MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 268: Invitation til teknisk gennemgang 20/2-20 om den danske rapportering til EU om størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark (rapport fra Aarhus Universitet vedlagt)

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 268
Offentligt

STØRRELSE OG UDVIKLING

AF FUGLEBESTANDE I DANMARK – 2019

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 363

2019

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 268: Invitation til teknisk gennemgang 20/2-20 om den danske rapportering til EU om størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark (rapport fra Aarhus Universitet vedlagt)

[Tom side]

STØRRELSE OG UDVIKLING

AF FUGLEBESTANDE I DANMARK – 2019

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 363

2019

Jesper R. Fredshavn

Thomas Eske Holm

Jacob Sterup

Claus Lunde Pedersen

Rasmus Due Nielsen

Preben Clausen

Daniel Palm Eskildsen

Knud N. Flensted

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Dansk Ornitologisk Forening BirdLife (DOF)

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 363

Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Jesper R. Fredshavn

, Thomas Eske Holm

, Jacob Sterup

, Claus Lunde Pedersen

Rasmus Due Nielsen

, Preben Clausen

, Daniel Palm Eskildsen

, Knud N. Flensted

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet,

Institut for Bioscience,

Aarhus Universitet,

Dansk Ornitologisk Forening BirdLife (DOF)

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

December 2019

Kevin Kuhlmann Clausen, Bioscience

Susanne Boutrup

Miljøstyrelsen

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen,

D.P. & Flensted, K.N. 2019. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019.

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363

http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Miljø- og fødevareministeriet fremsendte i oktober 2019 Danmarks Artikel 12-

rapportering for perioden 2013-2018. Rapporteringen i 2019 er foretaget af

Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed på grundlag af rådgivning og metodevalg

fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark

(DOF) har bidraget med data og analyser for fuglearter, der ikke er omfattet af

NOVANA-overvågningen. Formålet med denne rapport er derfor at skabe et overblik

over resultaterne af den danske Artikel 12-rapportering. Afrapporteringen af

fuglearterne er landsdækkende og omhandler i alt 226 arter. I alt er foretaget 245

artsrapporteringer for 46 overvintrende arter, 196 ynglefuglearter og yderligere tre arter,

der kun forekommer i trækperioden, og dermed er alle regelmæssigt forekommende

danske arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister omfattet.

Fuglebeskyttelsesdirektivet, Artikel 12

Grafisk Værksted, AU-Silkeborg

Dobbeltbekkasin Foto: Bjørn Frikke

978-87-7156-464-8

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Indhold

Forord

Sammenfatning

Summary

Ænder

Lappedykkere og andre vandfugle

Rovfugle

Hønsefugle, vandhøns og trane

Måger, terner og alkefugle

Vadefugle

Duer, spætter, ugler mm

Svaler, lærker m.m.

Drosler og andre småfugle

10 Sangere m.m.

11 Kragefugle og tornskader

12 Mejser og andre småfugle

13 Finker, værlinger m.m.

14 Overvintrende vandfugle

15 Referencer

[Tom side]

Forord

Hvert sjette år skal Danmark, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12, rap-

portere størrelse og udvikling af fuglebestande samt Natura 2000-forvalt-

ningsindsatsen til EU-kommissionen. Miljø- og Fødevareministeriet frem-

sendte i oktober 2019 Danmarks Artikel 12-rapportering for perioden 2013-

2018. Rapporteringen i 2019 er foretaget af Miljøstyrelsen som ansvarlig myn-

dighed på grundlag af rådgivning og metodevalg fastlagt af DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Dansk Ornitologisk Forening

BirdLife (DOF) har bidraget med data og analyser for fuglearter, der ikke er

omfattet af NOVANA-overvågningen.

Denne rapport resumerer indholdet i den fremsendte database til EU-kom-

missionen. Rapportens tabeller er trukket direkte fra databasen, og teksten

redegør kort for statusvurderingerne.

Inden opgavens udførelse forelå en klar opgavefordeling mellem DCE, Miljø-

styrelsen og DOF, hvor hvert element i afrapporteringen var fastlagt. DCE har

leveret analyser og vurderinger af ynglefugle og overvintrende fuglearter på

grundlag af data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. Miljø-

styrelsen har bidraget med oplysninger om udpegning af fuglebeskyttelses-

områder, forvaltningsindsats og fremtidige trusler. Det er Miljøstyrelsen som

ansvarlig myndighed, der har fremsendt den endelige database til EU-kom-

missionen. DOF har leveret data for samtlige ynglefuglearters udbredelse på

grundlag af data fra DOFbasen og analyser og vurderinger for ynglefuglear-

ter, der ikke er omfattet af NOVANA-programmet. DCE har stået for den fag-

lige kvalitetssikring af rapporteringen.

Tilvejebringelse af analyser af bestandsopgørelser og udvikling m.m. til brug

for Danmarks Artikel 12-rapportering har været bistået af en faglig arbejds-

gruppe bestående af:

Michael Borch Grell, Miljøstyrelsen

Anders Bergholtz Friis, Miljøstyrelsen

Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening

Daniel Palm Eskildsen, Dansk Ornitologisk Forening

Thomas Eske Holm, DCE, Aarhus Universitet

Rasmus Due Nielsen, DCE, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE, Aarhus Universitet.

Michael Borch Grell fra Miljøstyrelsen har været ansvarlig for den danske Arti-

kel 12-rapportering. Knud Flensted og Daniel Palm Eskildsen, begge fra DOF,

har bidraget med datagrundlag og analyser for flertallet af arterne uden for NO-

VANAs overvågningsprogram. Rapportens tekst er alene forfattet af DCE’s for-

fattere. Miljøstyrelsen og DOF har haft mulighed for at kommentere på rapport-

teksten inden publiceringen, uden at det har givet anledning til ændringer.

Blåhals, Kevin Kuhlmann Clausen

Sammenfatning

Den danske Artikel 12-rapport blev i form af en database fremsendt til EU-kom-

missionen i oktober 2019. Afrapporteringen af fuglearterne er landsdækkende

og omhandler i alt 226 arter. I alt er foretaget 245 artsrapporteringer for 46 over-

vintrende arter, 196 ynglefuglearter og yderligere tre arter, der kun optræder i

trækperioden og dermed er alle regelmæssigt forekommende danske arter på

fuglebeskyttelsesdirektivets lister omfattet. Medlemslandenes rapporter er til-

gængelige på EU-kommissionens hjemmeside, men ud fra databasernes resul-

tater er det vanskeligt at få et overblik over rapporteringen. Formålet med

denne rapport er derfor at give et overblik over resultaterne af den danske Ar-

tikel 12-rapportering.

DCE’s faglige grundlag for Artikel 12-rapporteringen er tilgængelig på nettet

under www.novana.au.dk. Her er data fra 45 ynglefuglearter og 46 overvint-

rende arter, der er omfattet af NOVANA-overvågningen. For 166 fuglearter,

der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen, har DOF benyttet data fra

det netop afsluttede Atlas III projekt (DOF 2019), DOF’s punkttællinger (Mos-

høj m.fl. 2018), DOF’s projekt om truede og sjældne ynglefugle, DATSY, (Ny-

egaard m.fl. 2014)) og Caretaker projektet (Vikstrøm m.fl.2015) samt data fra

DOFbasen. Bestandsstørrelser for de almindeligste arter er vurderet ud fra Ja-

cobsen (1997) i kombination med punkttællingstrends. DCE har kvalitetssik-

ret metoder og vurderinger, og Miljøstyrelsen er den ansvarlige myndighed

over for EU-kommissionen.

I NOVANA-overvågningen er der i 2012-17 foretaget en intensiv overvågning

af ynglefuglearter baseret på registreringer af Miljøstyrelsens medarbejdere

o.a., hvor bestandsstørrelsen opgøres i form af fuldstændige optællinger. I

2012-16 er der endvidere foretaget en ekstensiv overvågning, baseret på data

fra DOF, hvor alene arternes udbredelse registreres. For de overvintrende

vandfugle er overvågningen foretaget af DCE, Aarhus Universitet, som også

har opgjort bestandsestimaterne. Udviklingen i bestandsstørrelse for perio-

derne 2007-2018 og perioden 1980-2018 dokumenteres i det omfang, der er

data hertil. De samlede resultater fra NOVANA-programmets fugleovervåg-

ning er sammenfattet af Nielsen m.fl. (2019).

Bestandstallene i Artikel 12-rapporten er baseret på opgørelsen i 2018 eller så

tæt herpå som muligt. For 166 fuglearter, der ikke er omfattet af NOVANA-

overvågningen er resultaterne baseret på en kontrakt mellem Miljø- og Føde-

vareministeriet og Dansk Ornitologisk Forening. Bestandstallene for yngle-

fugle er opgivet i antal ynglepar. Foruden bestandstallene er angivet trend for

bestandsudviklingen i hhv. den korte periode fra 2007-2018, og den lange pe-

riode fra 1980-2018. Stabile bestande er her defineret som en bestandsudvik-

ling, hvor bestandstallene i perioden højst svinger mellem –10 % og +10 %.

Fremgang i perioden er opdelt i tre kategorier, 0-100 %, 100-500 % og mere

end 500 %. Tilbagegang er også opdelt i tre kategorier, 0-30%, 30-50 % og mere

end 50 %. Bestande med meget fluktuerende bestandsstørrelser er angivet

som fluktuerende og endelig er der mulighed for at angive om bestandsstør-

relsen er ukendt eller data er så sparsomme eller ufuldstændige, at den er

vurderet usikker.

Udviklingen i ynglefuglenes bestandsstørrelser

+++

---

Figur 1a.

Procentvis fordeling i ynglefugle-

nes bestandsudvikling i den korte periode

2007-2018.

Figur 1a viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene i den

seneste 12 års periode (2007-2018). Heraf fremgår at 37 % af arterne har haft

en stabil bestand i de seneste 12 år (blå, =) og 7 % har haft fluktuerende be-

standsstørrelser (gul, <>). 17 % af arternes bestandsstørrelser har været i for-

skellige grader af fremgang:

10 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

3 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

4 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 31 % af arterne haft tilbagegang:

15 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang (-)

11 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang (--)

5 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang (---)

8 % af arterne har ukendt (hvid, x) eller usikker (grå, ?) udvikling.

Figur 1b viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene siden

1980, altså i en næsten 40 år lang periode. 25 % af arterne har haft en stabil

udvikling (=) og 6 % har haft en fluktuerende udvikling (<>). 26 % af arternes

bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

7 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

7 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

12 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Og tilsvarende har 38 % af arterne haft tilbagegang:

4 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

9 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

25 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

5 % af arterne har ukendt eller usikker udvikling i den lange periode.

+++

---

Figur 1b.

Procentvis fordeling i ynglefugle-

nes bestandsudvikling i den lange periode

1980-2018.

+++

---

Udviklingen i trækfuglenes bestandsstørrelser

Figur 2a viser udviklingen i bestandsstørrelser i trækfuglebestandene i perio-

den 2007-2018. 17 % af trækfuglene har haft en stabil bestand (=) og hele 48 %

har haft fluktuerende bestandsstørrelser (<>). 9 % af arternes bestandsstørrel-

ser har været i forskellige grader af fremgang:

0 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

9 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

0 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Tilsvarende har 9 % af arterne haft en tilbagegang og alle på mere end 50 %.

17 % af arterne har ukendt udvikling i perioden.

Figur 2b viser udviklingen i bestandsstørrelser i trækfuglebestandene i den

lange periode fra 1980-2018. Heraf fremgår at 13 % af arterne har haft en stabil

udvikling (=) og 28 % har haft en fluktuerende udvikling (<>). 24 % af arternes

bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

0 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

7 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

17 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 9 % af arterne haft tilbagegang:

2 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

0 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

7 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

27 % af arterne har ukendt eller usikker udvikling i den lange periode.

Figur 2a.

Procentvis fordeling i trækfugle-

nes bestandsudvikling i den korte periode

2007-2018.

+++

---

Figur 2b.

Procentvis fordeling i trækfugle-

nes bestandsudvikling i den lange periode

1980-2018.

Udviklingen i ynglefuglenes udbredelse

Foruden bestandenes status og udvikling indeholder rapporteringen en over-

sigt over frem- og tilbagegange i arternes udbredelse. Til vurdering af yngle-

fuglenes aktuelle udbredelse benyttes registreringer af arternes seneste yng-

lefund. Trend i udbredelsen er baseret på registreringer i 5x5 km kvadrater

fra DOF’s tre Atlas projekter (Dybbro 1976, Grell 1998, DOF 2019) samt DOF-

basen for alle arter.

Figur 3 viser udviklingen i ynglefuglenes udbredelsesareal. Heraf fremgår at

for ca. en tredjedel (36 %) af ynglefuglene har deres udbredelse været stabil,

en tredjedel (37 %) har haft fremgang og en tredjedel (28 %) tilbagegang i ud-

bredelse i den seneste 12 års periode. I den lange periode fra 1980-2018 har

halvdelen (49 %) af ynglefuglene haft fremgang i udbredelse og ca en fjerde-

del (24 %) har haft tilbagegang, mens den sidste fjerdedel (26 %) har haft en

stabil udbredelse. Udbredelsen af den meget sjældne ynglefugl lundsanger er

vurderet ukendt i den lange periode.

Ynglefuglene er beskrevet i kapitlerne 1-13, og de overvintrende vandfugle er

beskrevet i kapitel 14. Der er i flere tilfælde overlap, således at overvintrende

vandfugle også kan optræde som ynglefugle, fx nogle arter af ænder og gæs.

Hvert kapitel er opbygget med en figur for udviklingen i den seneste 12 års

periode og den lange periode siden 1980, en tabel over påvirkningsfaktorer

samt en tabel med angivelser af arternes bestandsstørrelser, udvikling heri

samt i ynglefuglenes udbredelse. Endelig er der bestandsstørrelse og udvik-

ling i fuglebeskyttelsesområderne for udpegningsarterne.

Figur 3a.

Udviklingen i ynglefuglenes ud-

bredelsesareal i den korte periode 2007-

2018

Figur 3b.

Udviklingen i ynglefuglenes ud-

bredelsesareal i den lange periode 1980-

2018.

Summary

The Danish Article 12 National Report submitted to the EU Commission in Oc-

tober 2019 was in the form of a database covering 226 different species. The da-

tabase includes material on all regularly occurring Danish species listed on the

Annexes of the Bird Directive in the form of 245 species reports for 46 wintering

species, 196 breeding species and three additional species that occur only dur-

ing the migratory period. The reports from the Member States are available on

the European Commission's website, but the presentation of the results in the

form of a database makes it difficult to have an overview of the reporting pro-

cess. The purpose of this report is therefore to provide a synopsis of the results

of the Danish Article 12 reporting, giving an overview of the patterns in changes

in migratory and overwintering species as well as breeding abundance and dis-

tributions monitored in the short (2007-2018) and longer term (since 1980)

The existing NOVANA national environmental monitoring programme gener-

ates data for 45 Danish breeding bird species and 46 wintering species. The meth-

ods used to provide Article 12 reporting for these species are accessible online at

www.novana.au.dk. For the remaining 166 bird species not covered by NO-

VANA monitoring, information has been derived from a variety sources, mostly

accumulated by the Danish Ornithological Society/Birdlife Denmark (DOF).

These include the recently completed Atlas III project (DOF 2019), the annual

trends in winter and breeding bird abundance based on point counts (Moshøj et

al. 2018), the DOF DATSY project, monitoring endangered and rare breeding

birds (Nyegaard et al. 2014), their Caretaker project (Vikstrøm et al. 2015). Infor-

mation from unsystematic but extremely abundant data from the DOF bird ob-

servation portal DOFbasen were also incorporated in assessments. Population

sizes for the most common species have been estimated from Jacobsen (1997),

combined with the trends generated from the point counts. The Danish Centre

for Environment and Energy (DCE) at Aarhus University was responsible for

collating the data and has quality-assured both the methods and assessments.

The Danish Environmental Protection Agency (DEPA) is the ultimate responsi-

ble authority for the supply of the data to the European Commission.

Under the NOVANA monitoring programme, intensive monitoring of breeding

bird species was carried out during 2012-17 based on surveys by DEPA staff and

other professionals, where the annual local breeding abundance was calculated

based on complete counts. Additional monitoring was supplemented using data

from DOF, although in some cases only changes in species distributions could

be recorded in this way. Monitoring of migratory, staging and wintering water-

bird abundance as well as an assessment of their status and trends was under-

taken by DCE. The short term trends in annual abundance (for the period 2007-

2018) and in the longer term (1980-2018) are documented to the extent that cur-

rently available data can support such analyses. The overall results from the NO-

VANA bird-monitoring programme are summarized in Nielsen et al. (2019).

The estimates of species abundance in the Article 12 report are based on assess-

ments in 2018 or using the closest available data. For the 166 bird species not

covered under the NOVANA monitoring, the results are based on data re-

ported under a contract between the Ministry of the Environment and Food and

DOF. All species abundance estimates for breeding birds are given as numbers

of breeding pairs. In addition to estimates of abundance, the associated short-

(2007-2018) and long-term (1980-2018) trends are provided for all species. We

+++

---

here define stable trends where abundance has fluctuated between a maxi-

mum of –10% and +10% about the mean. Significant increases during each

period is divided into three categories, 0-100%, 100-500% and more than 500%.

Declines are also divided into three categories, 0-30%, 30-50% and more than

50%. Populations that show very large variability in abundance are character-

ised as fluctuating and where it is not possible to assess population size or the

available data are too sparse or incomplete to make a reasonable assessment

are classified as being of uncertain status.

Trends in species breeding abundance

Figure 1a shows the overall patterns in avian species breeding abundance

over the last 12 years (2007-2018), showing 37 % of species have shown a

stable trend over this period (light blue, =) and 7 % fluctuating without

trends in abundance (yellow, <>). A further 17 % of species' showed in-

creases of some kind: 10 % show a 0-100% increase (light green, +), 3 % 100-

500 % (mid green, ++) and 4 % > 500 % (dark green, +++). Thirty-one percent

of species showed declines: 15 % at a rate of 0-30% (pink, -), 11 % at 30-50%

(red, --) and 5 % at 50-100% (darkred, ---). The remaining 8 % of species have

unknown (white, x) or uncertain status (grey, ?).

Figure 1b shows the overall patterns in avian species breeding abundance

since 1980 (i.e. nearly 40 years), showing 25 % of species have shown a stable

trend over this period (light blue, =) and 6 % fluctuating without trends (yel-

low, <>). A further 26 % of species' showed increases of some kind: 7 % show

a 0-100% increase (light green, +), 7 % 100-500% (mid green, ++) and 12 % >

500 % (dark green, +++). Thirty-eight percent of species experienced de-

clines: 4 % at a rate of 0-30% (pink, -), 9 % at 30-50% (red, --) and 25 % at 50-

100% (darkred, ---). The remaining 5 % of species have unknown (white, x)

or uncertain status (grey, ?).

Figure 1a.

Pie chart showing the percent-

age of Danish breeding bird species in

each of the different trends in abundance

categories over the period 2007-2018.

+++

---

Figure 1b.

Pie chart showing the percent-

age of Danish breeding bird species in

each of the different trends in abundance

categories over the period 1980-2018.

+++

---

Trends in migratory species abundance

Figure 2a shows the overall patterns in migratory bird species abundance

in Denmark over the last 12 years (2007-2018), showing 17 % of species have

shown a stable trend over this period (light blue, =) and 48 % fluctuating

without trends (yellow, <>). A further 9 % of species' showed increases of

some kind: 0 % show a 0-100 % increase (light green, +), 9 % 100-500 % (mid

green, ++) and 0 % > 500 % (dark green, +++). Nine percent of species

showed declines, all of more than 50 % and 17 % of species have unknown

(white, x).

Figure 2b shows the overall patterns in migratory bird species abundance

during 1980-2018, showing 13 % of species have shown a stable trend over

this period (light blue, =) and 28 % fluctuating without trends (yellow, <>).

A further 24 % of species' showed increases of some kind: 0% show a 0-100

% increase (light green, +), 7 % 100-500 % (mid green, ++) and 17 % > 500 %

(dark green, +++). Nine percent of species experienced declines: 2 % at a

rate of 0-30 % (pink, -), 0 % at 30-50 % (red, --) and 7 % at 50-100 % (darkred,

---). The remaining 27 % of species have unknown (white, x) or uncertain

status (grey, ?).

Figure 2a.

Pie chart showing the percent-

age of Danish migratory bird species in

each of the different trends in abundance

categories over the period 2007-2018.

+++

---

Figure 2b.

Pie chart showing the percent-

age of Danish migratory bird species in

each of the different trends in abundance

categories over the period 1980-2018.

Changes in breeding bird distributions

As well as assessing the status and trends of breeding bird species in Den-

mark, the report presents an overview of range expansions and contractions

in species distribution, based on the most recent assessments of breeding dis-

tributions. Trends in breeding distributions of species were assessed based on

changes in registered in presence/absence data within 5x5 km squares from

DOF's three Atlas projects (Dybbro 1976, Grell 1998, DOF 2019) combined

with the DOFbasen data for all species.

Figure 3 summarises patterns in changes in distribution of Danish breeding

bird species. Approximately one-third (36%) of breeding birds have shown no

change in distribution, one-third (37%) have expanded their breeding range

and one-third (28%) shown reductions in distribution over the past 12 years.

Over the longer term (1980-2018), half (49%) of breeding bird species have

expanded their range, approximately a quarter (24%) have contracted, while

the last quarter (26%) have shown no overall change. Changes in the distribu-

tion of the Greenish Warbler

Phylloscopus trochiloides

was not possible to de-

termine over the longer period.

Breeding bird species are described in discrete taxonomic or ecological group-

ings in Chapters 1-13, and the wintering waterbirds are described in Chapter

14. In several cases, there is some overlap, as in the case of wintering water-

bird species that also breed in Denmark (e.g. some species of ducks and

geese). Each species account provides a figure showing changes in abundance

over the past 12 years and in the longer term since 1980 and a table of factors

affecting the abundance of these species. Standard information is provided in

a table on species abundance, trends and changes in breeding distributions.

Finally, there is an assessment of current levels of abundance stock size and

degree of protection provided by protection areas where these species are de-

scribed in the formal designation of such sites.

Figure 3a.

Pie chart showing the percent-

age of Danish breeding bird species in

each of the different trend categories relat-

ing to range changes over the period

2007-2018.

Figure 3a.

Pie chart showing the percent-

age of Danish breeding bird species in

each of the different trend categories relat-

ing to range changes over the period

1980-2018.

Hættemåge (Bjørn Frikke).

Ænder

Edderfugl (John Frikke)

Der yngler 15 arter af ænder i Danmark. De deles traditionelt op i gravænder,

svømmeænder og dykænder, hvor de første to artsgrupper og nogle af dyk-

ænderne om vinteren typisk befinder sig i søer og beskyttede kystafsnit (fx

hvinand og skallesluger), mens andre uden for yngletiden især opholder

sigpå det åbne hav (havdykænder, edderfugl).

Ser man på gruppen af svømmeænder (pibeand, krikand, atlingand, gråand,

knarand, spidsand og skeand) samt gravand og rødhovedet and, er der lidt

flere tilbagegange end fremgange i perioden efter 1980 (Tabel 1.2). Alle svøm-

meænder med undtagelse af skeand har været i tilbagegang i den korte peri-

ode. I perioden siden 1980 er det alene knarand, som har været i fremgang og

er nu den talrigeste art efter gråand af de egentlige svømmeænder. Knarand

blev første gang med sikkerhed registreret som dansk ynglefugl i 1933, og be-

standen er siden vokset gradvist. I 1978-81 blev der optalt 53-87 par på ca. 50

lokaliteter, mens dette tal var steget til 178-298 par på 121 lokaliteter i 1993-96.

Gravand er gået jævnt tilbage efter 1980, mens rødhovedet and er vendt til-

bage som dansk ynglefugl efter at være forsvundet i en årrække.

De ferskvandstilknyttede dykænder, der yngler i Danmark, omfatter taffel-

and, troldand og hvinand. For disse arter synes frem- og tilbagegangene lige-

ligt fordelt. Hvinand har fortsat sin fremgang gennem hele perioden efter

1980 og taffeland har været stabil i perioden. Troldand har ligeledes været

stabil siden 1980, men er dog gået tilbage i den korte periode efter 2007.

Figur 1.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 1.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 1.1.

Påvirkningsfaktorer på ænder. Påvirkningens betydning for be-

standsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer

med lav betydning er ikke angivet.

Fjerne gamle træer

Ukendt påvirkning

Græsningsophør

Ingen påvirkning

Fjerne dødt ved

Kode

A053

A063

A069

A048

A061

A889

A857

A059

A856

A067

A070

A052

A054

A058

A855

Art

Gråand

Edderfugl

Toppet skallesluger

Gravand

Troldand

Knarand

Skeand

Taffeland

Atlingand

Hvinand

Stor skallesluger

Krikand

Spidsand

Rødhovedet and

Pibeand

Edderfugl samt toppet skallesluger og

stor skallesluger opfostrer oftest deres

unger i brak- og saltvand (stor skalleslu-

ger dog også ved større søer). Ynglebe-

standen af edderfugl og toppet skalle-

sluger har været i tilbagegang i både

den korte periode siden 2007 og i den

lange periode siden 1980. Stor skalleslu-

ger er gået frem siden 1980.

I alt har 6 ud af 15 andearter oplevet til-

bagegang i bestanden siden 1980. Siden

2007 har der været tilbagegang for 9 ud

af 15 arter. Samme tendens kan ses i ar-

ternes udbredelse i Danmark (Tabel

1.2). For både dykænder og svømmeæn-

der har arterne mindsket deres udbre-

delse i den korte periode. Knarand,

hvinand og stor skallesluger er også her

eksempler på det modsatte, idet arterne

har øget deres udbredelse i Danmark

markant.

Fiskeri/bifangst

Invasive arter

Ynglebestandene for ænderne er påvirket af en lang række faktorer. For ca.

halvdelen af arterne gælder, at jagt påvirker bestandsstørrelsen af ynglefugle.

Det er dog ikke alle jagtbare arter der påvirkes lige meget af jagt, fx vurderes

det at jagt kun har en lille eller ingen påvirkning på edderfugl og hvinand.

Hver femte art vurderes påvirket af eutrofiering eller invasive arter.

Tabel 1.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). Bestandsstørrelser er antal ynglepar. Bestandenes fremgang er vist i tre kategorier: ”+” (0-100%, lys grøn), ”++” (100-

500%, ml. grøn), ”+++” (>500%, mørk grøn). Tilbagegang er vist som ”-” (0-30%, lys rød), ”--” (30-50%, ml. rød), ”---” (50-100%, mørk

rød)”. Øvrige symboler er ”=” (stabil, blå), ”<>” (fluktuerende, gul), ”?” (usikker, grå) og ”x” (ukendt, hvid). Trend for udbredelse er vist

med samme symboler og farver, dog uden graduering af frem- og tilbagegange. SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyt-

telsesområder for arter på udpegningsgrundlag.

Bestand Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Gråand

Edderfugl

Toppet skallesluger

Gravand

Troldand

Knarand

Skeand

Taffeland

Atlingand

Hvinand

Stor skallesluger

Krikand

Spidsand

Rødhovedet and

Pibeand

Konkurrence

Eutrofiering

Jagt

Anas platyrhynchos

Somateria mollissima

Mergus serrator

Tadorna tadorna

Aythya fuligula

Mareca strepera

Spatula clypeata

Aythya ferina

Spatula querquedula

Bucephala clangula

Mergus merganser

Anas crecca

Anas acuta

Netta rufina

Mareca penelope

18479

18383

2631

1237

524

500

459

339

150

134

125

---

+++

---

+++

---

+++

---

Lappedykkere og andre vandfugle

Sorthalset lappedykker (Bjørn Frikke)

Denne gruppe er meget divers og består ud over fire arter lappedykkere af

skarv, to hejrearter, hvid stork, en ibisart (skestork) og fire arter af svaner og

gæs.

Ynglefuglene i denne gruppe har som helhed klaret sig fint set i det lange per-

spektiv fra 1980. Det er blot hvid stork og toppet lappedykker, som er gået an-

talsmæssigt tilbage, mens de øvrige arter enten har holdt sig på et stabilt niveau,

har fluktueret eller er gået frem (Tabel 2.2). Sorthalset lappedykker forekommer

oftest i søer med hættemågekolonier, og med hættemågernes markante tilbage-

gang var det ventet, at sorthalset lappedykker havde lidt samme skæbne, men

det har ikke været tilfældet. Det er måske fordi sorthalset lappedykker også ses

som pionerart i nyskabte og naturgenoprettede søer, og her har arten muligvis

fundet passende yngleområder.

Skestork genindvandrede til Danmark i 1996, hvor arten blev truffet i forholds-

vis store antal på en række jyske lokaliteter. Fuglene var blevet forstyrret i flere

hollandske ynglekolonier og udvandrede efterfølgende i stor stil. Skestorkene

har øjensynligt fundet sig godt tilrette herhjemme, og i den efterfølgende peri-

ode er ynglebestanden vokset jævnt, så den nu udgør over 300 par.

I den korte periode efter 2007 har der været lidt flere bestandstilbagegange.

Skarven er gået tilbage som ynglefugl efter en markant fremgang igennem

1980erne og 1990erne ligesom der for toppet lappedykker og gråstrubet lap-

pedykker har været mindre tilbagegange. For toppet lappedykker har også

været en tilbagegang i ynglebestanden i den lange periode efter 1980 og for

fiskehejre er den gået frem.

Figur 2.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 2.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 2.1.

Påvirkningsfaktorer på lappedykkere og andre vandfugle. Påvirknin-

gens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M).

Påvirkningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Ophobning af planterester

Kollision (Vindmøller, el)

Kode

A391

A043

A028

A036

A045-C

A005

A004

A006

A034

A021

A008

A044-X

A031-B

Art

Skarv

Grågås

Fiskehejre

Knopsvane

Bramgås

Toppet lappedykker

Lille lappedykker

Gråstrubet lappedykker

Skestork

Rørdrum

Sorthalset lappedykker

Canadagås

Hvid stork

Yngleudbredelsen for næsten alle

arterne i denne gruppe er stabil eller

stigende i perioden efter 1980, dog

med undtagelse af hvid stork, der

har indskrænket udbredelsesområ-

det (Tabel 2.2). Toppet lappedykker

har ligget på et stabilt niveau, mens

de øvrige arter er gået frem. Blandt

disse arter er skestork, som, da den

vendte tilbage efter 27 års fravær,

slog sig ned i Limfjorden og senere

har spredt sig til Ringkøbing Fjord

og Vadehavet. Registreringer af

skestorke i andre danske områder

tyder på, at arten vil kunne fortsætte

ekspansionen i Danmark. I den

korte periode efter 2007 har udbre-

delserne også været stabile eller i

fremgang, bl.a. for gråstrubet lappe-

dykker. Eneste tilbagegange, som er

registreret blandt de mere talrige ar-

ter, er for toppet lappedykker. For

de fåtallige arter er der i den korte

periode tilbagegang i udbredelse for

canadagås og hvid stork.

Rekreative aktiviteter

Jagt/efterstræbelse

Klimaforandringer

Intensiv landbrug

Bestandsstørrelsen af lappedykkere og andre vandfugle påvirkes af flere fak-

torer, hvoraf flest arter påvirkes af jagt/efterstræbelse og eutrofiering (Tabel

2.1). Hvid stork er den art hvis bestand påvirkes af flest faktorer, hvor især

intensivt landbrug, dræning og kollisioner har høj betydning.

Tabel 2.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang bestand trend

Skarv

Phalacrocorax carbo sinensis

33186

+++

25661

Grågås

Anser anser

14703

+++

Fiskehejre

Ardea cinerea

5521

Knopsvane

Cygnus olor

4690

Bramgås

Branta leucopsis

4511

+++

4509

Toppet lappedykker

Podiceps cristatus

3418

---

Lille lappedykker

Tachybaptus ruficollis

2177

Gråstrubet lappedykker

Podiceps grisegena

754

Skestork

Platalea leucorodia

334

+++

332

Rørdrum

Botaurus stellaris

218

212

Sorthalset lappedykker

Podiceps nigricollis

135

Canadagås

Branta canadensis

Hvid stork

Ciconia ciconia

---

Ingen påvirkning

Eutrofiering

Dræning

Bifangst

Rovfugle

Lærkefalk (Bjørn Frikke)

Der er blevet indrapporteret oplysninger om 14 arter rovfugle til EU, men det

er strengt taget kun de 13, som er regelmæssige ynglefugle i Danmark. Blå

kærhøg har godt nok ynglet i flere områder i Vest- og Sønderjylland i begyn-

delsen af 1990erne, men det er ikke lykkedes for arten at etablere sig som re-

gelmæssig ynglefugl i Danmark.

Set over den lange periode fra 1980 er det alene duehøg, hvis bestand er gået

tilbage, mens bestanden af de øvrige arter enten har holdt sig på et stabilt ni-

veau, har fluktueret eller er gået frem, og rovfuglene må som helhed siges, at

have klaret sig godt (Tabel 3.2). Tilbagegangen for duehøg skal ses i sammen-

hæng med en fremgang for arten efter fredningen af rovfugle i 1967, og er

derfor overraskende. Holland er et langt mere industrialiseret og tæt befolket

land end Danmark, men i Holland er duehøgebestanden ikke desto mindre

meget tættere end i Danmark. En anden art, som har større og tættere yngle-

bestande i vore nabolande er lærkefalk. Denne art er godt nok gået frem siden

1980, men bestanden er stadig meget lille, og det indrapporterede antal yng-

lepar for lærkefalk var 20. Det danske mosaiklandskab med marker, søer,

skove og enge passer godt til lærkefalk, men det er på trods af dette, ikke lyk-

kedes arten at opbygge en særlig stor bestand. Listen af ynglende rovfugle i

Danmark er øget med to arter i perioden efter 1980, idet havørn vendte tilbage

med to succesfulde par i 1996 og har siden spredt sig til hele landet. Kongeørn

er ikke tidligere kendt som ynglefugl i Danmark, men et par slog sig ned i

Lille Vildmose i 1997 og fik med sikkerhed unger på vingerne i 1999. Bestan-

den er nu oppe på 4 par.

I den korte periode efter 2007 er der kun en bestandstilbagegang for den mere

talrige musvåge. Dette er dog blot en mindre tilbagegang, og i den lange pe-

riode siden 1980 er arten overordnet gået frem.

Figur 3.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 3.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 3.1.

Påvirkningsfaktorer på rovfugle. Påvirkningens betydning for be-

standsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer

med lav betydning er ikke angivet.

Rekreative aktiviteter

Fjerne gamle træer

Ukendt påvirkning

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

Kode

A087

A898

A096

A081

A072

A899

A074

A075

A084

A099

A103

A094

A091

A082

Art

Musvåge

Spurvehøg

Tårnfalk

Rørhøg

Hvepsevåge

Duehøg

Rød Glente

Havørn

Hedehøg

Lærkefalk

Vandrefalk

Fiskeørn

Kongeørn

Blå kærhøg

Gruppen af rovfugle har med hensyn til

ændringer i udbredelse klaret sig særde-

les godt. Alle arter har øget deres udbre-

delsesområde siden 1980, med udtagel-

sen af hedehøg, som har haft tilbage-

gang. Fire arter har haft tilbagegang i

den korte periode siden 2007. Duehø-

gens antalsmæssige tilbagegang falder

sammen med en indskrænkning af ud-

bredelsesområdet. Lærkefalk er gået

frem i den lange periode og stabiliseret

sig i den korte periode.

Den største påvirkning af rovfuglebe-

standene er rekreative forstyrrelser (Ta-

bel 3.1). For fem af arterne er rekreative

aktiviteter vurderet at have en høj be-

tydning og for to arter en middel betyd-

ning. Ulovlig jagt er en trussel for fem af

arterne. Især bestanden af duehøg er på-

virket af ulovlig efterstræbelse. Den art

der er påvirket af flest faktorer er hvep-

sevåge, hvor også dræning og fjernelse

af gamle træer har betydning.

Tabel 3.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Musvåge

Buteo buteo

4150

Spurvehøg

Accipiter nisus

1912

Tårnfalk

Falco tinnunculus

1775

Rørhøg

Circus aeruginosus

1070

Hvepsevåge

Pernis apivorus

650

Duehøg

Accipiter gentilis

350

---

Rød glente

Milvus milvus

134 - 200

+++

Havørn

Haliaeetus albicilla

93 +++

+++

Hedehøg

Circus pygargus

Lærkefalk

Falco subbuteo

Vandrefalk

Falco peregrinus

19 +++

+++

Fiskeørn

Pandion haliaetus

Kongeørn

Aquila chrysaetos

Blå kærhøg

Circus cyaneus

Ingen påvirkning

Ulovlig Jagt

Forgiftning

Trafikdrab

Dræning

Hønsefugle, vandhøns og trane

Trane (Peter Bundgaard)

Denne gruppe består af fire arter hønsefugle, fem arter vandhøns og trane.

Blandt hønsefuglene er fasan ikke hjemmehørende i Danmark, men stammer

udelukkende fra udsætninger af fugle som oprindeligt kommer fra Asien. Ur-

fugl yngler ikke længere her i landet, og der er således kun to hønsefugle til-

bage blandt de danske ynglefugle og heraf er en ukendt del af bestanden af

agerhøne baseret på udsætninger.

Billedet for bestandsudviklingen efter 1980 er broget for denne gruppe fugle,

og der er næsten lige mange frem- og tilbagegange i bestandene set over den

lange periode (Tabel 4.2). En af de arter, som er gået meget frem i perioden,

er trane. I 1980 var der ganske få tranepar fordelt på nogle hedemoser i Nord-

jylland, men op igennem 1990’erne spredte fuglene sig først til Bornholm og

senere til landets øvrige dele, så der i dag er mindst 400 par traner i Danmark.

Vagtel er en anden art, som er gået frem, men i hvilket omfang fuglene yngler

her i landet, er dog uklart. Plettet rørvagtel hører til de relativt få ynglefugle-

arter i gruppen, der fluktuerer i antal fra år til år. Den yngler i våde enge og

sumpområder og registreres typisk i to perioder af året med det første hold i

april måned. Omkring 1. juli dukker der så en anden bølge af fugle op, som

visse år kan være mere talrig end den første bølge. Set over den lange periode

fra 1980 vurderes arten som antalsmæssigt stabil, men som nævnt med meget

store år til år svingninger.

I den korte periode efter 2007 er der flest arter der er uændrede eller fluktue-

rende, og det er blot trane, der kan vise fremgang. Fasan, blishøne og grønbe-

net rørhøne er i tilbagegang.

Figur 4.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 4.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 4.1.

Påvirkningsfaktorer på hønsefugle, vandhøns og trane. Påvirknin-

gens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M).

Påvirkningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Dræning/vandindvinding

Eutrofiering af landareal

Eutrofiering af søareal

Rekreative aktiviteter

Kode

A115-X

A125

A644

A123

A118

A113

A127

A122

A119

A876

Art

Fasan

Blishøne

Agerhøne

Grønbenet rørhøne

Vandrikse

Vagtel

Trane

Engsnarre

Plettet rørvagtel

Urfugl

Udviklingen i udbredelse for denne

gruppe er mere positiv end bestandsud-

viklingerne (Tabel 4.2). Trend for udbre-

delse domineres af stabilitet eller frem-

gang, når man ser bort fra urfugl, hvor de

sidste fugle blev registreret i Danmark i

1998, og agerhøne hvor en ukendt del af

bestanden er baseret på udsætninger. Tra-

nes store bestandstilvækst er reflekteret i

en udvidelse af udbredelsesområdet set

både over den lange og korte periode. På

trods af de fluktuerende antal for plettet

rørvagtel og engsnarre i den korte peri-

ode efter 2007 har udbredelsen været sti-

gende for disse arter.

Det er især intensivt landbrug og pestici-

der der påvirker bestandene i denne

gruppe (Tabel 4.1). Især engsnarre og

vagtel er påvirket af effekter fra landbru-

get, hvor også dræning, eutrofiering og

græsningsophør påvirker arternes be-

standsstørrelse.

Jagt/efterstræbelse

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Arter med en landsdækkende udbredelse vil ofte kunne gennemgå en tilba-

gegang i antal, uden det slår igennem på udbredelsen. Blishøne og grønbenet

rørhøne er eksempler på dette forhold.

Tabel 4.2.

Bestandsstørrelser 2019 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og

symboler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Fasan

Phasianus colchicus

92457

Blishøne

Fulica atra

6414

---

Agerhøne

Perdix perdix

4702

---

Grønbenet Rørhøne

Gallinula chloropus

3359

---

Vandrikse

Rallus aquaticus

1632

Vagtel

Coturnix coturnix

552

+++

Trane

Grus grus

400 - 550 +++

+++

Engsnarre

Crex crex

Plettet rørvagtel

Porzana porzana

Urfugl

Lyrurus tetrix

---

Ingen påvirkning

Pesticider

Måger, terner og alkefugle

Hættemåge (Peter Bundgaard)

Med otte arter dominerer måger denne gruppe, og samtidig er mågerne de in-

dividmæssigt talrigeste arter i gruppen. Der er endvidere syv arter terner,

hvoraf en art, sortterne, hører til moseternerne, foruden tre arter af alkefugle.

Mågerne har klaret sig relativt godt i perioden efter 1980, dog er to arter, hæt-

temåge og stormmåge, gået ret kraftigt tilbage i antal (Tabel 5.2). Hættemåge

yngler fortrinsvis ved søer og moser inde i landet i modsætning til de andre

talrige måger, som oftest yngler ved kysten. Hættemåge er gået støt tilbage

igennem hele perioden, og der er i dag kun 40 % af det antal ynglefugle, der

var i begyndelsen af 1980erne. Alkefuglene har klaret sig godt, og bestandene

for alle tre arter er gået frem. Modsætningen hertil er ternerne, hvor blot én

art er gået frem (rovterne), mens tre arter er gået tilbage, og tre arter har fluk-

tueret eller holdt sig på et stabilt niveau. Rovternen genindvandrede til landet

i 2008 efter at have været fraværende i en årrække, og arten har siden genind-

vandringen ynglet hvert år i stigende antal. Sorthovedet måge har inden for

perioden etableret sig som dansk ynglefugl og yngler nu årligt om end fåtal-

ligt spredt over hele landet i kolonier af andre mågearter. Dværgmåge og

sandterne yngler ikke længere årligt i Danmark.

I den korte periode efter 2007 er billedet noget anderledes end i den lange

periode. Halvdelen af arterne har været stabile eller fluktuerende og kun fire

i fremgang. Splitterne, som i den lange periode siden 1980 har været stabil, er

i den korte periode i tilbagegang. Arten er tillige som helhed gået tilbage i

Nordeuropa. Fuglene er koncentreret i nogle få men ofte meget store kolonier,

som vagabonderer, alt efter, hvor fuglene er i sikkerhed for prædation fra

landlevende pattedyr og store måger. Stormmåge og dværgterne går tilbage

Figur 5.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 5.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 5.1.

Påvirkningsfaktorer på måger, terner og alkefugle. Påvirkningens

betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M).

Påvirkningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Rekreative aktiviteter

Ophobning af planter

Ukendt påvirkning

Klimaforandringer

Intensiv landbrug

Ingen påvirkning

Oversvømmelse

Fiskeri/bifangst

Konkurrence

efter 2007, mens kun dværgterne holder

sig stabil i antal set over den lange peri-

ode siden 1980. Sildemåge som art går

frem, men underarten baltisk sildemåge

Larus fuscus fuscus

er gået fra en ynglebe-

stand på ca. 1000 par i 1950 til ikke læn-

gere at yngle i Danmark.

Udviklingen i udbredelse for måger, ter-

ner og alkefugle er mindre positiv end

bestandsudviklingerne, idet udbredel-

sen for halvdelen af arterne er gået til-

bage (Tabel 5.2). For mågerne og alkefug-

lene er der overvægt af arter i fremgang,

men for ternerne er blot én art stabil i ud-

bredelse, mens resten er i tilbagegang.

Hættemågen er trods en dansk ynglebe-

stand på 67.300 par i 2017 i tilbagegang

og splitterne er ligeledes gået tilbage i

udbredelse.

De arter der er i tilbagegang, hvilket især

vil sige ternerne, er truet af rekreative ak-

tiviteter på ynglepladserne, hvilket har

en meget høj påvirkning (Tabel 5.1).

Fordi arterne yngler meget kystnært er

klimaforandringer og oversvømmelser

også en trussel. De små måger og alke-

fugle er især påvirket af bifangst og kon-

kurrence med andre arter.

Kode

A890

A179

A182

A489

A887

A194

A863

A202

A187

A200

A193

A885

A188

A197

A894

A176

A189

A862

Art

Sølvmåge

Hættemåge

Stormmåge

Sildemåge

Lomvie

Havterne

Splitterne

Tejst

Svartbag

Alk

Fjordterne

Dværgterne

Ride

Sortterne

Rovterne

Sorthovedet måge

Sandterne

Dværgmåge

Pesticider

Tabel 5.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand trend

Sølvmåge

Hættemåge

Stormmåge

Sildemåge

Lomvie

Havterne

Splitterne

Tejst

Svartbag

Alk

Fjordterne

Dværgterne

Ride

Sortterne

Rovterne

Sorthovedet måge

Sandterne

Dværgmåge

Larus argentatus argentatus

Larus ridibundus

Larus canus

Larus fuscus

Uria aalge

Sterna paradisaea

Thalasseus sandvicensis

Cepphus grylle

Larus marinus

Alca torda

Sterna hirundo

Sternula albifrons

Rissa tridactyla

Chlidonias niger

Hydroprogne caspia

Larus melanocephalus

Gelochelidon nilotica

Hydrocoloeus minutus

85926

67300

13938

7456

7000

4900

3905

3836

2500

1300

635

457

409

44 - 50

17 - 20

+++

---

+++

---

+++

---

2917

3179

579

403

Vadefugle

Dobbeltbekkasin (Peter Bundgaard).

I Danmark yngler 17 arter af vadefugle regelmæssigt i enge, strandenge, sand-

strande, hedemoser, heder og skov. Fælles for dem alle er, at de foretrækker

ekstensivt dyrkede eller uberørte vådområder. Mange af arterne er fåtallige,

og kun syv af disse arter har danske ynglebestande på mere end 1.000 par.

Hovedparten af vadefuglene har øjensynlig haft svært ved at opretholde de

danske ynglebestande, og kun én art, storspove er gået frem i antal i perioden

efter 1980, mens nogle få arter har haft stabile bestande (Tabel 6.2). De reste-

rende otte arter er alle i tilbagegang.

Figur 6.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

I den korte periode efter 2007 er bestanden af fem arter i tilbagegang. Alle

øvrige arter af vadefugle har enten haft stabile bestande eller været fluktue-

rende. Der er efter 2007 ingen arter der er i fremgang. Det er bemærkelsesvær-

digt, at bestanden for de to talrigeste arter af vadefugle er gået tilbage, både

når man betragter den lange og den korte periode.

Billedet af udviklingen i udbredelse er næsten lige så negativt for denne

gruppe som bestandsudviklingerne (Tabel 6.2). I den lange periode efter 1980

er udbredelsen af fire arter gået frem, tre har holdt sig stabile mens 10 arter er

gået tilbage. I den korte periode er kun to arter gået frem, seks arter har holdt

sig stabile og ni arter er gået tilbage.

Der er flere betydelige trusler for vadefuglene (Tabel 6.1). Det er især dræning,

intensivt landbrug, prædation, konkurrence og rekreative aktiviteter der på-

virker fuglene negativt. Som eksempler kan nævnes stor præstekrave og dob-

beltbekkasin, som er under pres af vidt forskellige faktorer. Stor præstekrave

yngler ved kysterne, og bestanden er gået tilbage parallelt med menneskers

Figur 6.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 6.1.

Påvirkningsfaktorer på vadefugle. Påvirkningens betydning for be-

standsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer med

lav betydning er ikke angivet.

Ophobning af planterester

Dræning/vandindvinding

Lukning af grusgrave

Rekreative aktiviteter

Kode

A142

A130

A162

A132

A155

A153

A137

A614-A

A136

A768

A466-B

A166

A138

A165

A861

A169

A140

Art

Vibe

Strandskade

Rødben

Klyde

Skovsneppe

Dobbeltbekkasin

Stor præstekrave

Stor kobbersneppe

Lille præstekrave

Storspove

Engryle (almindelig ryle)

Tinksmed

Hvidbrystet præstekrave

Svaleklire

Brushane

Stenvender

Hjejle

rekreative udnyttelse af kysterne

og dermed en markant stigning i

forstyrrelsestrykket på fuglene.

For dobbeltbekkasin er tilbage-

gangen sket parallelt med tab af

ynglebiotoper i form af våde enge

med vandpytter og tuer, og det er

blevet sjældent at høre artens ka-

rakteristiske brummen, når den

styrtdykker med udspilede hale-

fjer for at markere sit territorium.

Tabel 6.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestands-

Bestand

trend

Udbredelse

SPA

tren

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort lang kort lang

bestand

Vibe

Strandskade

Rødben

Klyde

Skovsneppe

Dobbeltbekkasin

Stor præstekrave

Stor kobbersneppe

Lille præstekrave

Storspove

Engryle (almindelig ryle)

Tinksmed

Hvidbrystet præstekrave

Svaleklire

Brushane

Stenvender

Hjejle

Vanellus vanellus

Haematopus ostralegus

Tringa totanus

Recurvirostra avosetta

Scolopax rusticola

Gallinago gallinago

Charadrius hiaticula

Limosa limosa limosa

Charadrius dubius

Numenius arquata

Calidris alpina schinzii

Tringa glareola

Charadrius alexandrinus

Tringa ochropus

Calidris pugnax

Arenaria interpres

Pluvialis apricaria

17115

7560

7139

2500

2000

1519

1008

550

512

450

141

107

Ukendt påvirkning

Klimaforandringer

Intensiv landbrug

Overgræsning

Konkurrence

Jagt/fiskeri

---

141

100

1865

Duer, spætter, ugler mm

Lille flagspætte (Bjørn Frikke)

I denne gruppe er der 22 arter fra otte familier, med ugler (7 arter), duer (5

arter) og spætter (5 arter) som de talrigeste familier. Endvidere findes fem fa-

milier med hver en enkelt art: Gøg, mursejler, natravn, isfugl og biæder.

Blandt disse fugle findes tre arter, som har etableret sig siden 1980erne. Stor

hornugle har opbygget en solid ynglebestand i Jylland fra 1984 efter massive

udsætninger af arten i Nordtyskland. Den anden art er perleugle, som ind-

vandrede i 1979. Arten blev i en årrække registreret alene på Bornholm, men

er de senere år også som ynglende i Jylland. Den tredje art er biæder, der siden

slutningen af 1990’erne ved flere lejligheder har ynglet i Danmark.

Figur 7.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Duerne har klaret sig bedst i denne gruppe med to arter på stabilt bestands-

niveau og tre arter i fremgang efter 1980 (Tabel 7.2). Blandt spætterne er to

arter gået frem, to arter er stabile og en art er gået tilbage. To uglearter udviser

en positiv bestandsudvikling, en art er gået tilbage, mens to arter har holdt

sig stabil. Gøg og mursejler er gået tilbage, isfugl fluktuerer, mens natravn har

været stabil. Natravn yngler i åbne, sandede fyrreskove, på grænsen mellem

skov og hede eller i åbne dele af nåleskovsplantager. Arten har udvist stor

stabilitet i yngleantal i perioden efter 1980. Lille flagspætte har efter det første

ynglefund i 1964 spredt sig til de østlige landsdele som resultat af en indvan-

dring fra Sverige. I Sønderjylland blev det første ynglefund gjort i 1974, og

arten har nu en stabil ynglebestand i Danmark.

I den korte periode efter 2007 er fem arter i bestandsfremgang, mens seks af

de 22 arter ikke udviser nævneværdige forandringer i antal heriblandt mur-

sejler og slørugle. Tilbagegange er registreret for ringdue, tyrkerdue, gøg, tur-

teldue og kirkeugle, mens isfugl og mosehornugle har fluktueret.

Figur 7.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 7.1.

Påvirkningsfaktorer på duer, spætter ugler mm. Påvirkningens betyd-

ning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirk-

ningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Dræning/vandindvinding

Rekreative aktiviteter

Fjerne gamle træer

Ukendt påvirkning

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Kode

A687

A658

A206-X

A209

A212

A226

A219

A221

A207

A224

A229

A213

A236

A866

A233

A869

A215

A210

A218

A230

A222

A223

Art

Ringdue

Stor flagspætte

Klippedue

Tyrkerdue

Gøg

Mursejler

Natugle

Skovhornugle

Huldue

Natravn

Isfugl

Slørugle

Sortspætte

Grønspætte

Vendehals

Lille flagspætte

Stor hornugle

Turteldue

Kirkeugle

Biæder

Mosehornugle

Perleugle

Ingen påvirkning

Fjerne dødt ved

Jagt/regulering

Pesticider

Som helhed ser udviklingen i udbre-

delse mere positiv ud for denne

gruppe end bestandsudviklingerne. I

den lange periode efter 1980 er udbre-

delsen for 16 arter ekspanderet, mens

to arter har indskrænket deres udbre-

delse (Tabel 7.2). Arterne med et fal-

dende udbredelsesområde er kirke-

ugle og mosehornugle.

For arter i tilbagegang er de største

trusler intensivt landbrug, dræning,

pesticider og fjernelse af gamle træer

(Tabel 7.1).

Tabel 7.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og

symboler er som i Tabel 1.2

Bestand Bestandstrend Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Ringdue

Columba palumbus

319307

Stor flagspætte

Dendrocopos major

135483

Klippedue

Columba livia

40000

Tyrkerdue

Streptopelia decaocto

28932

Gøg

Cuculus canorus

13236

Mursejler

Apus apus

10518

Natugle

Strix aluco

2447

Skovhornugle

Asio otus

2000

Huldue

Columba oenas

1136

Natravn

Caprimulgus europaeus

550

Isfugl

Alcedo atthis

300 <>

Slørugle

Tyto alba

300

Sortspætte

Dryocopus martius

225

+++

Grønspætte

Picus viridis

219

---

Vendehals

Jynx torquilla

212

Lille flagspætte

Dryobates minor

Stor hornugle

Bubo bubo

70 ++

+++

Turteldue

Streptopelia turtur

+++

Kirkeugle

Athene noctua

---

Biæder

Merops apiaster

Mosehornugle

Asio flammeus

6 <>

Perleugle

Aegolius funereus

Svaler, lærker m.m.

Landsvale (Saxifraga – Martin Mollet)

Denne gruppe består af 15 arter af spurvefugle og omfatter lærker (tre arter),

svaler (tre arter), pibere (fire arter), vipstjerter (tre arter) samt vandstær og

jernspurv. Gruppen har som helhed klaret sig mindre godt i den lange peri-

ode (Figur 9.1). Blot en enkelt art, hvid vipstjert, er gået frem i bestandsudvik-

lingen, mens ti arter er gået tilbage (Tabel 8.2). Tre arter har haft en stabil be-

standsudvikling, mens den er rapporteret som ukendt for én art.

Digesvale er en af de arter, som ikke har været i stand til at opretholde be-

standsniveauet. Arten graver reden ud i klinter, skrænter og grusgrave, men

det er ikke nødvendigvis manglen på egnede ynglepladser, som har forårsa-

get tilbagegangen. Som mange andre insektædere tilbringer digesvalerne ho-

vedparten af året i vinterkvarteret i Afrika, og det kan meget vel være ugun-

stige forhold der, der har ført til den negative bestandsudvikling for arten.

Blandt de sjældneste arter i gruppen (med færre end 100 ynglepar) har der i

den lange periode været kraftig tilbagegang for både markpiber (der måske

er helt forsvundet som dansk ynglefugl), toplærke og skærpiber, mens ten-

densen er usikker for vandstær, hvor bestanden altid har ligget på et lavt ni-

veau.

I den korte periode efter 2007 er der registreret tilbagegang i antal for seks

arter, dvs. færre end i den lange periode. Ingen af arterne er gået frem, mens

otte arter har haft en stabil bestandsudvikling. Sanglærke, skovpiber, dige-

svale og bjergvipstjert har alle haft tilbagegang i både den korte og den lange

periode.

For de syv talrigeste arter i gruppen med bestandsstørrelser på 10.000 par eller

flere, er der ikke registreret ændringer i udbredelse, hverken i den lange eller

korte periode (Tabel 8.2). Det skyldes, at arterne er så udbredte i Danmark, at

Figur 8.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 8.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 8.1.

Påvirkningsfaktorer på svaler, lærker m.m. Påvirkningens betydning for be-

standsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer med lav be-

tydning er ikke angivet.

Rekreative aktiviteter

Dræning/kystsikring

Jagt/efterstræbelse

Ukendt påvirkning

Klimaforandringer

Intensiv landbrug

Kode

A247

A251

A262

A256

A266

A738

A257

A249

A260

A246

A261

A666

A264

A244

A255

Art

Sanglærke

Landsvale

Hvid vipstjert

Skovpiber

Jernspurv

Bysvale

Engpiber

Digesvale

Gul vipstjert

Hedelærke

Bjergvipstjert

Skærpiber

Vandstær

Toplærke

Markpiber

der skal ske meget store ændringer

i bestandene, før det giver sig ud-

slag i udbredelsesmønstret. Ud af

de otte mindst talrige arter er der

for seks arter registeret et fald i ud-

bredelsen i den lange periode,

blandt andet kommer den mar-

kante tilbagegang for digesvale til

udtryk i et fald i udbredelsen efter

1980, mens der ikke er registreret

ændringer siden 2007. Hedelærke

har som den eneste art i gruppen

forøget sit udbredelsesområde i

både den korte og den lange peri-

ode.

Bestandene er påvirket af en lang

række faktorer (Tabel 8.1). Det er

dog især intensivt landbrug der

påvirker arterne i det åbne land,

men arter tilknyttet våde enge og

kystskrænter er truet af hhv. dræ-

ning og kystsikring.

Græsningsophør

Tabel 8.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand trend

Sanglærke

Alauda arvensis

660650

---

Landsvale

Hirundo rustica

208558

Hvid vipstjert

Motacilla alba

136026

Skovpiber

Anthus trivialis

71197

Jernspurv

Prunella modularis

70606

---

Bysvale

Delichon urbicum

30400

Engpiber

Anthus pratensis

29214

---

Digesvale

Riparia riparia

9210

---

Gul vipstjert

Motacilla flava

3762

---

Hedelærke

Lullula arborea

350 - 450

Bjergvipstjert

Motacilla cinerea

299

Skærpiber

Anthus petrosus

---

Vandstær

Cinclus cinclus

Toplærke

Galerida cristata

---

Markpiber

Anthus campestris

---

Ingen påvirkning

Eutrofiering

Pesticider

Drosler og andre småfugle

Rødhals (Saxifraga – Piet Munsterman)

I denne gruppe finder vi 12 arter af spurvefugle, nemlig drosler (fire arter,

jorddrosler (fem arter), bynkefugle (to arter) og stenpikker. I gruppen findes

Danmarks talrigeste ynglefugl, solsort, med 2,1 mio. par.

I den lange periode siden 1980 er der store forskelle på bestandsudviklingen

for arterne i denne gruppe (Tabel 9.2). Fire arter er gået frem, og fire er gået

tilbage, mens tre arter har holdt sig stabile og en enkelt har fluktueret.

Blåhals vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1992 efter ca. 100 års fravær.

Genindvandringen var resultat af en stærkt voksende bestand i Holland og

Nordtyskland. Efterfølgende er bestanden vokset markant i Sønderjylland,

hvor arten i visse områder er ret almindelig, og fuglene har spredt sig til store

dele af Jylland og er under spredning på Fyn og Sjælland.

I den korte periode efter 2007 er der kun registreret tilbagegang for en enkelt

art (nattergal), mens fem arter har været i fremgang. To arter, sortstrubet byn-

kefugl og rødstjert, har haft konstant fremgang i både den lange og korte pe-

riode, og desuden har blåhals haft fremgang i store dele af perioden.

De fleste arter i gruppen har haft et stabilt eller voksende udbredelsesområde

i både den lange og korte periode (Tabel 9.2). Undtagelserne er bynkefugl og

stenpikker, der i begge perioder har fået indskrænket udbredelsesområdet.

Sjagger har udvidet udbredelsesområdet i den lange periode, mens det er ble-

vet mindre i den korte periode.

Faktorer, der påvirker bestandene for arterne i denne gruppe, er blandt andet

intensivt landbrug (bynkefugl og stenpikker) samt jagt på drosler i vinter-

kvarterene (Tabel 9.1).

Figur 9.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 9.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 9.1.

Påvirkningsfaktorer på drosler og andre småfugle. Påvirk-

ningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller

middel (M). Påvirkningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Jagt/efterstræbelse

Ukendt påvirkning

Klimaforandringer

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Kode

A283

A285

A269

A274

A270

A287

A275

A277

A284

A480

A273

A276

Art

Solsort

Sangdrossel

Rødhals

Rødstjert

Nattergal

Misteldrossel

Bynkefugl

Stenpikker

Sjagger

Blåhals

Husrødstjert

Sortstrubet bynkefugl

Tabel 9.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand trend

Solsort

Turdus merula

2094328

Sangdrossel

Turdus philomelos

384280

Rødhals

Erithacus rubecula

279703

Rødstjert

Phoenicurus phoenicurus

113905

Nattergal

Luscinia luscinia

40641

---

Misteldrossel

Turdus viscivorus

20087

Bynkefugl

Saxicola rubetra

6936

---

Stenpikker

Oenanthe oenanthe

1407

Sjagger

Turdus pilaris

820

---

Blåhals

Cyanecula svecica

734 +++

Husrødstjert

Phoenicurus ochruros

584

Sortstrubet bynkefugl

Saxicola torquatus

366 +++

+++

Ingen påvirkning

10 Sangere m.m.

Tornsanger (Peter Bundgaard)

Sangerne er med deres 16 arter de mest talstærke i denne gruppe af spurve-

fugle i forhold til to fuglekonger og to fluesnappere. Høgesanger er opført på

listen over indberettede arter, men yngler ikke længere i Danmark.

Denne gruppes bestandsudvikling er præget af tilbagegang og blot fire arter,

rødtoppet fuglekonge, munk, tornsanger og gransanger kan mønstre en stig-

ning i bestandstal i perioden efter 1980 (Tabel 10.2). Endvidere har tre arter

holdt et stabilt bestandsniveau, mens 12 arter har haft aftagende ynglebe-

stande i Danmark. Fælles for arterne er, at de er insektædere, og bortset fra

gransanger, munk og de to fuglekonger overvintrer gruppens fugle i Afrika

syd for Sahara.

Gransanger overvintrer ved Middelhavet og i Nordafrika. Den er den sanger,

der forekommer tidligst på året på vore breddegrader, og dens sang høres

allerede fra marts måned. Arten har haft en stigende bestand i hele perioden

efter 1980, og har overhalet løvsangeren, som den talrigeste af de små grønne

sangere. Broget fluesnapper har modsat været i tilbagegang i hele perioden

efter 1980. Arten yngler i ældre løvskove gerne med parkagtig karakter, og

det er et åbent spørgsmål, om grunden til denne arts tilbagegang skal findes i

yngleområderne eller i vinterkvarteret i tropisk Afrika. Den langsigtede tilba-

gegang for stort set samtlige insektædende Afrikatrækkere i denne gruppe

kunne tyde på, at forholdene under træk og i overvintringsområderne i Vest-

afrika også spiller ind for broget fluesnapper. De nærmere årsagssammen-

hænge er dog vanskelige at dokumentere.

Bestanden af fuglekonge er tilsyneladende gået tilbage i Danmark, men må-

ske mest fordi den er vanskelig at høre, mens rødtoppet fuglekonge, efter den

blev konstateret som dansk ynglefugl i 1961, har været i fremgang.

Figur 10.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 10.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 10.1.

Påvirkningsfaktorer på sangere m.m. Påvirkningens betyd-

ning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). På-

virkningsfaktorer med lav betydning er ikke angivet.

Dræning/udtørring

Ukendt påvirkning

Klimaforandringer

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Ingen påvirkning

Føde, insekter

Kode

A311

A572

A309

A316

A574

A310

A317

A299

A297

A296

A319

A314

A295

A322

A290

A318

A298

A292

A307

A573

Art

Munk

Gransanger

Tornsanger

Løvsanger

Gærdesanger

Havesanger

Fuglekonge

Gulbug

Rørsanger

Kærsanger

Grå fluesnapper

Skovsanger

Sivsanger

Broget fluesnapper

Græshoppesanger

Rødtoppet fuglekonge

Drosselrørsanger

Savisanger

Høgesanger

Lundsanger

I den korte periode efter 2007 er mønsteret i be-

standsudvikling næsten det samme som i den

lange periode, om end flere arter har registreret

stabile bestande i den korte periode. Syv arter

er stabile mod tre arter i perioden efter 1980.

Gransanger og munk var i fremgang, såvel i pe-

rioden efter 2007 som i den lange periode. Bro-

get fluesnapper har fortsat tilbagegangen i den

korte periode.

Syv arter i gruppen er opgivet til mere end

10.000 ynglepar i Danmark og for disse fugle

har udbredelsesområdet holdt sig stabilt eller

voksende såvel på lang som på kort sigt (Tabel

10.2). Det skyldes, at arterne er vidt udbredte i

Danmark, og der skal derfor ske meget store

ændringer i bestandene, før det giver sig ud-

slag i udbredelsesmønstret. Det gælder også

gransanger, som på trods af en stor bestands-

vækst, har haft en stabil udbredelse i Danmark.

For broget fluesnapper er en negativ bestands-

udvikling slået igennem og arten er gået tilbage

i udbredelse.

Bestandsstørrelserne er især påvirket af inten-

siv landbrug, men også intensiv skovbrug,

græsningsophør og klimaforandringer er fak-

torer der har betydning for bestandenes størrel-

ser (Tabel 10.1).

Tabel 10.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse kort

lang

kort

lang

bestand trend

Munk

Sylvia atricapilla

486672

Gransanger

Phylloscopus collybita

401115

Tornsanger

Sylvia communis

392846

Løvsanger

Phylloscopus trochilus

298645

---

Gærdesanger

Sylvia curruca

177643

Havesanger

Sylvia borin

175402

Fuglekonge

Regulus regulus

108094

Gulbug

Hippolais icterina

39009

---

Rørsanger

Acrocephalus scirpaceus

34705

Kærsanger

Acrocephalus palustris

29644

Grå fluesnapper

Muscicapa striata

13593

Skovsanger

Phylloscopus sibilatrix

9944

---

Sivsanger

Acrocephalus schoenobaenus

3903

Broget fluesnapper

Ficedula hypoleuca

3861

---

Græshoppesanger

Locustella naevia

895

Rødtoppet fuglekonge

Regulus ignicapilla

225

+++

Drosselrørsanger

Acrocephalus arundinaceus

20 +++

Savisanger

Locustella luscinioides

---

Høgesanger

Sylvia nisoria

---

Lundsanger

Phylloscopus trochiloides

11 Kragefugle og tornskader

Rødrygget tornskade (Peter Bundgaard)

Kragefugle dominerer med sine syv arter denne gruppe, som endvidere om-

fatter to tornskader. I denne gruppe finder vi nogle af Danmarks talrigeste

ynglefugle, hvor husskade, krage og allike alle har danske bestande på mere

end 100,000 ynglepar.

Siden 1980 er to kragefugle gået frem i antal, fire arter har formået at opret-

holde stabile ynglebestande i Danmark, mens en art er gået tilbage (Tabel

11.2). Ravn er et eksempel på en succesfuld kragefugl. Intensiv forfølgelse,

bl.a. med forgiftede hønseæg, bragte den danske ravnebestand ned på et mi-

nimum i midten af 1900-tallet, hvor den samlede danske bestand blev vurde-

ret til omkring 10 par. I den følgende periode voksede bestanden, og det vur-

deres, at der omkring 1980 var ca. 200 par i Danmark. Efter 1980 har der været

fart på tilvæksten til de godt 1.200 par bestanden tæller i øjeblikket.

Blandt tornskaderne er stor tornskade gået tilbage, og er nu stort set forsvun-

det som dansk ynglefugl, mens bestanden af rødrygget tornskade har været

relativt stabil efter 1980. De samme tendenser er også gældende for bestands-

udviklingen i den korte periode efter 2007.

Ravn fortsætter sin fremgang i den korte periode, og i øvrigt opretholder kra-

gefuglene alle stabile bestandsniveauer med undtagelse af husskade og skov-

skade. Nøddekrige er en uregelmæssig dansk ynglefugl.

De fem talrigeste arter kragefugle med bestande på mere end 10.000 ynglepar

i Danmark har alle haft stabile udbredelse eller for rågens vedkommende kun-

net mønstre en fremgang (Tabel 11.2). Ravn har med den markante bestands-

tilvækst været i stand til at kolonisere næsten alle hjørner af Danmark.

Figur 11.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 11.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 11.1.

Påvirkningsfaktorer på kragefugle og tornskader.

Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som

høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer med lav betydning

er ikke angivet.

Mgl. skovlysninger

Ukendt påvirkning

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Ingen påvirkning

Jagt/regulering

Det er især bestanden af rødrygget tornskade der

trues af en række faktorer, alle med høj påvirknings-

faktor (Tabel 11.1). Det drejer sig om manglende

skovlysninger, intensivt landbrug, græsningsophør

og dræning. Bestanden af råge påvirkes af de regu-

leringer der foretages i ynglekolonierne.

Kode

A343

A349

A347

A348

A342

A338

A350

A344

A340

Art

Husskade

Krage

Allike

Råge

Skovskade

Rødrygget tornskade

Ravn

Nøddekrige

Stor tornskade

Dræning

Tabel 11.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand Bestandstrend Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Husskade

Pica pica

235443

Krage

Corvus corone

137497

Allike

Corvus monedula

103012

Råge

Corvus frugilegus

85565

Skovskade

Garrulus glandarius

35274

Rødrygget tornskade

Lanius collurio

1500

Ravn

Corvus corax

1253

+++

Nøddekrige

Nucifraga caryocatactes

Stor tornskade

Lanius excubitor

---

Mejser og andre småfugle

Halemejse (Peter Bundgaard)

Denne gruppe består af seks egentlige mejser, to træløbere samt skægmejse,

halemejse, spætmejse, pungmejse og pirol. Gruppen indeholder ikke mindre

end tre arter, som har koloniseret Danmark efter 1960: pungmejse, skægmejse

og senest fyrremejse.

For tre af seks arter af egentlige mejser har bestandsudviklingen efter 1980

været negativ (Tabel 12.2). Af de øvrige arter i gruppen er det blot halemejse,

som er noteret for en tilbagegang i bestanden i perioden. Halemejse yngler i

modsætning til de egentlige mejser ikke i huller i træer, men bygger en kunst-

færdig rede. Arten findes i to underarter, nordlig og sydlig halemejse, og

grænsen mellem de to underarter går igennem Danmark. Denne grænse er i

øvrigt rykket nordpå igennem 1900-tallet.

Bestandene af de øvrige arter, heriblandt navnlig korttået træløber, er gået

frem eller har for træløbers vedkommende været fluktuerende. Korttået træ-

løber er en nytilkommer af lidt ældre dato, idet arten første gang blev regi-

streret i 1930 og som dansk ynglefugl i 1946 i Sønderjylland. Siden har arten

spredt sig og bestanden er vokset, således at den samlede bestand nu er op-

gjort til godt 3.400 par. Ekspansionen har affødt en del skærmydsler med træ-

løbere, da der er et stort overlap i valg af ynglehabitat.

I den korte periode efter 2007 er der kun én art der er i fremgang (spætmejse),

fire arter er i tilbagegang og fem arter går hverken frem eller tilbage i antal

ynglepar. I den korte periode har bestanden af halemejse været stabil, mens

bestandene af topmejse og pungmejse er gået tilbage. For fyrremejse er be-

standsudviklingen usikker, og væksten i bestanden er måske stoppet.

Figur 12.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 12.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 12.1.

Påvirkningsfaktorer på mejser og an-

dre småfugle. Påvirkningens betydning for be-

standsstørrelsen er angivet som høj (H) eller mid-

del (M). Påvirkningsfaktorer med lav betydning er

ikke angivet.

Ukendt påvirkning

Intensiv skovbrug

Ingen påvirkning

Føde, insekter

Kode

A330

A483

A472

A332

A493

A334

A497

A324

A637

A323

A492

A337

A336

Art

Musvit

Blåmejse

Sortmejse

Spætmejse

Sumpmejse

Træløber

Topmejse

Halemejse

Korttået træløber

Skægmejse

Fyrremejse

Pirol

Pungmejse

Syv arter i gruppen kan mønstre mere end 10.000 ynglepar i

Danmark, og for disse fugle har udbredelsesområdet holdt sig

stabilt eller i fremgang såvel på lang som på kort sigt, på trods

af at tre arter har været i bestandstilbagegang i perioden (Ta-

bel 12.2). Det skyldes, at arterne er så udbredte i Danmark, at

der skal ske meget store ændringer i bestandene, før det giver

sig udslag i udbredelsesmønstret. For de mere fåtallige arter

har alle haft fremgang i udbredelsen, bortset fra de helt fåtal-

lige pirol og pungmejse, der måske er på vej til at forsvinde

som danske ynglefugle. Korttået træløber har i perioden efter

1980 fået virkelig godt fodfæste på Lolland-Falster, Møn og

Sjælland og er i dag relativt almindelig i flere nye, velegnede

områder i disse landsdele.

De fleste arter i gruppen er vidt udbredte og talrige, hvor der

ikke er mange faktorer der påvirker bestandene (Tabel 12.1).

Intensivt skovbrug og mangel på insekter til føde kan dog på-

virke bestandsstørrelserne.

Tabel 12.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og sym-

boler er som i Tabel 1.2

Bestand

Bestandstrend

Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

kort

lang

bestand trend

Musvit

Parus major

642117

Blåmejse

Cyanistes caeruleus

236437

Sortmejse

Periparus ater

92589

Spætmejse

Sitta europaea

52968

Sumpmejse

Poecile palustris

29444

Træløber

Certhia familiaris

22641

Topmejse

Lophophanes cristatus

11179

---

Halemejse

Aegithalos caudatus

7265

Korttået træløber

Certhia brachydactyla

3441 ++

Skægmejse

Panurus biarmicus

2000

Fyrremejse

Poecile montanus

500

+++

Pirol

Oriolus oriolus

Pungmejse

Remiz pendulinus

Luftforurening

Finker, værlinger m.m.

Gråsisken (John Frikke)

Denne gruppe er domineret af finkerne (11 arter), men omfatter også værlin-

ger (hvor de danske ynglefugle er gulspurv, rørspurv og bomlærke), de egent-

lige spurve og stær. Gulirisk har ynglet periodisk efter det første ynglepar

blev registreret i 1948.

I den lange periode efter 1980 har tre arter været i fremgang, 10 arter har været

i tilbagegang, fire arter har været stabile, mens gærdesmutte har haft en fluk-

tuerende bestand i Danmark (Tabel 13.2). Gråsisken er én af arterne i tilbage-

gang. Arten blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1954 i Vestjylland

formentlig med oprindelse i England. Arten spredte sig først til nåletræsplan-

tager i Jylland og snart derefter til det øvrige land. Bestanden toppede øjen-

synligt i 1970erne med 10.000-20.000 par, men har været i tilbagegang siden.

Et modstykke til gråsisken er karmindompap, som har koloniseret Danmark

fra øst. Fra begyndelsen af 1970erne slog fuglene sig ned i åbne og fugtige

kystområder og skabte hurtigt en bestand på flere hundrede ynglepar. Bestan-

den er dog siden gået tilbage og arten er forsvundet fra mange tidligere yng-

leområder. Gulspurv hører til i det danske kulturlandskab og forekommer

overalt i Danmark. På trods af en konstant tilbagegang er gulspurv stadig en

af Danmarks almindeligste fugle.

Stær er i et jævnt tempo reduceret i bestandsstørrelse, og der vurderes blot at

være halvt så mange stære som i 1980.

Figur 13.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 13.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Tabel 13.1.

Påvirkningsfaktorer på finker, værlinger

m.m. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er

angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfaktorer

med lav betydning er ikke angivet.

Ukendt påvirkning

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Ingen påvirkning

Luftforurening

Gruppen af finker, værlinger m.m. viser nogen forskel på

bestandsudviklingen efter 2007 i forhold til den lange pe-

riode efter 1980 (Tabel 13.2). I den korte periode har ingen

arter været i fremgang, mens otte arter har opretholdt de-

res bestande, og otte arter har været i tilbagegang. Gær-

desmutte vurderes i begge perioder at fluktuere i antal.

Gruppen omfatter 13 arter med bestande på mere end

10.000 ynglepar i Danmark, og disse arter har alle, med

undtagelse af bomlærke, ligget stabilt eller voksende i

udbredelse, både når man ser på den lange periode og

den korte periode. Trods bestandstilbagegang har gråsi-

sken udvidet sin udbredelse i Danmark i perioden efter

1980, og opretholdt den i den korte periode efter 2007.

Grønsisken har trods en fluktuerende bestand under-

gået indskrænkning i udbredelsen i den korte periode.

Stær er trods den store bestandstilbagegang fortsat en af

Danmark almindeligste fugle, og arten har opretholdt en

stabil udbredelse gennem hele rapporteringsperioden.

Bestandene er især truet af intensiv landbrug, inklusiv

græsningsophør og pesticider (Tabel 13.1).

Kode

A657

A620

A356

A676

A363

A376

A351

A476

A364

A381

A372

A383

A373

A474

A369

A478

A371

A361

Art

Bogfinke

Gråspurv

Skovspurv

Gærdesmutte

Grønirisk

Gulspurv

Stær

Tornirisk

Stillits

Rørspurv

Dompap

Bomlærke

Kernebider

Gråsisken

Lille korsnæb

Grønsisken

Karmindompap

Gulirisk

Pesticider

Tabel 13.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-

2018 (lang). SPA er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og

symboler er som i Tabel 1.2

Bestand Bestandstrend Udbredelse

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse kort

lang

kort

lang

bestand

trend

Bogfinke

Fringilla coelebs

1282151

Gråspurv

Passer domesticus

639986

Skovspurv

Passer montanus

557188

Gærdesmutte

Troglodytes troglodytes

432589 <>

Grønirisk

Chloris chloris

332353

Gulspurv

Emberiza citrinella

302952

---

Stær

Sturnus vulgaris

289675

---

Tornirisk

Linaria cannabina

120990

---

Stillits

Carduelis carduelis

44606

+++

Rørspurv

Emberiza schoeniclus

41085

Dompap

Pyrrhula pyrrhula

38963

Bomlærke

Emberiza calandra

27529

Kernebider

Coccothraustes coccothraustes

13562

Gråsisken

Acanthis flammea

4000

---

Lille korsnæb

Loxia curvirostra

413 <>

---

Grønsisken

Spinus spinus

106 <>

---

Karmindompap

Carpodacus erythrinus

Gulirisk

Serinus serinus

Overvintrende vandfugle

Sortand (Peter Bundgaard)

Denne gruppe adskiller sig fra alle de andre grupper ved alene at omfatte

ikke-ynglende fugle optalt på raste- eller fourageringspladser ved midvinter.

En lang række arter, fx almindelig ryle og pibeand, ville have været langt

mere talrige, hvis optællingerne var foregået i forårs- eller efterårstræktiden

end om vinteren.

En anden ting, som adskiller denne gruppe fra de øvrige, er angivelse af an-

delen af fuglene, som er optalt i fuglebeskyttelsesområder. Dette kan lade sig

gøre, fordi fuglene er optalt med geografiske koordinater, så det let kan kon-

stateres om de er inden for et af disse områder. Samtidigt er det tilstræbt at

opgøre de samlede nationale bestande ved landsdækkende optællinger af

fugle, så der også foreligger viden om hvor og i hvilke antal de overvintrende

arter findes uden for fuglebeskyttelsesområderne (Nielsen m.fl. 2019).

De ikke-ynglende fugle i denne gruppe består af i alt 46 arter, hvoraf ti af ar-

terne ikke blev afrapporteret ved den seneste Artikel 12-rapportering (Pihl &

Fredshavn 2015). Arterne er fordelt på to lommer, nordisk lappedykker,

skarv, 27 andefugle, blishøne, 10 vadefugle, dværgfalk, to måger og søkonge.

Andefuglene omfatter tre svaner, otte gæs, fire svømmeænder, 11 dykænder

og gravand. Begge underarter af sædgås (tajgasædgås og tundrasædgås),

samt af knortegås (mørkbuget og lysbuget) er indrapporteret til EU. Blandt

de ti vadefugle er denne gang medtaget en vurdering for sortgrå ryle, selvom

arten er vanskelig at optælle.

Figur 14.1b.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den lange

periode 1980-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Figur 14.1a.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte pe-

riode 2007-2018. Farvekoderne

svarer til i Tabel 1.2

Da fuglene er optalt ved midvinter, varierer de meget mere i antal fra år til år

end ynglefuglene. En række arter bliver i Danmark i milde vintre, hvorimod

Tabel 14.1.

Påvirkningsfaktorer på overvintrende vandfugle. Påvirkningens betyd-

ning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H) eller middel (M). Påvirkningsfak-

torer med lav betydning er ikke angivet.

Rekreative aktiviteter

Ukendt påvirkning

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

de i hårde vintre trækker ud af

landet. Dette er forklaringen på,

at mange arter er angivet som

fluktuerende (Tabel 14.2).

Vurdering af langtidstrend for

lommer og havdykænder be-

sværliggøres af, at optællingsme-

toderne har ændret sig over tid.

Tidligere blev det totale antal

fugle optalt i arternes primære

forekomstområde, men man er

senere gået over til en metode,

hvor man ud fra optællinger fra

fly foretaget langs parallelle tran-

sekter estimerer de totale antal.

Denne metodeforskel gør tallene

svære at sammenligne.

Bestandsudvikling for rødstru-

bet lom er vurderet som stabil i

den korte periode, hvorimod

langtidstrenden er ukendt. For

sortstrubet lom er udviklingen

ukendt. Skarv er vurderet som

fluktuerende i den korte periode,

men stigende i den lange peri-

ode. Blandt svanerne har knop-

svane holdt sig stabil, sangsvane

går fortsat frem og pibesvane er

fluktuerende.

Antallet af overvintrende gæs i

Danmark afhænger af vinterens

hårdhed, hvorfor de varierer me-

get i antal og de er således vurde-

ret som fluktuerende i perioden

2007-2018. I den lange periode si-

den 1980 har der dog været frem-

gang hos grågås, kortnæbbet gås,

blisgås, tundrasædgås og lysbu-

get knortegås. Bramgås fortsæt-

ter fremgangen i både antal og

udbredelse, hvorimod de mil-

dere vintre formentlig er årsagen

til, at færre tajgasædgæs nu over-

vintrer i Danmark.

Kode

A063

A900

A045-C

A053

A043

A125

A061

A064

A067

A038

A069

A036

A130

A855

A048

A040-A

A066

A070

A062

A391

A149

A768

A001

A394

A767

A674-B

A054

A701

A143

A052

A059

A675

A144

A702

A157

A037

A002

A142

A148

A141

A007

A098

A152

A186

A185

A203

Art

Edderfugl

Sortand

Bramgås

Gråand

Grågås

Blishøne

Troldand

Havlit

Hvinand

Sangsvane

Toppet skallesluger

Knopsvane

Strandskade

Pibeand

Gravand

Kortnæbbet gås

Fløjlsand

Stor skallesluger

Bjergand

Skarv

Almindelig ryle

Storspove

Rødstrubet lom

Blisgås

Lille skallesluger

Lysbuget knortegås

Spidsand

Tajgasædgås

Islandsk ryle

Krikand

Taffeland

Mørkbuget knortegås

Sandløber

Tundrasædgås

Lille kobbersneppe

Pibesvane

Sortstrubet lom

Vibe

Sortgrå ryle

Strandhjejle

Nordisk lappedykker

Dværgfalk

Enkeltbekkasin

Gråmåge

Hvidvinget måge

Søkonge

Ingen påvirkning

Jagt/Regulering

Fiskeri/bifangst

Forurening

Vindmøller

Skibstrafik

Tabel 14.2.

Bestandsstørrelser 2018 samt trend for bestandsudvikling i perioden 2007-2018 (kort) og perioden 1980-2018 (lang). SPA er

bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder og symboler er som i Tabel 1.2.

Bestand

Bestandstrend

SPA

Art

Videnskabelig navn

størrelse

kort

lang

bestand

trend

Edderfugl

Somateria mollissima

396000 - 592000

151000-226000

Sortand

Melanitta nigra

184000 - 371000

---

73000-93000

Bramgås

Branta leucopsis

164688

+++

92278

Gråand

Anas platyrhynchos

139233

99493

Grågås

Anser anser

96887

+++

44910

Blishøne

Fulica atra

93116

---

59416

Troldand

Aythya fuligula

91266

---

58937

Havlit

Clangula hyemalis

62000 - 83000

18000-25000

Hvinand

Bucephala clangula

70116

43572

Sangsvane

Cygnus cygnus

57578

+++

17853

Toppet skallesluger

Mergus serrator

49500

31000

Knopsvane

Cygnus olor

46879

32860

Strandskade

Haematopus ostralegus

32061

30772

Pibeand

Mareca penelope

29249

20406

Gravand

Tadorna tadorna

21020

20358

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

19968

+++

9053

Fløjlsand

Melanitta fusca

10000 - 24000

5000-12000

Stor skallesluger

Mergus merganser

16253

11185

Bjergand

Aythya marila

15505

---

12274

Skarv

Phalacrocorax carbo

15345

8339

Almindelig Ryle

Calidris alpina

14889

---

13663

Storspove

Numenius arquata

12675

+++

12131

Rødstrubet lom

Gavia stellata

11500 - 12200

1500-1600

Blisgås

Anser albifrons albifrons

9559

+++

2024

Lille skallesluger

Mergellus albellus

8126

+++

7393

Lysbuget knortegås

Branta bernicla hrota

7920

7144

Spidsand

Anas acuta

7026

6948

Tajgasædgås

Anser fabalis fabalis

5311

---

1679

Islandsk ryle

Calidris canutus

4251

4229

Krikand

Anas crecca

4091

2379

Taffeland

Aythya ferina

3659

2223

Mørkbuget knortegås

Branta bernicla bernicla

2903

2835

Sandløber

Calidris alba

2293

1616

Tundrasædgås

Anser fabalis rossicus

2276

+++

Lille kobbersneppe

Limosa lapponica

1910

1868

Pibesvane

Cygnus columbianus bewickii

992

672

Sortstrubet lom

Gavia arctica

600 - 1300

80-180

Vibe

Vanellus vanellus

393

290

Sortgrå ryle

Calidris maritima

384

204

Strandhjejle

Pluvialis squatarola

310

306

Nordisk Lappedykker

Podiceps auritus

Dværgfalk

Falco columbarius

Enkeltbekkasin

Lymnocryptes minimus

Gråmåge

Larus hyperboreus

Hvidvinget måge

Larus glaucoides

Søkonge

Alle alle

Langt de fleste svømmeænder overvintrer i fluktuerende antal i Danmark.

Troldand er gået tilbage i begge perioder, hvilket afspejler at arten i stigende

omfang overvintrer længere mod nordøst (Sverige og Finland) (Lehikoinen

m.fl. 2013).

Blisgås mellem kortnæbbede gæs (Peter Bundgaard)

Havdykænderne er som beskrevet tidligere vanskelige at opgøre antalsmæs-

sigt, da de ofte forekommer i områder langt fra land og forskellige optællings-

metoder har besværliggjort en egentlig sammenligning på lang sigt. Den geo-

grafiske fordeling og antallet af sortand og fløjlsand har ændret sig betragte-

ligt i den korte periode, hvor fløjlsland i både udbredelse og antal er gået frem,

i modsætning til sortand, for hvilken udviklingen synes at være gået den

modsatte vej. Den ændrede fordeling hos sortand kan dog være ensbetydende

med at fuglene til dels bare har ændret deres fordeling inden for artens sam-

lede overvintringsområde. Det kan fremtidige, koordinerede optællinger af

hele artens overvintringsområde forhåbentlig være med til at belyse. Edder-

fugl og havlit har begge været stabile i den korte periode. Lille skallesluger

fortsætter fremgangen og træffes nu over hele landet, mens troldand er gået

tilbage. For begge arter skyldes det bl.a. klimabetingede forskydninger i ud-

bredelse (

Pavón-Jordán

m.fl. 2015). Blishøne har været stabil i den lange pe-

riode, men er gået tilbage i de seneste år, en tilbagegang, der også er registre-

ret hos den danske ynglebestand (jf. Tabel 4.2).

Status for arterne nordisk lappedykker, dværgfalk, enkeltbekkasin, gråmåge

og hvidvinget måge samt søkonge blev ikke rapporteret i 2013 (Pihl & Freds-

havn 2015), og fælles for dem alle er, at de ikke dækkes af det nationale over-

vågningsprogram, NOVANA. Bestandsudviklingen for disse er således

ukendt.

Påvirkningsfaktorer på overvintrende vandfugle kan ses i Tabel 14.1, hvor det

ses at især menneskeskabte påvirkninger har indflydelse på en lang række af

de overvintrende arter, men specielt de mere marine arter.

Tabel 14.2 viser forekomsten af fugle i fuglebeskyttelsesområderne (SPA) ved

midvinter. Tallene viser at den procentvise største forekomst er blandt de ar-

ter, som først og fremmest opholder sig i Vadehavet, som fx gravand, strand-

skade og islandsk ryle, og mindre høj for arter, som foretrækker fjorde, lagu-

ner og andre lavvandede kystområder, bl.a. knopsvane, pibeand og blishøne.

Andelen er mindst for de arter, der foretrækker at fouragere i landbrugsom-

råder, som kortnæbbet gås og begge underarter af sædgås, og for arter der

forekommer længst ude på det åbne hav – rødstrubet lom, sortstrubet lom og

havlit. Udviklingen er stort set stabil for alle arter, men det ses dog at arter

som bramgås og sangsvane udviser svage tilbagegange i den andel som fin-

des inden for fuglebeskyttelsesområderne, hvilket til dels kan forklares ved at

de ikke er tilstede under optællingerne i fuglebeskyttelsesområderne, da de i

stigende grad fouragerer på agerjorde uden for, men stadig i høj grad over-

natter inden for fuglebeskyttelsesområderne.

15 Referencer

DOF 2019. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17.

www.dofbasen.dk/atlas/

Dybbro, T. 1976. De danske ynglefugles udbredelse: resultaterne af Atlas-pro-

jektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-74. Dansk Ornitologisk

Forening.

Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. - Gads Forlag og Dansk Ornitologisk

Forening. Grell, M.B. (red.).

Jacobsen, E.M. 1997. Hvor mange fugle yngler i Danmark. – Dansk Ornitolo-

gisk Forenings Tidsskrift 91: 93-100.

Lehikoinen, A., Jaatinen, K., Vähätalo, A.V., Clausen, P., Crowe, O., Deceu-

ninck, B., Hearn, R.D., Holt, C.A., Hornman, M., Keweller, V., Langendoen,

T., Nilsson, L., Tomankova, I., Wahl, J. & Fox, A.D. (2013). Rapid climate

driven shifts in wintering distribution of three common winter waterbird spe-

cies. - Global Change Biology 19: 2071-2081.

Moshøj, C., Eskildsen, D.P., Jørgensen, M.F. & Vikstrøm, T. 2018. Overvåg-

ning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2017. - Årsrapport for

Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening. DOF rapport nr. 23.

Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen,

I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2019.

Fugle 2012-2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport nr. 314.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. 2014. Truede og sjældne yng-

lefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108:

1-144.

Pavón-Jordán, D., Fox, A.D., Clausen, P., Dagys, M., Deceuninck, B., Devos,

K., Hearn, R.D., Holt, C.A., Hornman, M., Keller, V., Langendoen, T., Ławicki,

Ł., Lorentsen, S.-H., Luigujõe, L., Meissner, W., Musil, P., Nilsson, L., Paquet,

J.-Y., Stipniece, A., Stroud, D.A., Wahl, J., Zenatello, M. & Lehikoinen, A.

(2015). Climate-driven changes in winter abundance of a migratory waterbird

in relation to EU protected areas. Diversity and Distributions 21: 571–582.

Pihl, S. & Fredshavn, J.R. 2015. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Dan-

mark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rap-

port fra DCE – National Center for Miljø og Energi nr. 176.

http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf

Vikstrøm, T., Nyegaard, T., Fenger, M., Brandtberg, N. & Thomsen, H. 2015.

Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleom-

råder (IBA’er). - Dansk Ornitologisk Forening. DOF rapport nr. 17. 83 s. + CD-

rom med 171 lokalitetsbeskrivelser.

STØRRELSE OG UDVIKLING

AF FUGLEBESTANDE I DANMARK - 2019

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Miljø- og fødevareministeriet fremsendte i oktober 2019

Danmarks Artikel 12-rapportering for perioden 2013-2018.

Rapporteringen i 2019 er foretaget af Miljøstyrelsen som

ansvarlig myndighed på grundlag af rådgivning og meto-

devalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Dansk Orni-

tologisk Forening / BirdLife Danmark (DOF) har bidraget

med data og analyser for fuglearter, der ikke er omfattet af

NOVANA-overvågningen. Formålet med denne rapport er

derfor at skabe et overblik over resultaterne af den danske

Artikel 12-rapportering. Afrapporteringen af fuglearterne er

landsdækkende og omhandler i alt 226 arter. I alt er fore-

taget 245 artsrapporteringer for 46 overvintrende arter, 196

ynglefuglearter og yderligere tre arter, der kun forekommer

i trækperioden, og dermed er alle regelmæssigt forekom-

mende danske arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister

omfattet.

ISBN: 978-87-464-8

ISSN: 2244-9981