge af den endelige udformning af reglerne for overgangsforanstaltninger for året 2021. Derud-

over vil det afhænge af, hvorvidt der træffes beslutning om at anvende forslagets mulighed for udjæv-

ning af betalingsrettighedernes værdi. I så fald vil der være behov for at ændre i grundbetalingsbe-

kendtgørelsen. Der kan muligvis også opstå behov for tilpasning af bekendtgørelse 1337 af 27. novem-

ber 2018 om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenser

afhænger af forhandlingerne

om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

der fastlægger de

økonomiske rammer for overgangsforslaget. Hvis der tages udgangspunkt i Kommissionens forslag til

EU’s flerårige finansielle ramme, vil konsekvenserne svare hertil. De statsfinansielle

konsekvenser i

forhold til national medfinansiering og administrative omkostninger afhænger desuden af, hvorvidt

Danmark vælger at forlænge det nuværende landdistriktsprogram i 2021.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger desuden af, hvorvidt Danmark vælger at anvende for-

slagets mulighed for at overføre midler fra den direkte støtte i 2021 til landdistriktsudvikling i 2022

(fleksibilitet). Hertil kommer forslagets mulighed for yderligere udjævning af betalingsrettighederne

ved at reducere betalingsrettigheder over den nationale enhedsværdi. Anvendelse af denne mulighed

vurderes især at ville have konsekvenser i kvægsektoren, hvor værdien af betalingsrettigheder traditio-

nelt er højest.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget til overgangsreglerne betyder, at der i 2021 ikke vil kunne gives nye 20-årige tilsagn om fast-

holdelse af vådområder, som er en vigtig indsats under Danmarks implementering af vandrammedi-

rektivet. Derfor kan forslaget få negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke

bliver muligt at opnå nye 20-årige tilsagn til vådområder i 2021, hvor der ellers forventes øget søgning.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende, at der er stabilitet, kontinuitet og forudsigelig-

hed omkring udmøntningen af den fælles landbrugspolitik i Danmark på både kort og længere sigt, så

overgangsbestemmelser er af stor betydning. Det haster ifølge Landbrug & Fødevarer med at få en af-

klaring om de kommende års budget, regler og implementering. I lyset af behovet for en overgangspe-

riode mellem den nuværende og den kommende periode, er det ifølge Landbrug & Fødevarer positivt,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

at der på mange områder lægges op til en videreførelse af eksisterende regler med foreløbigt ét år.

Landbrug & Fødevarer finder det dog vigtigt, at der hurtigt opnås klarhed over budget, regler og imple-

mentering i Danmark på længere sigt.

I forhold til overgangsbestemmelserne for foreløbigt 1 år i 2021 bemærker Landbrug & Fødevarer for

det første, at det er uklart, om de politiske forhandlinger og implementeringen i medlemslandene kan

nå at blive klar til implementering til 1. januar 2022. Såfremt regler og implementering ikke når at

blive klar til 2022, så bør man i god tid også have overblik over konsekvenserne i et eventuelt ekstra

overgangsår 2022.

Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer angående budgettet, at der er behov for afklaring af de

finansielle rammer hurtigst muligt. Landbrug & Fødevarer er bekymret over oplægget til reduktion af

landbrugsbudgettet, der foreslås samtidig med, at der til stadighed stilles højere krav til landbrugspro-

duktionen i Europa. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der i forslaget regnes med en reduktion af

det nationale loft for direkte støtte i Danmark på 3,9 % og en reduktion af loftet for landdistriktsstøtte

med 15,2 %. Derudover vil den fremtidige prisudvikling have indflydelse på landbrugsstøttens udvik-

ling, hvilket vil reducere den reale værdi af landbrugsstøtten yderligere. Hertil skal det bemærkes, at

den endelige budgetramme for EU’s budget i perioden 2021-27

endnu ikke er politisk vedtaget. Land-

brug & Fødevarer går derfor ud fra, at de beløb, der står i overgangsforslaget, kan blive justeret, når

den endelige budgetramme er vedtaget. Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse bemærke, at det

er noget, som kan komme til at påvirke udbetalingerne til landmændene allerede i 2020 (finansår

2021). Det er meget utilfredsstillende, at det endelige beløb endnu ikke er kendt, da det gør det meget

svært for landmændene lægge planer for økonomi og udvikling af bedriften.

I forhold til den direkte støtte kan der ifølge Landbrug & Fødevarer ske ændringer af værdien af beta-

lingsrettigheder som følge af justering af betalingsrettighedernes værdi og som følge af valg om fleksi-

bilitet mellem søjle 1 og søjle 2. Søjle 2 budgettet kan også påvirkes af nationale beslutninger om natio-

nale medfinansieringssatser. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der ses på alle disse elemen-

ter i en helhed, når der træffes beslutninger om landbrugsstøtten for de kommende år.

Landbrug & Fødevarer mener også, at der med i billedet hører justeringen i betalingsrettighedernes

værdi for 2019, som har urimelige og voldsomt indgribende konsekvenser for en række landmænd, og

som blev meldt ud med meget kort varsel før 2019-udbetalingen. Det skete ifølge Landbrug & Fødeva-

rer som følge af en implementeringsfejl fra Landbrugsstyrelsens side, som landmændene ikke havde

nogen mulighed for at gennemskue. Af hensyn til landmændenes økonomi og planlægning er det afgø-

rende, at der er kontinuitet i udviklingen i landbrugsstøtten. Landbrug & Fødevarer vil i den forbin-

delse henvise til den henvendelse, som organisationen har lavet til minister for fødevarer, fiskeri og

ligestilling Mogens Jensen vedrørende betalingsrettighedernes værdi i 2019 og 2020. Heri opfordres

der til, ”at

støtten i 2019 for de landmænd, der står til en reduktion i deres støtte, udbetales uændret

efter de hidtidige principper, samt at der laves en overgangsordning for perioden efter 2020 rettet

mod de landmænd, der bliver hårdest ramt.”

Landbrug & Fødevarer ønsker en juridisk afklaring af,

om artikel 5 stk. 3 i overgangsforslaget (KOM (2019) 581) giver mulighed for at lave en sådan over-

gangsordning. I et supplerende høringssvar har Landbrug & Fødevarer understreget, at der er et meget

stærkt ønske om, at der gives mulighed for at øge den koblede støtte til blandt andet slagtekalve i 2020

og 2021. Det vil give mulighed for at hjælpe en af de sektorer, der bliver meget hårdt ramt af sagen. I

den forbindelse er det vigtigt, at regeringen arbejder intensivt for, at overgangforslagene giver mulig-

hed for dette allerede fra 2020.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Derudover lægger Landbrug & Fødevarer i forhold til betalingsrettighedernes værdi vægt på, at mulig-

heden for yderligere udjævning er valgfri i forslaget, og vil gerne understrege, at Landbrug & Fødeva-

rer ikke mener, at der skal ske en yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi i forbindelse

med overgangsbestemmelserne. Derfor mener Landbrug & Fødevarer ikke, at disse bestemmelser skal

anvendes i Danmark. I den forbindelse vil Landbrug & Fødevarer også gerne have bekræftet, at be-

stemmelserne i overgangsforslaget vedrørende generel budgetreduktion udelukkende medfører en li-

neær reduktion af landbrugsstøtten via finansiel disciplin i 2020, jf. artikel 1 (KOM(2019) 580) og en

lineær reduktion af betalingsrettighedernes værdi i 2021, jf. artikel 2 (KOM(2019) 580), og at der såle-

des ikke ad denne vej sker yderligere omfordeling af betalingsrettighedernes værdi i 2020 og 2021.

Angående fleksibilitet ønsker Landbrug & Fødevarer af hensyn til stabilitet og forudsigelighed, at den

nuværende overførsel af 7 % fra søjle 1 til søjle 2 fortsætter uændret. Eventuelle justeringer af fleksibi-

liteten bør drøftes i forbindelse med implementering af den kommende periode, hvor der også er mu-

lighed for at indføre nye grønne incitamentsbaserede tilvalgsordninger under søjle 1.

Angående landdistriktsprogrammet mener Landbrug & Fødevarer, at det er positivt, at muligheden for

at udnytte det eksisterende program forlænges med foreløbigt et år, og Landbrug & Fødevarer vil op-

fordre til, at der snarest kommer klarhed over udmøntningen af programmet i overgangsperioden.

Landbrug & Fødevarer har også fokus på, at ubrugte midler fra tidligere ordninger i programperioden

udmøntes i nye ordninger med samme formål, som de oprindeligt var afsat til, herunder for eksempel

modernisering af miljø- og klimavenlige stalde. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der sker

fuld hjemtagning af landdistriktsprogrammet i Danmark. Derudover er det Landbrug & Fødevarers

holdning, at der bør være stabilitet og forudsigelighed i forhold til aktuelle flerårige arealordninger,

selvom vi går ind i en overgangsperiode, altså at man også fremover kan lave 5-årige ordninger til for

eksempel økologi og naturpleje. 20-årige ordninger kunne med fordel erstattes af engangsbetalinger.

Det fremgår af forslaget, at den nuværende krisereserve fortsætter, og tildelingen fastsættes uændret

til 400 mio.

€.

Landbrug & Fødevarer mener, at man bør se på reglerne for krisereserven i den kom-

mende periode. Landbrug & Fødevarer henviser i den forbindelse til høringssvar om

reglerne for EU’s

landbrugspolitik efter 2020.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der bred opbakning til, at der fastsættes overgangsbestemmelser, der sik-

rer en hensigtsmæssig overgang mellem reglerne for direkte støtte og landdistriktsstøtte i den nuvæ-

rende fælles landbrugspolitik til reglerne i medfør af den kommende fælles landbrugspolitik. Disse

regler betragtes som nødvendige, da reformen er forsinket og ikke ventes at kunne træde i kraft før den

1. januar 2022. Nogle medlemsstater har fremhævet, at de ikke mener et års udskydelse vil være til-

strækkeligt med henblik på at sikre tid til både at færdiggøre de politiske forhandlinger og den natio-

nale implementering.

En række medlemsstater har videre fremhævet, at Kommissionens forslag til overgangsforanstaltnin-

ger ikke bør foregribe de endnu uafsluttede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), samt at overgangsforslaget sikrer over-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

holdelse af den finansielle ramme, der vedtages senere. Regeringen lægger endvidere vægt på, at over-

gangsforslaget indeholder fleksible rammer, så der sikres en hensigtsmæssig overgang fra de eksiste-

rende regler til de kommende nye regler. I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at landdi-

striktsprogrammets langsigtede klima-, miljø- og naturindsats kan fortsættes uændret i overgangs-

perioden, og at der derfor i overgangsåret fortsat kan indgås 20-årige tilsagn om fastholdelse af våd-

områder og lavbundsjorde. Regeringen arbejder for, at notificering af beslutning om overførsel af mid-

ler (fleksibilitet) mellem direkte støtte (søjle I) og landdistriktspolitikken (søjle II) til Kommissionen

udskydes til den 31. december 2020. Først derefter vil der være overblik over den nye landbrugsre-

form, og derved også behovet for overførsel af midler mellem søjlerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, det Europæiske Råd, Rå-

det, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om den

europæiske grønne pagt

KOM (2019)640

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om en europæisk

grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal udgøre den indledende køreplan for den nye

Kommissions ambitioner på det grønne område samt beskrive de konkrete initiativer og regulering,

der skal levere på de øgede ambitioner. Meddelelsen indeholder en lang række forslag inden for

klima, energi, industri, landbrug, byggeri, transport, fødevaresystemer, natur og miljø. Den beskri-

ver også initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker og til at understøtte EU som

global leder inden for klima og miljø. Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en grøn pagt velkommen.

Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima,

natur og miljø, herunder målet om 70 % reduktion af drivhusgasser. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på præsentation og udveksling af

synspunkter om af de landbrugsrelaterede aspekter af meddelelsen.

Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 11. december 2019 en meddelelse om en europæisk grøn

pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal lægge sporene for den nye Kommissions ambitioner

på det grønne område samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på den euro-

pæiske grønne pagt.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på

præsentation og udveksling af synspunkter om af de landbrugsrelaterede aspekter af meddelelsen.

Formål og indhold

Den grønne pagt udgør køreplanen for den nye Kommissions ambitioner inden for klima, miljø og na-

tur og beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på de øgede ambitioner. Pagten

en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en mo-

derne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen netto-

emissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den

har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og

trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og in-

klusiv med mennesket i centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordringer.

Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gennemførelse af FN’s

2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Kommissionen vil som led i den grønne pagt om-

lægge det europæiske semesters procedure for makroøkonomisk koordinering med henblik på at inte-

grere

FN’s

mål for bæredygtig udvikling og således sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i cen-

trum for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU's politiske be-

slutninger og tiltag.

Kommissionen lægger vægt på, at omstillingen ikke kun er en udfordring, men også en mulighed for at

skabe inkluderende og bæredygtig vækst. Kommissionen fremhæver også, at EU ikke kan levere på

ambitionerne i den grønne pagt alene, og at EU som global leder må bruge sin indflydelse, ekspertise

og finansiering til at håndtere klima- og miljøudfordringerne globalt.

Øgede klimaambitioner for 2030 og 2050

For at øge EU’s klimaambitioner vil Kommissionen i

marts 2020 fremsætte forslag til en europæisk

klimalov, der vil indeholde målet om

et klimaneutralt EU i 2050, og som skal sikre, at alle EU’s politik-

ker og sektorer bidrager til målet. Dernæst vil Kommissionen i sommeren 2020 fremlægge en konkret

plan til at hæve

EU’s reduktionsmål for 2030

til mindst 50 % og mod 55 % sammenlignet med 1990

niveau med en tilhørende konsekvensanalyse.

Kommissionen vil i juni 2021 fremlægge en pakke med en samlet revision af relevant lovgivning, der

skal levere på et øget 2030-mål. Pakken vil bl.a. omfatte revision af

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

med udvidelse til søtransport og reduktion af gratiskvoter til luftfart. Kommissionen vil ligeledes un-

dersøge mulighederne for at udvide ETS til landtransport samt bygninger. Derudover vil pakken inde-

holde revision af medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer (non-ETS), LU-

LUCF samt revision af EE og VE direktiverne.

Kommissionen vil ligeledes fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirektivet i 2021 med

fokus på miljøspørgsmål bl.a. regler for skattefritagelse for fossilt brændstof til fly og søtransport. Så-

fremt der fortsat er ambitionsforskelle på verdensplan, vil Kommissionen endvidere i 2021 fremlægge

et forslag til en WTO-medholdelig CO

grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer, som skal

reducere risikoen for CO

-lækage. Endelig forventes en ny strategi for klimatilpasning i 2020/21.

I forhold til de enkelte sektorer og temaer kan følgende derudover fremhæves:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi:

Kommissionen vil i 2020 bl.a. fremlægge en strategi for intelligent sektorintegration samt en strategi

for havvind, som skal bidrage til at skabe rammerne for omstillingen af energisektoren til store mæng-

der vedvarende energi samt evaluering og revision af TEN-E reguleringen i 2020, der lægger ram-

merne for energi infrastrukturen. Kommissionen vil desuden vurdere ambitionsniveauet i de Natio-

nale Energi- og Klimaplaner (NECPs) i juni 2020 og på denne baggrund vurdere behovet for yderligere

foranstaltninger, herunder revision af relevant energilovgivning, hvis ambitionsniveauet ikke er til-

strækkeligt højt.

Industri og cirkulær økonomi:

For at omstille industrien yderligere mod en klimaneutral og cirkulær økonomi vil Kommissionen i

marts 2020 vedtage en EU-industripolitisk strategi og en ny handlingsplan for cirkulær økonomi.

Handlingsplanen vil særligt have fokus på ressourcetunge sektorer såsom tekstiler, bygninger, elektro-

nik og plastik samt fokus på ”bæredygtig produktpolitik”

og grøn og digital omstilling. Endvidere for-

ventes et forslag om batterier i 2020, der skal sørge for en sikker, cirkulær og bæredygtig værdikæde

for alle batterier, samt forslag i 2020 om reformer af affaldslovgivningen.

Bygninger og energieffektivitet

Kommissionen vil i 2020 fremlægge et initiativ om renovering af bygningssektoren, der skal bidrage til

vækst og arbejdspladser og samtidig undgå energifattigdom. Kommissionen vil også sikre implemente-

ring af EU’s standarder for bygningers energieffektivitet

og vil ligeledes undersøge muligheden for at

lade emissioner fra bygninger være omfattet af EU's kvotehandelssystem. Derudover vil Kommissio-

nen gennemgå byggevareforordningen for at sikre, at nye bygninger og renovering af eksisterende byg-

geri designes, så det kan imødekomme behovene i den cirkulære økonomi samt bidrage til en digitali-

seret og klimasikret bygningsmasse.

Bæredygtig og intelligent transport:

Kommissionen vil i 2020 fremlægge en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet. Endvidere for-

ventes i 2021 initiativer til at forbedre kapaciteten på jernbaner og indre vandveje herunder forslag til

revision af direktivet for kombineret transport. Kommissionen vil ligeledes tage initiativ til at yde fi-

nansiel støtte til udrulningen af ladestationer til elbiler på særligt de lange distancer i tyndt befolkede

områder, ligesom den vil overveje, om der skal tages lovgivningsmæssige skridt med henblik på at øge

produktionen af grønne brændstoffer samt gennemføre en evaluering af direktiv om etablering af in-

frastruktur for alternative brændstoffer. Kommissionen vil i 2021 foreslå strengere standarder for kø-

retøjernes CO

-emissioner, som skal gælde fra 2025 og frem, og den vil overveje at inkludere salget af

benzin og diesel i ETS-systemet. Kommissionen vil, hvis den finder det nødvendig, trække forslaget

om at ændre eurovignet-direktivet tilbage og i stedet foreslå alternative foranstaltninger.

Kommissionen vil endelig mindske forureningen fra transport særligt i byerne bl.a. gennem strengere

standarder for emissioner af luftforurende stoffer fra køretøjer.

Fra jord til bord: Bæredygtigt fødevaresystem:

I foråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en Jord til Bord strategi for bæredygtige fødevaresyste-

mer, herunder en pakke med foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, til væsentlig reduktion af

brugen af pesticider, gødning og antibiotika i 2021. Kommissionen vil i 2020 og 2021 også sikre, at de

nationale strategiske planer for landbruget afspejler den grønne pagts ambitioner. Strategien skal også

sikre, at fødevareindustrien bidrager til en cirkulær økonomi og stimulere et marked for bæredygtige,

sunde og betalelige fødevarer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Biodiversitet:

For at EU kan spille en vigtig rolle på biodiversitetskonferencen i Kunming, Kina, i oktober 2020, vil

Kommissionen fremlægge en biodiversitetsstrategi inden marts 2020 med bl.a. globale mål for beskyt-

telse af biodiversitet og forpligtigelser til at bekæmpe årsager til biodiversitetstab i EU understøttet af

konkrete målsætninger. EU's skovarealer skal forbedres med en ny EU-skovstrategi i 2020 både i kva-

litet og kvantitet for bl.a. at styrke absorberingen af CO

, reducere skovbrande og øge biodiversiteten.

Kommissionen vil fra 2020 også foreslå foranstaltninger til skovrydningsfri værdikæder samt bære-

dygtig havforvaltning på det maritime område.

Nul-forurening og for et giftfrit miljø:

Kommissionen har en ambition om nulforurening for et giftfrit miljø og vil derfor vedtage en hand-

lingsplan for nulforurening for vand, luft og jord i 2021. Kommissionen vil også skærpe reguleringen

og normer for luftkvalitet, så de svarer til WHO’s normer, og i 2021 revidere foranstaltninger vedrø-

rende forurening fra store industrianlæg samt bringe den relevante lovgivning for disse anlæg i over-

ensstemmelse med politikken for klima, energi og cirkulær økonomi. Kommissionen vil for at beskytte

borgere og miljøet og for at tilskynde innovation fremlægge en strategi for bæredygtig brug af kemika-

lier i sommeren 2021.

Integration af bæredygtighed i alle EU-politikker

Kommissionens grønne pagt kræver store investeringer frem mod 2050. Til dette formål lægger Kom-

missionen vægt på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har foreslået, at mindst 25 % skal gå til

klimarelaterede formål. Endvidere fremhæves andre finansieringskilder, som også skal bidrage til om-

stillingen, herunder InvestEU, Moderniseringsfonden og Innovationsfonden samt den Europæiske In-

vesteringsbank-gruppe (EIB). Det europæiske semester skal omlægges for at integrere verdensmålene

for bæredygtig udvikling, og Kommissionen vil arbejde for, at social retfærdig omstilling afspejles i

EU’s såvel som nationale politikker.

Kommissionen vil i tillæg hertil fremlægge en investeringsplan for et bæredygtigt Europa i januar

2020 og samtidigt et forslag til en såkaldt Just Transition Mekanisme, inkl. en Just Transition Fund,

der skal sikre støtte til de regioner, der rammes hårdest af omstillingen. I efteråret 2020 vil Kommissi-

onen fremlægge en strategi for bæredygtig finansiering samt et forslag til revision af direktivet om ikke

finansiel rapportering.

Kommissionen vil fastsætte benchmarks for grøn budgetlægnings-praksis, der tager højde for miljø-

aspekter og -risici. Endvidere vil revisionen af

EU’s

statsstøtteretningslinjer være afsluttet senest i

2021, så de afspejler den grønne pagts målsætninger. Forskning og innovation nævnes også som prio-

riteter herunder EU's egne programmer særligt Horisont Europa-programmet, hvor det er hensigten,

at mindst 35 % af budgettet, skal gå til finansiering af nye klimaløsninger. Kommissionen forpligter sig

også med pagten til at alle EU's tiltag og politikker, hvor det er nødvendigt, understøtter den retfær-

dige og grønne omstilling. Nye initiativer og hele udviklingen af regulering så som konsekvensanaly-

ser, interessentinddragelse og retningslinjerne for bedre regulering skal dermed være i overensstem-

melse med den grønne pagt.

EU som global leder

EU skal gå foran som global leder for at gennemføre ambitiøse miljø, klima og energipolitikker i hele

verden. Fokus vil i første omgang særligt være indsatsen i 2020 ved COP 15 om biodiversitet i Kina og

ved COP26 i Skotland, hvor der vil være behov for markant øgede ambitioner. Der lægges op til en

multilateral indsats gennem FN, WTO, G7 og G20 (som står for 80 % af alle udledninger), og bilaterale

indsatser, eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder. Derudover vil EU også styrke

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

sit engagement ift. partnerlande og naboer ligesom, at handelspolitikken skal bidrage til at understøtte

omstillingen, blandt andet ved at styrke bæredygtighedsforpligtigelser i handelsaftaler yderligere samt

ved at fastsætte nye internationale standarder i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitio-

ner.

En europæisk klimapagt og implementering af miljølovgivning

Kommissionen vil ligeledes lancere en europæisk klimapagt senest i marts 2020, der vil fokusere på

måder, som offentligheden kan inddrages i klimaindsatsen på.

Kommissionen vil sikre at gældende lovgivning implementeres og håndhæves og vil forventeligt i 2020

præsentere et forslag til et 8. miljøhandlingsprogram for 2020-30, der skal sikre realiseringen af EU's

miljømål. Endeligt vil Kommissionen overveje at ændre Århuskonventionen for at forbedre adgangen

til administrativ og retslig prøvelse af miljøbeslutninger.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020 med henblik på

præsentation og udveksling af synspunkter om af de landbrugsrelaterede aspekter af meddelelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har dog den 28. november 2019 vedtaget en

resolution, hvori der erklæres klima- og miljøkrise. Europa-Parlamentet opfordrer i resolutionen Kom-

missionen, medlemsstaterne og alle globale aktører til at igangsætte den nødvendige handling, der skal

til for at håndtere krisen, før det er for sent, og opfordrer Kommissionen til at analysere klima- og mil-

jøkonsekvenserne ved al relevant lovgivning og budgetforslag herunder sikre, at de er i overensstem-

melse med målsætningen om at begrænse de globale temperaturstigninger til under 1,5 grader, og at

de ikke bidrager til biodiversitetstab.

Europa- Parlamentet havde endvidere en debat den 11. december 2019 i forbindelse med offentliggø-

relsen, hvor den grønne pagt blev positivt modtaget. Europa-Parlamentet forventes at stemme om den

grønne pagt i januar 2019.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang Kommis-

sionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det

skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. De enkelte forslag, som

Kommissionen vil fremlægge som en følge af den grønne pagt forventes at have betydelige konsekvenser

for beskyttelsesniveauet.

Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Kli-

mapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Den Nationale Ko-

mité for Landbrugsdyr og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg fra den 12. december til

3. januar 2020.

DI støtter op om en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, omkostningseffektiv og bygger på

et velfungerende indre marked i EU. DI bakker fuldt op om klimaneutralitet i 2050 og regeringens øn-

ske om at sænke drivhusgasudledningen i Europa med mindst 55 % i 2030. DI opfordrer til, at

EU’s

klimalov bygger på de samme elementer, som den danske klimalov, af hensyn til at sikre økonomisk

vækst og udvikling i erhvervslivet.

DI peger på seks centrale indsatsområder, som er særligt afgørende for en omkostningseffektiv, vækst-

baseret omstilling af energiforsyningen i EU: 1) En strategi for elektrificering og sektorkobling af sær-

ligt europæisk transport, varme og industri; 2) styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen og udbyg-

ningen af vedvarende energi; 3) en velfungerende EU-ramme, der sikrer en fair og omkostningseffek-

tiv omstilling på tværs af lande, regioner og sektorer; 4) en europæisk pris på CO

-udledninger, der

driver investeringer i grønne teknologier; og 5) bedre grønne regnemodeller i EU, så EU bruger de rig-

tige priser på teknologierne som eksempelvis energieffektivisering og vedvarende energi.

DI er enig i, at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en robust kvotepris og

tiltag, der forebygger CO

-lækage for konkurrenceudsatte sektorer, forudsat at disse tiltag er WTO-

kompatible og ikke hæmmer Danmarks konkurrencekraft. Overvejelser

om at udvide scopet for EU’s

kvotehandelssystem er relevante

– og vil kunne forenkle de parallelle overvejelser om at revidere EU’s

energibeskatningsdirektiv.

For så vidt angår Kommissionens ønske om at udvide EU’s kvotehandelsy-

stem til også at omfatte landtransport, finder DI, at dette må analyseres grundigt. DI bemærker desu-

den, at det er afgørende for dansk luftfarts konkurrenceevne, at nye afgiftsbyrder håndteres i en inter-

national ramme, helst globalt, men som minimum på EU-plan. DI finder, at en kommende revision af

EU’s energibeskatningsdirektiv bør adressere CO

-indhold frem for energiindhold for at fremme alter-

native drivmidler i transportsektoren.

DI byder en kommende strategi for cirkulær økonomi velkommen herunder fokus på Europas stålin-

dustri, kemiske industri og cementindustri. DI vil opfordre regeringen til at bakke op om Kommissio-

nens arbejde med at etablere fælles metoder og standarder, der skal fremme en cirkulær økonomi,

samt en revision af affaldstransportforordningen. DI bakker endvidere op om offentlige grønne indkøb

som et væsentligt redskab til at fremme cirkulær omstilling såvel nationalt som i EU. DI vurderer, at

’Total cost of ownership’ i højere grad

bør indgå i offentlige købsbeslutninger, da dette er både bedst

for miljøet og for den offentlige økonomi på længere sigt. DI opfordrer også til, at Kommissionen og

Danmark arbejder for at fjerne barrierer for nye forretningsmodeller. Endelig er det vigtigt, at produ-

center i og uden for EU stilles lige, og i den forbindelse er minimumskrav, som kendes fra eco-design-

direktivet, en god måde at sikre både miljø og konkurrencevilkår. Samtidig kan en stærkere håndhæ-

velse gøre en forskel på flere områder.

DI opfordrer desuden til, at det indre marked for samhandel med byggevarer styrkes for at realisere

klimapotentialet i at reducere og optimere ressourceforbruget i bygge- og anlægssektoren.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

DI finder, at Kommissionens mål om at flytte en væsentlig andel af de 75 % af landtransporten, der fo-

retages på vej over på jernbaner og indre vandveje, er overordentligt ambitiøst. DI støtter desuden

Kommissionens initiativer til at fremme multimodale transportløsninger med henblik på at reducere

trængsel samt at styrke de mest klimavenlige transport-former. DI støtter også, at Kommissionen vil

fremme digitalisering inden for transportsektoren.

DI bakker op om de overordnede visioner i afsnittet omkring etableringen af et retfærdigt, sundt og

miljøvenligt fødevaresystem, og understreger, at klimaambitionerne skal gå hånd-i-hånd med mulig-

hederne for at opretholde en stærkt konkurrencekraft i fødevaresektoren i EU. DI finder det vigtigt at

have fokus på bekæmpelse af madspild, herunder de teknologiske muligheder og løsninger, som føde-

vareingrediensproducenterne bidrager med, samt på emballage, transport og oplagring. DI finder, at

det også er afgørende at have fokus på udvikling og optimering af en ressourceeffektiv fødevarepro-

duktion, herunder energieffektivitet og elektrificering af forarbejdningsprocesserne i fødevarekæden

baseret på vedvarende energikilder.

DI fremhæver, at tiltag der skal forbedre biodiversiteten sker balanceret, hvor hensynet til biodiversi-

tet og klimavenlig træproduktion går hånd i hånd. Der findes metoder, der har vist sit værd ved at

sikre kombinationen af klimavenlig træproduktion og hensynet til biodiversitet (bl.a. med krav om

genplantning, krav om 10 % urørt skov mm). DI mener, at kravene fra allerede eksisterende og frivil-

lige certificeringssystemer (FSC, PEFC), eller lignende, med fordel

kan inkorporeres i EU’s og de en-

kelte landes skovlovgivning.

Endelig vurderer DI; at der er et stort potentiale for at udvide skovarealet i EU, hvorfor DI anbefaler,

at EU’s landbrugsstøtte

skal være uafhængig af driftsformen på et givent areal, hvorved støtten kan an-

vendes til skovdrift, på lige vilkår med landbrugsdrift. DI afventer den kommende strategi for bære-

dygtig brug af kemikalier, og

så gerne, at udtrykket ”giftfrit miljø” (non-toxic

environment) i den for-

bindelse helt forsvandt, da det iflg. DI hverken sprogligt eller fagligt giver mening. DI bakker derimod

op om målet om at styrke innovation på området, styrket konkurrenceevne samt lovgivningsmæssige

rammer, der afspejler videnskabelig dokumentation om risici ved kemikalier.

DI mener, at det er nødvendigt på forhånd at have en køreplan for, hvordan vand ses som ressource i

et cirkulært kredsløb til gavn for fødevareproduktion, biodiversitet, energiproduktion, klimapåvirknin-

ger, industriproduktion, drikkevand mv. Danmark bør arbejde for, at der udarbejdes en sammenhæn-

gende handlingsplan for vandressourcen i Europa. Handlingsplan bør omfatte emner som ”vand som

ressource”, ”forurening” af vandressourcen samt digitalisering

og effektivisering af løsninger. Yder-

mere bør indgå, hvordan vandsektorens infrastruktur kan bidrage til energieffektivitets-direktivet og

det nye renoveringsinitiativ i byggeriet. Vandinfrastrukturens klimapåvirkning er ikke ubetydelig og

bør ligeledes indgå i handlingsplanen. De nævnte initiativer bør koordineres, hvad angår muligt bidrag

og effekt fra sektorerne.

DI finder det positivt, at EU har et særskilt fokus på bæredygtig finansiering, en mere robust finansiel

sektor samt bedre finansiel regulering, der sikrer et bedre marked for bæredygtige grønne investerin-

ger. Derfor mener DI også, at det er positivt med initiativer, som skaber en taksonomi for bæredygtig

finansiering og fælles ”level playing field”, herunder

fælles standarder og en taksonomi for, hvornår en

investering er bæredygtig. DI er enig i, at den grønne omstilling kræver markante og fokuserede inve-

steringer i forskning og udvikling. DI ser et stor behov for at opruste på det tekniske- og naturviden-

skabelige område, fordi den grønne omstilling kræver nye teknologiske løsninger samt fokus på part-

nerskaber.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

DI er ligeledes enig i, at det digitale område spiller en central rolle i den grønne omstilling, men er tø-

vende over for en ”europæisk kompetenceramme” med en indbygget vurderingsplatform.

DI støtter

også Kommissionens ambitioner om at udbrede EU’s miljø-,

klima- og energipolitikker i hele verden,

herunder at overholdelsen af Parisaftalen gøres til et uomgængeligt element i EU’s fremtidige omfat-

tende handelsaftaler.

Landbrug & Fødevarer er positive over for en EU klimalov med en målsætning om klimaneutralitet i

2050,

og at Kommissionen ønsker at forhøje EU’s klimamål fra 40

% til 50-55 % frem mod 2030. Der-

udover mener Landbrug & Fødevarer, at alle sektorer bidrager med drivhusgasreduktioner for at løse

klimaudfordringerne.

Landbrug & Fødevarer mener, at der efter 2030 bør designes en klimaarkitektur for den ikke-kvotebe-

lagte sektor (non-ETS), der kan understøtte en klimaeffektiv landbrugssektor i EU. Landbrug & Føde-

varer ser derfor gerne,

at der efter 2030 etableres en landsektorsøjle, hvor EU’s landbrugssektor får et

fælles reduktionsmål. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at Danmark bør bakke op om en CO

grænsetilpasningsmekanisme. Landbrug & Fødevarer støtter også en øget grøn omstilling i det euro-

pæiske energisystem, herunder planerne om at øge støtten til grønne gasser som fx biogas. Landbrug

og Fødevarer er dog bekymret for, at en revision af energibeskatningsdirektivet kan medføre øgede af-

gifter på energiprodukter og deraf risiko for CO

lækage. Hvis formålet med revisionen omvendt er en

harmonisering af energiafgifter i EU, og ikke en forhøjelse af energiafgifterne, vil Landbrug & Fødeva-

rer være mere positivt indstillet.

Landbrug & Fødevarer finder der afgørende, at en kommende Jord-til-Bord strategi fremmer sikre og

sunde fødevarer til unionens borgere samtidig med, at den tager højde for og arbejder for bekæmpelse

af eksisterende og nye dyresundhedsmæssige udfordringer. Fremtidens pesticidanvendelse kommer i

fokus i strategien, og Landbrug & Fødevarer vil arbejde for at sikre rammerne for en klog, sikker og

fagligt baseret pesticidanvendelse i Europa. Der kan endvidere med fordel tages udgangspunkt i dan-

ske erfaringer omkring et lavt antibiotikaforbrug.

Landbrug & Fødevarer ser gode perspektiver i Jord-til-Bord strategien som en anledning til at opda-

tere og videreudvikle den fælles europæiske regulering af fødevareområdet. Landbrug & Fødevarer an-

erkender også, at der er behov for at se på, hvordan man kan vende den negative udvikling for natur og

biodiversitet. Det er dog helt afgørende, at dette gøres i tæt samspil med land- og skovbrug.

Landbrug & Fødevarer støtter en bæredygtig fremstillingsindustri og ser bl.a. store potentialer i en cir-

kulær bioøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer som fx planter, halm, rest- og sidestrømme

fra fødevareindustrien kan bruges til produktion af kemikalier, proteinfoder, brændstoffer og materia-

ler.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for en revision af direktiv om forurening fra store industrianlæg

og inkludering af cirkulære økonomi-aspekter i direktivet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i

Danmark kan være svært at flytte godstransport til indre vandveje og jernbanen, og at en flytning der-

med kun skal foretages, der hvor det giver mening. Landbrug & Fødevarer ønsker desuden en fælles

markedskonform model for måling af naturkapitalregnskaber, der er gennemskuelig og med de

samme krav for hele EU.

KL hilser Kommissionens grønne pagt velkommen, idet KL understreger, at der skal sikres finansie-

ring og investeringer fra europæisk og nationalt niveau til at gennemføre de kommende tiltag i Kom-

missionens grønne pagt. KL understreger, at mange af de tiltag, som Kommissionen varsler i den

grønne pagt, i høj grad berører kommunernes arbejde med at nedbringe udledningen af CO

mv.,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

hvorfor det er vigtigt, at både Kommissionen og den danske regering på nationalt plan inddrager KL

og kommunerne i de tiltag, der har relevans for kommunerne, og hvor kommunerne kan bidrage med

gode og mærkbare løsninger. KL fremhæver desuden, at det er vigtigt, at Kommissionen, i overens-

stemmelse med deres egen politik om bedre regulering, sørger for, at gældende lovgivning og politik-

ker med relevans for den grønne pagt håndhæves og implementeres korrekt inden der fremsættes nye

tiltag.

DANVA bakker op om meddelelsen herunder målsætning om klimaneutralitet i 2050 samt et højere

reduktionsmål i 2030 på 55 %. DANVA fremhæver i den forbindelse reduktionspotentialet i vandsekto-

ren bl.a. gennem produktion af biogas fra slam fra renseanlæg og energi fra store mængder lun-

kent/varmt spildevand ved hjælp af varmepumpeteknologi. DANVA fremhæver, at der i det igangvæ-

rende arbejde med regeringens klimapartnerskaber drøftes, om vandsektoren kan opnå energineutrali-

tet i 2025 og klimaneutralitet i 2030. DANVA opfordrer i den forbindelse regeringen til at arbejde for

bindende brancheaftaler med klare målsætninger også på europæisk plan.

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at Danmark skal arbejde for, at EU stiler efter den mest

ambitiøse målopfyldelse af Parisaftalen. Målene skal nås ved at udvikle

–

ikke afvikle

–

dansk er-

hvervsliv. Fagbevægelsens Hovedorganisation ser mange positive elementer i meddelelsen og ser frem

til at følge det videre arbejde, særligt i forhold til forslaget om en europæisk klimalov, der skal sikre et

klimaneutralt EU i 2050 og en reduktion i drivhusgasser på mindst 50 % og mod 55 % reduktion i

2030. Derudover fremhæves en klimatold, som Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer, kan

være perspektivrig, men også kan afstedkomme udfordringer i regi af WTO og i internationale klima-

forhandlinger. Derudover fremhæves forslaget om en ny erhvervspolitisk strategi for EU, der skal

tackle både den grønne og digitale omstilling, en strategi for bæredygtig finansiering, fokus på en so-

cial retfærdig omstilling ved en “Just Transition Mechanism” herunder en “Just Transition Fund”, og i

den forbindelse behovet for betalelige alternativer til dem, der rammes hårdest ved en højere prissæt-

ning af drivhusgasser.

Dansk Fjernvarme hilser Kommissionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at man fra dansk side

i opfølgningen på meddelelsen fremhæver, at energieffektivitet, sektorintegration og vedvarende energi

er fjernvarmens forcer, og opvarmningens nøglerolle i omstillingen bør anerkendes og sikres i udmønt-

ningen af Kommissionens grønne pagt. Iflg. Dansk Fjernvarme forudsætter dette, at de modeller, der

ligger til grund for Kommissionens scenarieanalyser rettes. Alternativt at de modeller, som ligger til

grund for European Heating and Cooling Strategy (COM (2016) 51), i stedet inddrages.

Dansk Fjernvarme ønsker, at Danmark arbejder for, at der skabes ens CO

-pris mellem kollektive anlæg,

som typisk

er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og

individuelle løsninger. For opvarmning/køling

kan det sikres ved enten at integrere individuel varme/køl i kvotehandelssystemet eller ved CO

-afgifter

(som i Danmark). Dansk Fjernvarme støtter også, at Kommissionen

vil lave et ”grønt kasseftersyn”, og

efterspørger, at EU-instrumenter omkring finansiering og investeringer i grønne løsninger også bør om-

fatte investeringer i fjernvarmeinfrastruktur især investeringer i sektorintegration. EU bør ligeledes

sikre, at byerne har mulighed for at udføre langtidsplanlægning for dekarbonisering af deres opvarm-

ningssektor samt finansiering af lokal infrastruktur.

Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljøudfordringerne. Der er behov

for øget gennemsigtighed, standardisering og fælles indsamling af data om bæredygtighed under hen-

syntagen til proportionalitet. Finans Danmark støtter etableringen af en frivillig Green Bond Standard i

EU-regi. Finans Danmark vurderer, at covered bonds, der helt eller delvist finansierer grønne aktivite-

ter, som lever op til taksonomien, bør kunne indgå i en grøn investerings-portefølje med den vægt, som

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

de udgør af obligationens samlede finansiering. Finans Danmark støtter udviklingen af tilskudsordnin-

ger, som kan øge boligejernes muligheder for og incitament til at energirenovere deres bolig. Finans

Danmark foreslår, at datagrundlaget for energimærker og energiforbrug forbedres. Det kan blandt andet

være ved øget digitalisering og nemmere adgang til data. Energimærkningen bør også sammentænkes

med ejendommens bæredygtighed baseret på en totaløkonomisk vurdering.

Finans Danmark ønsker, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1 udvides og

kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers incitament og

dermed den bæredygtige udvikling i landbruget. Finans Danmark støtter endelig yderligere uddannelse

om bæredygtig udvikling og vil selv bidrage til, at sektoren kan yde bedre rådgivning inden for bæredyg-

tig finansiering mv.

Dansk Byggeri opfordrer regeringen til overordnet at arbejde for, at alle medlemslande omfattes af

Green Deal, at det indre marked ikke bliver forringet af øget brug af statsstøtte, og at der ikke føres

politik ud fra en ”pick the winners”-strategi. Derudover at Kommissionen fastholdes på ”Energy Effici-

ency First”-princippet

herunder skærpede EU-krav til bygningers energieffektivitet og kvalitet af inde-

klima, såvel ved nybyggeri som renoveringer, og til en forøgelse af den nuværende takt for renovering af

de offentlige bygninger. Det gælder også den kommunale og regionale bygningsmasse. Desuden ønsker

Dansk Byggeri, at Kommissionens renoveringsbølge bl.a bør indeholde bedre muligheder for at låne til

rentable investeringer i energirenovering og udskiftning til vedvarende varmekilder i boliger.

Dansk Byggeri opfordrer ligeledes bl.a. til at indarbejde Environmental Product Deklarations som et

obligatorisk element i CE-mærkningen, og ligeledes at CE-mærkningen kan anvendes til genbrugte og

genanvendte byggematerialer. Dansk Byggeri støtter

Kommissionens forslag om et ”indre marked” for

brugte byggematerialer, idet det bør sikre håndtering af aspekter ift. dokumentation og ansvar. Det bør

desuden være muligt for offentlige bygherrer at opstille krav til energieffektivitet, CO

-aftryk på byg-

nings- og konstruktionsniveau, CO

-emissioner i bygge- og anlægsproces mv. i udbud, og at grønne løs-

ninger kan vægte i tildelingen af opgaver. Dansk Byggeri støtter ikke, at bygningers CO

-emissioner ind-

går i

EU’s kvotesystem, idet systemet, iflg. Dansk Byggeri,

ikke fungerer i sin nuværende udformning.

SYNERGI er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling først og fremmest skal være sam-

fundsøkonomisk rentabel, og at både offentlige og private midler er nødt til at bringes i spil, hvis vi

skal kunne nå vores klimamål. SYNERGI er derfor meget tilfredse med Kommissionens ønske om at

finde nye finansieringsformer inden for energirenoveringer. SYNERGI mener, at det bør være lettere

for banker, pensionskasser og andre investorer at vurdere risikoen forbundet med investeringer i ener-

gieffektivitet.

SYNERGI ser frem til, at Kommissionen i 2020 vil udforme rådgivning, der skal assistere medlemssta-

terne med at imødegå energifattigdom. SYNERGI mener, at klimapolitiske initiativer går hånd i hånd

med fornuftige og rentable politikker på andre områder, og energieffektivitet i den forbindelse er et

virkemiddel, som skaber adskillige positive sideeffekter i tillæg til de grønne gevinster. SYNERGI op-

forder desuden til, at man fra dansk side arbejder for at få en strategi og mål for energieffektiviseringer

i industrien.

SYNERGI er bekymret for, at inklusion af

bygningerne i EU’s kvotehandelssystem

medfører, at med-

lemsstaterne vil benytte sig af kvotehandel for at møde målene i bygningsdirektivet fremfor at skabe

reelle energibesparelser. Dermed vil man iflg. SYNERGI ikke kunne høste de ønskværdige sideeffekter,

som er forbundet med energieffektivitet, og der ses en risiko for, at regningen ender hos de fattigste

forbrugere.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Danske Rederier lægger vægt på, at søfarten er et globalt erhverv og er derfor meget skeptisk over for

Kommissionens forslag om at

udvide EU’s kvotehandelssystem til den maritime

sektor og ønsker i ste-

det en international CO

-afgift på et tidspunkt, hvor nye brændstoftyper er tilgængelige. Hvis inklude-

ring af søfart i

EU’s kvotehandelssystem

bliver en realitet, bør det iflg. Danske Rederier være på lige

konkurrencevilkår, belønne de skibsejere, der allerede har investeret i at reducere deres udledninger

samt bane vejen for etableringen af en international markedsbaseret foranstaltning for skibsfarten fx

en CO

-afgift. Endelig bør et provenu fra en inklusion af skibsfarten i EU kvotehandelssystem benyttes

til at fremme omstillingen til bl.a. nye bæredygtige alternative brændstoffer. For Danske Rederier er

det desuden vigtigt, at Kommissionen forslag om obligatorisk brug af landstrømsanlæg er teknologi-

neutral, samt at revisionen af energibeskatningsdirektivet fremmer innovation, ses i sammenhæng

med andre energi- og klimarelaterede skatter samt at EU inkluderer mulige økonomiske konsekvenser

af at fjerne den obligatoriske fritagelse for skibsbrændstof i energibeskatningsdirektivet.

I følge Danske Rederier bør en CO

grænsetilpasningsmekanisme bl.a. være i overensstemmelse med

WTO reglerne, ikke være en bagdør for protektionisme, ikke udgøre en administrativ hindring for im-

porten af varer fra 3. lande og bør udarbejdes i dialog med EU's vigtigste handelspartnere. Danske Re-

derier foreslår desuden, at syntetiske brændstoffer baseret på Power-to-X teknologien prioriteres i

EU’s forsknings-

og udviklingsindsatser. Danske Rederier støtter også et øget fokus på digitalisering,

da det vil øge effektiviteten og dermed reducere emissionerne af skibe og lastbiler, især omkring

havne.

Danske Maritime hilser Europa-Kommissionens Grønne Pagt velkommen. Danske Maritime vurderer,

at en gennemførelse af initiativerne i Kommissionens Grønne Pagt vil styrke industriens konkurrence-

evne globalt og samtidig bidrage til at opfylde Kommissionens ambitiøse mål om en markant reduk-

tion af skibsfartens drivhusgasemissioner og en bæredygtig ”Blå Økonomi for Europa”.

Et meget vig-

tigt initiativ på EU-plan i bestræbelserne på at skabe en klimaneutral søtransportsektor er det nye

partnerskabsprogram vedr. en CO

-neutral søtransportsektor. Det er dog afgørende, at partnerskabet

sikres et tilstrækkeligt højt budget inden for EU's kommende budgetramme til iværksættelse af de

krævede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Danske Maritime finder det derudover væsentligt, at

skibsfartens eventuelle inddragelse i kvotehandelssystemet eller indførelse af afgifter på skibsbrænd-

stof skaber incitamenter til, at den globale skibsfart i øget omfang anvender europæiske værfter samt

løsninger og teknologier fra den europæiske maritime udstyrsindustri. Afgifter på skibsbrændstof op-

krævet i Europa kan fx øremærkes til gennemførelse af demonstrations-, forsknings- og udviklingsak-

tiviteter i partnerskaber mellem europæiske maritime virksomheder, forskningsinstitutioner og myn-

digheder.

I en situation, hvor der i de kommende år skal der gennemføres betydelige investeringer inden for den

europæiske maritime industri for at udvikle nye klimavenlige løsninger og teknologier og med øgede

omkostninger for industrien til følge, vurderer Danske Maritime, at der er endnu stærkere behov for at

sikre industrien fair og lige konkurrencevilkår globalt. I dag eksisterer der hverken i WTO eller i

OECD-regi handelspolitiske instrumenter, der kan sikre sådanne vilkår. Danske Maritime vurder der-

for, at

EU’s handelsdefensive regler

bør udbygges, så EU kan iværksætte undersøgelser af unfair han-

delspraksis inden for skibsbygning og den maritime udstyrsindustri og om nødvendigt indføre modfor-

anstaltninger. Derudover at EU

mere aktivt gør brug af EU’s

konkurrenceregler til bekæmpelse af un-

fair konkurrenceadfærd fra maritim industriaktivitet i tredjelande.

WWF støtter en række forslag i Kommissionens grønne pagt herunder en EU klimalov, at alle sektorer

skal bidrage til klimaneutralitet i 2050, et øget fokus på energirenoveringer, dekarbonisering af trans-

portsektoren, fokus på biodiversitet, en Jord til Bord strategi, der skal fremme bæredygtige fødevarer,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

inkludering af bæredygtighedsmålene i Det Europæiske Semester mm. WWF efterspørger dog samti-

digt bl.a., at EU skal være klimaneutral i 2040 (i stedet for i 2050), at Kommissionen primo 2020

fremlægger forslag om at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 65

%, dekarbonisering af gassek-

toren, juridisk bindende mål for biodiversitet både i EU og nationalt, fokus på bæredygtig finansiering

skal indeholde ”nye penge”, at andelen af grøn finansiering i EU’s budget bør udgøre 50

% samt, at en

Just Transition Mekanisme skal understøtte klimaneutralitet i 2040. Derudover mener WWF, at der i

EU’s handelsaftaler bør indgå et bindende kapitel om bæredygtighed og der bør ud over

Parisaftalen

også indgå referencer til forpligtelser i biodiversitetskonventionen i aftalerne.

Økologisk Landsforening roser Kommissionens meddelelse og fremhæver, at den er i fuld overens-

stemmelse med Økologisk Landsforenings egen politik for klima og landbrug. Økologisk Landsfor-

ening er fortaler for introduktion af obligatorisk klimaregnskab for alle med et fastlagt CO

loft og be-

taling til klimakompensation for overtrædelse af loftet og finansiering af arealbaserede klimatiltag med

midler fra EU’s landbrugsstøtte. Økologisk Landsforening mener desuden, at EU's landbrugsstøtte

gradvis skal omlægges fra passiv arealstøtte til betaling for fælles goder som natur- og klimatiltag.

Økologisk Landsforening vurderer, at fra 2022 bør halvdelen af søjle I budgettet bruges på eco-sche-

mes og adgangen til støtten bør forudsætte, at der er lavet et klimaregnskab og dokumentation på bi-

drag til naturbevarelse med en henvisning til Aichi målene i FN's biodiversitetskonvention. Økologisk

Landsforening opfordrer derudover til, at økologi indgår eksplicit i den kommende aftale om Horisont

Europa.

Økologisk Landsforening bakker desuden op om anbefalingen i Kommissionens udkast til en europæ-

isk grøn pagt om, at medlemsstaterne kan gøre målrettet brug af momssatser, der afspejler højere mil-

jøambitioner, for eksempel i form af støtte til økologisk frugt og grønt. Økologisk Landsforening me-

ner, der er et grundlæggende behov for at internalisere samtlige produktionsomkostninger i produk-

terne. Det er en forudsætning for, at markedet kan trække en grøn omstilling. Økologisk Landsfor-

ening mener derfor også, at det er meget positivt, at Kommissionen lægger op til, at der skal laves en

skattereform, der skaber de rette incitamenter til bæredygtig adfærd hos producenter, brugere og for-

brugere, og at støtten til fossile brændsler skal fjernes.

EjendomDanmark vurderer, at Kommissionens klimahandlingsplan bør prioriteres højt og bør være så

inkluderende, markedskonform og realistisk som muligt. EjendomDanmark vurderer, at et europæisk

fokus på energirenoveringer bør indebære reelle midler og ikke kun rådgivning af medlemslandene.

EjendomDanmark støtter Kommissionens forslag om at invitere relevante interessenter til at deltage i

en dialog om barriererne for renoveringer i EU og efterlyser dog samtidigt inkludering af ejendoms-

branchen i denne dialog.

EjendomDanmark støtter øget finansiering af den grønne omstilling, men finder det unødvendigt at

opfinde nye fonde og mekanismer frem for blot at målrette de eksisterende (herunder strukturfon-

dene). Desuden støtter Ejendom Danmark, at klima- og miljøkonsekvenser indgår som en integreret

del af virksomheders almindelige drift og fokus. Dog bør det ikke blot udgøre administrative byrder,

der reelt ikke ændrer virksomhedernes adfærd og perspektiv. EjendomDanmark vurderer, at flere af

tiltagene, der følger af kommissionens ambitioner, vil have betydelige økonomiske konsekvenser,

hvorfor disse bør grundigt belyses i takt med, at Kommissionens planer og initiativer konkretiseres

yderligere.

Dansk Affaldsforening støtter, at Kommissionens strategi for cirkulær økonomi primært dels vil for-

holde sig til produkter frem for affaldshåndteringen dels vil fokusere på tekstil-, bygge-, elektronik- og

plastsektoren. Dansk Affaldsforening bifalder, at det undersøges nærmere hvor og hvordan, der skal

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

stilles krav til indhold af genanvendte materialer i forskellige sektorer. Ligeledes bør krav om, at em-

ballager skal kunne genbruges eller genanvendes rykkes frem til år 2025 frem for 2030. Dansk Affalds-

forening mener ikke, at der skal udvikles en EU-model for særskilt affaldsindsamling, idet der allerede

i dag er EU krav om særskilt indsamling af de relevante fraktioner. Derudover bør der fokuseres på er-

hvervslivets affaldsproduktion og

–

håndtering. Dansk Affaldsforening mener, at det må undersøges

nøje hvilke muligheder og risici, der er forbundet med at stoppe eksport af affald ud af EU. Dansk Af-

faldsforening støtter, at EU’s Innovationsfond skal bidrage

til udrulning af projekter om fx alternative

brændstoffer og CO

-fangst. Dansk Affaldsforening støtter også, at Kommissionens strategiske hand-

lingsplan for batterier bl.a. fokuserer på batterier fra elektriske køretøjer som i stigende grad udgør en

håndteringsmæssig udfordring.

Dansk Affaldsforening bifalder, at Kommissionen ønske om mere gennemsigtighed for elektroniske

kommunikationstjenesters miljøpåvirkning bør udvides til at omfatte returordninger for uønsket elek-

trisk udstyr også for en bredere vifte af produkter end mobiltelefoner, tablets og opladere. Dansk Af-

faldsforening kan ikke bakke op om Kommissionens overvejelser om en skat på den mængde plastem-

ballageaffald, der ikke genanvendes. Iflg. Dansk Affaldsforening vil skatten blive pålagt medlemslan-

dene og ikke producenterne af de plastemballager, der ikke er egnet til genanvendelse og dermed ikke

have en miljøeffekt.

Brintbranchen byder Kommissions meddelelse velkommen særligt fokus på de muligheder der ligger i

brint, bl.a. mht. sektorkobling, og udnyttelsen af eksisterende infrastruktur, herunder gasnettet. Brint-

branchen fremhæver, at Power-2-X kommer til at spille en nøglerolle for EU i de næste faser af den

grønne omstilling både når det handler om at høste energi fra Nord- og Østersøen og sikre decarboni-

sering af transport- industri- og landbrugssektorerne, og når det gælder dansk beskæftigelse og ek-

sport. Brintbranchen opfordrer Kommissionen til i det kommende arbejde at lægge yderligere vægt på

de muligheder, der ligger i brint og brintbasserede produkter herunder markant bedre rammevilkår

for konvertering og lagring af den grønne energi. Dette

gælder også ift. EU’s

statsstøtteregler i forhold

til energikonvertering.

Dansk Erhverv støtter, at pagten både iværksætter nye tiltag og sikrer, at gældende lovgivning hånd-

hæves, gennemføres og ændres, hvor de ikke understøtter pagten. Dansk Erhverv finder det afgørende,

at man dansk side bakker positivt op om de højere klimaambitioner og fokuserer på at støtte tiltag,

som understøtter konkurrenceevnen, samt på at undgå øgede omkostninger for danske og europæiske

virksomheder. Dansk Erhverv mener, at effekten af en udvidelse af kvotesystemet kan være tvivlsom,

og opfordrer derfor regeringen til ikke at støtte en udvidelsen af dette. Dansk Erhverv støtter en CO2-

grænsetilpasningsmekanisme på europæisk niveau, hvis den kun rammer importerede råvarer med et

højt CO2-niveau med afgift, men bemærker, at den nuværende anspændte handelspolitiske situation

ikke er gunstig for et så vidtrækkende initiativ. Dansk Erhverv støtter en ambitiøs transportstrategi,

men finder det problematisk, hvis der kan implementeres forskellig lokal regulering, da dette påvirker

konkurrenceevnen negativt. Dansk Erhverv opfordrer en forstærket indsats mod at få et højere multi-

lateralt ambitionsniveau i forhold til krav til fly- og skibstransport for at bibeholde EU's globale kon-

kurrenceevne.

Dansk Erhverv bakker op om jord-til-bord-strategiens ambition om at skabe et fair, sundt og miljøven-

ligt fødevaresystem og støtter, at den fælles landbrugspolitik i endnu højere grad indlejrer robuste

klima- og miljøkriterier. Dansk Erhverv støtter tydelig og troværdig information om fødevarers ernæ-

ringsmæssige værdi og miljøaftryk, ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel men

efterlyser bedre regulering for at begrænse madspild og bidrage til en cirkulær økonomi. Regeringen

bør desuden arbejde for en hurtig opdatering af reglerne om planteforædlingsteknikker, da disse rum-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

mer store klimapotentialer. Dansk Erhverv støtter en omstilling af EU til en ressourceeffektiv og kon-

kurrencedygtig økonomi, og understreger, at den grønne omstilling på klimaområdet ikke må ske på

bekostning af biodiversitet. Dansk Erhverv bemærker, at harmonisering og håndhævelse af eksiste-

rende lovgivning bør være centralt i det 8. miljøhandlingsprogram og støtter en ny strategi for cirkulær

økonomi, herunder blandt andet udbredelse af EUs miljømærke, en effektiv affaldssektor og et effek-

tivt marked for råstoffer og biprodukter, sammen med en styrkelse af offentlige grønne indkøb. Dansk

Erhverv støtter desuden en stærk indsats for at styrke biodiversitet og en ny strategi for bæredygtig

brug af kemikalier for at sikre et giftfrit miljø.

I forhold til finansiering er det afgørende for Dansk Erhverv, at investeringer og finansiering af grønne

projekter foretages på markedsvilkår, og at politiske initiativer, der tager sigte på finansielle virkemid-

ler har et internationalt sigte og aktivt understøtter dansk jobskabelse, eksport og konkurrenceevne.

Dansk Erhverv ser også frem til etableringen af et system for klassificering af miljømæssigt bæredyg-

tige aktiviteter for at identificere bæredygtige investeringer, og støtter også enkle og transparente reg-

ler for beskatning af investeringer i grønne løsninger.

De Danske Bilimportører henviser generelt til de officielle udtalelser om den grønne pagt fra ACEA

(European Automobile Manufacturers’ Association). Bilindustrien bakker overordnet set op om Kom-

missionens initiativer til nedbringelse af forureningen og CO2-udleningerne fra vejtransporten. De

Danske Bilimportører anfører dog, at en eventuel fremrykket eller forceret revidering af CO2-standar-

der for person- og varebiler og en eventuel samtidig forsinkelse eller udskydelse af Kommissionens re-

videringen af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer giver anledning til

bekymring.

Dansk Planteværn anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere bæredygtig og miljø-

neutral måde og finder det vigtigt, at Kommissionens meddelelse sætter rammen for udarbejdelse af

specifikke strategier, der giver mulighed for at sikre udviklingen af en fortsat konkurrencedygtig og

bæredygtig landbrugsproduktion i såvel Danmark, som i EU. Dansk Planteværn bemærker i forbin-

delse med reduktionsmål, at EU's pesticidforbrug bør ses i et globalt perspektiv, da en reduktion i den

europæiske fødevareproduktion vil medføre en stigning i importen af fødevarer. Det bør tilstræbes, at

alle medlemsstater stilles lige, således, at lande, der allerede har gennemført reduktioner, bliver god-

skrevet tidligere tiders indsats. Det er afgørende, at initiativerne, der skal føre frem til Kommissionens

jord-til-bord-strategi muliggør en bred og nuanceret debat om pesticider, herunder de positive effekter

ved anvendelse af pesticider generelt.

3F mener, at Danmark skal arbejde for og understøtte, at EU stiler efter den mest ambitiøse grønne

opfyldelse af målene fra Paris-aftalen. 3F understreger, at bæredygtighed indbefatter både de sociale,

miljømæssige og økonomiske aspekter, og forventer at en omformning af økonomien indbefatter bære-

dygtige jobskabelse, ”retfærdig overgang”, der som minimum betyder overholdelse af ILO-konventio-

nerne, Global Compact, EU-direktiver, nationale gældende regler samt aftaler indgået af arbejdsmar-

keds parter. 3F fremhæver blandt andet, at medarbejderne i virksomhederne bør inddrages i omstillin-

gen af den enkelte virksomhed for at udnytte medarbejderes viden om eksempelvis energibesparelser

og for at undgå tab af arbejdspladser. Det bør sikres, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikatio-

ner og kompetencer for at kunne understøtte en ren og cirkulær økonomi, og at de mest påvirkede af

den grønne omstilling tilbydes omskoling. Det skal i forbindelse med jord-til-bord-strategien sikres, at

dansk landbrug og fødevareindustri ikke afvikles, men i stedet udvikles, så andre EU-lande kan drage

nytte af den erfaring og viden dansk landbrug og fødevareindustri har omkring bioøkonomi og bære-

dygtig fødevareproduktion. Endeligt mener 3F, at der generelt bør på fokuseres på, at alle medlemssta-

ter implementerer og håndhæver EU-lovgivningen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Verdens Skove byder den europæiske grønne pagt velkommen men bemærker, at indeholder en silo-

tænkning, der favoriserer indsatser for klimaet og i svagere grad indtænker biodiversiteten. Verdens

Skove byder klimaloven velkommen og under-streger, at den bør samtænke biodiversitet og klima.

Biodiversitetskrisen skal løses ved beskyttelse af større arealer ved lov samt ved mainstreamning af

biodiversitet i EU's politikker, herunder i den kommende skovstrategi, og ved, at EU lægger produktio-

nen om for at fokusere på at producere planteproteiner til mennesker i stedet for kød og dyreprotein.

Pagten bør fokusere på urørte og naturlige skove og andre økosystemers betydning, da størstedelen af

alle landlevende arter er knyttet til skovnatur, og da urørte skove og andre økosystemer er langt de

bedste steder at sætte ind i kampen for klimaet og biodiversiteten. EU bør forbyde import af produkter

der medvirker til skovrydning og skov degradering og nedsætte sit pres på de oprindelige skove uden

for EU samt sikre et mere bæredygtigt forbrug af biomasse. Verdens Skove mener, at naturbaserede

løsninger bør favoriseres, når de reelt er gode for biodiversitet og klima. Generelt bør pagten indeholde

bindende aftaler og ikke blot frivillige ordninger og hensigtserklæringer. Den bør også lægge op til reg-

ler og love, der beskytter biodiversiteten og indgår i en ambitiøs biodiversitetsstrategi, samt lægge op

til at forbruget i EU sænkes.

Dansk Skovforening mener, at den grønne pagt overordnet giver en god og fornuftig ramme for at

håndtere klimaforandringer og tab af biodiversitet. Klimaloven skal tydeligt fastsætte betingelserne for

en effektiv og retfærdig omstilling, der skaber forudsigelighed for investorerne og sikrer, at omstillin-

gen er uigenkaldelig. Dansk Skovforening byder en opdatering af EU's skovstrategi velkommen, da den

netop skal balancere klimaforandringer og tab af biodiversitet, der både komplimentere og modarbej-

der hinanden. I forhold til den nye kommende biodiversitetsstrategi finder Dansk Skovforening det

positivt, at den skal indeholde målbare målsætninger og konkrete foranstaltninger til at opnå målsæt-

ningerne, og bemærker, at det i denne sammenhæng giver god mening, at der bygges videre på Natura

2000-netværket.

350 Klimabevægelsen mener, at regeringen på grund af den grønne pagts væsentlighed for at kunne

levere på regeringens ambitiøse målsætninger i klimaloven mv., bør forankre Danmarks position til

pagtens initiativer i regeringens udvalg for grøn omstilling. 350 Klimabevægelsen mener, at pagten

mangler politiske initiativer i forhold til udbudssideklimapolitik, som er politik, der begrænser udvin-

dingen af det kulstof, som emissioner er gjort af. Danmark bør derfor tage initiativ til samle en koali-

tion af medlemslande for at bære udbudssideklimapolitik ind i den grønne pagt.

Dansk Korn & Foder (DAFAKO) glæder sig over, at denne generations største udfordringer italesættes

på EU plan, da der er tale om udfordringer, der skal løses globalt. DAFAKO er positive over, at der læg-

ges vægt på, at der så vidt muligt bruges samme regnegrundlag ved sammenligningen af udledning fra

forskellige produkter. DAFAKO bemærker, at europæiske produkters konkurrenceevne kan falde i for-

hold til mere emissionstunge produkter fra tredjelande. Særligt er der en risiko for, at EU's eksport af

højdeværdiprodukter på fødevareområdet falder, samt for flytning af produktion til områder med min-

dre ambitiøse klimamål, hvilket pagten ikke tager højde for.

Danske Havne byder pagten velkommen og støtter den bæredygtige udvikling, hvor Europa fra 2050

skal være klimaneutral, og den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Det er vigtigt

med en fælles linje i hele EU, så man ikke flytter miljøproblemer fra det ene til det andet land, og Dan-

ske Havne er overbevist om, at havnene kan spille en stor rolle i den grønne omstilling. Danske Havne

ser frem til strategien om en bæredygtig og intelligent mobilitet og er meget enige i behovet for at flytte

en væsentlig andel

af landtransporten over på jernbane og indre vandveje samt ”short sea”. Danske

Havne støtter, at der indføres EU-regler om tilslutningspligt til landstrøm i havne med landstrøm, og

hvor det er teknisk/praktisk muligt. Danske Havne støtter også en energiskatte-omlægning, der sikrer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, og undtager nye bæredygtige

energiformer for at understøtte udviklingen og implementeringen af disse brændsler.

Plastic Change er overvejende positivt indstillet over den grønne pagt, herunder at den sammentænker

natur- og klimaproblematikker, og fokuserer i sit høringssvar på mobilisering af industrien med en ren

og cirkulær økonomi for øje. Plastic Change påpeger, at den danske oversættelse forveksler genbrug og

genanvendelse, og denne forskel er væsentlig for overgangen til en reel cirkulær økonomi til gavn, da

genbrug så vidt muligt bør finde sted i stedet for genanvendelse. Plastic Change støtter det fortsatte

arbejde med udvidet producentansvar, da dette er centralt for cirkulær økonomi, og støtter også fokus

på tilsætning af mikroplastik i produkter og udledning af mikroplastik ved slid, som netop kræver, at

producenterne tager ansvar. Endeligt mener Plastic Change, at der skal være gode muligheder for at

implementere og håndhæve pagtens tiltag, og anbefaler, at man fortsat benytter EU’s principper om

reduktion og genbrug før genanvendelse som rettesnor for arbejdet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens ambitioner om klimaneutralitet i 2050 og ønsker derud-

over, at EU’s klimamål i 2030 forhøjes til mindst 55 %. Dansk Energi vurderer, at en lineær reduktion

af drivhusgasser i EU fra niveauet ved indgangen til 2020 til klimaneutralitet i 2050 formodentlig går

gennem 55 % i 2030, hvorfor Dansk Energi mener, at formuleringen om at øge 2030 klimamålet til

”mindst 50 % og imod 55 %” er for uambitiøst.

Derudover bemærker Dansk Energi, at de antagede omkostninger for en række vedvarende energitek-

nologier stadig er urealistisk høje i Kommissionens modellering af fremtidens energisystem. Dansk

Energi opfordrer derfor regeringen til at engagere sig i arbejdet med opdateringen af EU’s reference-

scenarie i forbindelse med, at Kommissionen i øjeblikket efterspørger input til en opdatering af scena-

riet fra 2016.

Ift. en europæisk klimalov anbefaler Dansk Energi, at den bl.a. kan omfatte flg. principper: 1) Ingen

offentlig støtte til fossile brændsler eller til infrastruktur, der over tid vil transportere andet end vedva-

rende energi (eller andre klimaneutrale energityper), 2) alle forbrugere skal have ret til at vælge et

grønt el/energiprodukt 3) energi skal flyde frit på tværs af landegrænser 4) der aldrig forekommer dis-

krimination af grønne energityper til fordel for fossile brændsler 5) betalinger til infrastruktur skal

være teknologineutrale og ske i forhold til de omkostninger, kunderne pålægger nettet.

Ift. Just Transition opfordrer Dansk Energi til, at disse midler anvendes til at understøtte den grønne

omstilling bl.a. interne netforstærkninger og netudbygninger, hvilket bl.a. kan understøtte den nød-

vendige udbygning af VE i de mest kulintensive regioner.

Dansk Energi ønsker derudover at følgende særligt prioriteres:



Fjerne barrierer for elektrificering for eksempel gennem en dedikeret europæisk elektrificerings-

strategi.



Styrke EUs CO2 kvotesystem for at sikre en dekarbonisering af de ETS-omfattede sektorer

(energi og industri) i god tid inden 2050 herunder etablering af en såkaldt ”auction reserve

price”, som sikrer, at auktioner af kvoter bliver aflyst, hvis

ikke en retvisende pris nås.



Sikre en markant acceleration af udbygningen af det trans-europæiske elnet med særligt fokus på

revidering af TEN-E forordningen og andre infrastrukturrettede initiativer på europæisk niveau.

Der må også tænkes nyt i forhold til at opnå besparelser ved bedre samtænkning af udbygning af

offshore elnet og havindmølleparker.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020



Udnytte potentiale for havvind i Nordsøen og Østersøen. Konkret vil det være nyttigt, hvis hav-

vindstrategien sætter gang i en screening af alle europæiske farvande, så der kommer større gen-

nemsigtighed omkring havvindspotentiale og eksisterende anvendelse af havbunden mhp. bl.a. at

bevæge sig i retning mod større og/eller bundlede udbud på fx 5-10 GW.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser Kommissionens meddelelse velkommen og mener, at

Danmark bør arbejde for at holde og hæve ambitionerne i pagten særligt på indsatsområderne klima

og biodiversitet. Pagten er en rigtig god policyramme, men Danmark bør arbejde for, at der sker en

reel sektorintegration af alle fællesskabets politikker og ikke kun de nævnte udspil. DN støtter at om-

stillingen mod klimaneutralitet og at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes

sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser samtidig skal omstillingen være ret-

færdig og inklusiv. DN stiller sig positiv overfor, at klima er en overliggende dagsorden for strategien,

men stiller sig undrende overfor, at biodiversitet ikke har fået tildelt samme overliggende position i

pagten.

På klimaområdet hæfter DN sig ved, at EU vil gå foran, også selv om andre ikke er villige til at handle.

Danmark bør arbejde for at EU tager et markant internationalt lederskab, og holde Kommissionen fast

på de meldinger, der gives i pagten, og mener desuden, at der skal arbejdes for at der opstilles delmål i

planen for perioden frem mod 2030. DN finder det desuden positivt, at Kommissionen vil fremlægge

forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, om end den ifølge DN bør omfatte mere end blot

”enkelte sektorer”.

På natur- og biodiversitetsområdet mener DN, at Kommissionens målsætninger er

alt for vage i forhold til virke som en ambitiøs driver i de internationale forhandlinger, og der mangler

fokus på arealanvendelse, indsatser vedrørende havet og en plan for at begrænse den øgede brug af

biomasse til energiproduktion. DN mener, at Danmark bør arbejde aktivt for, at der i lyset af pagten

tages konsekvente beslutninger i forhold til den kommende fælles landbrugspolitik. Der bør indføres

fuldstændig krydsoverensstemmelse således

at ingen kan modtage midler fra EU’s tilskudsordninger,

hvis det modarbejder andre EU-politikker f.eks. på natur- og miljøområdet. DN ser frem til, at Kom-

missionen i 2021 vedtager en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord, selv om DN be-

mærker, at det er svært at vurdere indholdet, da det kun er overfladisk beskrevet i pagten. DN finder

det vanskeligt at vurdere det konkrete indhold i den bebudede strategi for bæredygtig brug af kemika-

lier, og om det vil værre forbedring af beskyttelsesniveauet. Danmark bør arbejde for, at der sker en

markant styrkelse af beskyttelsesniveauet i forhold til kemikalier som efter DN’s mening bør hvile på

et udvidet forsigtighedsprincip. Endeligt bifalder DN, at Kommissionen vil sætte fokus på risikoen ved

hormonforstyrrende stoffer, farlige kemikalier i produkter, og virkningerne af kombinationen af for-

skellige kemikalier og persistente kemikalier.

Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) hilser generelt meddelelsen om European

Green Deal (EGD) velkomment. Rådet opfordrer overordnet til:



At bakke op om Europa-Parlamentets opfordring til at analysere klima- og miljøkonsekvenserne

ved al relevant lovgivning og budgetforslag og sikre, at de er i overensstemmelse med målet om at

tilstræbe begrænsning de globale temperaturstigninger til under 1,5 grader, og at de ikke bidrager

til biodiversitetstab.



At skærpe sin holdning til EU's klimamål, så det skal være

mindst

60% i 2030 og CO

-neutralitet

senest

i 2050. Det er vigtigt, at dette meldes ud i god tid inden COP 26 i Glasgow mhp. at EU kan

spille en aktiv og progressiv rolle her.



At stille krav om, at medlemsstaterne indrapporterer black carbon og den global opvarmning fra

dette på lige fod med CO

og de øvrige drivhusgasser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020



At undgå at betone vækst og konkurrenceevne,

og vækst bør erstattes af ”grøn vækst”.

Rådet er

med på, at disse hensyn indgår, men de kan betones så stærkt, at det fører til, at man sætter foden

på bremsen i forhold til EU's klima- og miljøtiltag.

Rådet støtter ideen om en skattereform, og Rådet kender problemet med traktatens krav om enstem-

mighed ved grønne afgifter, men bakker op om at Kommissionen vil prøve trods dette. Kan man ikke

komme igennem på EU-plan, bør Danmark være med at til tage initiativ til, at så mange medlemslande

som muligt går sammen inden for rammer af ”Forstærket samarbejde”.

Rådet støtter forslaget om stop

for støtte til brug fossile brændsler, men det bør præciseres, så både direkte og indirekte støtte skal

stoppes. Foreningen støtter forslaget om afgifter på fossile skibsbrændstoffer, og disse skal være langt

højere end det, som nu er vedtaget i IMO. På samme måde bør EU søge at indføre afgift på flybrænd-

stoffer.

Rådet støtter princippet om, at EU's budget skal indrettes på at understøtte EGD, både på indtægts- og

udgiftssiden. På indtægtssiden støtter foreningen ideen om, at EU skaffer sig egne indtægter, herunder

via en afgift på plastaffald, som ikke genanvendes. Dog skal dette kombineres med et forbud mod ek-

sport af plastaffald ud af EU, så man ikke blot kan betale sig fra at eksportere det til lande i Asien eller

Afrika.

På udgiftssiden støtter Rådet princippet om indarbejdning af klimaspektet i 25% af alle EU-program-

mer. Men formuleringen skal skærpes, så det får en reel effekt, modsat hvad der har været realiseret i

indeværende landbrugsreformperiode. Hvad angår de 25%, skal disse anvendes til direkte at finansiere

tiltag til fremme af klima og miljø. Samtidig skal 100% af alle støtteordninger, herunder landbrugs og

strukturfondsmidler, være betinget af opfyldelse af en række klima- og miljøkrav, som går videre end

de bindende krav i direktiver og forordninger. Landbrugspolitikken skal omlægges, så den fremmer

plantebaseret produktion, både af hensyn til klimaet og af hensyn til fødevarebehov og arealforbrug i

en verden med stigende befolkningstal. Mulighederne for at udnytte landbrugsordningerne til varige

forbedringer bør forbedres ved at øge mulighederne for ’engangsbetalinger’, for

eksempel i forbindelse

med udtagning af sårbare landbrugsarealer og jordfordeling. Rådet ser det som en svaghed i land-

brugsreglerne, at alle miljøordninger er frivillige

–

midlerne bør også kunne anvendes til kompensa-

tion i forbindelse med tvungne miljøindsatser. Foreningen støtter også princippet om eco-schemes in-

den for søjle 1, men samtidig skal søjle 2 styrkes, idet en række formål, for eksempel inden for støtte til

miljøteknologi ikke kan opfyldes ved hjælp af eco-schemes, da disse skal være arealrelaterede.

Den største risiko i forbindelse med den nye landbrugsreform og et nyt regime med større fleksibilitet

og målrettethed medlemslandene imellem er ifølge Rådet, at de nye regler for løbende monitering,

kontrol og effektvurderinger bliver for svage. Hvis ikke der sikres en tilstrækkelig miljømæssig frem-

drift og ambitiøse målsætninger i alle lande, så kan fleksibiliteten blive en glidebane, hvor landene

svækker ambitionsniveauet for at undgå konkurrenceforvridninger.

Rådet støtter ambitionen om nul-forurening og et giftfrit miljø. Det afgørende er, at det får konkrete

konsekvenser og ikke blot bliver en løs vision. Her er det et godt skridt, at Kommissionen støtter yder-

ligere omlægning til økologisk jordbrug. Med hensyn til det tilbageværende konventionelle jordbrug er

det afgørende, at det eksisterende direktiv om bæredygtig pesticidanvendelse, herunder Integrated

Pest Management, implementeres langt mere håndfast. Det er således hidtil blevet tolket som, at IPM

kun indebærer frivillige tiltag, men direktivet rummer muligheden for obligatoriske tiltag, herunder

krav om sædskifte, monitorering af skadevoldere forud for evt. sprøjtning samt brug af pletsprøjtning,

dvs. kun der hvor der faktisk er skadevoldere. I forhold til industrikemikalierne kan ambitionen om

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

giftfrit miljø ifølge Rådet kun gennemføres, hvis EU styrker forsigtighedsprincippet og forlader sin en-

keltstofstrategi og i stedet inddrager dels cocktaileffekten, dels regulering af beslægtede stofgrupper

under ét.

Rådet støtter forslaget om stærkere håndhævelse af EU's regler på klima- og miljøområdet. Rådet støt-

ter at hæve EU's ambitionsniveau yderligere for omstillingen til cirkulær økonomi med særligt fokus

på affaldsforebyggelse og ressourceproduktivitet.

Rådet efterlyser en EU-energistrategi, som satser både på EE og VE og samtidig på en energiinfra-

struktur, som sikrer, at VE kan udbygges optimalt i hele EU. Strategien skal være konsekvent, så vi for

eksempel undgår projekter som Baltic Pipe og Northstream II, som modarbejder en klima- og VE-stra-

tegi. Infrastrukturudbygningen skal ske i form af nedgravede kabler, hvis dette er muligt. Der mangler

desuden ifølge foreningen en plan for at begrænse den øgede brug af biomasse til energiproduktion

samt udfase denne frem mod senest 2050.

Rådet støtter forslaget om en EU Bygningsrenoveringsstrategi

byggende på ”Efficiency First” princip-

pet. Foreningen støtter ikke inklusion af

bygninger i EU’s kvotehandelssystem,

da man hermed risike-

rer, at medlemsstaterne benytter sig af kvotehandel for at møde målene i bygningsdirektivet fremfor at

skabe reelle energibesparelser. EU bør fremme brug af biologisk baserede byggematerialer, herunder

træ, med henblik på at sænke den indlejrede energi i bygninger samt øge kulstoflagringen. Den træbio-

masse, som i dag forbrændes, skal gradvist enten dirigeres over i produktion af varige goder som byg-

ninger og kvalitetsmøbler, eller forblive i skovene som død vedmasse til gavn for biodiversiteten.

I forhold til biler støtter Rådet en fremrykket skærpelse af kravene til CO

-emission. Da man forment-

lig vil have benzin- og dieselbiler på vejene helt frem til 2040 eller senere, er det afgørende, at CO

-ud-

slippet herfra bliver så lavt som muligt, samtidig med at man bringer andelen af elbiler så højt op som

muligt. Der skal tilsvarende laves en strategi for tunge køretøjer og ikke-vejgående maskiner, der base-

res på VE, med vægt på eldrift og uden 1. generations biobrændstoffer. Arbejdet med udvikling af ef-

fektiv og billigere grænseoverskridende jernbanetransport af både gods og passagerer bør styrkes.

Drivkraft Danmark støtter en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, omkostningseffektiv og

bygger på et velfungerende indre marked i EU. Drivkraft Danmark bakker op om klimaneutralitet i

2050 og regeringens ønske om at sænke drivhusgasudledningen i Europa med mindst 55 % i 2030.

Foreningen er enige i, at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en robust kvo-

tepris i kombination med tiltag, der forebygger CO2-lækage for konkurrenceudsatte sektorer.

Drivkraft Danmark finder det relevant

at se på mulighederne for at udvide rammerne for EU’s kvote-

handelssystem. Det bør dog analyseres grundigt for de enkelte sektorer og skal ses i sammenhæng med

andre overvejelser og initiativer til at fremme den grønne omstilling i de pågældende sektorer. I for-

hold til overvejelsen om inkludering af transporten i kvotehandelssystemet kan det for eksempel være

samspillet med en revision af EU’s energibeskatningsdirektiv, der vægter CO2-indhold

frem for energi-

indhold for at fremme alternative drivmidler i transportsektoren.

Generelt bakker Drivkraft Danmark op om Kommissionens initiativer til nedbringelse af forureningen

og CO2-udleningerne fra vejtransporten. I forbindelse med den foreslåede revision af standarderne for

køretøjernes CO2-emissioner, bør regeringen ifølge foreningen arbejde for, at øget andel af VE i

brændstofferne tæller med i opgørelsen af bilernes CO2-emissioner.

Det vil ifølge Drivkraft Danmark give et væsentligt incitament til markedet om at producere grønne

brændstoffer og bilfabrikkerne til at producere køretøjer, der kan udnytte disse. Det vil også skabe de

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

nødvendige markedsmæssige rammer for etablering af den nødvendige infrastruktur eller udnytte den

eksisterende infrastruktur til de grønne brændstoffer ikke mindst PtX. Til eksempel bremses produkti-

onen og anvendelsen af metanol baseret på 100 % VE som transportbrændstof af, at bilproducenterne

ikke producerer køretøjer, der kan køre på ren eller høje iblandinger af metanol. 100 % VE baseret me-

tanol tæller nemlig som fossil metanol i forhold til standarderne for køretøjernes CO2-emissioner.

Det er samtidig vigtigt for Drivkraft Danmark, at Kommissionens tanker om støtte til udrulning af la-

destationer til el-biler sker på markedsmæssige vilkår, så det ikke hæmmer kommercielle aktørers mu-

lighed for at etablere ladestationer i det offentlige rum.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver, at fiskerisektoren er nævnt

specifikt to steder.

For så vidt angår anvendelse af mindst 30% af midlerne i den Europæiske Hav- og Fiskerifonds til den

øgede klimaindsats, er DFPO i udgangspunktet positiv stemt. Det er vigtigt, at også fiskerisektoren bi-

drager aktivt til den øgede klimaindsats. Et forhold, som foreningen også har påpeget over for de dan-

ske myndigheder i forbindelse med arbejdet med den nye programperiode 2021-2027. Det er dog

ifølge DFPO også vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige midler i fonden at sikre mere traditionel støtte

til fiskerisektoren i form af støtte til udvikling af stadig mere skånsomme redskaber og styrke samar-

bejdet mellem fiskere og forskere yderligere.

I forhold til, at alle EU’s politikområder bør bidrage til bevarelse og genopretning af EU’s naturkapital,

er det ifølge DFPO vigtigt at påpege, at fiskerisektoren allerede i væsentligt omfang bidrager i kraft af

de mange beskyttede områder

–

med tilhørende restriktioner

–

som fiskeriet er underlagt, og som ud-

bygges for hvert år. I den sammenhæng finder DFPO det vigtigt at understrege, at udvidelsen af natur-

beskyttelses-nettet bør indeholde en meget mere målrettet indsats, der sikrer områderne i tæt samspil

med de erhverv, der har aktiviteter i områderne. EU´s farvande bør udnyttes og forvaltes så optimalt

som muligt, hvilket indebærer, at sameksistens mellem naturbeskyttelse og erhverv prioriteres højt.

Der er ifølge DFPO brug for en tilgang, hvor beskyttelsen og forvaltningen bygger på et solidt funda-

ment af videnskabelige data, så det sikres, at områderne har den tilsigtede effekt. Der er i processen

også brug for monitering af områderne i forhold til at kunne dokumentere de ønskede effekter. Det bør

ifølge foreningen også medtages i det videre arbejde, at fiskeriet i EU konstant udvikles hen imod sta-

dig større selektivitet med så lille påvirkning af miljøet som muligt.

Marine Ingredients Denmark (MID), der repræsenterer de danske producenter af fiskemel og fiskeolie,

hilser den europæiske grønne pagt velkommen. De nuværende og fremtidige udfordringer for klimaet

og miljøet er en omfattende opgave, hvorfor ambitiøse og initiativrige målsætninger ifølge MID er et

stort skridt i den rigtige retning. Det er ligeledes positivt, at man vil styrke den cirkulære økonomi, da

branchen allerede har stort fokus på fuld og effektiv ressourceudnyttelse. MID ser frem til at følge im-

plementeringen af initiativerne, men vil samtidig minde om balancegangen, når der skal indføres til-

tag, da disse kan ramme virksomheder, der, som foreningens medlemmer, konkurrerer i et globalt og

stærk kompetitivt marked.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det Europæiske Råd den 11. -12. december 2019 noterede sig Kommissionens meddelelse om den eu-

ropæiske grønne pagt og anmodede i den forbindelse om Rådet om at gå videre med arbejdet med at

opnå et klimaneutralt EU senest i 2050.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Der er generel opbakning fra Rådet til Kommissionens grønne pagt, som køreplanen for det videre ar-

bejde med grøn omstilling i EU. Mange medlemsstater finder planen tidsmæssig ambitiøs. Det Euro-

pæiske Råd traf i december beslutning om målet om klimaneutralitet i 2050. I forhold til spørgsmålet

om et højere reduktionsmål i 2030, forventes at en række medlemsstater vil presse på for et mere am-

bitiøst EU-mål inden COP 26 i Glasgow på 55 %, mens der ligeledes vil være en række lande, som vil

foretrække en mindre ambitiøs opjustering eller en fastholdelse af det nuværende mål på 40 %.

Det vurderes også, at der vil være bred opbakning til ambitionen om at integrere bæredygtighed på

tværs af EU's politikker, herunder det europæiske semester, og at der opbakning til Kommissionens

køreplan for virkemidler til bedre finansiering af den grønne pagt. Det vurderes dog også, at nogle

medlemsstater i forhandlingerne om de enkelte tiltag vil arbejde for, at de ikke pålægges de samme

byrder, som medlemsstater, der er længere fremme eller har bedre økonomiske forudsætninger for at

gennemføre den grønne omstilling. Der forventes at være bred støtte til en socialt balanceret og ret-

færdig omstilling samtidigt med, at der på nuværende tidspunkt formodes at være uenighed om finan-

sieringen.

Det vurderes, at en række medlemsstater også forventer, at Kommissionen fremlægger et ambitiøst og

tværgående 8. miljøhandlingsprogram med et betydeligt fokus på bedre implementering. Det vurderes

endelig også, at et bredt flertal af lande bakker op om, at EU tager mere globalt lederskab på den

grønne dagsorden.

Medlemsstaternes mere konkrete holdninger forventes først i takt med, at de konkrete udspil fremlæg-

ges af Kommissionen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions europæiske grønne pagt velkommen. Kommissionens priori-

teter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima, natur og miljø, herunder

70 % drivhusgasreduktionsmålet.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de store globale

klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles til en moderne, ressourceeffek-

tiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, natu-

ren og borgernes sundhed beskyttes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i

2050.

Regeringen støtter generelt, at bæredygtighed og relevante verdensmål integreres i det europæiske se-

mester, og at bæredygtighed generelt integreres i alle EU's politikker.

Regeringen ser i første omgang frem til fremlæggelsen af forslag til en ny klimalov med

EU’s mål om

klimaneutralitet i 2050 og arbejder for, at Kommissionens forslag til et opjusteret klimamål for 2030

bliver på mindst 55 % herunder mest mulig reduktion i kvotesektoren. Regeringen vil arbejde for, at

der i EU gennemføres ambitiøse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økonomien, der er nødven-

dige for at opnå klimaneutralitet i EU.

Opnåelsen af disse målsætninger vil kræve en indsats inden for en række områder særligt energi,

transport, landbrug, handel, industri, cirkulær økonomi samt forskning, udvikling og demonstration af

bæredygtige og omkostningseffektive teknologier og løsninger. Regeringen finder det vigtigt, at de

mange initiativer ses i en sammenhæng i Kommissionens grønne pagt, da klima- og miljøudfordrin-

gerne og løsningerne på disse går på tværs af sektorer og politikområder. Regeringen vil arbejde på at

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

holde Kommissionen ansvarlig for at levere på pagtens lovede indhold, og ser frem til at fremføre am-

bitiøse grønne målsætninger og virkemidler i diskussion om de enkelte forslag, efter de er fremlagt.

Regeringen vil i den forbindelse presse på for at sikre et højt ambitionsniveau i de konkrete forslag fra

Kommissionen. Indfrielsen af

EU’s

klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hen-

syntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og europæisk kon-

kurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse.

Regeringen ser ligeledes frem til præsentationen af strategierne for omstillingen til en grøn, bæredyg-

tig og cirkulær europæisk industri. Udviklingen mod et klimaneutralt samfund bør gå hånd i hånd med

en konkurrencedygtig økonomi. Regeringen lægger vægt på, at der anlægges en bred markedsbaseret

tilgang, der understøtter grønne løsninger som en europæisk styrkeposition. Regeringen støtter Kom-

missionens ambition om at stimulere udviklingen af markeder for klimaneutrale og cirkulære produk-

ter, herunder gennem fælles standarder for produkter og understøttelse af transparens omkring for

eksempel produkters og virksomheders påvirkning på klima og miljø.

I forhold til klimaregulering af søfartens udledninger, er det vigtigt EU fortsat arbejder aktivt for og

prioriterer, at der vedtages en ambitiøs global løsning i IMO. En regional løsning medfører stor risiko

for udflagning af skibe fra Europa, karbon lækage samt ulige konkurrence. Derfor bør eventuelle EU-

tiltag, herunder regulering, efterleve principperne om flagneutralitet, undgåelse af CO

lækage samt at

EU-tiltag ikke er til hinder for en global løsning i regi af IMO.

Regeringen ser frem til, at EU's biodiversitetsstrategi indeholder effektive virkemidler til at stoppe til-

bagegangen af den biologiske mangfoldighed, og at EU skal spille en helt central rolle for at få vedtaget

nye globale mål under COP15 i Kina i 2020. Regeringen arbejder endvidere for, at EU hæver ambiti-

onsniveauet yderligere for omstillingen til cirkulær økonomi og lægger særligt fokus på affaldsforebyg-

gelse og ressourceproduktivitet. Regeringen ser frem til en kommende strategi for nulforurening samt

den kommende jord-til-bord strategi.

For så vidt EU’s internationale rolle er regeringen enig med Kommissionen i, at EU skal

gå forrest og

være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil arbejde for, at EU på topmøder om

klima og biodiversitet går foran og presser på for højere globale ambitioner. Regeringen vil også ar-

bejde for, at klima og miljø opprioriteres i

EU’s handelsaftaler

og præferenceordninger blandt andet

via styrkelse af bæredygtighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsaftaler. Regeringen støtter

også, at EU er med til at fastsætte nye internationale standarder, således at de i videst muligt omfang

er i overensstemmelse med EU's klima- og miljøpolitik.

Endelig støtter regeringen også, at der fokuseres på implementering, håndhævelse og opfølgning på

EU's klima- og miljøpolitik, og at Kommissionen snarest muligt fremlægger et 8. miljøhandlingspro-

gram, der understøtter de grønne ambitioner.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2020.

Der er oversendt samlenotat om de økonomiske aspekter af den europæiske grønne pagt til Folketin-

gets Europaudvalg den 9. januar 2020 forud for rådsmødet (ØKOFIN) den 21. januar 2020.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Drøftelser om fremtidens miljø- og klimapolitik blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 13. december 2019 forud for rådsmødet (miljø) den 19. december 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 5. december 2019.

Notaterne er ligeledes sendt til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-

ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under

den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013

KOM (2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-

ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-

grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af

de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et

obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra

større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-

føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og

miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes

sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes

sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik generel indstilling.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-

ternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-

nåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.

Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også

ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-

lene og årlige delmål.



MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020



Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-

menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer

svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet

der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.

Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-

sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske

plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel

vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-

ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-

rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan

ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med

mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt

(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-

rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere

eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,

hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet

op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-

ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige

milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund resultatindikatorer (aggrege-

rede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som

noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig

resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes util-

strækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for ud-

gifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be-

skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo-

litik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-

og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil

dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og

dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-

fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-

der EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemføres

med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under

søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-

ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-

tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-

nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-

onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af

fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til

udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-

strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og biodiversitet følger der krav

om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud

af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyre-

sundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresyg-

domsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-

delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal

sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til

denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-

sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,

som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-

dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte

innovation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes

per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af

medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder

støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser

grundbetalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduk-

tion med mindst 25 %

for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst

75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.),

og støtten over

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-

ning af ulønnet arbejde af ejer m.v.

Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”

beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-

oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de

overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-

ves i medlemsstaternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-

værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-

nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes

for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-

ning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-

lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-

drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-,

klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-

indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-

des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal

ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte

på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-

ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives

dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed

på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller

årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første

indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-

tesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-

rektiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-

og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-

ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan

alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand

af jord og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer. Betalinger i

medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditio-

nalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til vandram-

medirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-

ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter

samt vidensoverførsel og information.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-

hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-

sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-

ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det

foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-

dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-

førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-

gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal

også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af

midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige

ind-

satser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i

årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-

rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte

støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der

kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-

cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-

brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-

givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse

af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive

endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Formandskabets ændringsforslag

Det finske formandskab har fremlagt et samlet konsolideret tekstforslag. Formandskabet har blandt

andet præsenteret en række reviderede tekstforslag på det grønne område, herunder et forslag om øget

fleksibilitet i definitionen af det støtteberettigede areal. Endvidere har formandskabet fremlagt et op-

læg om, at der fastsættes en fælles øremærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætnin-

ger på klima, miljø og biodiversitet. Sidstnævnte er dog endnu ikke præsenteret i form af et konkret

ændringsforslag til Kommissionens forslag.

De væsentligste ændringsforslag fra det østrigske, det rumænske og det finske formandskab er føl-

gende:

Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-

gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist

falder til 35 %.

Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte

performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.

De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling

mellem mænd og kvinder.

Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de

elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.

Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-

distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-

udvikling (søjle II) udgør op til 1,5

mia. €.

Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende

rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.

Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten, som for eksempel udskydelse af

implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for

at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.

Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om

mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-

ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-

reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse

er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-

mer.

Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-

lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge

landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-

kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-

ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.

Derudover foreslås det, at medlemsstater på baggrund af deres behovsanalyse frivilligt kan be-

slutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan. Derudover fremgår det ty-

deligere, at risikostyringsværktøjer ikke er begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.

Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan

ydes støtte på op til 100 %. Det gælder 1) Ikke-produktive investeringer, der sigter mod at beskytte

husdyr mod rovdyr, 2) Projekter, der gennemføres af operationelle grupper under det europæiske

innovationspartnerskab (EIP) og 3) Ikke-produktive investeringer i skovinfrastruktur, jordforde-

ling og jordforbedring.

Det foreslås, at hvis EU-lovgivning resulterer i indførelse af nye krav til landbrugere, kan der ydes

støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver

obligatoriske for landbrugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Det foreslås, at der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en

varighed ned til et år mod ellers 5-7 år.

Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-

lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.

Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-

hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.

Det foreslås, at medlemsstaterne i forbindelse med performanceafstemningen skal kunne justere

enhedsomkostningen for fx investeringer ud fra forudgående ansøgningsrunder og levere kvantita-

tiv information vedr. udbetalinger i det pågældende finansår. Formandskabet lægger op til fortsat

drøftelse af variation for enhedsomkostninger for projektstøtteordninger.

Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres

strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-

dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.

Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,

herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-

ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.

Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-

rende niveau.

Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-

delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %

modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.

Det foreslås desuden i det seneste ændringsforslag, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes

til en række produkter angivet i et bilag til forslaget.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger

vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-

rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-

nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til

fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt

dyrevelfærd.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes

sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik generel indstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets samlede udtalelse

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.

I udtalelsen lægges der blandt andet vægt på følgende:

Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar

2022.

På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte

til eco-schemes, unge

landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-

lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og

den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-

let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-

ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).

Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for

landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-

som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-

tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå

videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-

staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-

stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være

valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde

afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.

Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes

til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel

bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-

mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-

føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-

brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,

der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.

På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-

missionens forslag.

Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet

sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-

lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i

Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.

Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.

Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen

indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-

ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag

under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-

rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler

fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal

forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.

Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for

deres udtalelse af 2. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets

økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende fler-

årige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s flerårige budget, der

indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles

landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af

direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-

nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem

mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-priser)

reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kom-

mer 70 mia. € til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I fa-

ste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020

inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanni-

ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark

reduceres

–

på linje med de andre medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og

fastholdes herefter i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til

landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres med 15,6 % i perioden 2021-2027 sammenlignet med

perioden 2014-2020.

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag. Der tages forbehold for, at

de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således

i høj grad blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og be-

slutninger om øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionalite-

ten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes.

Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af

den årlige konvolut for søjle I.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-

til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem

til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Tabel 1 Den danske tildeling på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

2026

846,1

722,2

2027

846,1

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser

IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres

støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens bud-

getforslag (jf. tabel 1).

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-

rørte areal er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugs-

areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn-

omkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-

menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-

brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-

lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver

mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-

punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-

landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,

hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-

tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en

måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-

nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-

isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget

vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles

for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-

nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-

mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant

lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-

rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-

der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal

begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-

mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender

deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-

tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en

mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-

delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-

mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-

rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at

medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-

sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-

betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den

forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-

brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske

planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-

årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke

tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen

bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet

støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som

en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte

afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-

vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug

& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for

”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-

dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-

delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-

devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at

krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-

dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i

lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at

få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er

færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter

en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-

redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-

tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte

”eco-schemes”, så den konkrete im-

plementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer

er ”green

by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik

er med til

at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den

nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-

vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst

muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-

brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes

og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,

hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-

mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal

det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske

områder. Ordninger under et eco scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-

ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-

række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end

landmænd i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte

nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-

delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere eco

schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling

blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,

hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteor-

ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en

bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af

eco schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret

anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's

landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,

miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler

inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel

færd

– svin 2 % og ”Sektorbalance” 9 %.

Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 % af budgettet til søjle 1 til

eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,

at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder

ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-

den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for

alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed

ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.

Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis

størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger

under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-

løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,

kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end

der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-

rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-

mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-

kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt

ud.

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion

for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det

være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-

devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-

iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-

leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-

kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-

strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for

danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-

grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft

kunne vælge en begrænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et

100 % støtteloft (”capping”). Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har

en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige

stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de

første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes

og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-

lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed

skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-

gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-

føres et støtteloft (”capping”) eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at

sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren

og sukkerroesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for

ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for

den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende

forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorba-

lance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet

aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det vil

sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der

svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-

tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde

varer peger på, at de foreslåede eco schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-

cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer

generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt

nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-

tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-

formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der

er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-

lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-

sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i

kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-

rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der

ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive

kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-

vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet

præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-

sport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til

markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-

get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-

der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet

støtte i

en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at

der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er

også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne

følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig

er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-

tige afvigelser

fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-

værende fokus på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op

om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-

tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ

byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik

arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at

sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-

mænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,

og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,

der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at

der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-

ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-

risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene

at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-

striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud

til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %

til den generelle sats på 43 %.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-

getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion

må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under

landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer

miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin

medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under

omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-

brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under

det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt

acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-

værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-

res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.

Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de

overflyttede midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-

ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har

vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-

dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.

Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-

ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-

det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation

forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et

eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige

ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige

ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-

schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op

til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den

forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og

konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt

på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for

landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-

brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en

bevægelse væk fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede

tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-

gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-

mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-

versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-

lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op

herom.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere

vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-

gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.

Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et

budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-

tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-

brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-

terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-

forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-

tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-

ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-

støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges

på klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-

øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening

kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets

klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk

Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller

som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-

ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag

på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at

der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at

finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-

der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-

der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling

af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,

afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må

ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede

regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-

sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-

værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal

derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har

samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-

forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På

det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme

disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på

lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.

plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være

muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler

planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-

støtte.

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme

søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i

begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte

skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan

også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-

ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den

sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-

mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på

ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har

været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning

på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en

eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af

midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til

klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-

tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der

indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges

dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.

Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et

højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under

søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som

skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-

distrikterne.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening

er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre

grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om

en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-

dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-

finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om

landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis

medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-

ceår for opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-

dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere

plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at

der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det

er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for

også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,

det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-

ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.

Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet

og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-

mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-

fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-

giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver

mere enkelt, som det ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder

et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat

fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til

budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede

budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.

Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som

landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-

gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i

jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske

Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-

radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,

der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er

uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,

som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd

mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-

reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-

ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-

drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark

en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-

form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-

alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,

at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-

gen af de mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket

er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-

pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-

lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og

vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det

Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-

hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-

gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-

gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et

merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-

derne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme

en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-

nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-

overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love

for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan

styrkes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning,

tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-

des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-

eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-

tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

derudover prioriteres at give mulighed

for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så

incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-

rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal

tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-

vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I

forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden

om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og

der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-

torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-

kerne.

FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de

nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger

eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes

EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-

diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-

jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres

ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.

Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1

udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-

citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Sagen har været drøftet på et møde § 2-udvalget (landbrug) den 26. september 2018, hvor følgende

blev bemærket:

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af

niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere

vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er

imod omfordelingen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk

i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange

medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-

tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte

med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens

mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-

sationer for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-

menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til

at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.

Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-

rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-

ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-

sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det

udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange

udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-

ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er

bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-

stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-

deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes

støtteniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-

slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne

til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes

indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-

krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-

udledninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-

under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-

villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på

en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-

og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere

omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-

gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så

landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres

marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller

hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal

kunne forblive støtteberettigede.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-

det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-

nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-

hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018)393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-

mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-

ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er ikke på dagsordenen

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes sat på dagsordenen for et

kommende rådsmøde med henblik generel indstilling.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes

sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik generel indstilling.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-

ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-

ning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-

støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-

testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-

delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-

tes ikke at blive anvendt hvert

år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000

kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye

landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-

brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan.

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-

spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-

der.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Medlemsstaten har

mindst 30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan en-

ten ophæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer senest 15.

oktober. Kommissionen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de

faktisk anmeldte udgifter for hver foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

plan for landbrugspolitikken samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal

således være et match mellem anmeldte udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-

årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,

hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,

når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis

situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlings-

plan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kom-

missionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proportio-

nalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed for

at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav

om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan

føre til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-

terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output

(for hektarer eller antal projekter). En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af

en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten

ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af

manglende fremgang mod milepælene ved performancegennemgangen i sidste ende gøres til en per-

manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan

der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-

vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-

vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet

at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for

landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-

met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan

for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af kontrolsystemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos

støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder in-

denfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske

kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den

pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver

valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-

dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne

skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-

stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-

res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-

systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-

den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.

Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af mæglende overholdelse

af konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed, omfang

og varighed. Støttenedsættelsen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning og

skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten ikke anvender satellitbaseret kontrol på nogle af

kravene omfattet af konditionalitet kan sanktionsniveauet reduceres. Dermed gives der mere fleksibili-

tet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 % som en generel regel,

eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i populationen

udtaget til kontrollen af konditionalitet. Formandskabet foreslår med henblik på videre drøftelse, at

mindre bedrifter skal undtages støttenedsættelser.

Hvis der anvendes satellitbaseret kontrol på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, hvorved kon-

trol-populationen i princippet omfatter alle, vil det være muligt at eventuelle overtrædelser alene skal

føre til støttetræk for den population af bedrifter, som er udtaget til den normale 1 % fysiske kontrol af

alle kravene.

Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med over-

lagte tilfælde af misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om overlagt mis-

ligholdelse har vist sig svært. I stedet foreslår formandskabet, at støttenedsættelse for overtrædelser,

som har omfattende konsekvenser ift. kravets formål, skal kunne forhøjes.

Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere bagatelgrænse for støttenedsæt-

telse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Formandskabet foreslår, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af mulig-

heden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om

overtrædelsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.

Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i

de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to

måneder.

Formandskabet forslår, at der indsættes en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landmænd om-

fattes af finansiel disciplin.

Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis

Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-

anet udfører.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, men forventes

sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik generel indstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets udtalelse

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag

om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal

der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan

der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog

minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det

understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-

valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel

anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd,

som modtager mere end 2.000 € per år.

Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-

ningen om den strategiske plan.

Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med

medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.

Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.

Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.

Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-

derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser

sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.

Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-

oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-

holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det

gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-

systemernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det

koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-

nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke

på årlig basis som Kommissionen har foreslået.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i

Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen

af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-

menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne

om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-

slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin

og reglerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven

kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-

keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret

skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-

betalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for

varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt

er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-

lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et

maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet

på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til

en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen

måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af

mindre

–

og bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-

ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at

monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-

nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der

ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-

get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %

screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og

forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for

landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er

fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk

kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-

devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at

landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-

res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-

tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-

ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der

ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er

den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at

midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-

fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at

miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ

og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,

end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden overf or prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og

over for tunge regnfald og storme.