MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Miljøministerens talepapirer fra samrådene den 8/1 om henholdsvis det faglige grundlag og proces for igen at medtage 500 km vandløb i vandområdeplanerne, og om oversvømmelser og vandafledningskapacitet i vandløb

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 249
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Svar

Tale ved samråd P d. 8. januar 2020 kl.

14:00-15:00 om forhøjet vandstand og

vandafledningskapacitet

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål L stillet den 4. december 2019

af Erling Bonnesen (V), Jakob Jensen (V) og

Kristian Pihl Lorentzen (V).

Samrådsspørgsmål P

Regnmængderne i efteråret 2019 har slået

rekord, hvilket bl.a. har resulteret i forhøjet

vandstand ved Gudenåen. Vil ministeren i lyset

heraf redegøre for, hvorvidt regeringen

mener, at vandafledningskapaciteten i diverse

grøfter, vandløb, åer m.v. skal tilpasses de

større vandmængder, og hvorledes ministeren

agter at handle herpå?

Tak for spørgsmålet.

Som jeg nævnte i det foregående samråd, så skal

vi passe godt på naturen i vores vandløb.

Vandløbende fungerer som levesteder for en lang

række planter og dyr og er gavnlige for

biodiversiteten.

Over en årrække har vi fået mere og kraftigere

regn, og efteråret 2019 har været rekordvådt. Det

er desværre forventningen, at den udvikling med

et vådere klima, vil fortsætte.

Jeg er helt opmærksom på, at den massive regn

nogle steder giver store udfordringer med

oversvømmelser tæt på vandløbene.

Der er virkelig mange interesser knyttet til vores

vandløb - fordi vandløbene tilhører os alle

sammen. Det betyder selvfølgelig også, at der

mange hensyn at tage. Kommunerne har som

vandløbsmyndighed ansvaret for forvaltningen af

vandløbene og dermed også ansvaret for, at

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Miljøministerens talepapirer fra samrådene den 8/1 om henholdsvis det faglige grundlag og proces for igen at medtage 500 km vandløb i vandområdeplanerne, og om oversvømmelser og vandafledningskapacitet i vandløb

TALEPAPIR

balancere

de mange hensyn, der knytter sig til

vandløbene. Det er således kommunernes opgave

at sikre, at der bliver passet godt på naturen i

vandløbene, på lige fod med andre hensyn, såsom

afvanding.

Når oversvømmelser skal håndteres, så er det

nødvendigt, at kommunerne finder den rette

balance mellem de miljømæssige hensyn og

behovet for at aflede vandet. At finde balancen

kan selvfølgelig være svært for kommunerne i

den praktiske vandløbsforvaltning. Det er bare

vigtigt, at vi ikke tipper hensynet, så vi risikerer,

at sætte beskyttelse af naturen i vores vandløb

over styr.

Vandløb er sammenhængende systemer, som ofte

krydser kommunegrænser. Det er derfor

afgørende, at der ses på tværs af

kommunegrænser, når der skal findes løsninger.

En løsning på ét afvandingsproblem et sted kan

medføre udfordringer et andet sted i vandløbet.

Derfor er samarbejde mellem kommunerne helt

afgørende.

Som der også henvises til i samrådsspørgsmålet,

så er Gudenåen et af de steder, hvor der har været

store problemer med oversvømmelser her i

efteråret

–

og stadig er.

Den 19. november 2019 mødtes jeg derfor med

borgmestrene fra de kommuner, som ligger langs

Gudenåen. På mødet havde vi lejlighed til at

drøfte kommunernes rolle som

vandløbsmyndighed og borgmestrenes erfaring

med samarbejde på tværs af

kommunegrænserne.

Jeg oplevede, at vi havde et godt møde, hvor vi fik

talt om udfordringerne, men også om konkrete

løsningsforslag, som der skal arbejdes med

mellem Gudenåkommunerne.

Jeg oplevede også, at kommunerne allerede er

med til at udvikle forslag til helhedsløsninger

igennem dialog kommunerne imellem og gennem

fælles projekter.

Kommunerne har som vandløbsmyndighed

allerede i dag en række værktøjer og virkemidler,

TALEPAPIR

der kan og bør bringes i spil i vandløbs-

forvaltningen.

Fra statens side er vi ikke desto mindre optaget af

at være med til at forbedre kommunernes

rammer og virkemidler i forhold til håndtering af

mere vand.

Nogle af de muligheder, som kommunerne

allerede i dag kan gøre brug af, er vådområder,

vandløbsindsatser, grøn jordfordeling og

udtagning af lavbundsjorde.

Udtagningen af lavbundsjorde er netop blevet

styrket markant i finanslovsaftalen for 2020,

hvor der er blevet afsat i alt 2 mia. kr. fra 2020-

2029 til at understøtte natur-, vandmiljø- og

klimaformål.

Initiativerne understøtter, at vi fører landskabet

tilbage til, hvordan det engang så ud. Og på den

måde får vi genskabt de naturlige filtre og våde

områder i landskabet, hvilket kan være med til at

afbøde virkningerne fra oversvømmelser og

tørke.

I forhold til større vandløbssystemer er det

helhedsorienterede løsninger, der skal til, og det

kan jeg også se flere kommuner er godt i gang

med. Problemerne med oversvømmelser løses

ikke med grødeskæring i de enkelte vandløb

alene.

Klimaforandringerne betyder, at behovet for

klimatilpasning vokser. Dette er en

problemstilling, der er bredere end

vandløbsområdet. I regeringen lægger vi derfor

også op til en samlet plan for klimatilpasning,

hvori vandløbsområdet selvfølgelig skal indgå.

Resultaterne fra en række udredningsprojekter

om den fremtidige vandløbsforvaltning vil også

komme til at indgå i regeringens videre arbejde

med en samlet klimatilpasningsplan. Jeg

forventer desuden, at helhedsplanlægning i

kommunerne vil indgå som element i en sådan

plan.

Afslutningsvist er det vigtigt for mig at

understrege, at vi skal passe på naturen i

vandløbene. Forpligtelsen til at beskytte og

forbedre vores vandmiljø ligger ikke alene i love

TALEPAPIR

og direktiver. Den følger også i vores forpligtelser

over for de kommende generationer, så de også

får mulighed for at gå ud og fange fisk og få glæde

af den store værdi, som vandløbene rummer.

Når vi her i løbet af 2020 kommer til at arbejde

videre med klimatilpasning, vil jeg håbe, at vi kan

etablere et bredt politisk samarbejde. Det er min

ambition, og jeg håber også andre vil være med til

at gøre vandløbsforvaltningen til et område, som

vi løfter i fælleskab.

Dialogen med kommunerne er helt afgørende i

det arbejde. Der er brug for deres lokale viden til

at finde de bedste løsninger for vores vandløb. Og

vi har brug for kommunerne til at tænke med på,

hvordan der bliver skabt en god sammenhæng og

helhed i løsningerne.

Tak for ordet.