Foreningen Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak
www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk
Talsmand Anders Grosen
Email:
CVR nr. 36651350
12-1-2020
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Vedr. manglende placeringstillader og manglende fjernelse af lukket havbrug:
Miljø- og naturforeningen Endelave Hav og Dambrug - Nej Tak (EHDNT) har med interesse læst
Kammeradvokatens rapporter og notat vedr. de forurenende havbrugs enten manglende
placeringstilladelse og/eller manglende habitatundersøgelse.
VI forstår, at miljøminister Lea Wermelin har indbudt medlemmerne af miljø- og
fødevareudvalget til en teknisk gennemgang af Kammeradvokatens materiale 22. januar.
I den anledning finder EHDNT det på sin plads at gøre opmærksom på, at der ikke, som det
fremgår af Kammeradvokatens materiale, er udlagt 19 havbrug i danske farvande, men derimod
20.
Det 20. havbrug er Endelave Havbrug, der 14. marts 2014 af den daværende
NaturErhvervsstyrelse blev tildelt en placeringstilladelse, nr. 265, til at afspærre et havområde i
farvandet syd for Endelave. Denne tilladelse blev 8. maj 2014 fulgt op af en miljøgodkendelse til
at drive havbrug udstedt af Miljøstyrelsen. Men efter en klage fra bl.a. EHDNT blev
Miljøstyrelsens tilladelse allerede 23. december 2014 underkendt af det daværende Natur- og
Miljøklagenævn. Miljøstyrelsen gav kort efter havbruget besked på at rydde det afspærrede
område, så sejlads igen kunne foregå uhindret.
EHDNT kan oplyse miljø- og fødevareudvalget om, at det ellers lukkede Endelave Havbrug her
fem år senere stadig er i funktion, forstået på den måde, at der i de forløbne år ikke er opdrættet
en eneste regnbueørreder i havbruget, men sejlads i området er stadig ikke mulig, fordi det
fortsat holdes afspærret ved hjælp af gule markeringsbøjer, der i mørke udsender advarende
blik. På havbunden ligger også stadig to typer fortøjningsankre, i alt anslået flere end en snes.
Ankrene blev i 2014 sænket ned på bunden for at holde opdrætsbure og net på plads.
Foreningens hovedformål er at fremme beskyttelse og skånsom benyttelse af Endelave og omgivende hav,
herunder Natura 2000 område nr. 56
1