Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-374
Den 13. januar 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Aarhus Universitets notat af 6. januar 2020 om
”Referencetilførsler
af kvælstof til brug for Vandplan 3”.
I forbindelse med udvikling af modeller til beregning af indsatsbehov i forbindelse udarbejdelse af
vandområdeplanerne for 2021-2027 er der behov for at fastlægge en referencetilstand, der udtrykker
en miljøtilstand, som er forholdsvis upåvirket af menneskelige aktiviteter.
Det har hidtil været antaget, at år 1900 var repræsentativ for en referencetilstand. Foreløbige
resultater fra et projekt, hvor der estimeres tilførslen af næringsstoffer til havet i år 1900, indikerer at
næringsstoftilførslerne har været betydeligt forhøjet i forhold til nutidige vandløb med en svag
menneskelig påvirkning.
Aarhus Universitet vurderer derfor ikke, at kvælstoftilførslen år 1900 kan betragtes som en
referencetilførsel i forhold til vandrammedirektivet. Universitet forslår i stedet, at referencetilførslen
baseres på stofkoncentrationer i mindre vandløb med en meget lille dyrkningsgrad, da det er det
tætteste, man i Danmark kan komme på en upåvirket eller næsten upåvirket situation.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk