Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 253
Offentligt
PROGRAM FOR UDVALGSTUR TIL STENUM BY
-
Udvikling i landsbyer
Check-in i Kastrup
Ankomst i Aalborg Lufthavn og efterfølgende bustur til Stenum by i Brønderslev kommune
Rundvisning i Stenum by
I dag har Stenum cirka 280 indbyggere, og grundet stor efterspørgsel er der indenfor den seneste
årrække blevet udstukket flere byggegrunde i byen. Et af årsagerne til at bl.a. så mange også unge
familier med børn vælger at slå sig ned i Stenum er den store aktivitet i byen, og det tætte
sammenhold.
Stenum har sit eget kulturcenter, hvor der er forsamlingshus, skole, børnehave, idrætsforening og
sportshal. Børnehaven har et tæt samarbejde med byens dagplejere, og i friskolen lægges der stor
vægt på samarbejde mellem forældrene og skolen. Stenum by er blevet et samlingspunkt for kultur
og udvikling i Brønderslev, hvor landsbyen til trods for sin beskedne størrelse, er noget så sjældent
som en lille landsby i et landdistrikt med en demografisk nettotilflytning af unge mennesker.
Møde i Stenum forsamlingshus
Stenum forsamlingshus er et samlingspunkt for kultur og kunst i området. I forsamlingshuset byder
Frank Bundgaard Nielsen velkommen og fortæller kort om dagens program og kort om Stenum by og
dets opland, som et landsbysamfund i vækst, samt hvilke følgevirkninger vindmølleprojektet
Hjortnæs II potentielt kan have for området, som baggrund for udvalgsturen.
Oplæg ved Møllegruppen
Det lokale Hjortnæs Møllelaug har sammen med vindmøllefirmaet Jysk Vindenergi ansøgt om at
opstille en vindmøllepark med otte kæmpevindmøller på 150 meter kun lidt over 1 km væk fra byen,
netop på den anden side af kommunegrænsen, hvor Stenum by er.
De nuværende 8 møller på 69 m påvirker visuelt miljøet for borgerne i Stenum og omegn. En
udskiftning med samme antal møller på 150 m vil udgøre en yderligere stor visuel belastning af
området desuagtet, at møllerne afstandsmæssigt overholder afstandsgrænserne
Borgerne i Stenum By, og de nærliggende byer Børglum og Vrensted, er kritiske over udsigten til at få
kæmpevindmøller. Flere af dem er engageret i den lokale Møllegruppe, der frygter at deres landsby
vil gå fra at være en landsby i vækst og med succes, til at være en by præget af de gener som
vindmøllerne fører med sig. Det vil ifølge flere beboere i sidste ende betyde, at de som har mulighed
for det vil flytte væk fra byen, og andre, på grund af tab af ejendomsværdi, vil blive stavnsbundet til
området. Der vil blive lejlighed til at tale med borgere, der bor tæt på vindmøllerne, der dagligt
oplever støjgener som forventeligt bliver forværret med udsigten til kæmpevindmøller
Debat med medlemmer af udvalget fra Hjørring og Brønderslev kommune
Brønderslev Kommune sendt et hensigtsbrev til forvaltningen i Hjørring Kommune, om at de vil gøre
indsigelse mod vindmølleprojektet.
Af indsigelsen fremgår det blandt andet, at:
"De nuværende 8 møller på 69 m påvirker visuelt miljøet for borgerne i Stenum og omegn. En
udskiftning med samme antal møller på 150 m vil udgøre en yderligere stor visuel belastning af
området desuagtet, at møllerne afstandsmæssigt overholder afstandsgrænserne.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 253: Invitation fra Gruppen for beskyttelse af kulturlandskabet Vestvendsyssel til besøg bl.a. om bekymringerne ved vindmølleprojektet Hjortnæs II
Politikere fra de byråd vil debattere hensynet til nabokommuner ifm. dette projekt.
Landdistrikterne som testcenter for vindmøller?
Oplæg ved Landdistrikternes Fællesråd om at finde balancen mellem hensynet til landdistrikternes
bidrag til den grønne omstilling og hensynet til de lokale borgere.
Rundvisning og frokost ved Børglum Kloster
Børglum Kloster hører til blandt de ældste og mest betydningsfulde historiske bygninger i Danmark.
Børglum Stift blev oprettet omkring 1060, og allerede inden da har der efter al sandsynlighed ligget
en kongsgård på stedet. Det tusind år gamle Børglum kloster, der er naboer til Stenum By, er
bekymrede over udsigt til 150 meter høje vindmøller, som de frygter vil beskæmme landskabet
omkring Børglum Kloster, der er et stykke dansk kulturarv. Fra toppen af Børglum Bakke kan man
spejde langt ud over det flade landskab i den vestlige del af Vendsyssel. Klostret er et stykke
Danmarkshistorie, som de nuværende ejere har lånt af generationer før dem, og som de føler pligt til
at give videre til næste generation i den samme ånd.
Afrejse fra Børglum Kloster til lufthavnen
Bussen fortsætter til XXX med de gæster, der evt. ikke skal mod København.
Flyafgang mod København
Check-in ca. 15 min. før flyafgang
Ankomst til Kastrup Lufthavn