Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Sekretariat:
Aalborg Kommune
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 9400
www.limfjordsraadet.dk
Dato: 06.12.2019
Init.: niv
Invitation til møde om opdræt af miljømuslinger
I overensstemmelse med verdensmålene skal vi sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med,
at virksomhederne får nye økonomiske muligheder. Det er en stor opgave, vi har foran os, hvor nye
forretningsmodeller påkræves i takt med en øget grøn omstilling.
I forhold til at recirkulere næringsstoffer, og sikre god økologisk tilstand i vores sårbare fjorde er der et stort
potentiale i opdræt af miljømuslinger som marint virkemiddel. Når muslinger bliver høstet, bringes næringssalte
–
der oprindeligt er tabt fra land
–
tilbage til land, og opdræt af muslinger repræsenterer derfor et helt
fundamentalt eksempel på cirkulær økonomi. Det faglige grundlag er på plads, men der er forsat behov for en
afklaring / beslutning vedr. en forretningsmodel, som i hvert fald for en periode kan honorere
økosystemtjenesten, som sådanne muslingeopdræt bidrager med (virkemiddeleffekten).
Vi inviterer til politisk temamøde på Christiansborg om opdræt af miljømuslinger og mere generelt marine
virkemidler i relation til cirkulær blå økonomi. Forskere fra DTU-Aqua, Århus Universitet samt Københavns
Universitet vil holde oplæg / svare på faglige spørgsmål således, at beslutningsgrundlaget for implementering i
tredje vandplanperiode kan komme på plads.
Limfjordsrådet blev dannet i 2007 og er et politisk forum for samarbejde mellem 18 kommuner med opland til
Limfjorden. Rådets formål er at understøtte forbedringer af Limfjordens miljøtilstand, herunder specielt
varetagelsen af de kommunale opgaver i forbindelse med implementeringen af Vandplanerne. Oplandet til
Limfjorden udgør 1/6 af Danmarks areal, og det er her, hovedparten af næringsstofreduktionen skal finde sted i
3. vandplanperiode.
Synergitænkning er grundlæggende for Limfjordsrådets arbejde og vi ser i ovenstående nogle gode perspektiver.
Vi håber derfor, I vil tage godt imod invitationen og prioritere dagen. Vi glæder os til et spændende møde.
Med venlig hilsen
Jens Lauritzen
Formand, Limfjordsrådet
Jens Chr. Golding
Næstformand, Limfjordsrådet
Formandskab:
Næstformandskab:
Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Økonomiforvaltning
Frederik IX's Plads 1
9640 Farsø
Tlf. 99 66 70 00
www.vesthimmerland.dk
Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf. 7257 7777
www.jammerbugt.dk