MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 260: Aarhus Universitets notat af 6. januar 2020 om Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 260
Offentligt

Referencetilførsler af kvælstof til brug for

Vandplan 3

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 6. januar 2020

Karen Timmermann

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Miljøstyrelsen

Antal sider: 3

Faglig kommentering:

Stiig Markager

Kvalitetssikring, centret:

Hanne Bach

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 260: Aarhus Universitets notat af 6. januar 2020 om Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3, fra miljøministeren

Som et led i implementeringen af vandrammedirektivet (VRD) har Miljøsty-

relsen igangsat et projekt med formålet at beregne referencetilstande for klo-

rofylindikatoren, som anvendes til tilstandsvurdering og beregning af målbe-

lastning for danske kystvande.

Fastlæggelse af referencetilstand er et helt centralt begreb i VRD og er define-

ret som

The values of the biological quality elements for the surface water body reflect those

normally associated with that type under undisturbed conditions, and show no, or

only very minor, evidence of distortion.

Til beregninger af referencetilstand for klorofylindikatoren skal der bl.a. an-

vendes kvælstoftilførsler til kystvandene, som afspejler en referencesituation,

dvs. kvælstoftilførslerne er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af (menne-

skeskabte) forstyrrelser. Koncentrationen af klorofyl er koblet til næringsstof-

tilførslerne til vandområderne, og disse er overordnet koblet til omfanget og

intensiteten af landbrugsdriften. I flere europæiske lande inkl. Danmark, har

perioden omkring år 1900 været anvendt som en proxy for en referencesitua-

tion, dvs. det blev antaget, at de marine presfaktorer, herunder især kvælstof-

tilførslerne, på dette tidspunkt ikke var forøgede pga. menneskelig aktivitet i

en grad, så det påvirkede den marine miljøtilstand. I Danmark har perioden

omkring år 1900 hidtil været betragtet som en anvendelig referenceperiode.

Dette skyldes primært, at der findes et stort historisk datamateriale for åle-

græssets dybdeudbredelse i danske farvande hovedsagligt fra årene 1880-

1910

, som viser, at miljøtilstanden omkring år 1900 var væsentligt bedre end

i dag, og det har været vurderet, at år 1900-udbredelsen af ålegræs afspejlede

en referencetilstand

. Der er talrige publikationer, som dokumenterer en sam-

menhæng mellem eutrofiering og ålegræssets dybdeudbredelse. Denne sam-

menhæng er kernen i eutrofieringsproblematikken og skyldes, at øgede næ-

ringsstoftilførsler medfører produktion af fytoplankton og akkumulering af

organisk stof, som over tid bl.a. medfører dårligere lysforhold. Herved ud-

skygges ålegræs og andre bundplanter på de største dybder, hvilket bl.a. re-

sulterer i, at ålegræssets dybdegrænse forskubbes mod lavere vand. En næ-

ringsstoftilførsel som er væsentligt forøget pga. menneskelig aktivitet (land-

brug og spildevand) vil således over tid påvirke ålegræsset negativt og vil

derfor ikke kunne betragtes som en referencetilførsel.

Foreløbige resultater fra et igangværende projekt vedr. estimering af nærings-

stoftilførslerne til havet i år 1900 indikerer imidlertid næringsstoftilførsler af

en størrelse, som er betydeligt forhøjet i fht de niveauer, man ser i nutidige

vandløb med svag menneskelig påvirkning. Årsagen til dette er, at omfanget

af landbrugsaktiviteter, tabet af næringsstoffer fra disse aktiviteter og tilførs-

ler af byspildevand allerede på det tidspunkt var meget betydelige, og tilførs-

lerne af næringsstoffer til havet derfor ikke med rimelighed kan antages at

have været ikke-påvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet.

Tilførslerne i år 1900 kan derfor ikke betragtes som en referencetilførsel

sensu

Annex V (https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:5c835afb-2ec6-4577-bdf8-

756d3d694eeb.0004.02/DOC_1&format=PDF

s. 38)

Krause-Jensen D, Rasmussen MB (2009) Histrorisk udbredelse af ålegræs I danske kystområder. Faglig rapport fra

DMU nr. 755

Krause-Jensen et al. (2005) Eelgrass as a Bioindicator Under the European Water Framework Directive. Water Resour-

ces Management, 19:63-75

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 260: Aarhus Universitets notat af 6. januar 2020 om Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3, fra miljøministeren

VRD og kan som følge deraf ikke anvendes til beregning af referencetilstand

for f.eks. klorofylindikatoren i kystvandene til brug for Vandplan 3.

Den tilsyneladende diskrepans mellem de historiske ålegræs observationer og

de foreløbige resultater fra år 1900-projektet, som indikerer omfattende men-

neskelig påvirkning, kan skyldes tidsforsinkelser i manifestation af effek-

terne. Det vil tage tid (flere år) før øgede næringsstoftilførsler slår fuldt igen-

nem på lysforholdende og endvidere er sunde ålegræsbede relativt robuste,

således at de kan tåle mere stress over længere tid end svagere bestande. Tids-

forsinkelsen betyder, at de historiske ålegræsdybdegrænser fra tiden omkring

år 1880-1910 sandsynligvis reflekterer en tilførsel af næringsstoffer, som ligger

væsentligt før år 1900 og, at ålegræsset ikke nødvendigvis endnu er blevet

synligt negativt påvirket af de øgede næringsstoftilførsler omkring år 1900.

Det kan dog ikke udelukkes, at ålegræsset visse steder allerede omkring år

1900 har været negativt påvirket af næringsstoftilførsler fra land.

Idet resultaterne fra år 1900-projektet ikke kan betragtes som en referencetil-

førsel iht. vandrammedirektivet foreslår AU, at man anvender samme refe-

rencetilførsel som blev brugt i forbindelse med Vandplan 2

. Denne referen-

cetilførsel er baseret på stofkoncentrationer i mindre vandløb, som afvander

oplande med en meget lille dyrkningsgrad multipliceret med en nutidig

vandføring. Denne beregningsmetode er det tætteste man i Danmark kan

komme på en upåvirket eller næsten upåvirket situation. Der er et antropo-

gent signal fra den atmosfæriske N-deposition, men det vurderes, at påvirk-

ningen herfra ligger indenfor det tilladte spænd i definitionen af referencetil-

stand. Tilgangen med at anvende data fra (nutidige) områder med en lille

dyrkningsgrad til etablering af referencetilførsel af næringsstoffer, vil være i

fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet, som anbefaler, at man an-

vender data fra eksisterende områder med ingen eller kun lille forstyrrelse

(referenceområder)

og, at man til fastlæggelse af referenceområder identifi-

cerer områder med ingen eller lav landbrugsaktivitet og få punktkilder

. AU

anbefaler derfor, at denne tilgang anvendes til beregning af referencetilførsler

til Vandplan 3 og at der laves en kvalitativ vurdering af usikkerhedsfakto-

rerne ved denne tilgang.

De ændrede forventninger til resultaterne fra år 1900-projektet vedr. mulig-

heden for at anvende de estimerede år 1900-næringsstoftilførsler som referen-

cetilførsel kan have implikationer for projektet ”klimaændringernes betyd-

ning for indsatsbehovet”. I dette projekt er lagt til grund, at referencetilstand

for både ålegræsindikatoren og klorofylindikatoren er baseret på situationen

(tilstand, klima, næringsstoftilførsler) i år 1900, og formålet med klimaprojek-

tet er at kvantificere effekterne af klimaforandringer for målbelastningen. Pro-

jektbeskrivelsen for dette projekt skal derfor genbesøges.

Bøgestrand et al. (2014) Baggrundsbelastning med total N og nitrat-N, Notat fra DCE-Nationalt Center for Miljø og

Energi

A hierarchical approach for defining reference conditions is suggested using the various methods in the following or-

der: 1. An existing undisturbed site or a site with only very minor disturbance; or 2. historical data and information; or 3.

models; or 4. expert judgement. (CIS no 5, s. 41)

The next step [in the establishment of a reference network of high status sites] is to identify areas of no or very minor

pressures from land based activity (i.e. areas which have no or low intensity agricultural practises and no or few point

sources of pollution), (CIS no. 5, s.43).