MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 261
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 13. januar 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesbe-

stemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Økologisk Produktion den 21. januar 2020.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man arbejder for, at det tydeliggøres, at veranda-

areal for fjerkræ under særlige forudsætninger kan indregnes i indendørs belægningsgrad, og at forældredyr

bliver omfattet af en overgangsordning i forhold til adgang til udeareal.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

Den 13. januar 2020

MFVM 003

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 834/2007 (komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2018/848 for visse produktionsmæssige bestemmelser om økologisk produk-

tion. Med forslaget fastlægges en række produktionsmæssige detailregler, herunder krav for økolo-

gisk dyrehold blandt andet i form af minimumsareal og krav til indretning af stalde, anlæg og uden-

dørs arealer. Ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2021. Forslaget skønnes ikke at have væ-

sentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Økolo-

gisk Produktion den 21. januar 2020. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet

man arbejder for, at det tydeliggøres, at verandaareal for fjerkræ under særlige forudsætninger kan

indregnes i indendørs belægningsgrad, og at forældredyr bliver omfattet af en overgangsordning i

forhold til adgang til udeareal.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2018/848 for visse produktionsmæssige bestemmelser om økologisk produktion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10(6), artikel 14(3), artikel 15(3, artikel 16(3), artikel 17(3)

og artikel 26(7)(d) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 om økologisk pro-

duktion.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Økologisk Produktion. Afgiver Komi-

téen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen

en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissio-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

nen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan fore-

lægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, vedtages

udkastet til gennemførelsesretsakt ikke.

Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Økologisk Produktion den 21. januar 2020.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslag om harmoniserede gennemførelsesbestemmelser til økologiforord-

ningen i forhold til en række produktionskrav.

Omlægningstid

I forbindelse med ansøgning om nedsættelse af arealers omlægningstid fastlægger forslaget den doku-

mentation, som skal fremlægges af ansøger. Samtidigt stilles krav til selve proceduren, hvor der nogle

tilfælde kræves besigtigelse af arealet.

Minimumsarealer og dyretæthed

For kvæg, svin, får- og geder, hjorte, heste, fjerkræ og kaniner fastlægges der minimumsarealer for

ude- og indearealer, ligesom der fastsættes loft på dyretæthed, og krav til karakteristika for ude- og

indearealer. Som noget nyt kan verandaarealet i udgangspunktet ikke længere indgå i beregningen af

indearealet for fjerkræ.

For at sikre rimelige tilpasninger i forhold til strukturelle ændringer, som for eksempel stalde og an-

læg, indføres der overgangsordninger for eksisterende producenter på forskellige områder og i op til 8

år. Der er konkret tale om overgangsordninger i forhold til, at justere gulvets beskaffenhed for svin

indtil januar 2029. I forhold til fjerkræ er der lagt op til en overgangsperiode indtil januar 2024 i for-

hold til at øge antallet af udgangshuller, til etablere tilstrækkelige siddepinde, til at tilpasse dyretæthe-

den, i de situationer, hvor verandaarealet ikke længere kan indregnes i indearealet, og til at tilpasse

adskillelsen mellem flokke. Der er endvidere lagt op til overgangsordninger indtil januar 2029 for eksi-

sterende fjerkræetagesystemer i forhold til at antallet af etager reduceres til maksimalt 3, til at der ind-

føres krav om etablering af et gødningshåndteringssystem, i forhold til nye krav til hønsegårdens ind-

retning, beplantning og faciliteter, og for tilpasning af særlige anlæg til produktion af ikke-økologiske

hønniker (kommende æglæggere) til indsættelse i det økologiske system.

Endelig fastlægger forslaget bestandstætheder, som generelt er en fortsættelse af de nugældende ni-

veauer.

Fremstillingsteknikker

Der etableres endvidere en positivliste for fødevare- og foderfremstillingsteknikker, der lever op til de

generelle økologikriterier for fremstillingsprocesser. Tilføjelser til listen sker efter anmodning fra med-

lemsstater og efter en konkret vurdering i Kommissionen.

For at opretholde muligheden for at kunne fremstille økologisk mad til babyer (jf. definition i forord-

ning 609/2013, artikel 1, stk. 1, a) og b)) accepteres det, at der sker ionbytning og adsorptionsteknikker

specifikt til denne produktion. Teknologierne er en form for rensningsteknik, hvor man ved hjælp af

strøm kan udsondre urenheder. De tilladte teknologier anvendes i dag ved fremstilling af visse økologi-

ske og konventionelle fødevarer som for eksempel økologisk æblemost. Fremadrettet bliver dette dog

kun tilladt for babymad.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

Databaser

Medlemsstaterne pålægges at indføre særlige databasesystemer for økologiske husdyr, planter og

akvakulturdyr, hvilket skal give markedsgennemsigtighed for producenter, der skal købe avlsdyr/plan-

temateriale nationalt eller akvakulturyngel i EU. Er der ikke dyr eller planter i det efterspurgte antal

eller kvalitet, kan myndighederne tillade, at der anvendes ikke-økologiske dyr og planter. Det gælder

dog ikke for akvakultur, hvor der altid skal anvendes økologisk yngel. Databasesystemerne tjener her-

udover som et redskab til løbende at overvåge, om der er tilstrækkeligt med økologiske planter og dyr

til, at tilladelsen til at bruge ikke-økologiske planter/dyr kan udfases.

For at sikre tilstrækkelig protein til ungt fjerkræ og til smågrise under 35 kg tillader økologiforordnin-

gen, at medlemsstaterne kan acceptere brug af op til 5% ikke-økologisk proteinfoder. For at kunne

overvåge hvor stor en andel økologisk proteinfoder, der er på markedet, skal medlemsstaterne rappor-

tere om tilgængeligheden af økologisk protein og forbruget af ikke-økologisk proteinfoder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre ændringer af dansk

lovgivning. Der er i dag nationalt fastsatte bekendtgørelseskrav for hønniker og forældredyr af høns,

hvilke vil blive af afløst af krav i økologiforordningen.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-

sentlige statsfinansielle

eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. For-

slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Ligeledes medfører forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget er et udmærket kompromis. Organisationen finder dog, at

overgangsordningen for etablering af økologisk hønnikeproduktion er alt for lang og med rimelighed

kan reduceres til ca. tre år. Producenter i Danmark og i andre lande har i mange år vist, at økologisk

hønnikeproduktion er mulig, og at økologisk opdræt er positivt for dyrenes velfærd gennem hele leve-

tiden. Landbrug & Fødevarer efterlyser en tilsvarende overgangsperiode for etablering af udearealer til

forældredyr. Der er tale om sammenlignelige forhold og nye specificerede krav vedrørende belæg-

ningsgrad og krav til udearealer for både hønniker og forældredyr. Overgangsordningen vedrørende

forældredyr kan eventuelt begrænses til at vedrøre kravene om adgang til udearealer, jf. de eksiste-

rende danske bekendtgørelseskrav.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

Landbrugsstyrelsen bemærker til denne del af høringssvaret, at ønsket har været taget op med Kom-

missionen. Kommissionen er umiddelbart afvisende overfor at udvide muligheden til også at dække

forældredyr, da der ikke findes hjemmel til dette.

Landbrug & Fødevarer finder, at den mulighed Kommissionen har præciseret i fremsendelsesmailen i

forhold til, at verandaer kan medregnes som nytteareal, hvis dyrene har adgang 24 timer i døgnet, og

hvis verandaen sikrer dyrenes velfærd jf. kravene i forordning (EU) 2018/848 (økologiforordningen),

bør indskrives direkte i forslaget, eller på anden måde offentliggøres, så der ikke senere kan opstå tvivl

om, hvorvidt danske verandaer kan medregnes som staldens nytteareal.

Landbrugsstyrelsen bemærker til denne del af svaret, at Kommissionen har annonceret, at denne pas-

sus vil komme til at fremgå af referatet for komitémødet.

Landbrug & Fødevarer peger desuden på, at basisforordningens krav om minimum 48 timers tilbage-

hold ved brug af vacciner og parasitmidler med en tværgående tilbageholdelsestid på 0 dage er en al-

vorlig udfordring for danske økologer. Organisationen har, som bekendt, sammen med

COPA/COGECA bedt Kommissionen om en officiel fortolkning, der kan undtage vacciner og særlige

parasitmidler med 0 dages tilbagehold for kravet om ekstra 48 timers tilbagehold. Organisationen vil

gerne opfordre til, at Danmark inkluderer denne forespørgsel i forhandlingerne om produktionsreg-

lerne og søger en positiv afklaring af dette forhold.

Landbrugsstyrelsen bemærker, at tilbageholdelsestiden er den periode efter medicinering af dyr, hvor

der ikke må sælges produkter som kød og mælk fra dyrene. Økologiforordningens krav om en obligato-

risk tilbageholdelsesfrist for fødevarer fra behandlede dyr, på mindst 48 timer, er en stramning i for-

hold til i dag og vil især være indgribende i forhold til salg af æg og mælk.

Økologisk Landsforening anfører, at der er flere forhold, som foreningen gerne havde set et andet ud-

fald på, men at det samtidigt vurderes, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at få flere ændrin-

ger ind i forslaget. Foreningen hæfter sig ved, at Kommissionen ikke tillader, at verandaer i hønsehuse

kan medregnes til det mindsteareal, der skal være til rådighed for at opfylde max belægningsgrad i

hønsehuset.

Landbrugsstyrelsen bemærker til denne del af høringssvaret fra Økologisk Landsforening, at Kommis-

sionen har blødt op på dette, så verandaareal kan medregnes i belægningsgraden i hønsehuset, i de til-

fælde, hvor dyrene har adgang døgnet rundt, og hvor verandaen på tilfredsstillende vis sikrer komfort

og miljø for dyrene. Det er styrelsens vurdering, at dette vil kunne lade sig gøre i hovedparten af de

danske økologiske fjerkræstalde, hvorfor der reelt ikke vil være behov for en overgangsperiode for dan-

ske producenter.

Økologisk Landsforening ser ikke noget problem i, at hønsegårde kan være op til 350 meter lange.

Økologisk Landsforening har vedhæftet den europæiske økologiske paraplyorganisation IFOAM EU-

gruppens indspil til Kommissionens forudgående elektroniske høring på nærværende forslag. Forenin-

gen oplyser, at den er indstillet på at støtte disse forslag, hvis der kan skabes flertal for dem. IFOAM

EU-gruppens indspil indeholder en række betragtninger. Bemærkninger med størst prioritet omhand-

ler spørgsmålene om indførelse af overgangsordninger for tilpasning af bygninger til husdyr, af fjer-

kræhuse med verandaer, samt en overgangsperiode, så de medlemsstater, der ikke har nationale regler

for økologisk hønnikeopdræt kan etablere dette. Sådanne overgangsordninger ønskes på 10 år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

Landbrugsstyrelsen bemærker til denne del af høringssvaret fra Økologisk Landsforening, at Kommis-

sionens forslag allerede lægger op til overgangsperioder i disse spørgsmål. Perioden er som udgangs-

punkt foreslået fastsat til 8 år. Kommissionen lægger ikke længere op til at øge arealkrav for større

husdyr, derfor er behovet for den overgangsordning minimeret. Der er lagt op til en overgangsordning

i forhold til spørgsmålet om arealet i verandaer kan indregnes som indendørsareal. Overgangsordnin-

gen er dog på 3 år. Som angivet ovenfor, anses dette ikke for et problem i Danmark. Danmark er desu-

den et af de lande, der har en eksisterende økologisk produktion af hønniker, og vil derfor ikke få brug

for den overgangsordning for hønniker.

I forhold til minimumsarealer inden- og udendørs for kvæg, får mm. foretrækker Økologisk Landsfor-

ening, at arealkravene inde og ude, kan betragtes som en sum. Det samme gælder svin, men her bør

det alene være udearealet, der kan øges på bekostning af et reduceret indeareal.

I forhold til forbud mod brug af teknikker i fødevareproduktion anfører Økologisk Landsforening, at

der er behov for en overgangsperiode på 3 år for ionbytning, da denne teknik allerede er vidt udbredt

til en række økologiske produkter samt brug af adsorptionsharpiks/adsorptionresin-teknik i fremstil-

lingen af økologisk most.

Dansk Akvakultur har fremsendt en række bredere bemærkninger til den nye økologiforordning og de

videre forhandlinger, som primært vedrører ønsket om mulighed for større bestandstæthed hvad an-

går ørred. Dette begrundes i, at der ifølge Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) ikke er videnska-

beligt bevis for at fiskene får en dårligere dyrevelfærd ved at gå tættere sammen, samt at vandkvalitet

er et bedre parameter for at måle dyrevelfærd. Det anføres, at der eksempler på at ørreder endda kan

få dårligere dyrevelfærd og udvise territorial adfærd. Endelig mener man, at det giver bedre økonomi

for de økologiske akvakulturbrug.

Fødevarestyrelsen bemærker til denne del af høringssvaret fra Dansk Akvakultur, at der er tale om en

fortsættelse af de nuværende bestandstætheder for stort set alle økologiske fiskearter, og man fra

dansk side ser bestandstæthed som en god indikator over for forbrugerne af dyrevelfærd i økologisk

akvakultur. Kommissionen har ikke ønsket at øge bestandstætheden for ørred, de Kommissionen ikke

finder, at der er videnskabeligt grundlag for dette, ligesom der heller ikke blandt medlemsstaterne har

været opbakning til øget bestandstæthed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-

ter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at der overordnet set er tale et balanceret kompromis. Regeringen foretrækker dog,

at det fremgår tydeligere, at verandaarealet kan indgå som del af indearealet for fjerkræ, i de tilfælde

hvor der er adgang døgnet rundt, og hvor verandaen på tilfredsstillende vis sikrer komfort og miljø for

dyrene, som for eksempel ventilation og varme.

Det er regeringens opfattelse, at danske producenter kun i begrænset omfang har behov for at anvende

de mulige overgangsordninger, da de danske systemer langt hen ad vejen allerede opfylder de kom-

mende krav. Regeringen ser gerne, at der for forældredyr (høns) også kommer en overgangsordning i

forhold til at kunne tilpasse produktionen af forældredyr til at få adgang til udearealer på lige fod med

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Grundnotat om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, komitésag

overgangsordningen for hønniker. Det er endvidere regeringens opfattelse, at overgangsordningen for

hønniker, bør være rimelig, men kortere end 8 år.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man arbejder for, at det tydeliggøres, at ve-

randaareal for fjerkræ under særlige forudsætninger kan indregnes i indendørs belægningsgrad, og at

forældredyr bliver omfattet af en overgangsordning i forhold til adgang til udeareal.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.