MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 224
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål O:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17 december 2019 samt eventu-

elle sager, hvortil

der søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 16.-17 december 2019.

Det er en lang dagsorden, så jeg vil især fokusere på de to fiskerisager, som

jeg forelægger til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Punkt 1 er

fiskerimuligheder i 2020 for blandt andet Nordsøen, Skager-

rak og Kattegat,

som jeg forelægger til forhandlingsoplæg i Europaudvalget

på fredag. Jeg nævnte sagen i november, men jeg vil gerne lige ridse forsla-

get op.

December-forhandlingerne er som bekendt et stort puslespil, hvor vi får

brikkerne drypvist. Det skyldes, at aftalerne med tredjelande som for ek-

sempel Norge skal indarbejdes. Forhandlingerne med Norge pågår stadig.

Det er meget vigtigt for de danske fiskere, at en aftale falder på plads, så det

vil vi gentage over for Kommissionen.

I aftalen med Norge er det blandt andet torsk, rødspætte, mørksej og sild i

Nordsøen og Skagerrak, der er vigtige for Danmark. Det gælder også fiske-

riet efter havtaske, lange og

”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har

hovedparten af EU’s kvote.

Jeg vil fremhæve de væsentligste udeståender i forhandlingerne internt i

EU.

Generelt er der i henhold til rådgivningen lagt op til reduktioner for en

række bestande.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Og jeg vil gerne understrege, at regeringen som generelt princip støtter, at

kvoterne for 2020 fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) samt fastsatte forvalt-

ningsplaner og strategier.

For torsk i Kattegat foreslår Kommissionen, at der kun afsættes en kvote til

bifangst på 130 tons. Torsk fanges hovedsagelig som bifangst særligt i et fi-

skeri efter jomfruhummer i Kattegat. Vi støtter det meget begrænsede ni-

veau for bifangstkvoten, som Kommissionen har foreslået. Det betyder, at

der stadig kan være et fiskeri efter andre arter.

I forhold til torsk i Nordsøen og Skagerrak er det også vigtigt, at bestanden

genopbygges. Regeringen arbejder sammen med andre medlemsstater om-

kring Nordsøen på tiltag målrettet beskyttelse af torsken. Her skal der dog

også findes en løsning, så fiskeri, hvor torsk vil indgå som bifangst ikke stop-

per for tidligt.

Her afhænger den endelige kvote af forhandlingerne med Norge. Under alle

omstændigheder forventer vi en væsentlig reduktion i fiskerimulighederne,

hvilket også er nødvendigt for at få genopbygget bestanden.

I forhold til ål er der nu kommet et forslag, der viderefører løsningen som

blev besluttet sidste år. Denne vigtige indsats for at beskytte den europæi-

ske ål støtter regeringen.

Endelig vil jeg gerne nævne, at implementeringen af landingsforpligtelsen

også forventes at blive et tema i forhandlingerne. Kommissionen har for en

række bestande med rådgivning om ingen fangst foreslået anvendelse enten

af observatører eller gennem brug af kameramonitering. Det gælder blandt

andet for torsk i Kattegat. Forslaget betyder, at bifangstkvoten kun kan ud-

nyttes, hvis der er et observatørprogram med 20 % dækning af fiskeriet el-

ler fartøjerne har kameramoniteringsudstyr om bord. Endvidere foreslår

Kommissionen anvendelse af selektive redskaber i trawlfiskeriet efter jom-

fruhummer, hvor der som sagt forekommer bifangster af torsk.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Fra dansk side er linjen klart, at elektronisk monitering skal fremmes. Imid-

lertid er der stor modstand fra mange lande mod at introducere forslaget

her i forordningen om fiskerimuligheder med anvendelse allerede fra 1. ja-

nuar. Dét ser vi også en udfordring i. Men vi ser det samtidig som en mulig-

hed for at introducere et flerårigt projekt i Kattegat med anvendelse af ka-

meramonitering i trawlfiskeriet efter jomfruhummer. Det ville blandt andet

forudsætte en gradvis indfasning. Det kan være et godt sted at starte, fordi

kun Sverige, Danmark og Tyskland har fiskeriinteresser i området

–

og ty-

skernes fiskeri er yderst begrænset.

Situationen i Kattegat er vanskelig. ICES anbefaler en nul-kvote på torsk.

Men det vil reelt betyde, at vi lukker for jomfruhummerfiskeriet. Og rammer

fiskere på Læsø, Anholt og i Østjylland. Samt de fiskere på Bornholm og Lan-

geland, der også har søgt op i Kattegat på grund af dårligt fiskeri i Østersøen.

Det er alvorlige socioøkonomiske hensyn, der er på spil. Derfor foreslår

Kommissionen også en

–

meget

–

lav bifangstkvote i sammenhæng med

skrappe supplerende foranstaltninger.

Det støtter vi. Og vi er klar til at stille krav om både selektive redskaber og

kameramonitering. Det er en socialt ansvarlig, men også grøn og moderne

tilgang til den udfordring, vi står med i Kattegat.

Punkt 2 er et nyt

forslag fra Kommissionen om støtte til ophugning,

som

følger op på kvoteaftalen fra oktober om Østersøen. Som I husker, er der tale

om en kritisk situation i Østersøen for flere bestande

–

særligt østtorsken.

En del af kompromisset blev derfor, at Kommissionen skulle se på mulighe-

der for at kompensere de fiskere, der bliver hårdest ramt af kvotereduktio-

nerne i Østersøen.

Kommissionen kom den 31. oktober med et forslag til ændring af reglerne

for den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Ændringen giver medlemsstaterne

mulighed for at give støtte til ophugning af fiskefartøjer, der har fisket efter

torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø og underområde 24 i den

vestlige Østersø.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Fra dansk side har vi understreget, at der også skal tages hensyn til de fi-

skere, der fisker henholdsvis torsk eller sild i vestlig Østersø, da de også bli-

ver ramt af meget væsentlige reduktioner. Dette er inkluderet i formandska-

bets kompromisforslag.

Kommissionen ønsker med forslaget samtidig at styrke fartøjsovervågnin-

gen og dataindsamlingen om bestandene i Østersøen. Derfor foreslår Kom-

missionen, at fartøjer i Østersøen, der fisker i områder med østtorsk, skal

have et fartøjsovervågningssystem eller tilsvarende installeret. I dag er far-

tøjer under 12 meter undtaget fra en sådan forpligtelse. Det er vi indforstået

med fra dansk side, så længe der kommer en rimelig overgangsordning.

Derudover foreslår Kommissionen i forhold til dataindsamling, at der skal

være en observatørdækning på mindst 20 % på havet af fartøjer, der fanger

østtorsk. Det vil være meget omkostningstungt at skulle uddanne og ansætte

et så stort antal observatører for at kunne leve op til dette krav. Det er der-

for vores vurdering, at dette krav ikke står mål med størrelsen af det fiskeri,

som man ønsker at overvåge.

Det er vi ikke de eneste, der mener. I formandskabets kompromisforslag ud-

går både kravet til overvågning og dataindsamling.

Endelig er det vigtigt at understrege, at forslaget ikke indeholder nye EU-

midler. Det er med andre ord op til medlemsstaterne at omprioritere midler

fra deres hav- og fiskerifondsprogram til at støtte ophugning af de fartøjer,

som er hårdest ramt af kvotereduktionerne for torsk i Østersøen.

Som altid vil det kræve en efterfølgende proces herhjemme, hvis vi vil ud-

nytte de muligheder, som nye EU-regler giver. Med forhandlingsoplægget ta-

ger vi altså ikke taget stilling til, hvorvidt støtte til ophugning er den rigtige

vej at gå i Danmark.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg gerne vil se samlet på situationen i Østersøen,

og alle de faktorer der er i spil. Det er stadig min ambition.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Formandskabet har allerede sat forslaget på dagsordenen for det her råds-

møde med henblik på generel indstilling, så forhandlingerne med Europa-

Parlamentet kan begynde i det nye år. Det er derfor sagen allerede er på til

forhandlingsoplæg i denne omgang.

3.-5.

Punkt 3-5 er

reformen af EU’s landbrugspolitik,

hvor vi på rådsmødet får

en fremskridtsrapport fra det finske formandskab. Fremskridtsrapporten

fremhæver, at der fortsat skal arbejdes på en række områder under kroatisk

formandskab. Det gælder blandt andet for det grønne område.

Her vil jeg gerne nævne, at der var en positiv drøftelse på det sidste råds-

møde. Det finske formandskab har således taget den danske idé om en sam-

let øremærkning til sig. Der er dog langt vej til succes endnu, da der ikke er

appetit på at forhandle hverken procentsats, eller hvad der kan tælle med i

øremærkning, før der er klarhed om budgettet.

Det er derfor heller ikke nok at gå efter en høj øremærkning. Vi skal også

have ambitiøse redskaber. Derfor er det vigtigt, at de nye eco-schemes skal

kunne bruges til at understøtte vigtige EU-regler som for eksempel vand-

rammedirektivet eller Natura 2000-indsatsen. Det er ikke muligt i Kommis-

sionens forslag, men sammen med klimaindsatsen og indsatsen for rent

vand og rent luft er det jo ellers lige præcis områder, hvor landbrugsstøtten

kan være med til at gøre en forskel.

Derudover er der selvfølgelig bruttoarealmodellen, som er et forsøg på at

ændre incitamentsstrukturen i landbrugspolitikken i en mere grøn retning.

Her har det finske formandskab præsenteret et ændringsforslag, som går i

den rigtige retning, men vi er stadig langt fra mål.

Der er eksempelvis stadig ikke mulighed for, at landbrugerne kan bevare

støtten til deres arealer, hvis de af hensyn til klimaet lader disse blive over-

svømmet eller planter træer uden støtte. Det er noget, som vi knokler videre

med.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Derudover har jeg som tidligere nævnt også fuld fokus på konkurrencevilkår

i forhandlingerne. Og det er blandt andet under denne overskrift, at vi læg-

ger vægt på, at lofterne for den markedsforvridende koblede støtte reduce-

res. Der er nogle medlemsstater, der bruger denne støtte i meget høj grad og

ønsker den øget. Det skal undgås, så markedsorienteringen bevares.

Regeringen fortsætter også det tætte samarbejde med en række lande som

fx Italien og Nederlandene om at modarbejde omfordeling af den direkte

støtte mellem medlemslandene. Det sker blandt andet med et opdateret fæl-

les positionspapir. Det ligger i lige linje af den tidligere regerings arbejde.

I forlængelse heraf vil jeg gerne knytte en enkelt bemærkning mere til bud-

gettet. Her har stats- og regeringscheferne en drøftelse af et finsk kompro-

mis i disse dage. Og som tidligere nævnt forventer vi først en afklaring af Rå-

dets holdning til landbrugspolitikken, når der ligger en aftale om budgettet.

Så når jeg vender tilbage i januar, må vi se om der er tilstrækkelig fremdrift i

forhandlingerne til, at jeg kan præsentere mit forhandlingsoplæg.

Punkt 6 er

rådskonklusioner om afskovning,

der skal ses som Rådets svar

på Kommissionens meddelelse om verdens skove fra juli. Fra dansk side er

vi godt tilfredse med rådskonklusionerne, da de klart opfordrer Kommissio-

nen til at følge op på meddelelsen med en køreplan, der indeholder konkrete

handlinger. Det er noget, som vi har efterspurgt fra dansk side gennem flere

år, og derfor støtter vi konklusionerne.

Punkt 7 er fastsættelse af fiskerimuligheder

i 2020 for Sortehavet og

Middelhavet.

Her vil jeg henvise til samlenotatet.

Punkt 8 er

rådskonklusioner om fødevaresvindel,

som er et emne, der

desværre i stigende grad er blevet aktuelt. Vi ser for eksempel svindel med

økologimærkning eller forskellige former for kvalitetsmærkning. Og proble-

met er grænseoverskridende. Derfor er det positivt, at Rådet tager dette

emne op, for der er grundlag for at styrke samarbejdet mellem myndighe-

derne i EU.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/12-19 om indstilling til rådsmøde (landrug og fiskeri) 16-17/12-19.

TALEPAPIR

Punkt 9 er

rådskonklusioner om dyrevelfærd,

som jo er en meget vigtig

prioritet for Danmark, regeringen og for mig personligt. Derfor er jeg også

tilfreds med, at rådskonklusionerne understreger flere af de udfordringer,

som vi står overfor. Det gælder eksempelvis på transportområdet, hvor

Kommissionen opfordres til at opdatere lovgivningen.

Det er også positivt, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en ny stra-

tegi for dyrevelfærd, da den seneste EU-strategi udløb i 2015. Kort sagt er

der en del arbejde at tage fat på, og det er derfor også et emne, som jeg hå-

ber på at kunne drøfte med den nye sundhedskommissær.

10.

Punkt 10 er en del af

overgangsforslaget fra den nuværende landbrugs-

politik til den nye reform af landbrugspolitikken.

Det forslag, som jeg

har med i dag, er meget teknisk. Det drejer sig grundlæggende om at sikre

hjemmel til, at budgetlofterne kan tilpasses for den direkte støtte i finans-

året 2021, når der er faldet en aftale om den flerårige finansielle ramme på

plads.

Dette forslag har Europa-Parlamentet og Rådet indikeret, at de ikke har æn-

dringsforslag til, og derfor ventes det vedtaget ret hurtigt.

Det andet overgangsforslag indeholder en del mere substans. Det drejer sig

om fleksibilitet mellem søjlerne i overgangsåret, og jeg nævnte en problema-

tik i forhold til tilsagnslængde sidst. Det er et forslag, som vi vender tilbage

til igen. Det forventes nemlig tidligst at blive vedtaget en gang til sommer

næste år.

---o0o---

Under

siden sidst

har jeg ikke noget denne gang.