Bekendtgørelse om fastsættelse af kriterier for afskæring af klageadgang i kommunale
fællesprojekter efter kapitel 1 a omfattet af bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse
I medfør af § 18, stk. 4 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019, som ændret ved lov xx
af xx, og § 49, 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1225 af 25. oktober 2018 fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter kriterier for afskæring af klageadgang efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3 for
afgørelser efter lovens § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat efter lovens § 1 a.
Stk. 2.
Bekendtgørelsens beføjelser udøves af miljøministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren kan til brug for sin afgørelse efter denne bekendtgørelse bede Kystdirektoratet om en faglig
vurdering, herunder i forhold til den udtalelse Kystdirektoratet har givet efter kystbeskyttelseslovens § 2, til brug for en
vurdering af, om en konkret anmodning opfylder denne bekendtgørelses kriterier.
§ 2.
Miljøministeren kan efter anmodning fra den eller de kommunalbestyrelser, der skal træffe afgørelse om et
kommunalt fællesprojekt jf. kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, beslutte af afskære klageadgangen efter lovens § 18, stk.
3.
Stk. 2.
Anmodning fra kommunalbestyrelsen skal foreligge forud for, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse jf.
kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, og miljøministerens afgørelse om at afskære klageadgangen efter lovens § 18, stk. 3
skal ligeledes foreligge inden, kommunalbestyrelsen træffer endelige afgørelse.
§ 3.
Følgende kriterier indgår i miljøministerens vurdering af, om klageadgangen i afgørelser omfattet af denne
bekendtgørelse kan afskæres:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion, herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser
inden for en kort årrække.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af oversvømmelse og/eller erosion.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til oversvømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skadeudgifter.
4) Antallet af beskyttede husstande.
5) Sandsynligheden for negative konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske sundhed.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige forhold.
1.
Stk. 2.
Ved vægtning af kriterierne skal der lægges særlig vægt på, at der er et aktuelt og betydeligt behov for
kystbeskyttelse, og at der foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den normale procedure om fuld prøvelse.
Stk. 3.
Hensynet til et ønske om kunne forhøje bidrag fra enkelte grundejere uden prøvelse eller sandsynligheden for, at
et kystbeskyttelsesprojekt bliver påklaget, kan ikke indgå i vurderingen.
Stk. 4.
De enkelte kriterier vægtes individuelt, og der foretages en samlet skønsmæssig vurdering af, om der er
kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskære klageadgangen efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3.
§ 4.
Miljøministeren træffer på baggrund en skønsmæssig vurdering afgørelse om afskæring af klageadgangen efter
kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3.
Stk. 2.
Miljøministerens afgørelse efter stk. 1. kan ikke påklages til anden administrativ instans.
Stk. 3.
Miljøministeren kan uanset afgørelse om at afskære klageadgangen jf. stk. 1. påklage kommunalbestyrelsens
endelige afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. lovens § 18, stk. 3 og § 18 a, stk. 2.
§ 5.
Hvis miljøministeren beslutter at afskære klageadgangen efter bekendtgørelsens § 3, træffes der ligeledes, hvis
relevant, afgørelse om at afskære klageadgangen efter miljøvurderingslovens § 49, stk. 3.
Stk. 2.
Miljøministerens afgørelse efter stk. 1. kan ikke påklages til anden administrativ instans.
Stk. 3.
Miljøministeren kan uanset afgørelse om at afskære klageadgangen jf. stk. 1. påklage kommunalbestyrelsens
endelige afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 jf. lovens § 49, stk. 3.