Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen
I forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del - samrådsspørgsmål
R den 9. januar 2020 ønsker Miljø- og Fødevareudvalget at gøre opmærk-
som på de retningslinjer,
som findes i ”Udvalgsvejledningen –
Præsidiets
guide til arbejdet i Folketingets stående udvalg”,
januar 2019.
Udvalget understreger, at ministeren - for at sikre et velfungerende og profes-
sionelt samarbejde med udvalget - skal orientere udvalget (senest samtidig
med offentliggørelsen) om politiske udspil på ministerens område og om be-
tænkninger og rapporter m.m., som er af væsentlig interesse og betydning for
udvalget. Udvalget henviser til vejledningens s. 6-7.
Oplysninger af væsentlig interesse og betydning for udvalget skal således
meddeles hele udvalget og ikke alene enkelte ordførere.
Udvalget er enig med ministeren i, at ministeren skulle have orienteret udval-
get løbende i sagen om den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser
af lavbundsjorde var stærkt undervurderede. Dvs. da regnefejlen blev opda-
get og efterhånden som konsekvenserne af regnefejlen blev afdækket. Orien-
teringerne skulle være sket af egen drift og ikke have afventet besvarelse af
et udvalgsspørgsmål.
Med venlig hilsen
10. januar 2020
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
René Christensen
Formand
Side 1 | 1