Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 244
Offentligt
2131482_0001.png
Fremtidens fleksible gødningssystem
Flex Fertilizer System (FFS) er stolte over at kunne præsentere løsningen på
nutidens tre store problemstillinger mht gødskning af landbrugsplanter:
- kvælstoftab
- lattergasdannelse
- fosforminimering
Alle tre problemstillinger løses lettest og mest elegant ved at bruge bladgødninger, som FFS har brugt de
sidste 5 år på at færdigudvikle og tilpasse, så der nu findes en fuld produkt-palette dækkende alle
essentielle næringsstoffer for planter (og lidt til), der kan tildeles hurtigt og effektivt via bladet på alle de
største danske landbrugsafgrøder.
På den måde undgår man at kvælstofgødningen kommer ned i jorden, hvor netop omdannelse til
ammoniak, frit kvælstof eller lattergas gør at man mister kvælstoffet og belaster miljøet og klimaet.
Lattergas (N
2
O) er nemlig en stærk klimagas, der har en næsten 300 x stærkere klima-effekt end CO
2
, og
lattergas udgør ifølge modellerne næsten halvdelen af dansk landbrugs klimabelastning. Og man undgår
samtidig risikoen for udvaskning af kvælstoffet til vandmiljøet.
Ud over at undgå kvælstoftabene, er bladgødning også en meget mere effektiv måde at tildele de øvrige
næringsstoffer på, og her er særligt fosfor for tiden i søgelyset lige som metoden med bladgødskning også
ser ud til at minimere risikoen for svampeangreb, så der måske kan opnås et reduceret behov for
fungicider.
Imens afgrøderne er meget små og ikke har et stort bladareal at sprøjte gødningen ud på, kræves dog lidt
gødning i jorden, men også her har FFS udviklet formuleringer hvor kvælstof-fordampning i form af
ammoniak (NH
3
) ikke er et problem og fosfor-effektiviteten er helt i top.
Det mindre kvælstoftab betyder 10- 30% N-besparelse og hvis f.eks. 80% af gødningen optages igennem
bladene og 50% af handelsgødningen i Danmark omlægges til bladgødning, kan der opnås en klima-
besparelse på 500.000 ton CO2-eq og 10.000 ton mindre N til havmiljøet, ifølge modellerne.
I forhold til brug af urease- og nitrifikationshæmmere er bladgødning mere effektivt og man undgår en
masse træls kemi i jorden på denne måde. Efterhånden som man i fremtiden vil kunne kombinere med
grøn urea, produceret med vedvarende energi, kan der opnås en samlet klima-besparelse på
kvælstofgødskning på 90% i forhold til i dag.
I vores formuleringer til blad og jord anvender FFS i dag virkemidlerne:
1. lavt pH
2. splitgødskning
3. bladgødning
4. flydende formulering
5. placering
De bidrager alle til at mindske miljø- og klimabelastningen og vil være en vigtig del af fremtidens
præcisionslandbrug. Men myndighederne anerkender ikke virkemidlerne endnu. Og dermed over-tilskrives
landmændene belastning og har mindre incitament til at gøre det bedste for miljøet. Hjælp dem til at vælge
de bedste metoder. Anerkend virkemidlerne.
Kontakt os endelig for mere info og spørgsmål:
[email protected]
Med venlig hilsen,
Flex Fertilizer System teamet: Peder, Jan og Allan
Hvidkærvej 3, 5250 Odense SV
www.flex-fertilizer.com