Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 238
Offentligt
2130609_0001.png
Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg
på søterritoriet
1)
I medfør af § 1, stk. 2, § 18, stk.
54,
og § 20, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
7857
af
1921.
januar 20179, som ændret ved lov nr.
720 af 8. juni 2018,
fastsættes:
§ 1.
Denne bekendtgørelse anvendes ved udøvelse af de beføjelser, som i lov om kystbeskyttelse m.v. er tillagt:
1) Kommunalbestyrelsen.
2) Miljø-
og fødevareministeren
og som ved bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Naturstyrelsen herunder
Kystdirektoratet er overladt til Kystdirektoratet under Naturstyrelsen.
3) Miljø-
og fødevareministeren
og som ved bekendtgørelse om bade- og bådbroer er overladt til kommunalbestyrelsen.
§ 2.
Følgende sager efter kystbeskyttelsesloven er omfattet af bekendtgørelsens § 3:
1) § 3 om tilladelse til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger.
2) § 16 a, stk. 1, om administration af statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår tilladelse til etablering til andre
formål end kystbeskyttelse af følgende foranstaltninger mv., som ikke er etableret efter anden lovgivning:
a) Inddæmning og opfyldning.
b) Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande.
c) Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads.
d) Uddybning eller gravning.
3) § 16 a, stk. 3, om tilladelse til på strandbredder og andre kyststrækninger til andre formål end kystbeskyttelse at
a) etablere faste anlæg, som også etableres på søterritoriet, eller
b) grave, bore, pumpe, suge eller foretage nogen form for terrænændring.
4) § 16 b om tilladelse til at foretage
a) videreførelse ved by-pass nedstrøms på kysten af ophobet sediment, eller
b) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer til projekter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 eller § 16 a, stk. 1,
nr. 1 eller 2.
§ 3.
Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, skal der foretages en vurdering af, om
projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et
internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).
Stk. 2.
Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt
naturbeskyttelsesområdes forvaltning, omfattes af krav om vurdering efter stk. 1.
§ 4.
Hvis den kompetente myndighed efter høring af andre berørte offentlige myndigheder vurderer, at projektet kan
påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning
på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Stk. 2.
Det påhviler ansøgeren at udarbejde en konsekvensvurdering og afholde udgifterne hertil.
Stk. 3.
Konsekvensvurderingen sendes i høring til de berørte offentlige myndigheder og, efter deres anmodning, til
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af rekreative
interesser.
Stk. 4.
Den kompetente myndighed fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til konsekvensvurderingen fra de i
stk. 3 nævnte parter, som mindst skal udgøre 4 uger.
Stk. 5.
Hvis det anses for nødvendigt skal sagen, før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2,
tillige sendes i offentlig høring.
§ 5.
Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale
naturbeskyttelsesområdes integritet under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, kan der ikke
meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
Stk. 2.
Konsekvensvurderingen, høringssvar fra de i § 4, stk. 3 nævnte parter, samt bemærkninger modtaget efter eventuel
offentlig høring skal fremgå af afgørelsen.
§ 6.
Den kompetente myndighed kan fravige § 5, stk. 1, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsmæssige interesser, herunder af social eller økonomisk art, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning.
Stk. 2.
I forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller
plantearter, som angivet i et af bilagene til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, kan fravigelsen efter stk. 1 kun ske, når der foreligger bydende
nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller,
efter indhentning af udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Commented [IGT1]:
Mangler ny ændringsnummer
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 238: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
2130609_0002.png
Stk. 3.
Afgørelse om fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at
sikre, at sammenhængen i det internationale naturbeskyttelsesområde bevares. Europa-Kommissionen skal underrettes om
hvilke kompensationsforanstaltninger, der træffes.
Stk. 4.
Afgørelse om fravigelse efter stk.
1 og stk.
2 træffes af den kompetente myndighed efter høring af miljø-
og
fødevareministeren
og forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i
det internationale naturbeskyttelsesområde bevares.
Stk. 5.
Miljø-
og fødevareministeren
forestår den i stk. 2 og stk. 3 nævnte kontakt.
§ 7.
Ved administration af de i § 2 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis
det ansøgte kan
1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i
habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller
2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder uanset om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller ej.
§ 8.
Den kompetente myndighed kan fravige § 7, hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus
opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. Fravigelse kan kun ske i de
situationer, hvor det ansøgte har til formål at
1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
2) forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik
herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk. 2.
Beslutning om at fravige stk. 1 træffes af den kompetente myndighed efter høring af miljø-
og fødevareministeren.
Den kompetente myndighed skal meddele beslutningen om at fravige stk. 1 til miljø-
og fødevareministeren
med henblik på
information af Europa-Kommissionen.
§ 9.
Den kompetente myndighed kan fastsætte vilkår i tilladelse, dispensation eller godkendelse med henblik på
opretholdelse af bevaringsmålsætninger for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om
de nødvendige kompensationsforanstaltninger, som nævnt i § 6, stk. 3.
Stk. 2.
Overtrædes vilkår, som nævnt i stk. 1, således at der opstår risiko for negativ påvirkning af det internationale
naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område eller beskyttelsen af visse arter,
kan den kompetente myndighed meddele påbud eller forbud om at
1) overtrædelsen bringes til ophør,
2) der gennemføres bestemte kompensationsforanstaltninger,
3) planen eller projektet ændres, eller
4) alt arbejde, vedrørende gennemførelse af projektet, indstilles.
§ 10.
Uanset at der er meddelt tilladelse, dispensation eller godkendelse, kan afgørelsen tages op til revurdering, og der
kan, om nødvendigt, meddeles påbud eller forbud, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger om projektets skadelige virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde,
2) projektet medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsens, dispensationens eller godkendelsens
meddelelse, eller
3) projektet i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved konsekvensvurderingen.
§ 11.
Afgørelser, som er truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2.
Afgørelserne kan påklages af
1) adressaten for afgørelsen,
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelsen berører sådanne interesser, og
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen som kompetent myndighed kan påklages af Miljø-
og fødevareministeren
og andre offentlige myndigheder.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 238: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
2130609_0003.png
Stk.
43.
Miljø-
og Fødevareministeren
kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen beslutte at afskære klageadgangen for
så vidt angår projekter,
der er igangsat efter omfattet af kystbeskyttelseslovens kapitel §
1 a
i bekendtgørelse af lov om
kystbeskyttelse. .
Beslutningen skal være truffet inden kommunalbestyrelsen træffer endelig afgørelse
efter § 3, stk. 1 i
bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse
og skal ske i overensstemmelse med kriterierne i Bekendtgørelse om
fastsættelse af
kriterier for afskæring af klageadgang i kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a
Stk. 5.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes klagefristen dog altid fra dato for bekendtgørelse. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges
klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 6.
Ved klage efter stk. 2, nr. 6-8 kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne
dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
Stk. 7.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden. Den kompetente myndighed skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 8.
Videresender myndigheden klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til
de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
Stk. 9.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og
Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke
afvises.
Stk. 10.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
75,
4. og 5. pkt., og stk.
68
ikke anvendelse.
Commented [IGT2]:
Eller
Bekendtgørelse om
fastsættelse af kriterier for afskæring af klageadgang
i kommunale fællesprojekter efter kapitel 1 a
omfattet af bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse
§ 12.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder et vilkår, der er fastsat i medfør af § 9, stk. 1, eller
2) ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af § 9, stk. 2, og § 10.
§ 13.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. september 2018XXX 2020.
Commented [IGT3]:
Jeg har rettet ift.
BEK nr 896 af
21/06/2016, der passede nummereringen
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1
83402
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr.
8961062
af 21.
juniaugust
201618 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet, den
21. august 2018
Jakob Ellemann-JensenLea Wermelin