Kære miljøminister Lea Wermelin og
Kære minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen
Vedr. pesticider
Vi hører til den hastigt voksende befolkningsgruppe, der drikker vand med pesticider i. Næsten
halvdelen af de danske drikkevandsboringer indeholder pesticider eller rester heraf. For vores
vedkommende kan vandværket kun holde grænseværdien ved at blande det forurenede vand med
vand fra boringer, som endnu ikke er blevet ramt af pesticider. Der bør skrides til handling nu, så
pesticidforureningen stoppes.
Det er derfor en glæde for os at læse på ministeriets hjemmeside at regeringen efter
offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om pesticider nu påbegynder en oprydning på
området. Vi er ikke i tvivl om, at der er rigeligt at rydde op i efter den tidligere regering. Herunder
ikke mindst den mishandling Miljø-og Fødevareministeriet har været udsat for i form af
nedskæringer, udflytninger, indflytninger, omstruktureringer m.m.m. Der er vel næppe mere end
ca. 20 % af medarbejderne tilbage i Miljøstyrelsen fra før flytningen til Odense. Alt sammen for at
svække varetagelsen af miljøet med Venstre som hovedansvarlig, så blandt andre landbruget kunne
få fred til at sprøjte med gift overalt. Det må være nok nu!
Håber I vil genoprette tilliden til at man kan drikke vand fra sin vandhane uden at man risikerer at
drikke gift:
-
-
-
Genopret Miljøstyrelsen økonomisk og fagligt og indfør en politik, så der kommer styr på
godkendelser, dispensationer og håndtering af pesticider
Påbegynd en udfasningsplan for alle pesticider i landbruget samt på andre private og
offentlige arealer
Støt som en start borgerforslaget om stop for alle pesticider til ikke-erhvervsmæssig
anvendelse
Vi er godt klar over, at vi har store forventninger til den nye regering. Det tror vi også at mange
andre har. I er kommet godt fra start. I har tilvejebragt en finanslov for næste år uden støtte fra
VLAK partierne og vi ved I har travlt med at rydde op generelt lige fra SKAT over omfartsveje ved
Mariager til Landbrugspakken og børneinstitutionerne. Dejligt med en ny, menneskelig og seriøs
retning. Vi håber også I for alvor vil kaste Jer over pesticiderne. Det kemiske eksperiment der lige nu
foregår i vores drikkevand bør stoppes nu!
Bedste hilsener
Gyrite Brandt og Bo Barrensø
Krokusvej 4, 3250 Gilleleje
Kopi til: Miljø- Fødevareudvalget