MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris, Danmarks Fiskeriforenings og Danmarks Pelagiske Producentorganisations præsentationer fra mødet med udvalget "fiskens dag" afholdt 4/12-19

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 226
Offentligt

DECEMBER

INITIATIVER FOR

DANSK

ERHVERVSFISKERI

DANMARKS

FISKERIFORENING

Producent Organisation

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris, Danmarks Fiskeriforenings og Danmarks Pelagiske Producentorganisations præsentationer fra mødet med udvalget "fiskens dag" afholdt 4/12-19

INDLEDNING

Dansk fiskeri er et traditionsrigt og stolt erhverv. Det er en del af den danske

kulturhistorie, og mange kystsamfunds udvikling er tæt knyttet til fiskerisektoren.

Dansk fiskeri er kendetegnet ved sit fællesskab – et fællesskab af fartøjer i alle

størrelser og fiskerier, og som rækker længere end blot den lokale havn.

Det danske fiskeri er blandt de mest bæredygtige i verden. Det er samtidig også

kendt for at levere havets gode og sunde fødevarer af høj kvalitet.

Fiskeriet er betinget af et sundt havmiljø – ingen mærker som fiskeriet, når der sker

forandringer i havets økosystem både på kort og lang sigt. Selv om dansk fiskeri er

baseret på et fundament af velforvaltede fiskebestande, så oplever fiskeriet årligt

store udsving. Meget få erhverv er i samme omfang præget af en uforudsigelighed

i produktionsgrundlaget som fiskeriet, alligevel har fiskeriet bl.a. som følge af en

stor omstillingsevne over årene kunne præsentere en positiv produktionsmæssig,

miljømæssig og økonomisk udvikling.

En fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri forudsætter en aktiv fiskeripolitik

med direkte inddragelse af erhvervet. Dette papir redegør for de initiativer, som

erhvervet finder behov for på følgende områder:

Dansk fiskeripolitik

EU og International fiskeripolitik

Kvotegrundlag og havmiljø

Vi ser frem til en positiv dialog, samarbejde og grundige analyser af de opstillede

initiativer med henblik på udmøntning og implementering inden for en kortere

tidsramme.

4. december 2019

DANMARKS

FISKERIFORENING

Producent Organisation

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

DANSK POLITIK

Dansk fiskeri er velforvaltet og bæredyg-

tigt. Det har været anerkendt i mange,

mange år både herhjemme og interna-

tionalt, hvor den danske fiskeriforvaltning

og fiskerikultur gerne er set som en rolle-

model.

MÆRKNINGSORDNING

Dansk fiskeri er bæredygtigt i en sådan

grad, at vi nærmest er verdensmestre i

bæredygtighedscertificering – en meget

stor andel af dansk fiskeri har kunnet opnå

den internationalt anerkendte (private)

bæredygtighedscertificering fra Marine

Stewardship Council – MSC. Dette er sket på

baggrund af initiativer fra fiskerisektoren.

For danske landbrugsprodukter har man

fra statsligt hold investeret kraftigt i mærk-

ninger mht. økologi, inkl. kantineordninger,

kostkrav (nøglehulsmærket) og dyrevel-

færd. Der er desværre ikke i Danmark

fra offentlig side gjort den samme ind-

sats for en mærkningsordning for fiskeri-

produkter. Der er ganske vist i statslig

regi blevet udviklet et kystfiskermærke.

Men det vil blive implementeret for en

meget begrænset del af dansk fiskeri pga.

snævre definitioner vedr. fartøjer og red-

skaber og kan forventes at komme under

pres. Dertil kommer, at der i disse år inter-

nationalt stilles voksende krav om garanti

for sociale forhold i fiskeriet – en slags so-

cial certificering. Det har vi i dansk fiskeri

ingen problemer med, men det vil være

forbundet med endnu flere omkostninger

til certificeringer.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der i Føde-

vareministeriet iværksættes et arbejde

m.h.p. udvikling af en generel, statslig

mærkningsordning for alle i dansk fiskeri

og for dansk fisk til brug i markedet na-

tionalt og internationalt. Mærkningen skal

omfatte: biologisk bæredygtighed, effek-

tiv forvaltning, kvalitet, sporbarhed, klima

og sociale parametre.

RESPEKT FOR 16 ÅRS

OPSIGELSESFRISTEN

FOR FISKERIRETTIGHEDER

At dansk fiskeri er bæredygtigt, skal bl.a.

ses i sammenhæng med den nationale

fiskeriforvaltning og den individuelle for-

deling af fiskerirettigheder. Det blev med

den politiske aftale af 6. december 2016

sikret, at opsigelsesfristen er 16 år, og det

har stor betydning for bl.a. fiskeriet ud-

viklings- og finansieringsmuligheder. Det

er derfor uheldigt, når der politisk skabes

tvivl om opsigelsesfristen på 16 år, fx når

der arbejdes på fiskeripolitiske tiltag.

Dansk fiskeri anbefaler

- at det af hen-

syn til erhvervets planlægning af invest-

eringer og fleksibiliteten i udførelsen af

fiskeriet sikres, at den danske fiskerifor-

valtning er stabil i langt perspektiv. Der er

ikke plads til eksperimenter, som sår tvivl

om kvoterettighederne.

ENKEL OG

GENNEMSIGTIG REGULERING

Regelgrundlaget for forvaltningen af

dansk fiskeri er en omfattende og kom-

pliceret kombination af EU-forordninger,

Fiskeriloven og en vifte af understøttende

bekendtgørelser. Trods skiftende reger-

ingers indsatser for at sikre forenkling er

regelgrundlaget med årene knopskudt til

et uigennemsigtigt virvar af paragraffer og

bestemmelser, som har gjort det vanske-

ligt for både fiskere og embedsmænd at

navigere i.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der i regi af

Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg

(§6) igangsættes en grundig revision af

Reguleringsbekendtgørelsen og tilhøren-

de lovgivning med fokus på forenkling,

sammenhæng og gennemsigtighed i reg-

uleringen af dansk fiskeri.

STYRKELSE AF

PRODUCENTORGANISATIONERNE

Dansk fiskeri er velorganiseret. Fiskeriet er

samlet i blot 3 EU anerkendte producen-

torganisationer (PO). PO’ernes rolle i den

danske fiskeriforvaltning skal styrkes. De

skal i større omfang direkte medvirke både

til udformning af politik og til gennem-

førelse af denne, som det også er udtrykt i

EU’s fælles fiskeripolitik.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der ned-

sættes en arbejdsgruppe med det formål

at komme med oplæg til styrkelse af

PO’ernes forankring og arbejdsopgaver i

forhold til dansk og international (EU og

regional) fiskeripolitik og -forvaltning.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

DANSK POLITIK

REKRUTTERING, UDDANNELSE

OG GENERATIONSSKIFTE

Fiskerierhvervets

fortsatte

eksistens

og udvikling er afhængig af fornøden

rekruttering til erhvervet, tidssvarende

uddannelser i erhvervet og muligheder

for etablering og generationsskifte uden

bureaukratiske forhindringer. En vigtig

forudsætning for dette er bl.a. samspil

med en velfungerende Fiskeafgifts-

fond, som er politisk uafhængig, og som

understøtter det primære erhverv, som

indbetaler afgiften.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der gennem-

føres en analyse af fiskeriets uddannelser

m.h.p. identifikation af nødvendige tilpas-

ninger og opdateringer, bl.a. af uddannel-

sernes struktur.

Det anbefales også, at der iværksættes

et arbejde med at se på, hvordan genera-

tionsskifte gøres nemmere i fiskeriet, og at

Yngre Fisker/generationsskifteordningen

revideres, så det muliggøres at etablere

sig med part i et fartøj.

FISKERIERHVERVETS

BESKATNINGSFORHOLD

Fiskeriet er som maritimt erhverv under-

lagt den generelle maritime lovgivning.

Det gælder imidlertid ikke beskatningsfor-

hold for fiskere i forhold til øvrigt maritimt

ansatte, hvilket gør fastholdelse af velud-

dannet mandskab vanskeligt i fiskeriet.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der gennem-

føres et analysearbejde af, hvorvidt fiske-

riets beskatningsforhold kan forbedres,

således at fiskerierhvervet ligestilles med

de øvrige maritime erhverv.

BALANCERET

SAMEKSISTENS PÅ HAVET

På det maritime område konkurrerer fisk-

eriet i stigende grad med andre om udny-

ttelse af havterritoriet. Der skal med god

planlægning opnås en balanceret samek-

sistens, som sikrer, at fiskeriet fortsat kan

udøves uden unødige hindringer.

Dansk fiskeri anbefaler

- at fiskeriorgan-

isationer skal inddrages direkte i Søfarts-

styrelsens arbejde med havplanlægning

og fra tidligste udbuds- og tilladelsesfase

i forbindelse med Klima- og Energimini-

steriets udbygning af vindmølleparker m.v.

BEDRE ”BRANDING”

AF DANSK FISKERIFORVALTNING

Gennem de seneste år har der været en

del negativ omtale af den danske fiskeri-

forvaltning, og det har også medført en

negativ ”branding” af den danske fiskeri-

sektor. Både nationalt og international er

der skabt tvivl om den danske model for

fiskeriforvaltning. Der skal derfor ydes

en indsats for at genskabe tilliden til den

danske forvaltning, både når det gælder

konsumfiskeriet, når det gælder industri-

fiskeriet, samt de myndigheder, der vare-

tager administrationen.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der fra

Fødevareministeriets side gøres en kom-

munikationsindsats for at genskabe Dan-

marks tidligere høje renommé på fiskeri-

området. Der skal bl.a. udarbejdes let

tilgængelig information om dansk kvote-

forvaltning, både for konsumfiskeriet og

for industrifiskeriet, som kun udøves i

Danmark. En mere grundlæggende rap-

port skal over for specielt EU-systemet

dokumentere, at dansk forvaltning har et

højt niveau.

EN FINANSIERINGSKILDE

FOR INITIATIVER

I FISKERISEKTOREN

Danmark har traditionelt fået tildelt store

beløb fra den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond, EHFF, som følge af, at vi er en stor

fiskerination, og som følge af, at vi har haft

høj udnyttelsesgrad af strukturmidlerne,

hvor 75% er EU-midler og 25% nationale

midler. Der har imidlertid i de senere pro-

grammer været for lidt fokus på fiskerisek-

toren i planlægningen af (og den politiske

beslutningstagen om) midlernes anven-

delse.

Dansk fiskeri anbefaler

- at midlerne i

programperioden 2021–2027 målrettes

fiskerisektoren, og at disponeringen på

indsatser sker med tidlig og direkte invol-

vering af fiskeriets organisationer.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

DANSK POLITIK

DANSK ”SJØMATSRÅD”

Visse aktiviteter for fiskerisektoren bør

løftes i fællesskab af den samlede fisk-

erisektor. Det gælder fx arbejde med

bæredygtighedscertificering, sporbarhed,

afsætningsfremme og ”branding” samt

videnskabeligt arbejde. Det vil være i alles

interesse at bidrage til et fælles arbejde,

som kommer alle led fra fartøjerne til ek-

sportører og supermarkeder til gode. Det

vil være naturligt at lave en dansk model

af den norske ”Sjømatsråd”.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der fastsættes

en promilleafgift ved eksport af alle fiske-

produkter. Denne promilleafgift, skal -

som man kender det fra Norge - bruges

af erhvervet til fælles aktiviteter til gavn

for fiskeribranchen, fx arbejde med ek-

sportfremme og adgang til nye markeder,

bæredygtighedscertificering, sporbarhed,

forskning samt videnskabeligt arbejde til

at understøtte fiskerisektoren.

UNGDOMSFISKEORDNING

Fra fiskere og andre har det ofte været

foreslået, at der skabes mulighed for

at unge kan omsætte fisk, som de selv

fanger. De kan derved stifte bekendtskab

med fiskerierhvervet.

Der findes i Norge en ”Ungdomsfiske-

ordning”, som giver mulighed for at unge

mellem 12 og 25 i sommerperioden delt-

ager i fiskeri på et fartøj. Her må den unge

m/k omsætte op til 50.000 NKR. (norske).

Afsætning skal ske til autoriseret /regis-

treret opkøber.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der i Dan-

mark også indføres en ungdomsfiskeord-

ning, hvor unge m/k kan søge om tilladelse

til at omsætte fisk og derved lære fiskeri-

erhvervet at kende.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

INITIATIVER

DANSK POLITIK

DER

iværksættes i Fødevareministeriet et

arbejde m.h.p. udvikling af en generel, statslig

mærkningsordning for dansk fisk til brug i

markedet nationalt og internationalt. Mærk-

ningen skal omfatte: biologisk bæredygtighed,

effektiv forvaltning, kvalitet, sporbarhed, klima

og sociale parametre. Mærket skal være

pendant til, og eventuelt kobles med, andre

internationale mærker (GSSI certificerede) og

opfylde kravene i ILO-konvention 188/dansk

implementering. Mærket kan evt. baseres på

oprindelsesmærket ”Dansk Fisk” og såvel om-

fatte dansk fanget som dansk opdrættet fisk.

DET

bekræftes politisk med en ændring

af Fiskeriloven, at den aftalte 16-års op-

sigelsesfrist for fiskerirettigheder ikke kan

udhules eller eksproprieres ved hjælp af

andre tiltag, som f.eks. bortauktionering af

rettigheder.

DER

igangsættes i regi af Det Rådgivende

Erhvervsfiskeriudvalg (§6) igangsættes en

grundig revision af Reguleringsbekendt-

gørelsen og tilhørende lovgivning, med fokus

på forenkling, sammenhæng og gennemsig-

tighed i reguleringen af dansk fiskeri.

DER

nedsættes en arbejdsgruppe med

deltagelse af de danske fiskeri-producent-

organisationer, Fødevareministeriet og

Fiskeristyrelsen. Arbejdsgruppen behandler

PO’ernes forankring og arbejdsopgaver i

forhold til dansk og international (EU og

regional) fiskeripolitik og -forvaltning.

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde senest

juni 2020. Arbejdsgruppen kan inddrage

eksterne deltagere i arbejdet, f.eks. fra

DTU Aqua.

DER

gennemføres, under medvirken af

Lærlingeudvalget for fiskeri og Branche-

udvalget for fiskeri en analyse af fiskeriets

uddannelser m.h.p. identifikation af nød-

vendige tilpasninger og opdateringer, bl.a. af

uddannelsernes struktur. Analysearbejdet

skal forankres hos uafhængig 3. part.

YNGRE

Fisker/generationsskifteordningen

revideres, så det er muligt at etablere sig med

part i et fartøj. Om nødvendigt gennemføres

en EU-statsstøtteproces.

model med ”generationsskiftepakke”

bestående af økonomisk tilskud, kapacitet

og fiskerimuligheder skal udvikles i regi af

Fiskeristyrelsen.

FISKERIETS

producentorganisationer

inddrages direkte i Søfartsstyrelsens arbejde

med Havplanlægningen.

DER

træffes politisk beslutning om, at

fiskeriet skal inddrages fra tidligste udbuds-

og tilladelsesfase i forbindelse med Klima- og

Energiministeriets udbygning af vindmølle-

parker m.v.

DER

gennemføres et analysearbejde af,

hvorvidt fiskeriets beskatningsforhold kan

forbedres således at fiskerierhvervet ligestilles

i forhold til de øvrige maritime erhverv.

FØDEVAREMINISTERIET

gennemfører en

kommunikationsindsats for at genskabe

Danmarks tidligere høje renommé på

fiskeriområdet. Der skal bl.a. udarbejdes let

tilgængelig information om dansk kvote-

forvaltning, både for konsumfiskeriet og for

industrifiskeriet, som kun udøves i Danmark.

En mere grundlæggende rapport skal over for

specielt EU-systemet dokumentere, at dansk

forvaltning har et højt niveau.

DER

fastsættes en promilleafgift ved eksport

af alle fiskeprodukter. Denne promilleafgift,

skal som man kender det fra Norge, bruges

af erhvervet til fælles aktiviteter til gavn for

fiskeribranchen, fx arbejde med eksport-

fremme og adgang til nye markeder, bære-

dygtighedscertificering, sporbarhed samt

videnskabeligt arbejde til at understøtte

fiskerisektoren.

DER

indføres en ”ungdomsfiskeordning”,

hvor unge m/k kan søge om tilladelse til at

omsætte fisk og derved lære fiskerierhvervet

at kende.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

EU OG

INTERNATIONAL POLITIK

EU’S FÆLLES FISKERIPOLITIK

EU’s fælles fiskeripolitik (CFP), andre

EU-lovgivninger, internationale aftaler

og bestemmelser er direkte regulerende

for dansk fiskeri; på mange områder i en

overdreven detaljeringsgrad.

Der er derfor konstant behov for at søge

indflydelse på beslutninger om den inter-

nationale politik og ligeledes indflydelse

på forvaltningen af politikken. Opgaven

med at søge og få indflydelse påhviler

såvel fiskerisektoren som regeringen.

CFP blev senest revideret i 2013. Her blev

hovedvægten lagt på en indførelse af

landingspligt (discardforbud) i EU’s fisk-

erier, indførelse af forvaltningsplaner for

de vigtige bestande samt en forvaltning

af fiskeribestandene efter princippet om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY –

Maksimum Sustainable Yield) i alle fisk-

erier i 2020. Efterfølgende er der sket en

revision af de tekniske regler for fiskeriet

og en tilsvarende revision af forordningen

om fiskerikontrol er undervejs.

Noget er gennemført og implementeret i

CFP’en, men succesen er udeblevet: Der

er ikke kommet flere fisk i havene. Noget

andet er ikke gennemført, bl.a. på grund af

langsommelige og bureaukratiske beslut-

ningsprocesser, der følger af, at regler på

fiskeriområdet skal vedtages af minis-

terråd og Europa-Parlament i den fælles

beslutningsproces. Denne beslutning-

sproces modvirker desuden den ønskede

regionalisering af fiskeripolitikken gen-

nem de regionale medlemsstatsgrupper

(Scheveningen og Baltfish) og de rådg-

ivende råd ( AC’erne , Advisory Councils),

hvor fiskeriorganisationer og andre inter-

essenter, som grønne organisationer, har

sæde.

Markedsordningen for fiskeriet blev lige-

ledes revideret i 2013, hvor man bl.a.

fjernede muligheden for direkte marked-

sintervention som et instrument for PO’er.

PO’ernes rolle er direkte at bidrage til

gennemførelsen af den fælles fiskeripoli-

tik, men i den nuværende fælles marked-

sordning er virkefeltet ikke tilpasset nor-

deuropæiske forhold med individuelle

fangstrettigheder.

Der må forventes en revision af EU´s

Fælles Fiskeripolitik større eller mindre

omfang i 2022/2023.

Dansk fiskeri anbefaler

- at Danmark i

et grundigt forarbejde fastlægger, hvilke

ændringer af CFP vi ønsker, og derefter

ad alle tilgængelige kanaler – både gen-

nem uformel lobbyvirksomhed og offi-

ciel mødeaktivitet - søge disse ændringer

gennemført.

BREXIT

UK forlader EU. Det giver dønninger på

fiskeriområdet: EU vil ikke længere uden

videre have adgang til at fiske i britisk

farvand. Det betyder også britiske fisk-

erikrav. Både spørgsmålet om adgang til

britisk farvand og evt. spørgsmålet rejst

af grupper i Storbritannien om forde-

lingsnøglerne for vigtige fiskebestande

skaber usikkerhed om dansk fiskeri og

derved aktiviteter og arbejdspladser i

de fiskeriafhængige lokalsamfund, ikke

mindst i Nord- og Vestjylland. Det er der-

for helt fundamentalt, at Danmark holder

fast i eksisterende fiskerirettigheder og

eksisterende adgang til britisk farvand og

kobler disse krav til den britiske adgang til

EU’s marked for alle produkter og services.

Der kommer en dag efter Brexit. Vi i EU vil

stadig have mere end 100 fiskebestande

fælles med UK. Det betyder, at vi er nødt

til at have nogle strukturer og procedurer

for fælles forvaltning – også fælles forvalt-

ning med Norge. Nordmændene er godt i

gang med at udtænke, hvorledes de kan

forestille sig strukturerne efter Brexit. Hvis

ikke vi i Danmark og EU (Kommissionen)

er med fra starten, risikerer vi, at UK og

Norge dominerer den fremtidige rådg-

ivnings- og forvaltningsstruktur.

Dansk fiskeri anbefaler

- at Danmark

konstruktivt og aktivt bidrager til arbejdet

med at få Brexit på plads og efterfølgen-

de sikrer de danske fiskeriinteresser i det

fremtidige fiskerisamarbejde mellem EU

og UK. Vi anbefaler også, at man fra dansk

side meget aktivt søger indflydelse på

udformningen af det fremtidige fiskeri-

samarbejde for Nordsøen m.m. mellem

Norge, EU og UK.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

INITIATIVER

EU OG INTERNATIONAL POLITIK

DET

rådgivende EU-udvalg, som er nedsat

i medfør af §5 i Fiskeriloven (§5-udvalget),

revitaliseres, og der afholdes regelmæssige

møder, ikke blot ”nødvendige” møder forud

for ministerrådsmøder – eventuelt med faste/

fastlagte møder i cirkelgrupper. I §5-udvalget

behandles forløbet af den gældende CFP

m.h.p. fælles indsatser i forhold til discard-

planer/landingspligt/choke species problemer

/MSY/kontrolforordning etc.

DER

nedsættes et udvalg under §5-udvalget

til udarbejdelse af oplæg:

▶

til revision af CFP med specielt fokus

på grundforordningens artikler, på

regionalisering (MS samarbejds-

organer og AC’er vis-a-vis Europa-

Parlamentet), og på Markedsordningen

▶

til, hvorledes Danmark får oplægget

gennemført ved fælles indsats over

for andre EU-lande, EU’s institutioner

og her specielt Europa-Parlamentet.

BREXIT

– Fiskeriets specifikke forhold gør

det bydende nødvendigt at holde fiskeriet

højt på regeringens og EU-Kommissionens

dagsorden i forbindelse med Brexit.

EFTER BREXIT

– Der etableres et hurtigt

arbejdende underudvalg under §5-udvalget til

at komme med oplæg til regionale strukturer

post Brexit:

Rådgivningsstrukturer

Interessenter, medlemsstater

Forvaltningsstrukturer

Nordsøen, Skagerrak/Kattegat,

Nordøstatlanten

Udvalget kan udveksle synspunkter/afholde

møder med andre EU-medlemsstater, UK

og Norge.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

KVOTEGRUNDLAG

OG HAVMILJØ

MAKSIMALT

BÆREDYGTIGT UDBYTTE

Fiskeriet og fiskeriets udvikling er helt af-

hængige af et fornødent kvotegrundlag.

Kvotegrundlaget er baseret på fiskebe-

standenes biologi i de forskellige havom-

råder, det videnskabelige rådgivningssys-

tem og beslutninger om fiskerikvoter i EU

og mellem EU og tredjelande.

EU har internationalt forpligtet sig til at

leve op til et mål om, at alle bestande skal

forvaltes efter princippet om maksimalt

bæredygtigt udbytte – MSY-princippet - i

2020. Dette støtter dansk fiskeri også op

om.

Udfordringen er, at EU ikke implementerer

MSY-begrebet på en sådan måde, at det

tager hensyn til alle formål med den fælles

fiskeripolitik, og at fiskeriet oplever meget

store udsving i fiskekvoterne fra år til år.

Denne politik med yo-yo-kvoter uden en

eller anden form for stabilitet er skadende

for fiskerisektorens udviklingsmuligheder

og for en fortsat bæredygtig fiskeriforvalt-

ning.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der ned-

sættes en arbejdsgruppe til gennemgang

af problematikkerne omkring anvendelsen

af MSY i kvotefastsættelsen. Der udarbej-

des oplæg til anvendelsen af MSY på

flerårig basis i stedt for den årlige, som

ikke kan fungere, og som giver uaccep-

table kvoteudsving.

Det anbefales også, at man fra dansk side

i større omfang har fokus på at forbedre

dataindsamling, rådgivningsarbejdet i

ICES og at kvote-rådgivnings-processen

optimeres mest muligt.

SÆLER OG SKARV

I stadig stigende omfang påvirkes fiskebe-

standene af andre prædatorer (end fisker-

iet og andre fisk). Dansk fiskeri er i alle far-

vande plaget af en voksende sælbestand

og i kystnære områder gør skarven stort

indhug på kystfisken.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der udarbej-

des en forstærket effektiv forvaltningsplan

for sæler og en forstærket handlingsplan

for skarv.

FORURENING AF HAVMILJØET

Forurening fra udledninger af forskellige

art, bl.a. giftstoffer fra off-shore indus-

trien, har også en negativ indflydelse på

bestandssituationen i havet.

Hertil kommer naturligvis plastforurenin-

gen, hvor hverken omfanget eller kon-

sekvenserne i ”danske” havområder er

kendt. Danske fiskere har i årevis iland-

bragt plast og andet hav-affald og har gra-

tis kunnet aflevere det i havnene.

En stadig voksende udfordring for fiske-

riet er, at det bliver sværere og sværere

for fiskeriet at fiske kystnært. Flere steder

i Danmark er traditionelle kystnære fiske-

pladser under pres, og der er en voksende

bekymring over, i hvilket omfang dette er

relateret til økonomiske aktiviteter på land,

landbrugsdrift og ikke mindst udledning

fra byerne.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der gennem-

føres en analyse af udledningerne fra off-

shore industrien og effekterne for havmil-

jøet af disse udledninger. Det anbefales

også, at der laves en analyse af årsager til,

at de kystnære fiskepladser er under pres.

KLIMAMÅL OG

KLIMAPARTNERSKABER

Danmark har (i regeringsoplægget 2019)

forpligtet sig til en CO2-reduktion på 70%

baseret på 1990-niveau. Dansk fiskeri tag-

er aktivt del i det arbejde med klimapart-

nerskaber, som regeringen har nedsat.

Dansk fiskeri er allerede godt på vej. Dansk

fiskeri leverer fødevarer med lavt klimaaf-

tryk, og ønsker at afsøge mulighederne for

yderligere reduktion eller kompensation.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der gennem-

føres en analyse af, hvorledes udviklingen

har været i fiskeriet CO2-udledning siden

1990, og hvorledes der evt. kan ske en

yderligere reduktion i erhvervets CO2-ud-

ledning.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20

/ 10

KVOTEGRUNDLAGOG

HAVMILJØ

ET SUNDT HAVMILJØ

Fiskeriet er betinget af et sundt havmiljø

– ingen mærker som fiskeriet, når der sker

forandringer i havets økosystem både på

kort og lang sigt. Dansk fiskeri støtter op

om det arbejde omkring biodiversitet, som

regeringen har iværksat. Og fiskeriet støt-

ter i udgangspunktet alle indsatser, som

kan bidrage til at sikre et sundt havmiljø.

Det er i den sammenhæng grundlæg-

gende, at indsatsen sker internationalt og

i samarbejde mellem de lande, som deler

farvandene og ikke blot som et nationalt

dansk projekt.

Det er også centralt, at arbejdet sker på

et så oplyst grundlag som muligt. Vigtigt

i den sammenhæng er at få undersøgt,

om der er visse redskabstyper såsom

bomtrawl, som bør reguleres mere, end

tilfældet er i dag.

Der er fra flere sider fokus på, at langt stør-

steparten af fangsterne i dansk fiskeri sker

ved brug af trawl.

Dansk fiskeri anbefaler

- at der foretages

en grundig analyse af betydningen og

konsekvenserne af anvendelsen af trawl i

dansk fiskeri.

INITIATIVER

KVOTEGRUNDLAG OG HAVMILJØ

DER

nedsættes en arbejdsgruppe bestående

af repræsentanter for DTU Aqua, Fødevare-

ministeriet og PO’erne til gennemgang af

problematikkerne omkring anvendelsen af

MSY i kvotefastsættelsen. Der udarbejdes

oplæg til anvendelsen af MSY på flerårig basis

i stedet for den årlige, som ikke kan fungere

og som giver uacceptable kvoteudsving.

Arbejdsgruppen belyser forskellen mellem

fuld udnyttelse af bestande og ”overfiskeri”.

FISKERIFONDSMIDLERNE

fra EHFF for

perioden 2021-2027, som er målrettet data-

indsamling og fiskeriforskning, bearbejdes i

en arbejdsgruppe bestående af repræsen-

tanter for DTU Aqua, Fødevareministeriet

og PO’erne på basis af et projekt-katalog

udarbejdet af PO’erne. Hensigten med

arbejdet er at knytte forskningen tættere

til erhvervet og målrette midlerne, således

at kvote-rådgivningsprocessen optimeres

mest muligt.

DER

udarbejdes i Miljøministeriets regi

en effektiv forvaltningsplan for sæler. Der

afholdes et internationalt sælseminar i

forbindelse med udarbejdelsen, således

at internationale perspektiver medtages.

DER

udarbejdes i Miljøministeriets regi en

forstærket handlingsplan for skarv.

MILJØMINISTERIET

gennemfører en

analyse af udledningerne fra offshore

industrien og effekterne for havmiljøet

af disse udledninger.

MILJØMINISTERIET

og Fødevare-

ministeriet gennemfører en analyse af,

hvorfor fiskebestandene forsvinder fra

kystområderne.

DER

gennemføres i samarbejde med

fiskeriet og som led i klimapartnerskabet for

Det Blå Danmark en analyse af udviklingen

i erhvervets CO2-udledning og evt., hvorledes

fiskeriet kan reducere erhvervets CO2-

udledning.

FØDEVAREMINISTERIET

og miljømini-

steriet gennemfører i samarbejde med

fiskerierhvervet en analyse af betydningen

og konsekvenserne af anvendelse af trawl

i dansk fiskeri.

INITIATIVER FOR

DANSK ERHVERVSFISKERI

DECEMBER 20