Danmarks nationalparker – en kort status efter 12 år med nationalparkloven
Nationalparkerne som vigtige aktører for mere og bedre natur
Nationalparker er et ret nyt koncept i Danmark. Det tager tid at bygge en ny institution i naturforvaltningen
op fra grunden. Derfor tager det også tid at se resultater.
Når det gælder det overordnede formål at styrke og udvikle naturværdier, skal det fremhæves, at de 5
nationalparker samlet set har skabt forbedringer på +1.200 ha. Der har været fokus på særlige
naturlokaliteter som klitheder, overdrev og skov samt levesteder for sjældne og sårbare arter som
sommerfuglen ensian-blåfugl, strandtudse og vadefugle (se bilag 1). Der er desuden indsamlet værdifuld
viden om nationalparkernes natur og biodiversitet. Der er dertil mange (og store) projekter i støbeskeen,
som bl.a. hviler på omfattende forundersøgelser af mulighederne for at udvikle naturen.
Nationalparkerne bidrager altså, og vil fortsat kunne bidrage, til at styrke og udvikle nationale naturværdier
fx større sammenhængende naturområder. Nationalparkerne bidrager også til at styrke indsatsen for
sårbare og truede arter. Alt sammen i samarbejde med private og offentlige lodsejere.
Udfordringer i nationalparkernes arbejde
Nationalparkerne møder dog en række udfordringer, der, hvis de løses, vil øge mulighederne for at leve op
til Folketingets forudsætninger for nationalparkernes virke, når det gælder formålet om at styrke og udvikle
nationale naturværdier.
Udfordringerne er, at det ikke, som det ellers var forudsat i nationalparkloven, reelt er muligt at
gennemføre større naturgenopretnings- og naturplejeprojekter. Det skyldes EU’s statsstøtte-regler, som
nationalparkernes arbejde ikke er undtaget fra. Reglerne forhindrer, at der kan gives kompensation til
private lodsejere for tab af dyrkningsrettigheder eller tilskud til aktiv naturpleje.
Nationalparkerne som aktive spillere i natur og lokalsamfund
Hver nationalpark har sin egenart. Det gælder bl.a. landskab, ejerskab, omfang af formidling og karakteren
af besøgende (lokale og turister). De forskellige forudsætninger er kommet til udtryk i et væld af forskellige
projekter. Omfanget er bl.a. bestemt af nationalparkernes levetid. Et ultrakort overblik over indsatserne
gives i bilag 1.
Finansiering af nationalparkernes indsats er baseret dels via tilskud på de årlige finanslove (7,5 mio kr
(2010-2014) til 9,2 mio kr (2019) /år/nationalpark). Af nationalparkloven fremgår det, at
nationalparkfondene kan modtage arv, gaver og tilskud fx fra almennyttige fonde, EU eller lokale
myndigheder. Erfaringerne viser, at netop dette har nationalparkerne haft stor succes med (89 mio. kr i
direkte tilskud og en anslået samlet værdi, der til dato mere end fordobler de samlede bevillinger via
finansloven). Nationalparkfondene har desuden medvirket til at skabe lokal stolthed og nationalparkernes
lodsejere har i stigende grad taget nationalparkerne til sig og medvirker aktivt til at udvikle
nationalparkerne.