MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 255: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 9/1-20 om ministerens kendskab til den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 255
Offentligt

TALEPAPIR

”Det

talte ord

gælder”

MOF alm. del

Samrådsspørgsmål R

Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren og ministeriet blev

orienteret om den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser

af lavbundsjorde var stærkt undervurderede?

Vil ministeren herudover redegøre for, hvorfor ministeren ikke

straks orienterede Folketinget, da ministeren blev orienteret om

regnefejlen, men tilbageholdt oplysninger i flere måneder?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Jacob

Jensen (V), Lise Bech(DF), Orla Østerby (KF) og Henrik Dahl (LA).

1. Indledning

Ja tak for det og allerførst godt nytår til hele udvalget og til alle dem

der måtte kigge med derude. Og tak for invitationen til det her

samråd, for det giver mig jo selvfølgelig mulighed for at orientere

nærmere om den her sag, som jo handler om en fejlberegning fra

Aarhus Universitet.

For mig at se så er kernen i sagen, at Landbrugsstyrelsen opdager

en regnefejl, som Aarhus Universitet har lavet

–

og det bekræftes af

Aarhus Universitet d. 16. august. Så er der en lang periode, hvor der

korresponderes frem og tilbage for at få styr på den her fejl

–

hvad

er op og ned og ikke mindst, hvad er konsekvenserne af fejlen i

forhold til også det politiske arbejde, der skal laves. Og særligt det

her med at få overblikket over konsekvenserne, altså at få af vide

præcist, hvad betyder det her så, når vi skal lave politik, eller man

skal bruge de her oplysninger konkret. Det at få det her overblik,

det har taget længere tid at få udredt end forventet, og man må jo

også sige, vi har end ikke endnu fået helt præcist af vide, hvad

bliver konsekvenserne af det her.

Aarhus Universitet de offentliggør den her arealfejl d. 21.

november, hvor den så også bliver offentligt kendt via en artikel i

Politiken. Og Den 6. december, der får Landbrugsstyrelsen fra

Aarhus Universitet et overblik over regnefejlens umiddelbare

konsekvenser, og det er det, jeg orienterer Folketinget om i svar til

Zenia Stampe d. 16. december.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 255: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 9/1-20 om ministerens kendskab til den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede.

TALEPAPIR

I hele den her proces, der ligger Ministeriet til grund, at det er

universitetet, som har ansvaret for, dels at offentliggøre

resultaterne af deres rapporter og selvfølgelig også hvornår det

offentliggøres

–

og det kan jeg i øvrigt sige, det er universitetet jo

helt enig i. Og hertil så har mit departement så også vurderet, at det

ville være hensigtsmæssigt netop at få udredt konsekvenserne af

regnefejlen hos Aarhus Universitet, så man kunne få det bedst

mulige grundlag for at lave konkrete klimaindsatser eller tage

politisk bestik af det her.

Og det er jo sådan set sagens kerne i et hovedforløb, men jeg vil

selvfølgelig godt gå det lidt nærmere på, også for at kaste mere lys

over, måske nogle af de ting, der har været underbelyst i sagen. Og

inden jeg begynder den gennemgang, vil jeg jo gerne slå fast, og det

er jeg også glad for, at Erling Bonnesen siger her til start og slår

fast, at der har ikke været nogen skjult dagsorden i forhold til det

her. Vi har ikke haft nogen intention om at tilbageholde

oplysninger overfor Folketinget. Vores intention har tvært imod

været, at vi fik offentliggjort de korrekte arealtal men jo også

konsekvenserne af dem, så det kunne bruges i det videre arbejde

blandt andet i forhold til klimaindsatsen.

Den normale praksis i Ministeriet foreskriver, at universiteterne

selv forestår den kommunikation, der er nødvendig i forbindelse

med de faglige analyser, de foretager. Og som jeg nævnte, er det

også Aarhus Universitets forståelse. Og med andre ord er det altså

ikke almindelig praksis, at ministeriet holder løbende

offentligheden eller Folketinget orienteret om den nyeste forskning

fra universiteterne. Det gør de selv.

Og her kan det måske være en god idé lige at opridse den

rollefordeling, der har været i det her, inden jeg går videre:

Og der er det sådan, at Aarhus Universitets jo står for at udføre

beregningerne af lavbundsarealer og også af

drivhusgasudledningerne. Mit ministerium, Miljø- og

Fødevareministeriet, varetager de konkrete arealudtag gennem

tilskudsordningerne. Og Klima- og Energi- og

Forsyningsministeriet de varetager, som udgangspunkt, forhold

vedrørende indrapportering og fremskrivning af

drivhusgasudledninger.

TALEPAPIR

2. Rollefordeling

Og det var Landbrugsstyrelsen, som opdagede den her fejl, og det

er jeg selvfølgelige glad for, at de gjorde. Og det var ministeriets

vurdering, at det rigtige var, at få styr på fejlen og dens

konsekvenser og lade Aarhus Universitet offentligøre de her

resultater, når de så forelå. For så ville man fuldstændig præcis

vide, hvad man havde at gøre med.

Det er jo universitetet, der har den faglige viden, det er dem, der

har ekspertisen, og det er også dem, der på den måde har skullet

redegøre for fejlen og dens konsekvenser.

Og jeg havde forventet

–

og jeg havde også gerne set

–

at Aarhus

Universitet havde kunnet offentliggøre den her fejl og

konsekvenserne noget tidligere, så det var kommet til både

offentlighedens og Folketingets kendskab. Og jeg forstår også, at

Aarhus Universitet selv deler denne opfattelse.

Men der går tingene ikke altid, som forventet. Landbrugsstyrelsen

og også Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet havde en hel

del opfølgende spørgsmål til de første redegørelser, vi fik, fordi de

var så usikre og ukonkrete. Og det er et fagligt komplekst stof, og

der var simpelthen alt for mange ting, der var uklare, til at det var

muligt at give en hurtig og rimeligt fyldestgørende orientering.

Og udgangspunktet var jo så også som nævnt, at vi forventede, at

universitetet selv hurtigt ville offentliggøre resultaterne, så de

kunne komme til vores alles kendskab. Det er jo den almindelige

procedure.

3. Forløbet

Lige måske for at sætte datoer på, så udvalget har det overblik.

D. 16. August, der bekræfter Aarhus Universitet indledningsvist

over for Landbrugsstyrelsen, at der er en fejl i opgørelsen af det her

lavbundsareal og Landbrugsstyrelsen orienterer Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet med det samme, og det er jo fordi, de skal jo

bruge de her beregninger i deres arbejde.

Jeg bliver som minister orienteret om arealfejlen af mit

ministerium d. 1. september første gang.

TALEPAPIR

Den 3. september, der får Landbrugsstyrelsen endeligt bekræftet af

Aarhus Universitet, at lavbundsarealet er i størrelsesordenen

171.000

–

og ikke 108.000

–

hektar lavbundsjord, som tidligere

opgjort.

Og så følger så den proces, jeg har omtalt, hvor de konkrete, faglige

forhold i det her bliver nærmere belyst af Aarhus Universitet. Og

den proces foregår i dialog med Landbrugsstyrelsen og Klima- og

Energi- Forsyningsministeriet, som stiller en række opklarende

spørgsmål til Aarhus Universitet, med henblik netop på at få

afklaret og også belyst fejlen og dens konsekvenser.

D. 21. november, der offentliggør Aarhus Universitet, på deres

hjemmeside, rettelsen af de 108.000 ha. lavbundsjorder til 171.000

ha. lavbundsjorder. Og den samme dag udgiver Politiken en artikel,

hvor det oplyses, at lavbundsarealet det er større end først antaget.

Og i en kommentar til artiklen, der udtaler jeg, at det er ministeriet

helt opmærksom på, men at det ikke ændrer på vores ambition om

at tage lavbundsjord ud af drift.

Finanslovens forhandlingsparter bliver orienteret om det

opjusterede areal, idet Finansministeriet d. 25. november udleverer

en notits med den her oplysning, da det bliver aktuelt i

forhandlingerne i Finansministeriet, og den er udarbejdet af Miljø-

og Fødevareministeriet.

Landbrugsstyrelsen modtog den sidste del af Aarhus Universitets

redegørelse om fejlen og dens konsekvenser d. 6. december. Og det

var altså først der, at der var klarhed over implikationer af den her

arealfejl og stadigvæk på et usikkert grundlag. Men det er så det jeg

orienterer om i et svar til Zenia Stampe på d. 16. december.

Jeg synes, for det faglige i det her

–

og det er jo det, også udvalget

her sidder og arbejder med, det er jo værd at nævne

–

at Aarhus

Universitet ikke bare har opjusteret lavbundsarealet. De har også

peget på, at de antagede gennemsnitsudledninger for

lavbundsarealer

–

altså det, der også kaldes

emissionsfaktorerne

–

nok generelt er for højt sat, og at en del af de her jorder, de er

vådere end man først har antaget. Og det betyder

–

de her høje

emissionsfaktorer

–

betyder sandsynligvis, at udledningerne fra

lavbundsjorderne generelt er lavere, end vi har antaget.

4. Fejlens konsekvenser og den videre proces

TALEPAPIR

Kort fortalt, så er der faktorer, der trækker i forskellige retninger

her

–

arealet er større, eller er blevet større, men måske er

udledningerne ikke proportionelt større. Faktisk kan de være

mindre

end vi hidtil har troet.

Og jeg vil gerne fremhæve, at fordi en del af lavbundsjorderne er

vådere end først antaget, så vil det areal, der er god klimaeffekt i at

udtage, ikke nødvendigvis være større end de 108 som der har

været tale om, når det samlede lavbundsareal er blevet opjusteret.

Og det hænger sammen med, at den store klimaeffekt ved

udtagning af lavbundsjorderne opnås, når man udtager og vådgør

de tørre og veldrænede lavbundsjorder. Og det hensyn skal

selvfølgelig indgå, når man vil prioritere, hvilke arealer der konkret

skal udtages. Så kort fortalt, de 170 kan meget vel betyde at

–

og nu

siger jeg et tænkt eksempel

–

det kan godt ske de 70.000 er så våde,

at det ikke giver effekt at tage dem ud som lavbundsjorder. Jeg

kender ikke det tal, men bare for at tage et eksempel.

Men vi er jo ikke kommet til bunds i det her endnu som jeg også

–

det er også derfor jeg kun kan tage et tænkt eksempel

–

men både

Aarhus Universitet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og

også mit eget ministerium arbejder jo på at blive klogere i forhold

til det her.

Og mere konkret har Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

igangsat en proces for at få bedre styr på de her emissionsfaktorer,

og Aarhus Universitet skal i 2020 udarbejde det der hedder en

videnssyntese om lavbundsjorder. Og så skal den nuværende

ordning til udtagning af lavbundsjorder justeres i

overensstemmelse med den nye viden, som vi får.

At der ikke kun er ny viden om omfanget af lavbundsjorder, men

også om klimaeffekten af at udtage dem, viser netop

–

som jeg

synes, jeg illustrerede

–

hvor komplekst det hér er, og hvorfor en

grundig proces er nødvendig for at kunne konkludere, hvad de nye

oplysninger samlet set betyder. Den opgave, vi har foran os på

klimaområdet er stor

–

og det er den uanset om det er de 108.000

eller det er 171.000 hektar lavbundsjord, vi taler om.

Men så længe vi prioriterer de arealer, hvor udtagningseffekten er

god, så giver det jo fortsat rigtig god mening at udtage

lavbundsjorder.

TALEPAPIR

Og selvom de nye oplysninger fra Aarhus Universitet måske er

overraskende, så betyder den nye viden faktisk, at vi har fået bedre

forudsætninger for at prioritere indsatsen

–

og dermed også de

mange penge, der skal jo bruges hvis man vil realisere den her

indsats, og få den største klimaeffekt for pengene. Og det er jo det,

det

–

også i politisk kontekst

–

handler om

5. Orientering af Folketinget

Afsluttende vil jeg gerne sige, som jeg også har nævnt, at som

udgangspunkt så bør oplysninger, der er udgivet af et universitet,

men ikke hidtil fremsendt som oplysning til Folketinget, korrigeres

som led i det pågældende universitets almindelige kommunikation.

Men i lyset af, at afklaringen af den her fejls konsekvenser endte

med at trække sig så langt ud og strække sig over flere måneder, så

er jeg

–

som jeg også har svaret Søren Egge på i et §20-spørgsmål

–

enig i, at det ville have været hensigtsmæssigt at orientere

Folketinget om de her nye oplysninger løbende, som Aarhus

Universitet altså har afgivet til Landbrugsstyrelsen. Og jeg har

derfor også instrueret mit ministerium i at fokusere på at sikre, at

de relevante oplysninger oversendes til Folketinget.

Tak.